Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at virksomhedsmidler svarende til virksomhedens skyldige beløb til Skattestyrelsen kan indsættes på skattekontoen, uden at der herved bliver tale om en hævning i hæverækkefølgen efter virksomhedsskattelovens § 5?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at virksomhedsmidler ud over skyldige beløb til Skattestyrelsen kan indsættes på skattekontoen, uden at der herved bliver tale om en hævning i hæverækkefølgen efter virksomhedsskattelovens § 5?

Svar

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger A agter at indbetale ca. xx mio. kr. på skattekontoen. Midlerne, som agtes indsat på skattekontoen, er placeret i virksomhedsordningen.

Spørger påtænker herved at indsætte midler på skattekontoen, hvor indbetalingen står i forhold til den kommende tids forventede pligter ift. A-skat/AMB, moms og afgifter mm, men også et beløb ud over dette.

Når Spørger agter at indsætte midler på skattekontoen, der overstiger den kommende periodes forventede skyldige beløb til Skattestyrelsen, skyldes dette, at skatteyder kan opnå en rentefordel herved, idet rente på skattekontoen er 0 mens pengeinstitutrenten pt. er negativ.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at de stillede spørgsmål skal besvares bekræftende. I det følgende redegøres for dette synspunkt.

Skattekontoen er udelukkende en erhvervskonto:

Det er Spørgers opfattelse, at da skattekontoen er en udelukkende erhvervsmæssig konto, vil alle indsættelser på kontoen også skulle betragtes som erhvervsmæssige, når de indsatte midler hidrører fra virksomhedsordningen. Indsættelse af midler på skattekontoen er således erhvervsmæssig og ikke udtryk for en privat disposition.

Det forholder sig således, at en virksomhed har en Skattekonto pr. cvr-nr. eller SE-nr.

Skattekontoen viser, hvad en virksomhed har indberettet og betalt, og hvad virksomheden skylder i blandt andet moms, lønsumsafgift, A-skat og am-bidrag, selskabsskat, a conto-selskabsskat, udbytteskat, punkt- og miljøafgifter, andre afgifter samt gebyrer og renter.

For en personligt ejet virksomhed, er B-skat - som ikke betales fra virksomhedsordningen men fra privatsfæren - ikke omfattet af skattekontoen.

Hvor store beløb kan henstå på skattekontoen?

De stillede spørgsmål er aktuelle at få svar på, i det der pt. er mulighed for at have store beløb stående på skattekontoen.

Normalt udbetaler Skattestyrelsen helt automatisk alle beløb over 200 kr. der måtte stå på kontoen i en virksomheds favør. Men virksomhederne kan dog hæve udbetalingsgrænsen til 200.000 kr.

Loftet over indeståender på skattekontoen blev hævet fra 200.000 kr. til 10 mio. kr. med virkning fra den 25. marts 2020 og fra 10 mio. kr. til 100 mia. kr. med virkning fra den 7. maj 2020 til og med den 1. juni 2022. I lovforslag nr. L 208, som blev fremsat den 13. april 2021, foreslås en forlængelse på 11 måneder, så loftet på 100 mia. kr. gælder til og med den 1. maj 2023.

De samlede indeståender på skattekontoen udgjorde ultimo februar 2020, dvs. før loftet blev hævet, knap 4 mia. kr. og ultimo marts 2021 knap 30 mia. kr. Kilde: Skattestyrelsen.

Stigningen i indeståender fra foråret 2020 til foråret 2021, udgør i størrelsesordenen 25-30 mia. kr.

Formålet med ændringen

Formålet med ændringen er to.

For det første blev forhøjelsen af loftet gennemført med henblik på at afbøde de negative virkninger for virksomhederne i form af negative renter, ved at virksomhederne kan få større bankindeståender, som følge af at en række betalingsfrister for A-skat og moms er blevet udskudt under Coronapandemien.

For det andet for at reducere statens lånebehov dels som følge af de samme fristudskydelser og dels til brug for udbetaling af kompensationer til Corona-ramte virksomheder.

Formålet med øgning af beløbsgrænsen på skattekontoen taler således også for, at indsættelser af midler på skattekontoen uanset beløbsstørrelse skal betragtes på samme måde som bankindskud. Formålet er (også) at afbøde de negative virkninger for virksomhederne i form af negative renter, ved at virksomhederne kan få større bankindeståender, som følge af at en række betalingsfrister for A-skat og moms er blevet udskudt under Coronapandemien.

Placering af virksomhedsmidler

En virksomhed, der anvender virksomhedsordningen, kan altid placere ledig kapital som bankindskud, i obligationer mv. uden at dette anses som en hævning fra ordningen til privatsfæren.

