Bestemmelser

  1. Dette afsnit omfatter ikke:

    a) tilberedt maling, blæk og andre varer på basis af metalskæl eller metalpulver (pos. 3207-3210, 3212, 3213 og 3215)

    b) ferro-cerium og andre pyrophore legeringer (pos. 3606)

    c) hovedbeklædning og dele dertil henhørende under pos. 6506 og 6507

    d) paraplystel og andre varer henhørende under pos. 6603

    e) legeringer med ædle metaller, ædelmetaldublé og bijouterivarer samt andre varer henhørende under kapitel 71

    f) maskiner, apparater, mekaniske redskaber og elektrisk materiel henhørende under afsnit XVI

    g) sammensatte jernbane- og sporvejsskinner (pos. 8608) og andre varer henhørende under afsnit XVII (køretøjer, skibe og luftfartøjer)

    h) instrumenter, apparater og andre varer (herunder urfjedre) henhørende under afsnit XVIII

    ij) hagl til ammunition (pos. 9306) og andre varer henhørende under afsnit XIX (våben og ammunition)

    k) møbler, sengebunde, lamper og belysningsartikler, lysskilte, præfabrikerede bygninger og andre varer henhørende under kapitel 94

    l) legetøj, spil, sportsartikler og andre varer henhørende under kapitel 95

    m) håndsigter og håndsolde, knapper, fyldepenne, blyantholdere, penne, et-, to- og trebenede stativer og lignende varer og andre varer henhørende under kapitel 96 (diverse)

    n) kunstværker og andre varer henhørende under kapitel 97. 


  2. Ved »dele til almindelig anvendelse« forstås overalt i nomenklaturen følgende:

    a) de i pos. 7307, 7312, 7315, 7317 eller 7318 nævnte varer og tilsvarende varer af andre uædle metaller, undtagen varer, der er specielt konstrueret til udelukkende af blive brugt i medicinske, kirurgiske, dentale eller veterinære implantater (pos.9021)

    b) fjedre og blade til fjedre af uædle metaller (undtagen urfjedre, pos. 9114)

    c) de i pos. 8301, 8302, 8308 og 8310 nævnte varer samt rammer og spejle af uædle metaller, henhørende under pos. 8306. 

    I kapitel 73-76 og 78-82 (undtagen i pos. 7315) omfatter betegnelsen »dele« ikke dele til almindelig anvendelse som defineret ovenfor.

    Medmindre andet følger af forannævnte bestemmelser og af bestemmelse 1 til kapitel 83, omfatter kapitel 72-76 og 78-81 ikke varer, der kan henføres til kapitel 82 og 83. 

  3. Ved »uædle metaller« forstås overalt i nomenklaturen: jern og stål, kobber, nikkel, aluminium, bly, zink, tin, wolfram, molybden, tantal, magnesium, cobalt, bismuth, cadmium, titan, zirconium, antimon, mangan, beryllium, chrom, germanium, vanadium, gallium, hafnium, indium, niobium (columbium), rhenium og thallium.

  4. Ved »cermets« forstås overalt i nomenklaturen varer indeholdende en mikroskopisk heterogen kombination af en metallisk bestanddel og en keramisk bestanddel. Betegnelsen »cermets« omfatter også sintrede metalcarbider (metalcarbider sintret med et metal).

  5. Tarifering af legeringer (bortset fra ferrolegeringer og kobberforlegeringer som defineret i kapitel 72 og 74):

    a) legeringer af uædle metaller tariferes som det metal, der, beregnet efter vægt, udgør en større del af legeringen end noget andet metal

    b) legeringer, der består af uædle metaller henhørende under dette afsnit og af bestanddele, der ikke henhører under dette afsnit, tariferes som legeringer af uædle metaller henhørende under dette afsnit, hvis den samlede vægt af sådanne metaller er lig med eller overstiger den samlede vægt af andre bestanddele

    c) som legeringer betragtes også sintrede blandinger af metalpulver, heterogene inderlige blandinger fremstillet ved smeltning, bortset fra sintrede keramiske metaller (cermets), og intermetalliske forbindelser.

  6. Medmindre andet er bestemt omfatter enhver henvisning overalt i nomenklaturen til et uædelt metal også legeringer, som i henhold til bestemmelse 5 tariferes som det pågældende metal.

  7. Tarifering af sammensatte varer:

    Varer, der består af to eller flere uædle metaller (herunder varer, der ifølge Almindelige tariferingsbestemmelser tariferes som varer af uædle metaller), tariferes, når intet andet er bestemt, som varer af det uædle metal, der, beregnet efter vægt, udgør en større del af varen end noget andet metal.

    Ved anvendelsen af denne regel gælder følgende:

    a) jern og stål eller forskellige sorter af jern og stål betragtes som et enkelt metal

    b) legeringer betragtes som bestående af det metal, der ifølge bestemmelse 5 er bestemmende for tariferingen af pågældende legering

    c) sintrede keramiske metaller (cermets) henhørende under pos. 8113 betragtes som et enkelt uædelt metal. 

