Et tidligere ægtepar skulle beskattes af yderligere lønindkomst, maskeret udbytte og værdien af fri bolig


Dato for udgivelse	04 Aug 2021 10:25
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	12 May 2021 11:31
SKM-nummer	SKM2021.400.BR
Myndighed	Byret
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	BS-12780/2020-ROS og BS-26609/2020-ROS
Dokument type	Dom
Overordnede emner	Skat
Overemner-emner	Personlig indkomst
Emneord	skattepligtig indkomst, selskaber, ejer
Resumé	Skattemyndighederne havde skønsmæssigt forhøjet et tidligere ægtepars skattepligtige indkomst i 2009-2014. Kvinden havde ejet to selskaber i den omhandlede periode, og hendes indkomst blev forhøjet med yderligere lønindkomst og maskeret udbytte fra selskaberne. Mandens indkomst blev forhøjet med yderligere lønindkomst fra selskaberne. Dertil blev begge ægtefællers indkomst forhøjet med værdien af fri bolig. Sagsøgerne gjorde bl.a. gældende, at manden var ejer af selskaberne, selvom det i selskabernes regnskaber samt over for skattemyndighederne og skifteretten var blevet oplyst, at kvinden ejede selskaberne. Byretten fandt, at sagsøgerne hverken havde godtgjort, at manden var ejer af selskaberne, at skattemyndighedernes skøn var baseret på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt og derfor kunne tilsidesættes, at sagsøgerne ikke havde haft rådighed over den omhandlede bolig, eller at de havde betalt husleje for deres rådighed over boligen. Byretten frifandt herefter Skatteministeriet.
Reference(r)	Ligningslovens § 16 stk. 1 og stk. 9 Ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2 nr. 1
Henvisning	Den juridiske vejledning 2021-2, C.A.5.13.1.2.1
Henvisning	Den juridiske vejledning 2021-2, C.B.3.5
Redaktionelle noter	Tidligre instans: Afgørelse fra Landskatteretten jr. nr. 16-0944689 / 16-0943783 Senere instans: Østre landsrets dom SKM2023.360.ØLR.
Appelliste	16-0944689 og 16-0943783 16-0944689

Sag BS-12780/2020-ROS

(advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Tim Holmager)

sag BS-26609/2020-ROS

(advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Tim Holmager)

Afgørelse truffet af byretsdommeren:

Marie Louise Tønne

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 20. marts 2020 og angår skattemyndighedernes forhøjelse af A og Bs indkomst for årene 2009-2014, herunder spørgsmål om ejerskab af virksomheder, om kontanthævninger og kontooverførsler fra selskabskonti skal beskattes som løn og maskeret udlodning samt om beskatning af værdi af fri bolig.

Sagsøgeren, A, har i sag BS-12780/2020-ROS nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2009 skal nedsættes med kr. 17.771, at skatteansættelsen for 2010 skal nedsættes med kr. 189.710, at skatteansættelsen for indkomståret 2011 skal nedsættes med kr. 121.079, at skatteansættelsen for indkomståret 2012 skal nedsættes med kr. 194.540, at skatteansættelsen for indkomståret 2013 skal nedsættes med kr. 609.100, og at skatteansættelsen for indkomståret 2014 skal nedsættes med kr. 484.905, subsidiært at As skatteansættelser for indkomstårene 2009-2014 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Sagsøgeren, B, har i sag BS-26609/2020-ROS nedlagt påstand om, at hendes skatteansættelse for indkomståret 2009 skal nedsættes med kr. 144.181, at skatteansættelsen for indkomståret 2010 skal nedsættes med kr. 652.691, at skatteansættelsen for indkomståret 2011 skal nedsættes med kr. 894.541, at skatteansættelsen for indkomståret 2012 skal nedsættes med kr. 1.173.645, at skatteansættelsen for indkomståret 2013 skal nedsættes med kr. 657.845, og at skatteansættelsen for indkomståret 2014 skal nedsættes med kr. 418.529, subsidiært at Bs skatteansættelser for indkomstårene 2009-2014 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har i begge sager påstået frifindelse.

