Parter
A
(advokat Flemming Heegaard)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Mads Boesen)
Afsagt af byretsdommer
Niels Østergaard
Sagens baggrund og partrenes påstande
Sagen vedrører spørgsmål, om sagsøger for indkomståret 2005 er skatte- og momspligtig af et beløb på 320.000 kr. + moms 80.000 kr., herunder om sagsøger har modtaget dette beløb som provision.
Sagsøgers påstand er, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 ikke skal forhøjes med 320.000 kr., og at sagsøger ikke er momspligtig af dette beløb på 80.000 kr.
Sagsøgtes påstand er frifindelse.
Oplysningerne i sagen
SKAT har ved afgørelse af 19. december 2008 anset sagsøger for skatte- og momspligtig af beløbet.
Landsskatteretten har ved afgørelse af 24. november 2009 nået samme resultat.
Landsskatterettens begrundelse er følgende:
"...
Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4. Vederlag for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art er således skattepligtig indkomst.
Klageren har den 13. maj 2005 indgået en aftale med G8/G1 ApS vedrørende henvisningsprovinsen ved et salg af grundene ...1, ...2. Det blev aftalt, at sælgeren skulle betale en af A anvist person eller selskab 400.000 kr. inkl. moms i henvisningsprovision, når der forelå anmærkningsfrit skøde. Samme dag har klageren på vegne af G2 ApS eller ordre underskrevet en købsaftale med G1 ApS. Efter tinglysningen af Ejendomsfirmaet G3 ApS' skøder vedrørende grundene, udstedte F1 Bank den 1. august 2005 en crosset check på 400.000 kr. til "A, ...3". Adressen var klagerens bopæl på daværende tidspunkt. På tidspunktet for checkudstedelsen lå det helt fast, hvem der var køberen. Henvisningsprovisionen må på den baggrund antages at være klagerens. Der er herved lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, hos hvilken person eller i hvilket selskab provisionen i modsat fald er indtægtsført, og at klageren endvidere ikke har fremlagt dokumentation for, at beløbet ikke har passeret hans bankkonti.
Da formidlingsprovision på 400.000 kr. er inklusiv moms på 80.000 kr., er klageren med rette anset for skattepligtig af 320.000 kr. i indkomståret 2005, jf. statsskattelovens § 4. Den påklagede forhøjelse stadfæstes derfor.
..."
Ved afgørelse af samme dato har Landsskatteretten truffet tilsvarende afgørelse for så vidt angår momsen.
Sagsøger var ansat i G4 A/S, hvilket selskab var ejet af SK, der tillige ejede andre selskaber, der beskæftigede sig med ejendomsudvikling. Den 13. maj 2005 underskrev sagsøger 5 købsaftaler om køb af 5 grunde i ...2 til en samlet købesum på ca. 5. mill. kr. Underskriften var sålydende:
"...
I henhold til fuldmagt fra selskabet
(sagsøgers underskrift)
G2 ApS eller ordre...)
Et tillæg til købsaftalerne af 13. maj 2005 er underskrevet af sagsøger "I henhold til fuldmagt fra selskabet G2 ApS"
..."
Sagsøger underskrev samme dag den 13. maj 2005 følgende provisionsaftale:
"...
Vedrørende grundene ...1, ...2.
Det er mellem G1 ApS som sælger, og A aftalt, at sælger betaler en af A anvist person eller selskab kr. 400.000 (skriver kr. firehundredetusinde) inkl. moms i henvisningsprovision. Beløbet forfalder til betaling når der foreligger anmærkningsfrit skøde.
Annulleres den mellem parterne indgåede aftale, bortfalder nærværende aftale samtidig.
(underskrift) |
(underskrift) |
|
|
G1 ApS |
A |
Endelige skøder på grundene blev udstedt til Ejendomsfirmaet G3 ApS som køber.
De 400.000 kr. er betalt med en crosset check fra F1 Bank af 1. august 2005.
Banken har på forespørgsel fra sagsøgers revisor oplyst, at checken er indløst den 9. august 2005 i F2 Sparekasse (Både sagsøger og ejendomsselskabet G3 ApS var kunder i sparekassen)
Af en kontoudskrift for sagsøgers konto i sparekassen fremgår, at der ikke er indsat et beløb på 400.000 kr. i tiden omkring den 9. august 2005.
SK har på foranledning af sagsøgers revisor bekræftet en mail af 8. september 2009 fra revisor, hvorefter "provisionen indgik i et af koncernens selskaber til dækning af udviklingsomkostninger m.v."
..."
Sagsøgers revisor har afgivet en erklæring af 3. oktober 2011. Heraf fremgår bl.a. :
"...
Vi har som tidligere beskrevet søgt indsigt i alle selskaber i SKs koncern og gennemgået salgskonti med mere for afdækning af, hvor ovennævnte beløb er indtægtsført.
