Parter 

A

(v/advokat Claus Hedegaard Eriksen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat David Auken)

Afgørelsen er truffet af byretsdommer

Finn Haargaard

Sagen er anlagt den 12. marts 2020. Sagen drejer sig om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af den 13. december 2019.

Sagsøgeren, A, har fremsat påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgers personlige indkomst for indkomståret 2014 nedsættes med kr. 252.000.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, dog er de afgivne forklaringer medtaget.

Oplysningerne i sagen

Landsskatterettens afgørelse af 13. december 2019 er sålydende:

"Klager: A

Klage over: SKATs afgørelse af 18. juni 2018

...

Faktiske oplysninger

Det fremgår af klagerens bankkonto X1, at der blev indsat kontant 252.000 kr. i indkomstår 2014.

Den 23. april 2018 oplyste klageren til SKAT (nu Skattestyrelsen), at der var tale om tilbagebetaling af lån, som klageren har ydet til sin ven, OA. Klageren lånte pengene til OA, da han var i akut pengemangel. Klageren oplyste endvidere, at han fortsat låner penge til OA.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren i februar 2010 lånte 250.000 kr. til OA. Repræsentanten oplyste endvidere, at han som revisor for klagerens selskab, G1 ApS, var bekendt med låneforholdet og at lånet udgjorde en del af klagerens personlige indkomst.

Repræsentanten har fremlagt klagerens kontoudtog, som viser at klageren har overført følgende beløb til OA.

Dato	Beløb	Modtager
7. februar 2010	150.000 kr.	OA
19. februar 2010	160.000 kr.	OA
22. februar 2010	60.000 kr.	OA
23. februar 2010	10.000 kr.	OA
28. februar 2010	70.000 kr.	OA
I alt	450.000 kr.

Det fremgår af kontoudtogene, at OA overførte 130.000 kr. til klageren den 15. februar 2010, hvorfor det reelle beløb, som klageren havde overført til OA i periode 7. februar 2010 til 28. februar 2010 udgør 20.000 kr.

Klagerens repræsentant har den 31. maj 2018 oplyst SKAT om, at der foreligger et gældsbrev på 100.000 kr., som blev oprettet i 2010. SKAT og Skatteankestyrelsen har ikke modtaget det pågældende gældsbrev.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 252.000 kr. for indkomstår 2014.

Som begrundelse herfor har SKAT anført følgende:

"( ... )

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har gennemgået de indsendte kontoudtog og gennemgået regnskabet for din virksomhed, hvoraf lånet til OA skulle fremgå.

Kontoudtogene viser kun overførsler til OA ifølge aftale med din revisor, da de øvrige posteringer på din konto ikke vedrører sagen.

Der fremgår følgende overførsler til OA af de indsendte kontoudtog:

Der kommer en overførsel fra OA til din konto den 15. februar 2010 på 130.000 kr. Så den reelle overførsel til OA udgør 320.000 kr. i perioden 7. februar 2010 til og med den 28. februar 2010.

Der er dog en enkelt postering som ikke er anonymiseret af din revisor, som ikke vedrører OA. Det er en overførsel til din konto som sker den 8. marts 2010 på 70.000 kr. fra KA. Denne postering indgår ikke i vores afgørelse, idet den ikke anses at have noget at gøre med dit og OA's låneforhold.

Det er korrekt, at der af regnskabet 2014 fremgår et tilgodehavende på 240.000. Tilgodehavendet bliver reguleret i regnskabet 2015.

Det følger helt overordnet af bestemmelsen I statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes - med undtagelse af særlig fastsatte begrænsninger - alt hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Videre er det i forlængelse heraf væsentlig at fremhæve, at overførsler i form af udlån ikke er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, idet skatteyder ikke erhverver sig endelige ret til de lånte beløb.

Byretten, SKM2017.530.BR, har dog udtalt at det påhviler den skattepligtige at sandsynliggøre, at en indtægt stammer fra låneoptagelse. Dette gælder såvel modtagelse af lån og tilbagebetaling af et lån.

Du har oplyst, at den kontante indsætning på din konto på 252.000 kr. er tilbagebetaling af lån, som du har ydet til OA. Du har modtaget tilbagebetalingen kontant af OA i et samlet beløb 252.000 kr., ligesom du har hævet og udbetalt lånet til OA i kontanter. Der foreligger ingen lånedokumenter, og du har oplyst, at du har ydet lånet løbende i en periode siden 2008. Der er således ingen dokumentation for, at der ikke er tale om en skattepligtig indkomst.

For at din forklaring, om at der er tale om et låneforhold skal kunne lægges til grund for ikke at beskatte indkomsten, skal forklaringen bestyrkes af objektive kendsgerninger. Objektive kendsgerninger skal være i form af gældsbrev, eller løbende dispositioner på bankkontoen, som kan afstemmes med de lånte beløb, økonomisk råderum til at yde lånet mv.