Sagerne er behandlet sammen, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sag BS-26609/2020-ROS

SKAT traf den 24. maj 2018 afgørelse om at ændre Bs indkomst for årene 2009-2014 med i alt 3.941.433. Af SKATs afgørelse fremgår bl.a.:

"SKAT har gennemgået grundlaget for din skat for 2009-2014.

Resultatet er, at vi ændrer din indkomst med i alt 3.941.433 kr.

Ændringerne vedrører følgende punkter:

Punkt 1) Fri bolig

Punkt 2) Ikke selvangivet lønindkomst og maskeret udbytte

Selvom vi har gennemgået grundlaget for din skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

SKATs ændringer

Kort begrundelse for ændringerne

Du har som hovedaktionær og direktør i G1-virksomhed, der ejer G2-virksomhed fået stillet helårsbolig beliggende Y1-adresse til rådighed af G1-virksomhed i årene 2009-2014. Du har været direktør i selskabet G1-virksomhed i alle årene frem til d. 11.3.2014, hvorefter din ægtefælle A indtræder som ny direktør. Du er som direktør ikke blevet beskattet af værdien af fri bolig, ligesom hverken dig eller din ægtefælle ses at have betalt husleje m.v. Udgifterne dertil har været afholdt af selskabet. Værdien af fri helårsbolig er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 stk. 1 og stk. 9. Beløbene er skattepligtige som personlig indkomst, jf. personskatteloven § 3 stk. 1 og § 4a stk. 2, 2. punktum.

Det fremgår af årsregnskaberne år 2011 (perioden 1.10.2010-30.9.2011) og år 2012 (perioden 1.10.2011-30.9.2012) i G1-virksomhed, at der har været udbetalt gager til direktionen på 198.000 kr. Lønnen for kalenderåret 2011 og 2012 ses ikke indberettet til Indkomstregisteret eller selvangivet. Da du i denne periode er den eneste person som har været registreret i direktionen i G1-virksomhed anses lønnen derfor for skattepligtig for dig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

SKAT har ved gennemgang af bankkontiene i G1-virksomhed og G2-virksomhed konstateret, at der har været foretaget en lang række hævninger i form af kontanter og dankort hævninger samt pengeoverførsler, som selskaberne ikke har kunnet dokumentere. Overførslerne har karakter af private dispositioner, da midlerne anses for tilgået dig eller din ægtefælle, hvorfor hævningerne anses for at være sket i din interesse og ikke selskabernes. Beløbene anses herefter for skattepligtig for dig som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2 nr. 1. og er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4A, stk. 1 nr. 1.

For nærmere begrundelse henvises til efterfølgende sagsfremstilling. […]

Sagsfremstilling og begrundelse

Generelle oplysninger vedrørende punkt 1-2:

B har d. 29.9.2005 stiftet selskabet G1-virksomhed, der ifølge selskabets seneste årsregnskaber har beskæftiget sig med erhvervsrengøring og edb-konsulent virksomhed. B er direktør i G1-virksomhed i perioden fra d. 29.9.2005 til d. 11.3.2014. I perioden efter d. 11.3.2014 indtræder ægtefællen A som direktør.

B er gift og samboende med ægtefællen A. De har fra d. 4.1.2010 haft bopæl på adressen Y1-adresse i et parcelhus, der i de omhandlende år har været ejet af G1-virksomhed.