Beløbet er indtægtsført i selskabet G5 ApS, hvilket selskab er et 100 % ejet datterselskab til ejendomsfirmaet G3 ApS, der erhvervede de i sagen omhandlede grunde beliggende ...1 i ...2.
Ejendomsfirmaet er 100 % ejet af SK, der tillige var eneejer af selskabet G6 ApS, hvilket selskab har foranlediget den erlagte udbetaling på grundene.
..."
Revisors erklæring er vedhæftet kontokort og årsrapport for G5 ApS 2005, hvoraf fremgår, at der den 19. august 2005 er indtægtsført et beløb på 400.000 kr. benævnt "1228 prov. ...1.
På foranledning af sagsøgte har revisor i en skrivelse af 24. februar 2012 oplyst, at man ikke længere er i besiddelse af bogføringsbilaget nr. 1228 og
"...
Jeg kan oplyse, at beløbet er indtægtsført som en kreditering af 320.000 kr. som omsætning under konto 1005, kr. 80.000 er krediteret udgående moms på konto 6901 og det samlede beløb kr. 400.000 er debiteret gæld til G7 A/S konto 6990.
..."
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af A, SK og LM samt afgivet en skriftlig erklæring af UM, der var forhindret i at møde til hovedforhandlingen.
UM, der var ejer af det sælgende selskab G1 ApS, har i en erklæring af 5. december 2011 bl.a. oplyst følgende:
"...
Fredag morgen blev jeg ringet op af mægleren der var blevet kontaktet af en repræsentant for en eller flere potentielle købere. (A viste det sig) Ifølge mægleren ville køberne have en form for rabat mod at de købte alle grundene i et hug, og uden at andre fik lejlighed til at komme "først til mølle" mandag på den åbne grund.
...
Selve handelsforløbet var meget usædvanligt og jeg havde vanskeligt ved helt at forstå, hvem der var køber og hvorfor og hvordan køberen/A ønskede likviditeten.
Det jeg husker er at vi handlede grundene til en nettopris, altså hvor mange penge jeg fik til mit selskab efter henvisningsprovision/refusionsopgørelse på 400.000 kr. incl moms
..."
A har forklaret, at han var ansat i G4 A/S. Han beskæftigede sig i starten primært med det medico-tekniske men over årene arbejdede han også med ejendomsinvesteringer.
SK kom ned på ...4, hvor de havde kontor og var interesseret i grundene, som havde været annonceret i enten BT eller Ekstrabladet. SK købte på det tidspunkt mange ejendomme, der skulle udvikles.
Det var almindeligt, at udviklingsomkostninger lå i et selskab, mens salg skete fra et andet. Der blev derfor i de fleste køb indføjet "eller ordre", da det var uvist, i hvilket selskab ejendommen skulle ende. Der var ingen speciel grund til, at provisionsaftalen ikke blev underskrevet "i henhold til fuldmagt" som købsaftalerne. Såvidt han erindrer, underskrev han checken på bagsiden og afleverede den til bogholderiet. Han har i hvert fald ikke selv modtaget de 400.000 kr. Den oplyste løn på 605.000 kr. var hans fulde løn hos SK. Udbetalingen kom vist fra G2 ApS, idet SK ikke hæftede sig så meget ved, fra hvilket selskab det kom.
Checkkopien, som han har fremlagt under sagen, kommer fra hans sagsomslag, idet han stadig havde dette. Det er muligt, at han enkelte gange har underskrevet sådanne provisionsaftaler i eget navn. Det var almindeligt at lave sådanne aftaler, idet man derved opnåede likviditet til udviklingsomkostninger. Han har ikke kendskab til, at nogen har følt sig snydt, ved at man på den måde har fået noget af købesummen, der dannede grundlag for belåning, retur. Efter sin ansættelse hos SK var han selvstændig i nogle år men ophørte ved F3 Banks konkurs. Han er i dag ansat som controller hos R1, hvor LM også er ansat.
SK har forklaret, at han dengang købte og udviklede en stribe ejendomme. Det var sædvanligt, at man dækkede udviklingsomkostninger ved den nævnte fremgangsmåde. Hvis man på købstidspunktet havde vidst, hvilket selskab der skulle stå som sælger, ville man formentlig have indsat dette selskab i provisionsaftalen. Selskabet G5 stod for udvikling, så udviklingsomkostninger blev ofte afholdt af dette selskab, men det kunne også være det sælgende selskab. Han har ingen viden om, hvordan checken er håndteret. Koncernen havde dengang ca. 130 ansatte i 5 lande. Sagsøger har formentlig afleveret den til bogholderiet. Sagsøger har ikke fået anden løn end den faste løn på de ca. 600.000 kr. Det var sædvanligt, at han gav sagsøger instruktion om, at der skulle være en provision af en vis størrelse og han kendte provisionen på de 400.000 kr. Fremgangsmåden med provision til udviklingsomkostninger var almindeligt benyttet. Den var simpel og gav likviditet. Han har ikke ført nogen nærmere kontrol med, om sagsøger underskrev provisionsaftalen i eget navn, idet han stolede på ham. Hvis sagsøger havde beholdt checken, ville han have anmeldt ham til politiet.