Et lånearrangement, ydet med et betydeligt beløb, uden sikkerhed, ingen renter, hvor det er usikkert om der overhovedet vil ske tilbagebetaling af lånet, må betragtes som så usædvanligt, at det påhviler dig en skærpet pligt til at sandsynliggøre, at lånearrangementet er reelt.

I det følgende fremgår oplysninger om andre personer skattemæssige forhold, som sædvanligvis vil være underlagt SKATs tavshedspligtsbestemmetser i skatteforvaltningslovens § 17.

Under hensyntagen til SKATs begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24 kan SKAT give oplysninger om andre personers skattemæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Det vurderes, at oplysninger om andre personers forhold er vigtige for, at denne sag er fuldt ud begrundet.

Du har oplyst, at lånet er ydet til OA løbende siden 2008, men revisor oplyser og indsender kontoudtog for indkomståret 2010. Din revisor oplyser desuden, at der er udarbejdet et gældsbrev på 100.000 kr., men indsender ikke gældsbrevet. Der reguleres ikke for tilbagebetalingen af lånet i regnskabet 2014, hvor det store kontante beløb indgår på kontoen, men først i 2015.

Da indsætningen på din konto sker med kontanter, er det ikke muligt at følge pengestrømmene. Ligesom det ikke kan afstemmes med låntagers konto, at han hæver de penge, som indsættes på din konto den 16. juni 2014. Det kan derfor ikke med sikkerhed fastlægges at pengene som Indsættes stammer fra OA.

På det foreliggende er det fortsat SKATs opfattelse, at beløbet skal indgå i din samlede årsindtægt. Der er ingen dokumentation for at det tilgodehavende, som er anført i dit regnskab er et lån ydet til OA, da der ikke foreligger gældsbrev ligesom beløbet ikke kan afstemmes. Der er tilbagebetalt kr. 252.000 og beløbet i regnskabet som revisor henviser til er på 240.000. Beløbet reguleres ikke ved udarbejdelse af regnskabet 2014, hvorfor det er usikkert om der er tale om det samme tilgodehavende.

Beløbet er dermed skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4."

Skattestyrelsen fremsendte den 28. september 2018 en udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

"(…)

•       Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Som det fremgår at afgørelsen, mener skattestyrelsen ikke, at bevisbyrden er løftet for, at der er tale om et låneforhold.

•       Beløbet i regnskabet anført under tilgodehavende stemmer ikke præcist med det angivne lån Der er anført 240.000 kr. i regnskabet og ikke 250.000 kr. Der indsættes kr. 252000, hvilket ikke stemmer med nogen at beløbene. Af de kontoudtog vi har mod taget, er der angivet ind- sætninger på 320.000 kr. fra OA. Bemærk at posteringsteksten er anført af A, da han indsætter beløbene kontant. Der er således ikke dokumentation for at indsætningerne stammer fra OA. Slutteligt har revisor anført, at der er lavet et gældsbrev på 100.000. Ingen af beløbene kan altså afstemmes med indsætningen på As konto.

•       Regnskabet reguleres først med tilbagebetalingen i 2015, selvom det efter kontooplysningerne skulle være indfriet juni 2014.

•       Som også anført i afgørelsen til A, kan det ikke afstemmes med hævninger hos låntager (OA), hvorfor det ikke er dokumenteret, at den kontante indsætning rent faktisk er penge, som stammer fra OA.

•       Oplysningerne stemmer ikke med de oplysninger, A selv giver mig i den første mail, nemlig at han har ydet lån siden 2008. Af kontoudtogene er det i en periode på under en måned i indkomståret 2010.

Vi mener på baggrund af ovenstående ikke, at bevisbyrden er løftet om, at der foreligger et reelt låneforhold mellem A og OA, eller at pengene overhovedet kommer fra OA.

Frist

Revisor anfører i sin klage på vegne af A, at fristen for varslingen af ændringen i skatteyders skatteansættelse for indkomståret 2014 ikke er overholdt i henhold til skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1, hvoraf fremgår at varslingen skal være foretaget senest 1. maj I det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb.

Da forslag er sendt den 15. maj 2018, mener revisor, at varslingen er foretaget for sent.

Skattestyrelsen har dog foretaget ændringen med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27 stk. stk. 1, nr. 5, idet vi mener at skatteyder har handlet forsætlig eller groft uagtsomt, hvilket har bevirket at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af afgørelsens side 2."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at skatteansættelsen for indkomstår 2014 skal nedsættes med 252.000 kr. Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at fristerne efter skatteforvaitningslovens § 26, stk. 1 er udløbet, hvorfor forholdet er forældet.

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

"(…)

Faktiske oplysninger:

OA var tilbage i 2010 i pengemangel, hvorfor at A tilbyder at yde OA et lån.