B har været registreret som hovedanpartshaver i selskabet G1-virksomhed siden stiftelsen. Ifølge virk.dk er det dog oplyst, at ejer af G1-virksomhed er G3-virksomhed pr. 3.7.2012. Denne oplysning stemmer dog ikke overens med regnskabet i G3-virksomhed, idet G3-virksomhed ikke ifølge regnskaberne ejer kapitalandele i form af aktier eller værdipapirer i nogen andre selskaber. G3-virksomhed er stiftet af A ved kontantindskud på 80.000 kr. og eneste regnskabsførte aktiv i G3-virksomhed er et opført tilgodehavende på 77.463 kr. pr. 30.6.2013, hvorom revisor i sin påtegning har taget forbehold, da mellemværende ikke har kunnet verificeres. Ifølge den til SKAT indsendte selvangivelse for G1-virksomhed for år 2012 dateret d. 19.3.2013 er det dog også oplyst, at det forsat er B, der er registreret som ejer af G1-virksomhed. G1-virksomhed ejer datterselskabet G2-virksomhed, hvori B ligeledes har været registreret som direktør, jf. oversigt nedenfor.

SKATs talmæssige opgørelse:

Personlig indkomst:	År 2009	År 2010	År 2011	År 2012	År 2013	År 2014
Selvangivet personlig indkomst før AM-bidrag ifølge årsopgørelse	0	214.920	125.450	244.594	178.395	46.726

Yderligere løn, ej indberettet fra G1-virksomhed	0	0	193.500	148.500	0	0
Fri bolig, G1-virksomhed	0	173.560	190.599	206.098	199.731	34.974
SKATs ændring til personlig indkomst	0	173.560	384.099	354.598	199.731	34.974

Personlig indkomst før AM-bidrag efter ændring	0	388.480	509.549	599.192	378.126	81.700

Aktieindkomst	År 2009	År 2010	År 2011	År 2012	År 2013	År 2014
Maskeret udbytte, G1-virksomhed	121.059	450.870	477.981	693.417	405.177	304.173
Maskeret udbytte, G2-virksomhed	23.123	28.261	32.462	125.630	52.937	79.382
Maskeret udbytte i alt	144.182	479.131	510.443	819.047	458.114	383.555

Den af B selvangivne indkomst i år 2010 hidrører fra lønindkomst indberettet af G1-virksomhed. I årene 2011-2014 hidrører den selvangivne lønindkomst fra G4-virksomhed. Der har således ikke været indberettet løn til B fra G1-virksomhed siden december måned 2010.

B har haft følgende direktionsposter:

Tiltrådt Fratrådt

G2-virksomhed CVR ...11 03-04-2006 11-03-2014

G1-virksomhed CVR ...12 29-09-2005 11-03-2014

1. Fri bolig

1.1 De faktiske forhold

Ejendommen Y1-adresse:

Selskabet G1-virksomhed ejer et parcelhus på 136 m2 beliggende Y1-adresse. Ejendommen anvendes til privat beboelse for B og A. Ejendommen er solgt ud af selskabet pr. 1.6.2015 til A for 1.850.000 kr. Ejendommen har tjent som privat bolig for B og A fra og med januar måned 2010 og frem til dags dato.

Ejendommen er oprindeligt anskaffet i selskabet d. 1.3.2007. I årsregnskabet 2007/2008 står ejendommen opført til en anskaffelsessum primo på 2.361.460 kr. Ejendommen er i årsregnskabet optaget til en handelsværdi på 2.507.352 pr. 30.9.2008. Den offentlige ejendomsværdi udgør 1.050.000 kr. i år 2009 og 1.000.000 kr. i år 2013, jf. nedenfor.

Selskaberne G1-virksomhed og G2-virksomhed har ikke overfor SKAT fremlagt konkrete bilag, bogføring eller regnskabsoplysninger m.v. som dokumentation for selskabernes aktiviteter ifølge årsregnskaberne. SKAT har derfor indhentet kontroloplysninger i form at bl.a. kontoudskrifter fra selskabernes bankforbindelse. Der ses ikke ved gennemgang af bankkontoudtog i G1-virksomhed at være tilgået selskabet lejeindtægter i.f.m. ejendommen. Udgifterne til boligen ses afholdt af selskabet. Fri bolig der stilles til rådighed for selskabets direktør eller hovedaktionær er omfattet af indberetningspligten til indkomstregisteret, jf. skattekontrollovens § 7C. Selskabet har ikke foretaget nogen indberetning herom.