  8. Ved nedenstående betegnelser forstås i dette afsnit følgende:

    a) Affald og skrot
        1) alt metalaffaldog -skrot
        2) varer af metal, som er definitivt uanvendelige til deres oprindelige formål på grund af brud, opskæring, slitage og lign

    b) »pulver«:

    Varer af hvilke 90 vægtprocent og derover kan passere gennem en sigte med en maskestørrelse på 1 mm.

  9. Ved nedenstående betegnelser forstås i kapitel 74-76 og 78-81 følgende:

    a) Stænger
    valsede, strengpressede, trukne eller smedede produkter, ikke i oprullet stand, med et massivt ensartet tværsnit i hele længden, i form af cirkler, ovaler, rektangler (herunder kvadrater), ligesidede trekanter eller regelmæssige konvekse polygoner (herunder "fladtrykte cirkler" og "modificerede rektangler", hvor to modstående sider er konvekse cirkelbuer, og de to andre sider er lige, af samme længde og parallelle). Produkter med rektangulært (herunder kvadratisk), trekantet eller polygonalt tværsnit kan have afrundede kanter i hele deres længde. Tykkelsen af produkter med rektangulært tværsnit (herunder "modificerede rektangler") skal overstige en tiendedel af bredden. Som stænger betragtes, også støbte og sintrede produkter i samme former og dimensioner, som ud over afgratning og lignende simpel efterbehandling har undergået en yderligere bearbejdning efter fremstillingen, forudsat af de ikke derved har fået karakter af varer, der henhører under andre positioner.

    Trådemner (wire-bars) og billets henhørende under kapitel 74 med affasede ender eller bearbejdet på anden måde udelukkende for at lette deres indsætning i maskiner med henblik på omdannelse til fx valsetråd eller rør betragtes dog som ubearbejdet kobber henhørende under pos. 7403. Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse på varer henhørende under kapitel 81.

    b) Profiler
    valsede, strengpressede, trukne, smedede eller formede produkter, også i oprullet stand, med et ensartet tværsnit i hele længden, og som ikke omfattes af nogen af definitionerne på stænger, tråd, plader, bånd, folie eller rør. Som profiler anses, også støbte og sintrede produkter i samme former, som ud over afgratning og lignende simpel efterbehandling har undergået en yderligere bearbejdning efter fremstillingen, forudsat at de ikke derved har fået karakter af varer, der henhører under andre positioner.

    c) Tråd
    valsede, strengpressede eller trukne produkter, i oprullet stand, med et massivt ensartet tværsnit i hele længden, i form af cirkler, ovaler, rektangler (herunder kvadrater), ligesidede trekanter eller regelmæssige konvekse polygoner (herunder »fladtrykte cirkler« og »modificerede rektangler«, hvor to modstående sider er konvekse cirkelbuer, og de to andre sider er lige, af samme længde og parallelle). Produkter med rektangulært (herunder kvadratisk), trekantet eller polygonalt tværsnit kan have afrundede kanter i hele deres længde. Tykkelsen af produkter med rektangulært tværsnit (herunder »modificerede rektangler«) skal overstige en tiendedel af bredden. 

    d) Plader, bånd og folie
    plane produkter (undtagen ubearbejdede produkter), også i oprullet stand, med et massivt rektangulært tværsnit (ikke kvadratisk), også med afrundede kanter (herunder »modificerede rektangler«, hvor to modstående sider er konvekse cirkelbuer, og de to andre sider er lige, af samme længde og parallelle), af ensartet tykkelse, og som foreligger:
    - i rektangulær (herunder kvadratisk) form og med en tykkelse, der ikke overstiger en tiendedel af bredden;
    - i anden form end rektangulær eller kvadratisk, uanset størrelsen, forudsat at de ikke har karakter af varer, der henhører under andre positioner.
    Positionerne for plader, bånd og folie omfatter bl.a. plader, bånd og folie med mønster (fx riller, ribber, tern, dråber, knopper, romber), samt perforerede, bølgede, polerede eller overtrukne varer, forudsat af de ikke derved har fået karakter af varer, der henhører under andre positioner.

    e) Rør
    hule produkter, også i oprullet stand, med ensartet tværsnit i hele længden og med kun et enkelt lukket hulrum i form af cirkler, ovaler, rektangler (herunder kvadrater), ligesidede trekanter eller regelmæssige konvekse polygoner, og med vægge af ensartet tykkelse. Som rør betragtes ligeledes produkter med rektangulært, kvadratisk, ligesidet trekantet eller regelmæssigt konvekst polygonalt tværsnit, med afrundede kanter i hele længden, forudsat at det indre og det ydre tværsnit er koncentrisk og har samme form og samme placering. Rør med de ovennævnte tværsnit kan være polerede, overtrukne, bøjede, genvindskårne, gennemborede, indsnævrede, udvidede, koniske eller forsynet med flanger, kraver eller ringe.