A låner derfor OA l i februar 2010 kr. 250.000. A revisor har været bekendt med låneforholdet og lånet udgjorde en del af As personlige indkomst og formueopgørelse, i årene hvor låneforholdet bestod. Lånet er opstået via nedenstående overførelser som fremgår af kontoudtog fra banken:

I 2014 tilbagebetaler OA kr. 252.000 til A, således at der efter indbetalingen ikke foreligger et låneforhold mellem parterne.

Begrundelse for klagen:

Det følger af statsskattelovens § 4, at en skattepligtiges samlede årsindtægter er skattepligtig indkomst. Indtægter, der stammer fra optagelse af lån, medregnes dog ikke til den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5. Således er en tilbagebetaling af et lån, ikke skattepligtig indkomst for långiver jf. statsskattelovens § 5.

I sagsforløbet er revisor i kontakt med SKAT, hvor SKAT bliver oplyst det at der foreligger et kontoudtog fra IR, hvoraf overførelserne til OA fremgår. SKAT gøres opmærksom på at der foreligger et gældsbrev på låneforholdet, men at revisor ikke på nuværende ligger inde med det.

Det aftales med SKAT, at da der netop foreligger kontoudtog, hvor overførelser til OA fremgår, vil SKAT kunne klare sig med dette til en start. Herefter modtager vi nærværende påklaget afgørelse.

SKAT henviser i afgørelsens sagsfremstilling til 5KM2017.530.BR:

Sagen her drejede sig om, hvorvidt en række indbetalinger til skatteyderen i 2008, 2009 og 2010 var skattepligtig indkomst eller udbetalte lånebeløb. Retten fandt under henvisning til en række omstændigheder, at det pågældende lånearrangement vor så usædvanligt, at der påhvilede skatteyderen en skærpet pligt til at sandsynliggøre, at lånearrangementet vor reelt. Denne bevisbyrde havde skatteyderen ikke løftet, og indbetalingerne vor dermed skattepligtige. Retten fandt ikke, at SKAT havde overtrådt ansættelsesfristerne. I den forbindelse udtalte retten bl.a., at den forkortede ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 1095 of 15. november 2005 ikke fandt anvendelse, da skatteyderen havde handlet i alt faldt groft uagtsomt. Derfor gjaldt fristen i skatteforvaltningslovens 26, stk. 1, og 6 - måneders fristen i skatteforvaltnings/ovens § 27, stk. 2, fandt derfor ikke anvendelse. En begrundelsesmangel i SKAT'S afgørelse kunne ikke medføre afgørelsens ugyldighed, da Landsskatteretten udførligt havde redegjort for det relevante retsgrundlag.

I ovenstående afgørelse er der tale om et lån mellem interesseforbundet parter og det fremgår, at det er den skattepligtige der har bevisbyrden, for at der er tale om et lånforhold.

SKAT mener at der er tale om et udsædvanligt lånearrangement, ud fra argumentet om at lånet er et betydeligt beløb, ydet uden sikkerhed og uden rente, uden at bemærke at der er tale om et lån mellem uafhængige parter. Alene det er der er tale om lån mellem uafhængige parter, stiller stærke krav til bevisbyrden for at der ikke er tale om et låneforhold, uanset at lånevilkårene kan afvige fra markedsnormen. Alene det at der er tale om uafhængige parter, gør det svært at stille formkrav til gældsforholdet tilbliven.

I SKM.2017.530.1311 beskrives et usædvanligt låneforhold, som særlige gunstige lånevilkår for låntager. Argumentet for at et udsædvanligt lånevilkår skal medføre beskatning hos långiver, og ikke låntager, er således ikke i overensstemmelse med præmissen i SKM2017.530.BR, da forholdet her ikke medfører en begunstigelse af långiver. Grundlaget for at der kan være tale om en indtægt i henhold til statsskattelovens § 4, må være at den skattepligtige er medført en gevinst af forholdet. SKAT har ikke løftet bevisbyrden for at A er medført en indtægt af forholdet, henset til at beviset for at der er tale om en låneforhold er fremført via kontoudtog.

Der kan således ikke herske tvivl om at der er tale om et låneforhold. Det at tilbagebetalingens beløbsmæssige størrelse stemmer overens med udlånet, synes derfor umuligt at kunne medføre beskatning, da A ikke har haft nogen gevinst af udlånet. Bevisbyrden for at der er tale om et låneforhold er dermed løftet via kontoudtog. En påstand om at der er tale om et låneforhold på usædvanlige lånevilkår, kan derfor ikke medføre beskatning alene.

Hermed har SKAT ikke at have hjemmel til beskatning af kr. 252.000 i 2014, da bevisbyrden for at der er tale om et lån er løftet og en påstand om udsædvanlige låneforhold kan ikke medføre beskatning alene.

Formalitetsindsigelser

SKATS agterskrivelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 20, fremsendes til A d. 15. maj 2018. Fristen for varsling er ændringer til et Indkomstår følger af skatteforvaltningslovens § 26.

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt.:

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i §20, stk. 1, om foretagelse eller ændring alen ansættelse of indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Fristen for varsling af ændringer indkomståret 2014 var således 1. maj 2018, et varsel efter denne dato falder således for forældelsesfristen.