SKAT har opgjort beskatningsgrundlaget for ejendommen således:

[…]

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Grundlag for udøvet skøn (bolig):

Det fremgår af skattekontrolloven § 5 stk. 3, at hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. SKAT har konstateret, at B ikke har selvangivet værdien af fri bolig i årene 2010-2014. Det er derfor SKATs opfattelse, at B ikke har selvangivet fyldestgørende, hvorfor ansættelsen heraf kan foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5 stk. 3.

Ifølge SKATs gennemgang af selskabet G1-virksomhed bankkonto ses selskabet ikke at have modtaget konkrete lejeindtægter i.f.m. selskabets ejendom, der anvendes som helårsbolig for selskabets direktør og ejer B og A i perioden fra d. 4.1.2010 til 31.12.2014. Det ligges til grund, at B som hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 og dennes ægtefælle A begge har haft væsentlig indflydelse på egen aflønning. Ejendommen anses for værende stillet til fri rådighed for selskabets hovedaktionær B, der har været den registrerede direktør i selskabet i perioden fra d. 29.9.2005 til d. 11.3.2014. Efter d. 11.3.2014 udtræder B som direktør og ægtefællen A indtræder i stedet som ny direktør. Boligen anses derfor for værende omfattet af reglerne om fri bolig og er derfor skattepligtig for B og A.

SKAT har opgjort beskatningsgrundlaget som anført under punkt 1.1. Beskatningsgrundlaget er opgjort på grundlag af beregningsgrundlaget, der er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller ejendommens anskaffelsessum opgjort efter ejendomsavancebeskatningsloven § 4 stk. 2 med tillæg for forbedringer foretaget efter anskaffelsen. I selskabets tilfælde er anskaffelsessummen større end ejendomsværdien, hvorfor anskaffelsessummen for ejendommen anvendes. Da der ikke foreligger regnskaber m.v. har SKAT opgjort beskatningsgrundlaget med udgangspunkt i den kontante anskaffelsessum for ejendommen, der fremgår af selskabets årsregnskaber. Ejendomsskatter og beløb som selskabet har betalt vedrørende el, vand, varme mv. er opgjort skønsmæssigt på grundlag af selskabets bankkontoudtog og indgår i den skattepligtige værdi.

B har været direktør i G1-virksomhed indtil 11.3.2014, hvor hun udtræder og hendes ægtefælle A indtræder i stedet. B har som direktør og hovedanpartshaver haft indflydelse på egen aflønning og har i den forbindelse haft ejendommen Y1-adresse stillet til rådighed som privat bolig siden januar måned 2010. Værdien af fri bolig er for B derfor opgjort fra perioden januar 2010 til og med februar måned 2014.

Værdien af fri bolig er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4 og beskattet som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3 stk. 1 og § 4a stk. 2, 2. punktum samt ligningslovens § 16 A, stk. 5. Beskatningen opgøres i henholdt til reglerne i ligningslovens § 16 stk. 9, 2. punktum. Der henvises til SKATs juridiske vejledning 2015 afsnit C.A.5.13.1.2 Hovedaktionærer og andre med væsentlig indflydelse på egen aflønning.

1.5 SKATs endelige afgørelse

SKAT har i.f.m. det modtagne høringssvar ikke modtaget nye konkrete oplysninger som giver grundlag for ændringer til SKATs ændringsforslag af 3.3.2016 for B. Den udarbejdede Cash flow oversigt for perioden for august 2011-september 2011 ændrer ikke på SKATs opfattelse heraf, da oversigten ikke dokumenterer, at de hævede beløb ikke er anvendt privat eller at der har været betalt husleje til selskabet. Høringsfristen forlænges ikke yderligere, da der tidligere er givet rimelige fristudsættelser. Det kan oplyses, at SKAT siden d. 7.5.2015 forgæves har forsøgt at få tilsendt bilag og regnskabsgrundlaget for G2-virksomhed og G1-virksomhed.

