Her skal I angive om det modtagne beløb er en gave eller løbende ydelse:

  • Almindelig gave (A) - en gave efter ligningslovens § 8 A eller
  • Løbende ydelse (L) - ydelser efter ligningslovens § 12, stk. 1-3

Det er vigtigt, at I ikke forveksler gaver efter ligningslovens § 8 A med løbende ydelser efter ligningslovens § 12, stk. 1-3, når I indberetter.

Selvom gavegiver aftaler med banken, at de hver måned skal overføre et beløb fra gavegiverens konto til foreningens konto, er der fortsat tale om en gave efter ligningslovens § 8 A. Faste månedlige gaver må ikke forveksles med løbende ydelser.

Se eventuelt vejledningsvideo Bliv klogere på, hvilken gavetype du skal indberette, som ligger på Skattestyrelseshjemmeside, skat.dk/indberet-gaver.

I de efterfølgende afsnit kan I læse yderligere om gaver og løbende ydelser.