Da SKATs forslag til afgørelse ikke fremsendes inden for fristen d. I. maj 2018, er forholdet således forældet, og SKAT har derfor ikke mulighed for at foretage korrektion af indkomståret 2014."

Klagerens repræsentant har den 18. november 2019 fremsendt bemærkninger til sagsfremstilling, hvoraf følgende fremgår:

"(…)

Som tidligere anført er der tale om en tilbagebetaling af lån. OA har i vedlagte erklæring, erklæret at han har givet A kr. 252.000 som afdrag på gæld. Se bilag 1.

Formalitetsindsigelser

Som det er påvist over for Skattestyrelsen er der foretaget overførelser til OA. Det er As klare opfattelse, at der eksisterer et låneforhold. En tilbagebetaling af lån er ikke indberetningspligtig, hvorfor A ikke foretager en indberetning til SKAT. A har således ikke forhindret SKAT i, at foretage en korrekt skatteansættelse, da der ikke er tale om indkomst. Dette synes også åbenlyst i den redegørelse som sendes til SKAT d. 23. april 2018. At Skattestyrelsen er af den overbevisning, at bevisbyrden for dette forhold ikke er løftet, ændre ikke ved uagtsomhedsspørgsmålet.

Der henvises bl.a. til SKM2016.554 heraf fremgår:

Enhver, der er skattepligtig til Danmark, skalselvangive sin indkomst, if. skattekontrollovens §1. Klageren har ikke selvangivet de beløb, der er indsat på hans bankkonti, og klageren har hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at de omhandlede beløb ikke er skattepligtige, if. statsskattelovens § 4. Klageren burde således have selvangivet indkomsten ved indsætninger på sine bankkonti.

A har dokumenteret over for Skattestyrelsen at der er tale om en tilbagebetaling af lån, ydermere har låntager erklæret at der er tale om et låneforhold og et afdrag på gæld. A har således ikke overtrådt en indberetningspligt.

En påstand om, at der foreligger et groft uagtsomt forhold kan dermed ikke følges. Skattestyrelsen har således ikke hjemmel til at fravige hovedreglen i SKFL § 26, og der er således ikke adgang til ansættelse efter SKFL § 27."

Landsskatterettens afgørelse

Materielt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Det følger af statsskattelovens § 5, litra c, at de indtægter, som hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån, ikke skal henregnes til den skattepligtige indkomst.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT (nu Skattestyrelsen) kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1 og 6 B, stk. 1.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, hvilket kan udledes af SKM2008.905H.

Skatteyderen skal kunne godtgøre, at der består et reelt gældsforhold med en reel forpligtelse til tilbagebetaling. Lånets størrelse, manglende sikkerhedsstillelse samt udsigten til låntagers mulighed for tilbagebetaling vil efter omstændighederne tillægges vægt. Dette kan blandt andet udledes af SKM2018.571BR.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån mv. Dette kan udledes af SKM2013.363.BR.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret, at de, i indkomstår 2014, indsatte kontante beløb er tilbagebetaling af lån, som han har ydet til OA.

Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt et lånedokument, som dokumenterer, at der er indgået et låneforhold mellem klageren og OA. Klagerens og repræsentantens forklaringer anses dermed ikke at være dokumenteret eller underbygget af objektive kendsgerninger. Hertil henses til, at der ikke er indgået en låneaftale, hvor der er ind gået aftale om lånevilkår, forpligtelse til tilbagebetaling samt forrentning af lånet, som sandsynliggør, at der er tale om et låneforhold, som er indgået mellem klageren og OA.

Formalitet

Klageren er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, da klageren er selvstændig erhvervsdrivende. Det fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 534 om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle Økonomiske forhold af den 22. maj 2013.

Forslag til afgørelse blev sendt til klageren den 15. maj 2018, hvorfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 er udløbet for indkomstår 2014.

SKAT (nu Skattestyrelsen) kan foretage eller ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ved at klageren har undladt at oplyse om de kontant indsatte beløb på i alt 252.000 kr. og dermed hindret SKAT i at foretage en korrekt skatteansættelse, må klageren anses for at have handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor ansættelsen for indkomståret 2014 har kunnet foretages ekstraordinært efter udløbet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten finder endvidere, at fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt. SKATs kundskabstidspunkt må anses for at være den 23. april 2018, hvor SKAT modtog mail fra klageren med en redegørelse for den kontante indsætning på 252.000 kr. Skattestyrelsen fremsendte agterskrivelsen den 15. maj 2018, hvilket er indenfor 6 måneder efter kundskabstidspunktet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 18. juni 2018, og ændringen blev således foretaget indenfor 3 måneder efter agterskrivelsen blev sendt afsted, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

På den baggrund stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse."

