Andre felter
Felt 63 Fri befordring mellem hjem og arbejde mv. (ændret til nuværende ordlyd pr 1.11.2020)
Afkrydsningsfelt, der skal afkrydses i disse tilfælde:
Hvis den ansatte har adgang til befordring mellem hjem og arbejde med offentlige eller private transportmidler betalt af arbejdsgiveren, herunder frikort til offentlig befordring. Krydsmarkering kan undlades, hvis den ansatte har firmabil til rådighed for privat kørsel, hvor værdien indberettes særskilt efter skatteindberetningsbekendtgørelsens § 9, stk. 2, nr. 1.
Beskatning af værdien af fri transport mellem hjem og arbejde sker indirekte ved, at den ansatte ikke samtidig må tage befordringsfradrag.
Felt 69 Jubilæumsgratiale/fratrædelsesgodtgørelse
Hvis du udbetaler jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse og afløsningssum for pensionstilsagn, som kan beskattes efter de særlige regler i ligningsloven, skal beløbet indberettes i felt 69. Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler som kan læses nedenfor.
Beløbet skal indberettes som et bruttobeløb, dvs. beløbet uden fradrag af de 8.000 kr., der er skattefri og før fradrag af am-bidrag. Fratrædelsesgodtgørelse, jubilæumsgratiale og afløsningssum for pensionstilsagn må ikke medregnes i felt 13. Ved indberetning af vederlag for afløsning af pensionstilsagn, skal du indberette indtægtsart 45.
En gave givet i anledning jubilæum eller fratrædelse på indtil 8.000 kr. pr. år er skattefri, hvis den opfylder betingelserne i Ligningslovens § 7 U:
- Gave eller gratiale i anledning af medarbejderens jubilæum er kun skattefri, hvis ansættelsen har bestået i 25, 35 eller et større antal år deleligt med 5.
- Gave eller gratiale i anledning af virksomhedens jubilæum er kun skattefri, hvis virksomheden har bestået i 25 år eller et andet antal år deleligt med 25. Det er samtidig en betingelse at virksomheden yder det samme beløb til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere og en forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte.
- Gave givet i anledning af fratrædelse er kun skattefri, hvis den der modtager godtgørelsen, fuldstændig ophører med at være ansat i virksomheden, og udbetalingen sker i umiddelbar tilknytning til fratrædelsen.
Hvis beløbsgrænsen på de 8.000 kr. overstiges, er medarbejderen skattepligtig af det beløb, der overstiger de 8.000 kr., og der skal derfor indeholdes både am-bidrag og A-skat af det overstigende beløb.
Udbetales fx en gratiale efter 10 eller 20 års ansættelse, er hele beløbet skattepligtigt og skal i stedet indberettes i felt 13 Am-bidragspligtig A-indkomst.
Hvis jubilæumsgratiale udbetales til en person der hører under Sømandsbeskatningslovens DIS-ordninger, skal en af indtægtsarterne 27, 57 eller 127 samtidig angives.
Der er kun ét bundfradrag pr. år for en medarbejder. Hvis du i et indkomstår har udbetalt flere af de nævnte ydelser til samme ansatte, skal du afgive én indberetning for hver enkelt ydelse.
Hvis hele beløbet eller en del af beløbet indbetales til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning skal dette beløb indberettes i felt 70. Se nærmere nedenfor under felt 70.
Afløsningssum for pensionstilsagn
Afløsningssum for pensionstilsagn beskattes efter reglerne i Ligningslovens § 7 O. Skal indberettes sammen med indtægtsart 45.
Relevante indtægtsarter til felt 69
Kan angives i feltnr. 10 i record 6000 eller vælges i skærmbilledet under Andre felter
Beskrivelse | Bemærkning | Indtægtsart | Indkomsttype | Start fra | Slut |
Samlet vederlag for afløsning af pensionstilsagn | | 0045 | 00 | | |
DIS-indkomst, anden udenrigsfart | | 0027 | 09 | | |
DAS-søindkomst, udenfor begrænset fart | | 0028 | 00 | | |
Søindkomst, Færøerne/Grønland mm. | | 0056 | 00 | | |
DIS-indkomst, begrænset fart | | 0057 | 09 | | |
Udenlandsk DIS-indkomst | | 0127 | 09 | | |
Udenlandsk DAS-indkomst | | 0128 | 00 | | |
Felt 70 Del af felt 69 indbetalt til pension
Dette felt vedrører kun beløb, der er indberettet til felt 69. I dette felt skal du indberette den del af ydelsen i felt 69, der ekstraordinært er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I.
Bemærk disse regler til beløb i felt 70:
-må ikke fradrages i beløbet i felt 69
-må ikke fradrages i beløb, der indberettes i felt 13
-må ikke samtidig indberettes i felt 147/148
-må ikke indeholde ordinære indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Disse skal indberettes i felt 147 og 148.
Er hele beløbet i felt 69 indbetalt til en pensionsordning og dermed også indberettet i felt 70, må bundfradrag på 8.000 kr. ikke anvendes ved beregning af am-bidrag og A-skat af anden A-indkomst.
Relevante indtægtsarter til felt 70
Kan angives i feltnr. 10 i record 6000 eller vælges i skærmbilledet under Andre felter
Beskrivelse | Bemærk- ninger | Indtægts- art | Indkomst- type | Start fra | Slut |
Tilbagebetaling af bidrag vedr. Efterløns- og fleksydelsesbidrag (Engangsudbetaling) efter 30. juni 2007 (L154 - Lov nr 347 af 18. april 2007 - Forhøjelse af aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag)
Beløb vedr. indbetalinger inden 2002 skal indberettes i felt 70 og beløb vedr. indbetalinger fra og med 2002 skal i felt 71. | | 0064 | 04 | | |
Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, når vederlaget indsættes på en pensionsordning | | 0045 | 00 | | |
Felt 71 Del af felt 69 værdi af tingsgave
Dette felt vedrører kun beløb, der er indberettet til felt 69. I dette felt skal du indberette den del af værdien i felt 69, der er givet som en naturalieydelse eller tingsgave. Værdien af tingsgaven er virksomhedens købspris inkl. moms. Bemærk! Det er kun tingsgaver, der gives i forbindelse med indberetning i felt 69, der skal oplyses her. Værdien af tingsgaver - ud over 8.000 kr. - er A-skattepligtig, men ikke am-bidragspligtig.
Relevante indtægtsarter til felt 71
Kan angives i feltnr. 10 i record 6000 eller vælges i skærmbilledet under Andre felter
Beskrivelse | Bemærk- ninger | Indtægts- art | Indkomst- type | Start fra | Slut |
Tilbagebetaling af bidrag vedr. Efterløns- og fleksydelsesbidrag (Engangsudbetaling) efter 30. juni 2007 (L154 - Lov nr 347 af 18. april 2007 - Forhøjelse af aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag)
Beløb vedr. indbetalinger inden 2002 skal indberettes i felt 70 og beløb vedr. indbetalinger fra og med 2002 skal i felt 71. | | 0064 | 04 | | |
Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, når vederlaget er i form at naturalier | | 0045 | 00 | | |