Uidentificerede depoter for kalenderår 2022 (spærret 31. december 2022) er offentliggjort i Statstidende den 1. oktober 2024:
Når salget er gennemført, skal depotføreren indsende en liste med det specificerede grundlag for indbetalingen.  

Listen, der skal bruges, er den samme, som blev brugt, da depoterne blev indmeldt første gang jf. afsnit 7.1.1. De tidligere udfyldte faner skal fremgå.

Depotfører skal anvende Excel-ark indberetning af depoter, hvor indehaver er uidentificeret, spærret 31-12-2022, hvor fanebladet: Spærret 2022 indbetaling 2025 skal udfyldes. 

OBS det er kun depoter, som ikke er identificerede som skal fremgå på fanebladet. Depotfører skal indtaste oplysninger om de realiserede aktiver i følgende kolonner:

  • Kolonne P: Handelsdato 
  • Kolonne Q: Kurs 
  • Kolonne R: Salgssum før omkostninger (Dkr.) 
  • Kolonne S: Handelsomkostninger (Dkr.) 
  • Kolonne T: Omsætningsvaluta (hvis forskellig fra Dkr.) 
  • Kolonne U: Valuta/omregningskurs 
  • Kolonne V: Salgssum efter omkostninger (Dkr.)  
  • Kolonne W: Indestående på afkastkonto skal oplyses pr. opgørelsesdato for kontoen inkl. tilskrevne renter m.v. og salgssum for realiserede aktiver. 
  • Der laves en sammentælling af kolonnen Indestående på afkastkonto pr. opgørelsesdag inkl. renter og salgssum for realiserede aktiver til indbetaling.  

Excel-arket indsendes til Skattestyrelsen via TastSelv Erhverv, se hvordan i afsnit 0.2. Skriv UIF depot liste til indbetaling samt spærringsår i meddelelsesboksen og vedlæg filen under vedhæft bilag. Husk at oplyse kontaktperson samt direkte telefonnummer.