Under sagens behandling ved retten har A fremlagt to udaterede gældsbreve mellem samme parter, dels på 100.000 kr., som angiver at vedrøre et lån, der udbetales i februar 2010, og dels på 240.000 kr., som angiver at vedrøre et lån, der udbetales i henholdsvis november og december 2011. Begge gældsbreve er efter deres ordlyd rentefri, og der er ikke anført nogen afdragsordning, idet det anføres at långiver kan kræve gælden indfriet uden varsel. Førstnævnte gældsbrev forfalder i sin helhed ved långivers død.

Forklaringer

A har forklaret, at han er 41 år gammel. Han er født i Danmark. Han blev uddannet som tandlæge i 2008. Han driver tandlægevirksomhed med en (red. fjern) fra klinikker i Y1 og Y2. Han ejer selv 25% af virksomheden.

OA er hans barndomsven. De har altid støttet hinanden. Han har gennem årene løbende overført penge til OA til dækning af OAs udgifter. I en periode spillede OA meget på Oddset og på casino. Han og OA har en aftale om, at OA skal betale pengene tilbage. Han holder regnskab, da der er tale om store beløb. I dag har han 370.000 kr. - 380.000 kr. til gode. Han husker ikke gældens størrelse i 2014.  Foreholdt bilag 2 og 10, kontoudtog for hans egen og OAs konti, oplyste han overførte OA i februar 2010, når han havde mulighed for det. Han overførte penge efter at have hævet pengene kontant. Hvis der var tale om store beløb, var det fordi OA havde satset stort. Der er andre personer, der har lånt OA penge, men det gør de ikke længere.

De fremlagte gældsbreve, bilag 8-9 er udaterede. Hans revisor spurgte til pengeoverførslerne og bad ham om at få OA til at udstede gældsbreve. Han husker ikke præcis, hvordan gældens størrelse, 100.000 kr. og 240.000 kr., er fastsat. Det første gældsbrev har han og OA selv lavet, det andet er udarbejdet af hans revisor.

OA har flere gange betalt penge tilbage, bl.a. de 252.000 kr., som denne sag vedrører. Bilag 12, regnskab for 2013 viser hans daværende tilgodehavende hos OA. Et tilsvarende aktiv er ikke anført i regnskabet for 2012. Det var først ved årsskiftet 2012/2013 likviditeten i virksomheden gjorde, at det var nødvendigt at anføre beløbene i regnskaberne.

OAs betaling af 252.000 kr. skete kontant i flere bidder. Han indsatte det samlede kontantbeløb i banken. Han har ikke det fulde overblik over, hvor meget han gennem årene i alt har lånt til OA og hvor mange penge, OA i alt har forudbetalt. Hans kone er irriteret over arrangementet, men han vil gerne hjælpe OA, når indtægterne fra tandlægevirksomheden giver mulighed herfor. I 2014 var omsætningen i tandlægevirksomheden mange millioner kr.

Foreholdt OAs erklæring til SKAT af 18. november 2018, bilag 7, fastholdt han, at OA betalte de 252.000 kr. i flere bidder.

OA har forklaret, at han er 41 år gammel. Han arbejder med lastbiler og en gang i mellem på døgninstitutioner. Han er barndomsven med A. De er begge opvokset i Y2, og deres forældre kender også hinanden.

Foreholdt bilag 2, kontoudtog As konto, i februar 2010 bekræftede han, at han dengang fik flere store beløb overført, og at han selv indsatte 130.000 kr. på As konto. Posteringerne vedrører hans eget spil. A overførte dels kontant, dels ved bankoverførsler. Det har stået på i mange år, måske siden 2007-2008. Det var aftalen, at han skulle tilbagebetale pengene til A. Foreholdt bilag 10, kontoudtog januar-februar 2010 fra hans egen konto, er det korrekt, at han nogle gange vandt meget store beløb på Oddset. Han spiller for 10.000-15.000 kr. Han har også en enkelt gang spillet for 50.000 kr. Dengang spillede han næsten dagligt. Når han vandt, fik han præmien udbetalt, dels kontant, dels som overførsler fra kioskejeren. Mange kioskejere ligger inde med mange penge. Han fik pengene fra A i kontanter. Han er aldrig blevet beskattet af dem. De fører regnskab over hans gæld. Han har nogenlunde styr på det, men ikke altid. Nogle gange går det meget stærkt, men A noterede ned, når han gav penge. Han låner også af andre, bl.a. familiemedlemmer. Han og A har aldrig aftalt sikkerhed eller andre vilkår for lånene.

Foreholdt udaterede gældsbreve, bilag 8-9, mener han, at de blev oprettet ultimo 2009-primo 2010. Han husker ikke, hvordan beløbenes størrelse præcist er fremkommet. Han mener, at gælden på gældsbrevene er tilbagebetalt.