Det er Spørgers opfattelse, at placering af likviditet på skattekontoen skal anses som placering af ledig kapital "som bankindskud, i obligationer mv."

Det følger af virksomhedsskattelovens § 1 og bestemmelsens forarbejder, at samtlige erhvervsmæssige aktiver i virksomheden skal medtages i virksomhedsordningen, og at ikke erhvervsmæssige aktiver ikke kan medtages. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål kan - bortset fra biler og ejendomme med vurderingsfordeling - ikke indgå i virksomhedsordningen, jf. lovens § 1, stk. 3. I lovens § 1, stk. 2, er desuden anført en række aktiver, der ikke kan medtages i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Det drejer sig om aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven bortset fra konvertible obligationer og andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer.

I virksomhedsskattelovens § 5 er der fastsat nærmere regler vedrørende hæverækkefølgen i tilfælde, hvor der sker overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige. Det følger af skatteministerens svar, i forbindelse med vedtagelse af virksomhedsskattelovens § 11, om rentekorrektion at:

"Da virksomheden ikke er et selvstændigt retssubjekt, kan der ikke fra virksomheden ydes lån, når dette ikke har erhvervsmæssig karakter. Hvis den skattepligtige finansierer privat långivning ved at hæve beløb i virksomheden, sker hævningen efter prioriteringsorden i § 5.

Virksomheden kan dog godt give kredit til personer, som har en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden f.eks. varedebitorer. Endvidere kan virksomheden placere ledig kapital som bankindskud, i obligationer mv."

Højesteret udtaler i SKM2013.505.HR at

" ...Virksomheden kan således give kredit til personer, som har en erhvervsmæssig tilknytning til  virksomheden, f.eks. varedebitorer. Virksomheden kan endvidere placere ledig kapital som bankindskud, i obligationer mv. Hvis den skattepligtige derimod finansierer privat långivning, herunder til ægtefælle eller nært beslægtede, ved at hæve beløb i virksomheden, er der tale om overførsel af værdier til den skattepligtige i henhold til lovens § 5."

I nærværende sag er der ikke tale om et privat udlån. Placeringen må sidestilles med placering af ledig kapital "som bankindskud, i obligationer mv."

Også på baggrund af en formålsfortolkning af virksomhedsskattelovens bestemmelser, kan indsættelse af midler på en skattekonto ikke falde ind under kategorien private formål.

Endelig skal fremføres, at en virksomhed drevet i selskabsform har mulighed for at indsætte virksomhedens overskudslikviditet på skattekontoen. Det forekommer også i den sammenhæng hensigtsmæssigt, at virksomhed drevet i personligt regi har samme mulighed. Herved skal særligt bemærkes, at der ikke ses at være misbrugsmulighed eller andre uhensigtsmæssige forhold herved.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at virksomhedsmidler svarende til virksomhedens skyldige beløb til Skattestyrelsen kan indsættes på skattekontoen, uden at der herved bliver tale om en hævning i hæverækkefølgen efter virksomhedsskattelovens § 5.

Begrundelse

Når den selvstændigt erhvervsdrivende har valgt at bruge virksomhedsordningen for et indkomstår, skal reglerne anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2.

De erhvervsmæssige aktiver skal indgå i virksomhedsordningen. Som udgangspunkt er det ikke muligt at holde en del af de erhvervsmæssige aktiver uden for ordningen.

Virksomheders indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, moms m.v. skal ske til skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16, nr. 1.

Personligt ejede virksomheder som kun betaler B-skat kan ikke anvende skattekontoen.

En kreditsaldo på skattekontoen udbetales til virksomhedens Nemkonto, medmindre virksomheden har ønsket en beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 1. pkt.

Beløbsgrænsen for udbetaling af en kreditsaldo kunne ifølge opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 2. pkt. tidligere højst udgøre 200.000 kr. Som følge af Covid 19-hjælpepakkerne blev denne øvre beløbsgrænsen i opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 2. pkt., hævet til at udgøre 10 mio. kr. i perioden fra og med den 25. marts 2020 til og med den 6. maj 2020. I perioden fra og med den 7. maj 2020 til og med den 1. maj 2023 udgør beløbsgrænsen 100 mia. kr.

