Reglerne om klagevejledning i afgørelsessager findes i FVL § 25 og §
26. Reglerne er gentaget i de forskellige forretningsordner, der er udstedt i henhold
til SSL.
Reglerne betyder, at skatte- og afgiftsmyndighedernes afgørelser, der
skal meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang.► Dette gælder også, når et moderselskab, som er sambeskattet med et datterselskab, modtager kopi af ændrede skatteansættelser for datterselskabet,◄
►jf. TfS 1999, 488 VLD, hvor landsretten udtalte, at klagevejledningen ikke indeholdt oplysning om, at også moderselskabet var klageberettiget, hvilket medførte suspension af klagefristen.◄
Klagevejledning skal dog ikke gives, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende
medhold.
Der skal gives klagevejledning, hvad enten klageadgangen er hjemlet i SSL, skatte-
eller afgiftslovgivningen i øvrigt eller blot følger af den almindelige
ulovbestemte regel om administrativ rekurs.
I sager, der kan påklages til LSR, skal der vejledes om:
- At LSR er klageinstans.
- At klagen skal være modtaget i LSR senest 3 måneder efter klagerens
modtagelse af den afgørelse, der klages over.
- At klagen skal være skriftlig og angive, på hvilke punkter afgørelsen
anses for urigtig samt en begrundelse herfor.
- At der med klagen i original eller kopi skal indsendes den afgørelse, der
klages over, den sagsfremstilling, der har ligget til grund for afgørelsen
og som er tilsendt klageren, og dokumenter, som klageren ønsker at anvende
som bevis.
- At der samtidig med klagens indgivelse skal betales en klageafgift til LSR,
herunder størrelsen af afgiften, samt at afgiften tilbagebetales, hvis klageren
får helt eller delvis medhold af LSR eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse
af spørgsmålet.
- At det offentlige efter kapitel 3 A i SSL efter anmodning yder et tilskud til
delvis dækning af visse udgifter ved at klage til LSR, og at tilskudsordningen
ikke omfatter klageafgiften.
I sager, der kan påklages til TSS, skal der vejledes om:
- At TSS er klageinstans.
- At klagen, for at fremskynde klagens behandling, bør indgives til den told-
og skatteregion, der har truffet den afgørelse, der klages over.
- At klagen skal være modtaget af told- og skatteregionen eller TSS senest
3 måneder efter klagerens modtagelse af den afgørelse, der klages over.
- At der med klagen i original eller kopi skal indsendes den afgørelse, der
klages over, og dokumenter, som klageren ønsker at anvende som bevis.
Klagevejledningen skal i fornødent omfang indeholde oplysning om, hvorvidt
der inden for det pågældende sagsområde gælder særlige
begrænsninger i klageinstansens kompetence.
Reglerne i FVL § 25, stk. 1, fastsætter alene regler om administrativ
rekurs. Det følger imidlertid af den vejledningspligt, som efter FVL §
7 påhviler skatte- og afgiftsmyndighederne, at der efter omstændighederne
bør vejledes om muligheden for klage til Folketingets Ombudsmand eller til
statsamtet samt de kommunale tilsynsmyndigheder.
FVL § 26,
der gives vejledning om muligheden for
sagsanlæg ved domstolene, hvis der gælder lovbestemte frister for et sagsanlæg.
Reglen har betydning for alle sager, hvor en skatte- eller afgiftsmyndighed
træffer endelig administrativ afgørelse, jf. SSL § 31. I sager, hvor
der ikke kan ske yderligere administrativ påklage, skal der således vejledes
om, at fristen for domstolsprøvelse er 3 måneder fra sagens afgørelse
eller afvisning. Efter SSL § 31, stk. 2 (overspringsreglen) kan en sag indbringes
for domstolene, inden der er truffet endelig administrativ afgørelse, hvis
der er forløbet mere end 6 måneder efter sagens indbringelse for den endelige
administrative instans. I sager, hvor sagsbehandlingstiden forventes at blive på
mere end 6 måneder, skal der derfor vejledes om overspringsreglen.
Manglende vejledning
medfører
ikke, at afgørelsen bliver ugyldig. Derimod suspenderes klagefristen, indtil
korrekt klagevejledning gives,