Vedrørende overførslen på 250.000 kr. på As konto i juni 2014 oplyste han, at han gav A pengene kontant i flere bidder. Det var præmier fra spil. Det var måske 50-80.000 kr. ad flere gange. Han tog noget af hver præmie og gav A pengene som tilbagebetaling på As lån til ham. Hans erklæring til SKAT den 18.november 2018, bilag 7, skal ikke forstås som om, at der er tale om én overførsel. Han ved ikke, hvordan de resterende 2.000 kr. fremkommer

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"… Anbringender:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det principalt gældende:

at                         det fremgår af kontoudtog fra sagsøgers konto, jf. bilag 2, at sagsøger løbende i februar måned 2010 har overført beløb til OA,

at                         den af sagsøger modtagne betaling fra OA i 2014 er tilbagebetaling af overførslerne fra sagsøger i 2010,

at                         den af sagsøger modtagne betaling fra OA i 2014 således udgør tilbagebetaling af lån,

at                         tilbagebetaling af lån er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. Statsskattelovens § 5.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det subsidiært gældende:

at                         sagsøger hverken har handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved ikke at selvangive tilbagebetalingen i 2014 fra OA,

at                         Skattestyrelsen således ikke er berettiget til at genoptage sagsøgers skatteansættelse for 2014 med henvisning Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5,

at                          Skattestyrelsen ikke har overholdt fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 3.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"… 2. SAGENS TEMA OG VÆSENTLIGSTE FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren har godtgjort, at han ikke er skattepligtig af et beløb på 252.000 kr., der blev indsat kontant på hans bankkonto den 16. juni 2014.

Ifølge udskrift fra CVR (bilag A) har sagsøgeren siden 6. januar 2009 ejet 100 pct. af selskabet G1, CVR-nr. ...11, jf. bilag A, side 2. Selskabet er registreret under branchekode (red. fjern) jf. bilag A, side 1. mf. Endvidere har sagsøgeren siden 14. februar 2011 ejet 50 pct. af G2, CVR-nr. ...12, jf. bilag B, side 2.

Ved skrivelse af 5. april 2018 (bilag C) anmodede det daværende SKAT (nu Skattestyrelsen) sagsøgeren om at redegøre for en kontant indsætning i 2014 på 252.000 kr. på sagsøgerens bankkonto X1, jf. bilag C, side 1, 2. afsnit.

Ved E-mail af 23. april 2018 (bilag D) oplyste sagsøgeren, at beløbet stammede fra lån, som han havde ydet til sin ven, OA, ved løbende kontantoverførsler/kontanthævninger siden 2008, jf. bilag D, 7.-8. afsnit.

På baggrund af indsætningen på i alt kr. 252.000 kr. på sagsøgerens konto traf SKAT den 18. juni afgørelse (bilag E), hvorefter SKAT forhøjede sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomståret 2014 svarende til indsætningen på sagsøgerens bankkonto.

Sagsøgeren påklagede SKATs afgørelse til Landsskatteretten, der ved afgørelse af 13. december 2019 (bilag 1) stadfæstede SKATs afgørelse.

3. SKATTEMINISTERIETS ARGUMENTATION

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at indsætningen i 2014 på bankkonto X1 udgør tilbagebetaling af et lån, og at sagsøgeren derfor er skattepligtig af det indsatte beløb efter statsskattelovens § 4, stk. 1. Endvidere gøres det gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens skatteansættelse for 2014 er opfyldt.

3.1 Sagsøgeren er skattepligtig af indkomsten

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, og det påhviler sagsøgeren at selvangive sin indkomst, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1.

Sagsøgeren bærer bevisbyrden for, at beløbet indsat på sagsøgerens konto i 2014 ikke stammer fra skattepligtige aktiviteter, jf. eksempelvis UfR 2009.163H, UfR 2010.415/2H og UfR 2011.1599H.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Til støtte for, at indsætningen ikke er skattepligtig, har sagsøgeren gjort gældende, at den kontante indsætning er tilbagebetaling af et lån, som sagsøgeren har ydet til OA, og som OA angiveligt har tilbagebetalt ved den 10. juni 2014 personligt at have overdraget 252.000 kr. kontant til sagsøgeren.

Det følger af fast retspraksis, at private lån skal dokumenteres på objektivt grundlag for at kunne lægges til grund, jf. eksempelvis UfR 2008.2177 H og SKM2011.493.ØLR. For at løfte sin bevisbyrde i denne sag skal sagsøgeren således fremlægge en sikker og objektiv dokumentation for, at indsætningen har karakter af tilbagebetaling af et lån.

Sagsøgeren har ikke fremlagt en sådan dokumentation. Det er således i det hele udokumenteret, at der har bestået et låneforhold mellem sagsøgeren og OA, ligesom det er udokumenteret, at indsætningen i 2014 på 252.000 kr. hidrører fra OA.

