Bestemmelser

Bestemmelser

  1. Dette kapitel omfatter ikke:

    a) fedt af svin og fjerkræ, henhørende under pos. 0209

    b)  kakaosmør, kakaofedt og kakaoolie (pos. 1804)

    c) spiselige tilberedninger, som indeholder over 15 vægtprocent af produkter henhørende under pos. 0405 (sædvanligvis kapitel 21)

    d) fedtegrever (pos. 2301) og restprodukter henhørende under pos. 2304-2306

    e)  fedtsyrer, tilberedt voks, lægemidler, maling, lakker, sæbe, parfumer, kosmetik og toiletmidler, sulfonerede olier og andre varer henhørende under afsnit VI

    f)  factis fremstillet af olier (pos. 4002).

  2. Pos. 1509 omfatter ikke olie ekstraheret af oliven med opløsningsmidler (pos. 1510).

  3. Pos. 1518 omfatter ikke denaturerede fedtstoffer og olier samt fraktioner deraf, som tariferes i de samme positioner, som de tilsvarende udenaturerede fedtstoffer og olier samt fraktioner deraf.

  4. Restprodukter fra behandling af olier og fedtstoffer (fx sæbefod og oliefod) samt stearinbeg, uldfedtbeg og glycerolbeg henhører under pos. 1522.

Underpositionsbestemmelser

  1. I underpos. 1509 30 udgør jomfruoliens frie fedtsyrer udtrykt i oliesyre højst 2,0 g pr. 100 g, og olien adskiller sig fra andre kategorier af jomfruolie på grundlag af de karakteristika, der er angivet i Codex Alimentarius' standard 33-1981.

  2. Som »rybsolie og rapsolie med lavt indhold af erucasyre« (underpos. 1514 11 og 1514 19) betragtes den ikke-flygtige olie, som har et indhold af erucasyre på under 2 vægtprocent.

Supplerende bestemmelser

  1. I underpos. 1507 10, 1508 10, 1510  10 00, 1511 10, 1512 11, 1512 21, 1513 11, 1513 21, 1514 11, 1514 91, 1515 11, 1515 21, 1515 50 11, 1515 50 19, 1515 90 21, 1515 90 29, 1515 90 40-1515 90 59 og 1518 00 31 gælder følgende:


    a) vegetabilske fedtstoffer og vegetabilske fede olier, udvundet ved presning, betragtes som »rå olier«, forudsat at de ikke er undergået andre behandlinger end:

    - bundfældning inden for et normalt tidsrum
    - centrifugering eller filtrering, forudsat at der til udskillelse af oliens faste bestanddele kun er benyttet mekanisk kraft såsom tyngde-, tryk- eller centrifugalkraft, men ingen absorberende filterhjælpemidler eller andre fysiske eller kemiske processer

    b) vegetabilske fedtstoffer og vegetabilske fede olier, udvundet ved ekstraktion, betragtes som »rå olier«, forudsat at varerne hverken ved farve, lugt eller smag eller ved særlige, anerkendte analytiske egenskaber adskiller sig fra tilsvarende varer udvundet ved presning 

    c) afslimet sojabønneolie samt bomuldsfrøolie, der er befriet for indholdet af gossypol, betragtes ligeledes som »rå olier«. 

     
  2. A. Under pos. 1509 og 1510 henhører kun olie, som udelukkende er udvundet ved forarbejdning af oliven, og som har samme karakteristika med hensyn til sterol- og fedtsyresammensætningen, som anført i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2014 (1). Forekomsten af disse  karakteristika konstateres efter metode nr. 6 (COI/T.20/Dok. nr. 33 (Bestemmelse af fedtsyremethylestere ved gaskromatografi)) og nr. 8 (COI/T.20/Dok. nr. 26 (Bestemmelse af sammensætningen og indholdet af steroler, triterpendialkoholer og aliphatiske alkoholer ved gaskromatografi på kapillarsøjle)) som anført i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2105 (2).

    Kemisk modificeret olivenolie (især reesterificeret olie) og blandinger af olivenolie med anden olie henhører ikke under pos. 1509 og 1510. Forekomsten af reesterificeret olivenolie konstateres efter metode nr. 3 (COI/T.20/Dok. nr. 23 (Bestemmelse af indholdet af 2-glycerylmonopalmitat i procent)) som anført i bilag I gennemførelsesforordning (EU) 2022/2105.

