Bestemmelser

 

Bestemmelser

  1. Medmindre andet følger af bestemmelse 1 A) til afsnit VI eller af nedenstående bestemmelser, omfatter dette kapitel alle varer, der helt eller delvis består af:

    a) naturperler og kulturperler samt ædel- og halvædelsten (naturlige, syntetiske eller rekonstruerede)

    b) ædle metaller eller ædelmetaldublé. 

  2. A) Pos. 7113, 7114 og 7115 omfatter ikke varer, hvori ædle metaller eller ædelmetaldublé kun udgør mindre væsentlige

    B) Pos. 7116 omfatter ikke varer, der indeholder ædle metaller eller ædelmetaldublé på anden måde end som mindre væsentlige bestanddele.

  3. Dette kapitel omfatter ikke:

    a) amalgamer af ædle metaller og kolloide ædle metaller (pos. 2843)

    b) sterilt suturmateriale til kirurgisk brug, tandfyldning og andre varer henhørende under kapitel 30

    c) varer henhørende under kapitel 32 (fx flydende glansmetalpræparater)

    d) katalysatorer på bærestof (pos. 3815)

    e) varer henhørende under pos. 4202 eller 4203, som er beskrevet i bestemmelse 3 B til kapitel 42

    f) varer henhørende under pos. 4303 og 4304

    g) tekstilvarer henhørende under afsnit XI

    h) fodtøj, hovedbeklædning og andre varer henhørende under kapitel 64 og 65

    ij) paraplyer, spadserestokke og andre varer henhørende under kapitel 66

    k) slibeartikler henhørende under pos. 6804 og 6805 eller kapitel 82 med indhold af støv eller pulver af ædel- eller halvædelsten (naturlige eller syntetiske); værktøj, redskaber og lignende varer henhørende under kapitel 82, hvis virksomme del består af ædel- eller halvædelsten (naturlige, syntetiske eller rekonstruerede); maskiner, apparater, mekaniske redskaber og elektrisk materiel samt dele dertil henhørende under afsnit XVI. Varer og dele deraf, der helt består af ædel- eller halvædelsten (naturlige, syntetiske eller rekonstruerede), henføres dog til dette kapitel, bortset fra umonterede, bearbejdede safirer og diamanter til tonehoveder (pos. 8522)

    l) videnskabelige instrumenter, ure og musikinstrumenter henhørende under kapitel 90, 91 og 92

    m) våben og dele dertil (kapitel 93)

    n) varer nævnt i bestemmelse 2 til kapitel 95

    o) varer, der tariferes i kapitel 96 i medfør af bestemmelse 4 til kapitel 96

    p) originale skulpturer (pos. 9703), samlerobjekter (pos. 9705) og antikviteter, der er over 100 år gamle (pos. 9706). Naturperler og kulturperler samt ædel- og halvædelsten henhører dog under dette kapitel.  

  4. A) Som »ædle metaller« betragtes sølv, guld og platin.

    B) Som »platin« betragtes platin, iridium, osmium, palladium, rhodium og ruthenium.

    C) Som »ædel- eller halvædelsten« betragtes ikke varer som omhandlet i bestemmelse 2 b) til kapitel 96.

  5. Legeringer (herunder sintrede blandinger og intermetalliske forbindelser) med indhold af ædelt metal betragtes i dette kapitel som legeringer af ædelt metal, såfremt indholdet af ét ædelt metal udgør 2% eller derover af legeringens vægt. Legeringer af ædle metaller tariferes efter følgende regler:

    a) legeringer med et indhold af platin på 2 vægtprocent eller derover tariferes som platinlegeringer

    b) legeringer med et indhold af guld på 2 vægtprocent eller derover, uden indhold af platin eller indeholdende under 2 vægtprocent platin, tariferes som guldlegeringer

    c) andre legeringer med et indhold af sølv på 2 vægtprocent eller derover tariferes som sølvlegeringer. 

  6. Såfremt ikke andet er bestemt, omfatter enhver henvisning i nomenklaturen til ædle metaller også legeringer, der i henhold til bestemmelse 5 tariferes som de pågældende metaller. Betegnelsen ædle metaller omfatter ikke ædelmetaldublé, og heller ikke uædle metaller eller ikke-metalliske materialer, der er platinerede, forgyldte eller forsølvede.

  7. Ved »ædelmetaldublé« forstås overalt i nomenklaturen metal, der på én eller flere sider ved lodning, svejsning, varmvalsning eller på lignende mekanisk måde er påført et overtræk af ædelt metal. Når intet andet er bestemt, omfatter betegnelsen også uædle metaller indlagt med ædle metaller.

  8. Medmindre andet følger af bestemmelse 1 A) til afsnit VI, tariferes varer, der omfattes af teksten til pos. 7112, i denne position og ikke i nogen anden position i nomenklaturen. 

  9. Ved »juvelerarbejder« i pos. 7113 forstås:

    a) smågenstande til personlig pynt (fx ringe, armbånd, halsbånd, brocher, øreringe, urkæder, charms og andre hængesmykker, slipsnåle, manchetknapper og brystknapper samt medaljer eller insignier, også af religiøs karakter)

    b) småartikler til personlig brug, som almindeligvis bæres i lommen, i håndtasken eller på personen (fx cigar- og cigaretetuier, snustobakdåser, pastil- og pilleæsker, pudderdåser, flettede tasker og punge eller bedekranse). 

    Disse varer kan være kombineret eller besat med fx naturperler, kulturperler, ædel- og halvædelsten, syntetiske eller rekonstruerede ædel- og halvædelsten, perlemor, elfenben, rav eller rekonstrueret rav, jet og koral.

  10. Ved »guld- og sølvsmedearbejder« (pos. 7114) forstås bl. a. dekorationsgenstande, bestik og andre servicegenstande, toiletartikler, rygerekvisitter, husholdningsartikler, kontorartikler og artikler af religiøs karakter.

  11. Ved »bijouterivarer« (pos. 7117) forstås varer som nævnt i bestemmelse 9 a) (undtagen knapper og andre varer henhørende under pos. 9606, kamme, hårspænder og lignende samt hårnåle henhørende under pos. 9615), som hverken er i forbindelse med natur- eller kulturperler, ædel- eller halvædelsten (naturlige, syntetiske eller rekonstruerede), eller (bortset fra mindre væsentlige bestanddele) ædle metaller eller ædelmetaldublé.

 

 

 

Underpositionsbestemmelser

1. Ved »pulver« i pos. 7106 10, 7108 11, 7110 11, 7110 21, 7110 31 og 7110 41 forstås varer, hvoraf 90 vægtprocent og derover kan passere gennem en sigte med maskestørrelse på 0,5 mm.

2. Uanset bestemmelse 4 B omfatter »platin« i underpos. 7110 11 og 7110 19 ikke iridium, osmium, palladium, rhodium og ruthenium.

3. Ved tarifering af legeringer i pos. 7110 tariferes hver enkelt legering som det metal, henholdsvis platin, palladium, rhodium, iridium, osmium eller ruthenium, der vægtmæssigt udgør en større del end ethvert andet af disse metaller.

 

 

 

 



Generelle bestemmelser for afsnittet

Klik her for at se "Generelle bestemmelser for afsnit XIV"