Sagsøgeren har fremlagt en erklæring af 18. november 2018 (bilag 7) fra den angivelige låntager, OA, hvor OA bekræfter, at han den 10. juni 2014 personligt har overdraget 252.000 kr. til sagsøgeren som tilbagebetaling af lån. Erklæringen er afgivet mere end 4 år efter, at den hævdede overdragelse skulle have fået fundet sted, og er udarbejdet til brug for sagens behandling ved skattemyndighederne. Erklæringen indeholder endvidere ingen oplysninger om, hvornår eller hvordan lånet skulle være ydet. Uden dokumentation for de underliggende pengestrømme kan sagsøgeren ikke ved en sådan erklæring løfte sin bevisbyrde, jf. herved UfR 2009.476/2H.

Det anføres i stævningen, side 3, 1.-2. afsnit, at den af sagsøgeren modtagne betaling fra OA i 2014 er tilbagebetaling af lån, sagsøgeren ydede OA i 2010. Sagsøgeren har fremlagt kontoudtog for sin konto i IR (bilag 2), hvoraf fremgår, at der i februar måned 2010 har været hævninger på i alt 450.000 kr. samt en indsætning på 130.000 kr., der vedrører OA. Der er således ikke beløbsmæssig overensstemmelse mellem transaktionerne i februar 2010 på i alt 320.000 kr. og den hævdede tilbagebetaling af lån på 252.000 kr.

Hævningerne på sagsøgerens konto i februar 2010 er tilmed sket uden et fast mønster med meget forskellige beløb og med forskellige intervaller og uden angivelse af, at beløbene skulle anses for lån. Såfremt hævningerne faktisk udgjorde lån til OA, havde det været naturligt at markere dette, jf. herved UfR 2010.415/2H.

På den baggrund bestrides det af sagsøgeren i replikken på side 3, sidste afsnit, anførte om, at den afgivne erklæring (bilag 7) er bestyrket ved objektive omstændigheder i form af kontoudskrifterne fremlagt som bilag 2, idet bilag 2 ingen beløbsmæssig sammenhæng har med det hævdede lån, og transaktionerne desuden er uden angivelse af, at beløbene skulle anses for lån til OA. Transaktionerne har således heller ingen sammenhæng med den afgivne erklæring i bilag 2.

Sagsøgeren har herudover som bilag 8 fremlagt et udateret gældsbrev på 100.000 kr., som angiveligt vedrører et lån, der udbetales i februar 2010. Endvidere har sagsøgeren som bilag 9 fremlagt et gældsbrev på 240.000 kr., som angiveligt vedrører et lån, der udbetales i henholdsvis november og december 2011.

De fremlagte gældsbreve har beløbsmæssigt ingen sammenhæng med den omhandlede indsætning. Med undtagelse af, at gældsbrevet på 100.000 kr. angiveligt vedrører et lån, der udbetales i februar 2010, har gældsbrevene endvidere hverken beløbsmæssigt eller tidsmæssigt sammenhæng med transaktionerne på sagsøgerens konto i februar 2010 på i alt 320.000 kr. Det gøres desuden gældende, at gældsbrevenes troværdighed er svækket, idet de er fremlagt sent i sagens forløb, jf. UfR 2009.230H.

Som bilag 10 har sagsøgeren fremlagt kontoudtog for OAs konto i KF for perioden 31. december 2009 til 31. marts 2010.

Af kontoudtoget fremgår alene to indsætninger på henholdsvis 60.000 kr. den 23. februar 2010 og 10.000 kr. den 24. februar 2010, som angiver at vedrøre sagsøgeren. Kontoudtoget udgør således ikke dokumentation for, at sagsøgeren har ydet et lån til OA på 252.000 kr., ligesom kontoudtoget ikke dokumenterer, at transaktionerne i februar 2010 på i alt 320.000 kr., jf. bilag 2, vedrører lån til OA.

Som bilag 11 har sagsøgeren fremlagt en e-mail af 18. november 2020 fra en revisor vedr. fremsendelse af sagsøgerens indkomst- og formueopgørelse for indkomståret 2013, og som bilag 12, har sagsøgeren fremlagt en indkomst- og formueopgørelse.

Det fremgår ingen steder af indkomst- og formueopgørelsen for 2013, at sagsøgeren i 2014 havde et tilgodehavende hos OA på 252.000 kr. Af opgørelsen fremgår således alene en post med "Diverse tilgodehavender" på 300.000 kr., jf. bilag 12, side 7. Den fremlagte indkomst- og formueopgørelse udgør dermed ikke dokumentation for, at den omhandlede indsætning på 252.000 kr. udgør tilbagebetaling af et lån.

Dette underbygges desuden af, at revisor i e-mailen af 18. november 2020 alene anfører, at der fremsendes en indkomst- og formueopgørelse, "hvoraf der fremgår et tilgodehavende oplyst af A", og videre anfører, at "Så vidt vi er oplyst er lånet til OA en del af dette beløb". Revisor er dermed ikke i stand til at kvalificere det omhandlede tilgodehavende i indkomst- og formueopgørelsen, men henholder sig udelukkende til oplysninger fra sagsøgeren. Oplysninger som sagsøgeren ikke har fremlagt sikker og objektiv dokumentation for.