    B. Underpos. 1509 20 00, 1509 30 00 og 1509 40 00 omfatter kun olivenolie som defineret i punkt 1,  2 og 3 nedenfor, der udelukkende er fremstillet ved mekaniske eller andre fysiske processer under betingelser, der ikke påvirker olien, og som ikke har undergået anden behandling end vask, bundfældning, centrifugering og filtrering. Olivenolie, der er fremstillet ved hjælp af opløsningsmidler, kemiske eller biokemiske hjælpestoffer eller reesterificering, eller blandinger med olier af anden art henhører ikke under disse underpositioner.

    1. Som »ekstra jomfruolie« (underpos. 1509 20 00) betragtes olivenolie, der har de kendetegn for olivenolie, der er oplistet under kategori 1 i bilag I delegerede forordning (EU) 2022/2014.

    2. Som »jomfruolie« (underpos. 1509 30 00) betragtes olivenolie, der har de kendetegn for olivenolie, der er oplistet under kategori 2 i bilag I delegerede forordning (EU) 2022/2014.

    3. Som »andre jomfruolier« (underpos. 1509 40 00 betragtes olivenolier, der har de kendetegn for olivenolie, der er oplistet under kategori 3 i bilag I delegerede forordning (EU) 2022/2014.

    C. Underpos. 1509 90 00 omfatter olivenolie fremstillet ved behandling af olivenolier henhørende under underpos. 1509 20 00, 1509 30 00 og 1509 40 00, også blandet med ekstra jomfruolie eller jomfruolivenolie, og som har de kendetegn for olivenolie, der er opført under kategori 4 og 5 i bilag I delegerede forordning (EU) 2022/2104. 

    D. Som »rå olie af olivenpresserester« (underpos. 1510 10 00) betragtes olier, der har de kendetegn for olivenolie, der er oplistet under kategori 6 i bilag I delegerede forordning (EU) 2022/2014.

    E. Underpos. 1510 90 00) omfatter olier fremstillet ved behandling af olier henhørende under underpos. 1510 10 00, også blandet med ekstra jomfruolie eller jomfruolie, samt olier, der ikke har de kendetegn, der er omfattet af punkt B, C og D til denne supplerende bestemmelse.

    Olier henhørende under denne underposition skal have kendetegnene for de olivenolier, der er oplistet under kategori 7 og 8 i bilag I delegerede forordning (EU) 2022/2014.

3. Underpos. 1522 00 31 og 1522 00 39 omfatter ikke følgende:

a) restprodukter fra behandlingen af fedtstoffer, som indeholder olie, hvis jodtal som bestemt efter ISO 3961-metoden er under 70 eller over 100

b) restprodukter fra behandlingen af fedtstoffer, som indeholder olie, hvis jodtal er mellem 70 og 100, men hvor arealet af den top, der svarer til retentionstiden for påviselig beta-sitosterol (3), som bestemt efter metode nr. 8 (COI/T.20/Dok. nr. 26 (Bestemmelse af sammensætningen og indholdet af steroler, triterpendialkoholer og aliphatiske ved gaskromatografi på kapillarsøjle)) som anført i bilag I gennemførelsesforordning (EU) 2022/2105, udgør mindre end 93,0% af summen af steroltoppens arealer.

4. Til bestemmelse af ovenstående produkters karakteristika anvendes analysemetoderne i bilagene gennemførelsesforordning ((EU) 2022/2105.

5. Tilberedte fødevarer fremstillet af varer henhørende under kapitel 15 i form af afmålte doser, såsom kapsler, tabletter, pastiller og piller, som er beregnet til anvendelse som kosttilskud, er undtaget fra dette kapitel. Det er ikke blot ingredienserne, der er karaktergivende for kosttilskuddene, men også deres specifikke præsentationsform, som viser, at de tjener som kosttilskud, idet dosen for kosttilskuddene, den måde, hvorpå de optages, og det sted, hvor de formodes at indsætte deres virkning, afgøres heraf. Sådanne tilberedte fødevarer tariferes under pos. 2106, for så vidt de ikke er tariferet andetsteds.

(1) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2104 af 29. juli 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår handelsnormer for olivenolie og om ophævelse af Kommissionens forordning (EØF) nr. 2568/91 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 29/2012 (EUT)  L 284 af 4.11.2022, s. 1).

(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)022/2105 af 29. juli 2022 om fastlæggelse af regler for overensstemmelseskontrol af handelsnormer for olivenolie og analysemetoder for kendetegnene for olivenolie (EUT L 284 af 4.11.2022, s. 23).

(3) Delta-5,23-stigmastadienol + chlerosterol + beta-sitosterol + sitostanol + delta-5-avenasterol + delta-5,24-stigmastadienol.

 

Generelle bestemmelser for afsnittet

Klik her for at se "Generelle bestemmelser for afsnit III"