Ved indsendelse af en fil på TastSelv Erhverv behandler vi data i en maskinel indgangstest, så eventuelle fejl og mangler i de indberettede oplysninger konstateres, inden vi læser data ind i vores systemer. Vi sender altid en kvittering for jeres indberetning i fysisk form pr. post. Kvitteringen indeholder oplysninger om antal indberetninger og beløb på både godkendte og afviste indberetninger.

Meddelelse om fejl i indberetningen kommer i form af fejllister. Der modtages en side pr. indberetning, der er afvist. Indsendte data vedrørende den afviste indberetning fremgår af fejllisten, og det vil fremgå, hvilke fejl indberetningen er afvist med. Se en oversigt over de forskellige fejlkoder i afsnit 10, Bilag 3.