Når skifteretten skal autorisere bobestyrerens adgang til afdødes eller længstlevende ægtefælles skatteoplysninger, skal skifteretten have en identifikation af bobestyrer.

  • Hvis bobestyreren er privatperson, identificeres vedkommende ved sit personnummer.
  • Hvis bobestyreren er advokat, identificeres vedkommende ved advokatfirmaets cvr-nummer og advokatens RID-nummer.

RID-nummeret er en personlig identifikation af indehaver af et medarbejdercertifikat. Bobestyrer skal anmode om at blive oprettet som bruger i MitID Erhverv.

Både RID-nummer og cvr-nummer kan findes i medarbejdercertifikatet: MitID Erhverv

1. Åben en browser, fx Internet Explorer eller Chrome.
2. Åben "Funktioner" i browseren.
3. Vælg "Internetindstillinger" i dropdown-listen.
4. Vælg fanebladet "Indhold".
5. Klik på "Certifikater".
6. Vælg det korrekte certifikat ved at klikke på det og tryk på "Vis".
7. Vælg fanebladet "Detaljer".
8. Vælg "Emne".
9. Nu vises cvr-nummer og RID-nummer.

Bobestyrer skal oplyse RID-nummer og cvr-nummer eller cpr-nummer til skifteretten. Herefter opretter skifteretten bobestyrer i skifterettens autorisationssystem.