Indhold
Dette afsnit handler om de personer, der er omfattet af OECD's modeloverenskomst.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Begrebet hjemmehørende
- Misbrug af DBO
Regel
Artikel 1 fastsætter, hvilke personer der er omfattet af og dermed beskyttet af overenskomsten.
Overenskomsten omfatter alle, der er hjemmehørende i én af staterne eller i begge stater på én gang.
Indkomst som erhverves direkte eller gennem enheder mv., der behandles skattemæssigt som helt eller delvis transparente af en af staterne skal anses for omfattet af artikel 1, forudsat at en af staterne beskatter indkomsten erhvervet af enheden mv. som indkomst erhvervet af en enhed mv. hjemmehørende i denne stat.
Overenskomsten skal ikke have betydning for den enkelte stats beskatning af personer og enheder hjemmehørende i denne stat, bortset fra de fordele der følger af artikel 7, stk. 3, artikel 9, stk. 2 og artikel 19, 20, 23 (A)(B), 24, 25 og 28.
Se artikel 1, stk. 1, 2 og 3.
Bemærk
Både fysiske og juridiske personer er omfattet. Dertil kommer helt eller delvist transparente enheder jf, nærmere artikel 1.
Det afhænger af de enkelte bestemmelser i overenskomsten, om og i hvilket omfang en hjemmehørende person kan påberåbe sig overenskomstens bestemmelser. Se også kommentarerne til artikel 1 samt artikel 29 og kommentarerne til denne bestemmelse om begrænsninger i de fordele overenskomsten giver mulighed for.
Spørgsmålet om hvilken indkomstmodtager, der skal anses som den retmæssige ejer af en indkomst afgøres dog ikke på forhånd af artikel 1, og overenskomsten forpligter heller ikke i øvrigt den enkelte stat i relation til anvendelsen af national lovgivning. Se også punkt 13 - 15 i kommentaren til artikel 1.
Eksempel
Bestemmelsen om ikke-diskrimination i artikel 24 forudsætter, at den hjemmehørende person tillige er statsborger i en aftalestat.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.1.2 om, hvornår overenskomsten kan påberåbes af interessentskaber, kommanditselskaber og lignende personsammenslutninger.
Begrebet hjemmehørende
En fysisk person er efter artikel 1 hjemmehørende i en stat, hvis personen som følge af særlige tilknytningsmomenter er fuldt skattepligtig til den pågældende stat. For juridiske personer lægges der vægt på ledelsens sæde. I tilfælde af dobbeltdomicil for juridiske personer skal dette løses gennem forhandling mellem staternes kompetente myndigheder.
Se afsnit C.F.8.2.2.4 om modeloverenskomsten artikel 4.
Misbrug af DBO
Stater er ikke forpligtet til at indrømme fordele efter en DBO i tilfælde af arrangementer, der indebærer misbrug af DBO' ens bestemmelser. Udgangspunktet er, at der ikke skal indrømmes fordele i henhold til en DBO i tilfælde, hvor et hovedformål med at deltage i visse transaktioner eller arrangementer er at sikre en gunstigere skattemæssig stilling, og under disse omstændigheder opnå en gunstigere skattemæssig behandling i strid med formålet og hensigten med de relevante bestemmelser. Se punkt 57 - 65 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 1.
Se også afsnit C.F.8.2.2.29 om modeloverenskomsten artikel 29.
Eksempel
I DBO'en mellem Danmark og USA er der i artikel 22 aftalt regler "Limitations of Benefits" om begrænsninger i de fordele, der kan opnås ifølge DBO'en.
Se LL § 3, stk. 3, der har udmøntet en generel misbrugsklausul, der hviler på OECD's kommentarer. Se afsnit C.I.4.2.
Se også
- C.F.1.1 om danske regler om fuld skattepligt
- C.D.1.1 om danske regler om fuld skattepligt for juridiske personer.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Landsretsdomme |
| ►SKM2025.238.ØLR◄ | ►Sagen angik en anmodning om et bindende svar vedrørende et dansk selskabs påtænkte udlodning af et likvidationsudbytte til det danske selskabs britiske moderselskab.
Spørgsmålet i sagen var, om det udgjorde misbrug omfattet af LL § 3, stk. 5, at ejerskabet til det danske selskab var skiftet fra et malaysisk selskab til et koncernforbundet britisk selskab, hvorved der som følge af en forskel i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Malaysia og Storbritannien, var opnået en skattefordel. Landsretten fandt, at provenuet ved likvidation af det danske selskab ville være kildeskattepligtigt under malaysisk ejerskab, hvorimod dette ikke ville være tilfældet under britisk ejerskab. Arrangementet, der bl.a. indebar et skifte i ejerskabet til det danske selskab, indebar derfor en fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det danske selskab havde ikke godtgjort, at den påtænkte fremgangsmåde for omstruktureringen var tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager. Det ville derfor ikke være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien at indrømme en sådan skattefordel. Betingelserne i LL § 3, stk. 5, var på den baggrund opfyldt.◄ | ►Anket til Højesteret Tidligere instanser: SKM2023.28.LSR SKM2019.413.SR◄ |
| Landsskatteretten |
| ►SKM2025.277.LSR◄ | ►Klagen vedrørte et bindende svar fra Skatterådet, og for Landsskatteretten var spørgsmålet, om LL § 3 fandt anvendelse ved et dansk koncernselskabs (H1 ApS) udlodning af en fordring til et schweizisk koncernselskab (H2 GmbH). Udlodningen ville ske i forbindelse med likvidation af H1 ApS, og forud herfor var der foretaget en række omstruktureringer i koncernen, som bl.a. indebar, at H2 GmbH var debitor for fordringen, hvorfor den ved udlodningen ville ophøre ved konfusion. Ved vurderingen af, om der forelå en skattefordel, fandt Landsskatteretten, at den påtænkte udlodning måtte ses i sammenhæng med den disposition, der oprindeligt lå til grund for udstedelsen af fordringen og de dispositioner, der var foretaget i sammenhæng hermed, og som var sket inden omstruktureringerne. Det drejede sig om H1 ApS’ kapitalindskud i et nederlandsk søsterselskab, H7 B.V., mod udstedelse af aktier efterfulgt af salg af disse aktier til et nederlandsk mellemliggende moderselskab, H9 B.V., mod udstedelse af en fordring. Herefter blev der udloddet beløb fra H7 B.V. til et koncernselskab hjemmehørende i Gibraltar, H12, via mellemliggende koncernselskaber, H9 B.V. og H11 C.V. Arrangementet skulle derfor sammenlignes med en udlodning fra H1 ApS til H12 via mellemliggende koncernselskaber før de gennemførte omstruktureringer, hvorfor der kunne opnås en skattefordel. Landsskatteretten fandt desuden, at denne skattefordel virkede mod formålet og hensigten med bestemmelserne om fritagelse for kildeskat, idet beløbet reelt var tilgået et selskab, der ikke nød beskyttelse af moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det var ikke godtgjort, at arrangementet var tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejlede den økonomiske virkelighed, og arrangementet måtte i stedet i det væsentligste anses for båret af hensynet til at undgå beskatning ved overførsel af beløb fra H1 ApS til H12, hjemmehørende i Gibraltar. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets bindende svar.◄ | ►Tidligere instans: SKM2022.495.SR◄ |