Bestemmelser

Bestemmelser

  1. Dette kapitel omfatter ikke:

    a) vat, filt og fiberdug, imprægneret eller overtrukket med stoffer eller præparater, såfremt tekstilmaterialet alene er bærestof (fx parfume eller kosmetik (kapitel 33), sæbe eller rensemidler (pos. 3401), pudse- og polermidler og lignende varer (pos. 3405), blødgøringsmidler til tekstilstoffer (pos. 3809))

    b) tekstilvarer henhørende under pos. 5811

    c) naturlige eller kunstige slibemidler i form af pulver eller korn på underlag af filt eller fiberdug (pos. 6805)

    d) agglomereret eller rekonstitueret glimmer på underlag af filt eller fiberdug (pos. 6814)

    e) metalfolie på underlag af filt eller fiberdug (almindeligvis afsnit XIV eller XV)

    f) hygiejnebind og -tamponer, bleer og bleindlæg og lignende varer henhørende under pos. 9619.

  2. Som »filt« betragtes også nålefilt samt stof bestående af et lag tekstilfibre, hvis sammenhæng er forøget ved hjælp af kædesting (stitch-bonding), der er dannet af fibre fra selve fiberlaget.

  3. Pos. 5602 og 5603 omfatter henholdsvis filt og fiberdug, imprægneret, overtrukket, belagt eller lamineret med plast eller gummi, uanset disse materialers beskaffenhed, herunder celletyper.

    Pos. 5603, omfatter også fiberdug, hvori plast eller gummi er anvendt som bindemiddel.

    Pos. 5602 og 5603 omfatter imidlertid ikke:

    a) filt, imprægneret, overtrukket, belagt eller lamineret med plast eller gummi, når indholdet af tekstilmateriale udgør højst 50 vægtprocent, eller filt helt omgivet af plast eller gummi (kapitel 39 eller 40)

    b) fiberdug, som enten er helt omgivet af plast eller gummi eller er fuldstændig overtrukket eller belagt på begge sider med plast eller gummi, forudsat at overtrækket eller belægningen er synlig på anden måde end ved en farveændring fremkaldt af overtrækket eller belægningen (kapitel 39 eller 40)

    c) plader, ark, bånd og strimler af celleplast eller cellegummi i forbindelse med filt eller fiberdug, hvor tekstilmaterialet blot tjener som forstærkning (kapitel 39 eller 40).

  4. Pos. 5604 omfatter ikke tekstilgarn eller strimler og lignende som nævnt i pos. 5404 eller 5405, hvis imprægnering, overtræk eller belægning ikke er synlig eller kun er synlig på grund af en farveændring fremkaldt af imprægneringen, overtrækket eller belægningen (almindeligvis kapitel 50-55).

Supplerende bestemmelse

  1. Underpos. 5603 14 20 og 5603 94 20 omfatter nålefilt, af vægt ikke over 400 g pr. m2, af tykkelse over 0,5 mm, men ikke over 1,8 mm, imprægneret med bindemiddel, med indhold af glas på 10%, i ruller med diameter på mellem 100 cm og 130 cm og med en bredde mellem 95 cm og 120 cm. 
Generelle bestemmelser for afsnittet

Klik her for at se "Generelle bestemmelser for afsnit XI"