Beløbsgrænsen og perioden hvori den er gældende, er bestemt i lov nr. 211 af 17. marts 2020 om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, som ændret ved § 11 i lov nr. 572 af 5. maj 2020, § 1 i lov nr. 871 af 14. juni 2020, § 1 i lov nr. 1620 af 17. november 2020, § 1 i lov nr. 248 af 23. februar 2021. Beløbsgrænsen er senest forlænget til den 1. maj 2023 ved § 3 i lov nr. 779 af 4. maj 2021.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 211 af 17. marts 2020 om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, at for at afbøde eventuelle negative konsekvenser ved udskydelsen af betalingsfrister, er en forhøjelsen af beløbsgrænsen for udbetalinger på skattekontoen foreslået, bl.a. for at undgå potentielle negative renter af indeståender på en konto hos et pengeinstitut.

Det er oplyst, at Spørger ønsker at opnå en rentefordel ved at foretage indbetalingen på skattekontoen, da renten på skattekontoen er nul, mens renten af indeståender i Spørgers pengeinstitut for tiden er negativ.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at skattekontoen, der bliver anvendt til virksomhedens afregning til det offentlige, skal anses for et erhvervsmæssigt aktiv, som skal indgå i virksomhedsordningen. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse at indbetalinger af skyldige beløb til Skattestyrelsen på skattekontoen, ikke skal anses som en hævning efter virksomhedsskattelovens § 5.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at virksomhedsmidler ud over skyldige beløb til Skattestyrelsen kan indsættes på skattekontoen, uden at der herved bliver tale om en hævning i hæverækkefølgen efter virksomhedsskattelovens § 5.

Begrundelse

Som nævnt under begrundelsen til spørgsmål 1, skal erhvervsmæssige aktiver indgå i virksomhedsordningen.

Hvis den skattepligtige har ledig kapital i virksomhedsordningen, kan denne placeres som bankindskud, køb af obligationer m.v., jf. Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.C.5.2.2.4.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når den skattepligtige anvender skattekontoen til at placere ledig kapital, betyder ændringen i anvendelsen af skattekontoen, at kontoen får mere karakter af at være en indlånskonto, end en afregningskonto. Dette ændrer dog ikke ved, at skattekontoen må anses for et erhvervsmæssigt aktiv, og at indbetalingerne herpå - ligesom indbetalinger på virksomhedens bankkonto - må anses for erhvervsmæssige.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at en overførelse til skattekontoen som anført kan ske, uden at overførelsen skal anses som en hævning efter virksomhedsskattelovens § 5.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Virksomhedsskattelovens § 5

Overførsel af værdier og beløb omfattet af § 4 b, stk. 1, fra virksomheden til den skattepligtige anses for foretaget i nedennævnte rækkefølge:

1) Kapitalafkast efter § 7, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13.
2) Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13.
3) Overskud i det pågældende år:

a. Kapitalafkast efter § 7, der overføres til den skattepligtige inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for indkomståret.

b. Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1.

4) Opsparet overskud.

5) Indestående på indskudskonto.

Stk. 2. Ved overførsel af værdier og beløb omfattet af § 4 b, stk. 1, fra virksomheden til den skattepligtige ud over de i stk. 1 nævnte anvendes § 11.

Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, omfattes ikke af stk. 1.

Opkrævningslovens § 16

Nedenstående ind- og udbetalinger fra og til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige myndigheder, institutioner m.v. indgår i en samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter reglerne i dette kapitel:

1) Skatter og afgifter omfattet af denne lovs § 1, stk. 1 og 2.

2) Betalinger efter selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven, aktiesparekontoloven, kulbrinteskatteloven, toldloven, lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, lov om afgift af skadesforsikringer, tinglysningsafgiftsloven og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.

3) Gebyr og tilskud vedrørende dæk, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 53 og 53 a.

4) Betaling vedrørende batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2.

5) Miljøbidrag, jf. § 3 i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler.

6) Bøder, gebyrer og renter vedrørende de ovennævnte love og betalinger.

Opkrævningslovens § 16 a

Ind- og udbetalinger af skatter og afgifter m.v. omfattet af § 16, modregnes automatisk efter et saldoprincip. Meddelelse om modregning fremgår af skattekontoen.

Stk. 2. Overstiger den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto den samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som virksomheden skylder told- og skatteforvaltningen. Er den samlede sum af registrerede og forfaldne krav på indbetalinger fra virksomheden derimod mindre end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra told- og skatteforvaltningen.

[…]

Opkrævningslovens § 16 c

[…] Stk. 5. En kreditsaldo udbetales til virksomhedens Nemkonto, medmindre virksomheden har ønsket en beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo. En beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo kan højst udgøre 200.000 kr.  Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, før der kan udbetales mindst 200 kr. Virksomheder kan uanset 3. pkt. anmode om at få ethvert beløb uanset størrelse udbetalt. Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, hvis virksomheden mangler at indsende angivelser for afsluttede perioder eller at give told- og skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2, jf. § 12, stk. 4. En kreditsaldo på 200 kr. eller derunder tilhørende en ophørt virksomhed bortfalder 3 år efter registreringen af virksomhedens ophør. Fristen efter 6. pkt. kan ikke afbrydes eller suspenderes.