Endvidere har sagsøgeren i en e-mail til SKAT af 23. april 2018 (bilag D) forklaret, at indsætningen i 2014 stammede fra et lån, som han havde ydet til OA ved løbende kontantoverførsler/kontanthævninger siden 2008. Sagsøgeren har således afgivet skiftende forklaringer vedrørende tidspunktet for ydelsen af lånet.

Endelig har sagsøgeren som dokumentation for lånet fremlagt regnskaber for sit selskab, G1 (bilag 3 og 4). Allerede fordi lånet skulle være ydet af sagsøgeren selv og ikke af sagsøgerens selskab, er regnskaberne uden betydning for denne sag. Der er endvidere ingen dokumentation for, at tilgodehavendet på 240.000 kr. i regnskabet for 2014 skulle vedrøre et lån ydet til OA, ligesom tilgodehavendet ikke svarer beløbsmæssigt til indsætningen på sagsøgerens bankkonto i 2014. Såfremt lånet - som sagsøgeren gør gældende - blev tilbagebetalt i 2014, skulle det endvidere under ingen omstændigheder have været medtaget som et tilgodehavende i regnskabet for dette år.

3.2 Ekstraordinær genoptagelse

Uanset de ordinære genoptagelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis en eller flere af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldte.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår det, at fristerne i § 26 kan fraviges, hvis:

"Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag"(understreget her).

Som anført ovenfor blev der den 16. juni 2014 indsat 252.000 kr. på sagsøgerens konto, uden at sagsøgeren selvangav beløbet. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at indsætningen på 252.000 kr. vedrørte tilbagebetaling. Sagsøgeren har med andre ord ikke bevist, at indsætningen på hans konto stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Det må tværtimod lægges til grund, at det modtagne beløb var udbetaling af skattepligtig indtægt. På baggrund af disse omstændigheder har sagsøgeren handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbet, som han var forpligtet til efter skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt., jf. f.eks. UfR 2018.3603 H, SKM2019.388.VLR og SKM2018.46.VLR.

3.2.1 Reaktionsfristen

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, forudsætter ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, at den varsles af skattemyndighederne senest 6 måneder efter, at myndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Det følger af praksis fra Højesteret, at varslingsfristen ikke begynder at løbe, før skattemyndighederne er kommet til kundskab om, at skatteansættelsen er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes et groft uagtsomt eller forsætligt forhold, jf. UfR 2018.3603 H og UfR 2018.3845 H.

SKAT var tidligst i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt ansættelse i forbindelse med, at sagsøgeren ved sin e-mail af 23. april 2018 oplyste, at beløbet angiveligt var modtaget fra OA.

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, begyndte derfor først at løbe den 23. april 2018. Da SKATs forhøjelse blev varslet ved agterskrivelsen af 15. maj 2018 (bilag 5), er varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. dermed overholdt.

..."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

A har bevisbyrden for, at beløbet på 252.000 kr., indsat på hans konto i indkomståret 2014, ikke stammer fra skattepligtige aktiviteter.

A har gjort gældende, at indbetalingen stammer fra OAs tilbagebetaling af lån.

A og OA har under hovedforhandlingen begge forklaret i overensstemmelse hermed, men forklaringerne findes ikke i tilstrækkelig grad underbygget af sagens skriftlige materiale.

Retten lægger i denne forbindelse navnlig vægt på, at de fremlagte gældsbreve er udaterede, indeholder usædvanlige rente- og betalingsvilkår og først er fremkommet i forbindelse med retssagen, og at OA skriftlige erklæring af erklæring af 18. november 2018 er afgivet mere end 4 år efter, at den hævdede tilbagebetaling skulle have fået fundet sted, og først er udarbejdet til brug for sagens behandling ved skattemyndighederne. Erklæringen indeholder endvidere ingen oplysninger om, hvornår eller hvordan lånet skulle være ydet og indholdet er ikke entydigt underbygget af de dokumenterede pengestrømme på A og OAs konti.

Retten finder på denne baggrund og efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder ikke, at A har løftet bevisbyrden for, at beløbet på 252.000 kr., indsat på hans konto i skatteåret 2014 ikke er skattepligtig indtægt.

Retten finder på baggrund af de omstændigheder, der har ført til, at A ikke har løftet nævnte bevisbyrde, at A har handlet groft uagtsomt ved ikke selv at selvangive beløbet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Spørgsmålet er herefter, om 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt. Som anført af Højesteret i afgørelsen gengivet i U2018.3603H, begynder fristen først at løbe fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne fik kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Retten finder, at skattemyndighederne tidligst var i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt ansættelse i forbindelse med, at A ved e-mail af 23. april 2018 oplyste, at beløbet angiveligt var modtaget fra OA som tilbagebetaling af lån. Da SKATs forhøjelse blev varslet ved agterskrivelsen af 15. maj 2018, er varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., overholdt.

Herefter tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 30.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

            

Sagsøgeren, A, skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 30.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.