Det er muligt at hente en rapport for en given indberetningsperiode pr. indberetningstype. Denne kan bruges til afstemning af jeres indberetninger samt få overblik over, hvad status er på jeres konti. Rapporten bliver opdateret en gang i døgnet. Dette sker i en natlig kørsel. Det vil fremgå af rapporten, hvornår den er dannet. Der kan derfor gå op til et døgn før en indberetning vil fremgå af rapporten.
Det er vigtigt at oplyse, at rapporten dannes ud fra seneste indlevering på kontoen. Det er derfor vigtigt, at den seneste indlevering på en konto er den gældende (hvis der skal være en indberetning på dette KontoID). Ellers vil I ikke kunne stemme jeres indberetninger af.
Hvis der er en gældende indberetning for en konto, og I efterfølgende forsøger at lave en rettelse, men det ender med enten FejlIndberetning/FejlFormat, så er det vigtigt, at dette rettes op, så den seneste indlevering på en konto bliver den gældende.
Eksempel:
I kommer til at sende identisk indberetning ind på en konto 2 gange, hvor den første gang bliver godkendt men 2. gang vil det være en FejlIndberetning, da rettelsesprincip ikke er overholdt.
Det kan godt være, at der ikke er nogen rettelse til kontoen, men da den seneste vil stå som FejlIndberetning/FejlFormat, er det vigtigt at sende en rettelse ind med samme data, så den seneste også får en gældende status.
Vælg Tidligere indberetninger
Trin 1: Søg en rapport frem
Trin 2: Vælg hvilken indberetningstype og periode I vil se en rapport for, fx udlån og klik på Næste.
- Vælg den indberetningstype I vil danne en rapport, fx udlån.
- Vælg hvilket indkomstår og evt. hvilken indberetningsperiode (gælder kun for Udlån, Prioritetslån og Pantebreve)
- Klik på Næste
Rapport (pr. dags dato) dannes til brug for afstemning
- Afvigelse vil først blive vist, når I indberetter for en periode, som I tidligere har indberettet for året før.
Hent rapport i XML format
Klik på rapport i højre hjørne for at hente den ned som XML.
Eksempel på rapport (XML 2017)
Beskrivelse af rapporten
Rapporten vil indeholde | Forklaring | Gældende indberetning |
AntalKonti/Total | Antal KontoID der er indberettet i indberetningsperioden uden de KontoID, der er blevet invalideret | |
AntalKonti/GodkendtKonto | Indberetning er modtaget uden valideringsfejl. Oplysningerne vil blive brugt af Skattestyrelsen. | Ja |
AntalKonti/GodkendtKontoAdvis | Indberetning er modtaget uden valideringsfejl. Skattestyrelsen har opsat advis vedrørende en eller flere oplysninger i indberetningen for kontoen. Adviset kræver eventuelt rettelse i grundregistreringen. | Ja |
AntalKonti/FejlKontohaver | For en konto med flere kontohavere er der fejl eller mangler i oplysningerne om mindst én kontohaver. Fejlen skal rettes inden 14 dage. Oplysningerne om eventuelle øvrige kontohavere, der er modtaget uden valideringsfejl, vil blive brugt af Skattestyrelsen. | Ja |
AntalKonti/FejlKonto | Der er fejl og mangler i oplysningerne om selve kontoen og/eller alle kontohavere og/eller en eller flere kontohaverperioder. Oplysningerne kan ikke bruges af Skattestyrelsen. Indberetningen skal rettes inden 14 dage. | Ja |
AntalKonti/FejlIndberetning | Fejl ved XML validering (overholder ikke det rigtige XML skema). Fejl i ikke ret-bare felter. Rettelsesprincip ikke overholdt. | Nej |
AntalKonti/FejlFormat | Fil overholder ikke indleveringsformat (XML). | Nej |
AntalKonti/Invalideret | Indberetningen for kontoen er invalideret. | Nej |
GodkendtKontoOgAdvis/Beløb | Sammentælling af beløb på de konti, som er har status GodkendtKonto og GodkendtKontoAdvis. | |
FejlKontohaver/Beløb | Sammentælling af beløb på de konti, som har status FejlKontohaver. | |
FejlKonto/Beløb | Sammentælling af beløb på de konti, som har status FejlKonto. | |
Total/Beløb | Sammentælling af beløb på alle konti, der er indberettet i indberetningsperioden | |
Restancemarkering | Sammentælling af KontoID, der er udfyldt med LånForholdRestanceMarkering=true i den seneste kontoperiode på kontoen | |
Rapporten vil først indeholde en afvigelsesrapport, når I har indberettet for samme indberetningsperiode året før.