Stk. 6. Udbetaling af en kreditsaldo afventer forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har sidste rettidige betalingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen. Opstår kreditsaldoen som følge af, at virksomhedens tilsvar for en afregningsperiode er negativt, udbetales kreditsaldoen dog senest efter fristen i § 12, stk. 2.

Forarbejder

Lov nr. 211 af 17. marts 2020 om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19

[…] 2.3.2. Den foreslåede ordning

En virksomhed, der foretager en indbetaling til skattekontoen tidligere end 5 hverdage før sidste rettidige betalingsdag for et skatte- eller afgiftskrav, vil få udbetalt det beløb, hvormed indbetalingen bringer kreditsaldoen over den beløbsgrænse,

som virksomheden måtte have fastsat i medfør af opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 1. pkt. Denne beløbsgrænse kan højst udgøre 200.000 kr., jf. 2. pkt.

Hvis virksomhedernes betalingsfrister vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms udskydes, som det foreslås i nærværende lovforslag, vil virksomhederne skulle vente længere tid med at foretage deres indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms til skattekontoen. Dette vil potentielt kunne udløse negative bankrenter for den periode, hvor det beløb, der skal

betales til skattekontoen, i stedet måtte skulle stå på en konto hos et pengeinstitut.

For at afbøde en sådan uønsket negativ konsekvens foreslås det i lovforslagets § 6 at hæve beløbsgrænsen i opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 2. pkt., fra den nuværende grænse på 200.000 kr. til 10 mio. kr. Det foreslås, at den ny beløbsgrænse skal gælde til og med den 30. november 2020. Virksomhederne kan selv på skattekontoen regulere, hvilket beløb der skal gælde som beløbsgrænse, men det vil højst kunne fastsættes til det foreslåede beløb på 10 mio. kr., og det vil tidligst kunne ske den 25. marts 2020, jf. lovforslagets § 7, stk. 3, hvorefter § 6 skal have

virkning fra og med den 25. marts 2020.

Hvis en virksomhed, der i medfør af den foreslåede regel har forhøjet beløbsgrænsen til et højere beløb end den i dag gældende grænse på 200.000 kr., ikke inden udløbet af den periode, for hvilken den forhøjede beløbsgrænse foreslås at skulle gælde, har valgt en ny beløbsgrænse på højst 200.000 kr., som efter periodens udløb atter vil være den maksimale beløbsgrænse, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 2. pkt., vil beløbsgrænsen blive nulstillet. Det indebærer, at virksomheden vil skulle logge sig på og fastsætte den ønskede nye udbetalingsgrænse, hvis en sådan ønskes. Skatteforvaltningen vil oplyse herom i den information, der udsendes til virksomhederne. […]

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.C.5.2.2.4.

[…] Særligt om udlån fra virksomhedsordningen

Ledig kapital i virksomhedsordningen kan placeres i bankindskud, køb af obligationer m.v.

Landsskatteretten fandt i et konkret tilfælde, at ledige midler i virksomhedsskatteordningen kunne investeres i en serie virksomhedsobligationer uden, at det ville blive betragtet som en hævning. Der ville maksimalt blive udstedt 33 obligationer og stykstørrelsen var 750.000 kr. Flertallet i landsskatteretten fandt, at der i dette tilfælde er tale om en investering af virksomhedens kapital på almindelige markedsvilkår mellem uafhængige parter. Der ses endvidere en tydelig beskrivelse for vilkår og tegning af obligationerne, hvor der er lagt vægt på, at der, som beskrevet, er tale om en uafhængig og professionel udbyder. Se SKM2018.647.LSR.

Skatterådet fandt i en konkret sag, at et finansielt produkt (obligationer), der beskattedes efter reglerne for finansielle kontrakter, kunne indgå i virksomhedsordningen. Se SKM2020.241.SR.

Midlertidige udlån til forretningsforbindelser kan i særlige tilfælde indgå i virksomhedsordningen. Det afgørende er, om udlånet kan anses for et normalt led i virksomhedens drift.

Andre udlån fra virksomhedsordningen antages som udgangspunkt for at tilgodese skatteyderens private investeringsinteresser, medmindre virksomheden driver næring ved finansiering. Anvendes midler i virksomhedsordningen til sådanne udlån, vil et beløb svarende til udlånet blive anset for en hævning i rækkefølgen efter VSL § 5. […]