Bestemmelsen medfører begrænset skattepligt af lønindkomst for en
udenlandsk arbejdstager, der af sin udenlandske arbejdsgiver (udlejeren) er udlejet
til en arbejdsgiver, der er skattepligtig til Danmark (hvervgiveren), for at udføre
arbejde her i landet. Reglen finder ikke anvendelse, hvis arbejdstageren er fuldt
skattepligtig til Danmark eller i øvrigt er begrænset skattepligtig efter
KSL § 2, stk. 1, litra a. Reglen finder heller ikke anvendelse, hvis udlejeren
er en arbejdsgiver her i landet. Det bemærkes endvidere, at personer, der stilles
til rådighed for at udføre arbejde her i landet som udøvende kunstner,
musiker, artist eller sportsudøver, ikke vil være begrænset skattepligtige
efter arbejdsudlejereglen, jf. skatte- og afgiftsudvalgets betænkning af 28.
maj 1982 (L 130 1981-82, 2. samling).
Det særegne ved arbejdsudlejesituationen er således, at arbejdstageren
fortsat formelt er i et ansættelsesforhold til sin udenlandske arbejdsgiver
(udlejeren) og modtager lønnen fra denne, samtidig med, at hvervgiveren er
ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet.
Det er uden betydning, om udlejer er en person eller et selskab. Afgørelsen
af, om en arbejdstager skal anses for udlejet, træffes ud fra en samlet bedømmelse,
hvor der især lægges vægt på, om
- den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,
- arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over,
og for hvilken han bærer ansvaret,
- vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller
under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, arbejdstageren
får,
- hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af hvervgiveren,
og
- udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer.
Forskellen mellem reglerne om arbejdsudleje og det almindelige A-indkomstbegreb
i KSL § 43, stk. 1, er, at arbejdstageren ikke er ansat og lønnet
af den danske hvervgiver. Ved opgørelsen af trækgrundlaget må den
indeholdelsespligtige (hvervgiveren) derfor skaffe sig oplysning om, hvor stor en
del af vederlaget til udlejeren, der skal anses som vederlag til den udlejede arbejdstager.
Hvis hvervgiveren ikke kan få oplyst, hvor stor en del af det samlede vederlag,
der viderebetales som løn til den arbejdsudlejede arbejdstager, er udgangspunktet
for opgørelsen af trækgrundlaget det samlede vederlag. Se endvidere afsnit
G.4.5 i Indeholdelse af A-skat og Arbejdsmarkedsbidrag 1999. Hvis en dansk virksomhed,
som befuldmægtiget for den udenlandske arbejdsgiver, udbetaler lønnen
til arbejdstageren, er lønnen A-indkomst for arbejdstageren efter den almindelige
regel i KSL § 43, stk. 1, jf. § 46, stk. 5. Hvis en arbejdstager
står i tjenesteforhold til en dansk arbejdsgiver, der stiller vedkommende til
rådighed for at udføre arbejde for en anden virksomhed med hjemsted her
i landet eller i udlandet, finder reglerne om beskatning af arbejdsvederlag ved
arbejdsudleje ikke anvendelse. Den egentlige arbejdsgiver vil da være indeholdelsespligtig
efter de sædvanlige regler. Personer, der stilles til rådighed for at
udføre arbejde i tilknytning til kulbrinteindvinding her i landet, vil være
omfattet af lovens bestemmelser om arbejdsudleje, såfremt hvervgiveren har
hjemting her i landet. Er det ikke tilfældet, vil de pågældende personer
i stedet være omfattet af § 21, stk. 2, i lov om beskatning af indkomst
i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven). Skatten
svares da med 30 pct. af bruttoindtægten og indeholdes af den egentlige udenlandske
arbejdsgiver (udlejer).
Arbejdsudlejesynspunktet
kan ikke gøres gældende, hvis der
er tale om en ekspert med sådanne kvalifikationer, at hvervgiveren er uden
forudsætninger for at varetage den overordnede ledelse af den opgave, der skal
udføres.
Beskatningsgrundlaget er arbejdstagerens vederlag i penge samt ydet fri kost og
logi, jf. KSL § 43, stk. 2, litra h. Grundlaget omfatter også værdien
af fortæring og overnatning, som dækkes efter regning af den udenlandske
arbejdsgiver, jf. TfS 1994, 394 TSS. Der kan ikke foretages nogen form for fradrag
i indkomst, hvori der af hvervgiveren skal indeholdes en endelig skat på 30%,
medmindre arbejdstageren har valgt beskatning efter KSL §§ 5 A-5 D.
Om arbejdsudleje i relation til de af Danmark indgåede DBO'er henvises til
D.D.2, artikel 15. Reglerne anvendes
nu også i relation til Frankrig og Nederlandene, TfS 1997, 356 TSS.