LM har forklaret, at de 400.000 kr., der er bogført i G5 ApS efter hendes opfattelse utvivlsomt er provisionen på de 400.000 kr. Det er ikke usædvanligt, at bogføringen er sket et par dage efter checken er hævet, beløbet er på præcis 400.000 kr. og betalingen er benævnt "prov. ...1".
Det var dengang sædvanligt, at få likviditet til udviklingsomkostninger ved en sådan provision, "men det er muligt, at bankerne i dag ville se anderledes på det."
Parternes procedure
Sagsøger har gjort gældende, at sagsøger har godtgjort, at det ikke var sagsøger, der var berettiget til provisionen, og provisionen er ikke er modtaget af sagsøger.
Fremgangsmåden med provision til et anvist selskab i samme koncern som køber blev faktisk benyttet i praksis. Ifølge ordlyden af provisionsaftalen skal provision tilfalde ikke "A" men "en af A anvist person eller selskab", hvilket indicerer, at det ikke var sagsøger selv.
Sagsøger har under retssagen fremlagt den dokumentation, der efterlyses i Landsskatterettens begrundelse, idet det ved erklæringen og forklaringen fra revisor LM nu er bevist, at beløbet er indtægtsført i G5 ApS og dermed beskattet i det selskab.
Sagsøgte har gjort gældende, at der er tale om en usædvanlig og dermed usandsynlig transaktion, at køberkoncernen samtidig skulle udbetales henvisningsprovision. Der må derfor påhvile sagsøger en skærpet bevisbyrde.
Sagsøger har ikke bevist, at han ikke har erhvervet ret til provisionen.
Sagsøger har ikke bevist, at beløbet faktisk er indgået i G5 ApS. Der er således ikke fremlagt udskrift af selskabets bankkonti eller det konkrete bogføringsbilag nr. 1228. Revisoren er ansat i samme firma som sagsøger.
Rettens præmisser
Som anført af sagsøgte må den påståede transaktion anses som usædvanlig, idet køberkoncernen samtidig med købet modtager en henvisningsprovision på 400.000 kr. Den angivne købesum bliver derved reelt 400.000 kr. højere end den reelle købesum. For parterne dvs. køber og sælger gør det ingen forskel, men det kunne gøre en forskel for den långiver, der yder lån i tillid til den angivne købesum, forudsat långiver ikke kender til provisionen.
Der må derfor påhvile sagsøger en skærpet bevisbyrde.
Det gør i princippet ingen forskel i bevisbyrden, at det modsatte også kunne være en usædvanlig transaktion. Hvis sagsøger som befuldmægtiget af SK til at indgå køb - i eget navn og uden SKs vidende - indgik aftale med sælger om en henvisningsprovision til ham personlig - ville det muligt være strafbar returkommission.
Der kan ikke lægges afgørende vægt på det forhold, at sagsøger gør et standpunkt gældende, der er i strid med det skriftlige materiale dvs. provisionsaftalens ordlyd. Ifølge ordlyden er det retligt sagsøger, der er berettiget, men som anført af sagsøgers advokat indicerer formuleringen "en af ham anvist" snarere, at formålet har været som påstået af sagsøger.
Efter de afgivne forklaringer finder retten det imidlertid godtgjort, at fremgangsmåden med provision dengang har været benyttet i praksis.
Retten vurderer endvidere, at sagsøger navnlig ved den nu fremlagte erklæring af 3. oktober 2011 fra revisor LM og vedhæftede kontokort og årsrapport har godtgjort, at provisionen er indtægtsført i selskabet G5 ApS.
Retten vurderer derfor, at sagsøger har løftet bevisbyrden, hvorfor sagsøgers påstand tages til følge.
Ifølge retsplejelovens § 312, stk. 1, skal den tabende part som udgangspunkt betale sagsomkostninger til den vindende part. Retten finder imidlertid, at sagsøger selv har givet anledning til sagen. Sagsøger har underskrevet provisionsaftalen, hvorefter beløbet retligt skulle tilfalde ham, og navnlig har sagsøger først fremlagt den afgørende dokumentation ved erklæringen af 3. oktober 2011 dvs. ca. 3 år efter SKATs afgørelse. Sagens omkostninger ophæves derfor, jf. retsplejelovens § 312, stk. 2.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger, As, skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 ikke skal forhøjes med 320.000 kr., og at sagsøger ikke er momspligtig af dette beløb på 80.000 kr.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.