SKAT ændrer således indkomsten for dette punkt for B i overensstemmelse med SKATs ændringsforslag.

2. Maskeret udbytte og manglende indberetning og selvangivelse af lønindkomst

2.1 De faktiske forhold

SKAT har i forbindelse med gennemgang af bankkonti for G1-virksomhed opgjort de private hævninger således:

*= forskelsbeløbet mellem den løn der er givet fradrag for i G1-virksomhed, og den løn der er indberettet til Indkomstregisteret.

Baggrund for opgørelsen og skøn:

G1-virksomhed har regnskabsår fra 1/10-30/9, hvilket er årsag til at beløbene for hvert kalenderår er splittet op i 2 perioder. Som det fremgår af den øverste del af oversigten har der været udokumenterede hævninger i selskabet, der ikke kan relateres til driften af G1-virksomhed. Disse hævninger består af kontante hævninger på selskabets bankkonto, bankoverførsler til B og dankort hævninger. I årsregnskaberne 2010/2011 og 2011/2012 står der i note 9 anført gager til direktionen på 198.000 kr. Der er ikke sket indberetning til Indkomstregisteret heraf i kalenderårene 2011 og 2012. I kalenderåret 2010 er der indberettet løn til B fra G1-virksomhed med 18.000 kr. pr. måned. Af disse kan 54.000 kr. henføres til månederne oktober, november og december år 2010. Der mangler således i år 2011 at blive indberettet 198.000 kr. minus 54.000 kr. = 144.000 kr. til Indkomstregisteret. Da SKAT har konstateret, at der løbende hæves beløb fra G1-virksomhed bankkonto i form af kontanter mv. er de 144.000 kr. anset for udbetalt i den forbindelse, hvorfor de fragår i ovenstående opgørelse under "Gager direktion, ej lønoplyst". Der er heller ikke i G1-virksomhed indberettet løn til B i perioden 1.10.2011-30.9.2012, mens der ifølge regnskaberne er udbetalt gager til direktionen med 198.000 kr. SKAT har derfor periodiseret lønnen med 3/12 til indkomståret 2011 opgjort til 49.500 kr. og 9/12 tilhørende indkomståret 2012 opgjort til 148.500 kr. Henset til de mange hævninger af kontanter og bankoverførsler på selskabet konto anses lønnen for udbetalt derigennem.

Der er i G1-virksomhed givet fradrag for "sort løn", hvilket vil sige den lønudgift der er afholdt i selskabet, men som ikke er blevet indberettet til Indkomstregisteret. Da kun noget af den "sorte løn" umiddelbart kan identificeres ud fra bankkontoudtogene, er den resterende del af den "sorte løn" anses for udbetalt kontant, hvorfor denne andel er fratrukket (godskrevet B) i opgørelsen over de hævninger som ikke kan relateres til driften af selskabet. SKAT har herefter givet et yderligere skønsmæssigt nedslag på 10 %, idet det ikke kan udelukkes, at visse af de i G1-virksomhed udokumenterede hævninger i kontanter eller med dankort kan være anvendt til afholdelse af selskabs relaterede udgifter. Som det fremgår af ovenstående talmæssige opgørelse er den restende del af de udokumenterede hævninger anset for tilgået B som maskeret udbytte.

SKAT har i forbindelse med gennemgang af bankkonti for G2-virksomhed opgjort de private hævninger således:

G2-virksomhed:	År 2009	År 2010	År 2011	År 2012	År 2013	År 2014	I alt

Hævet i kontanter, jf. bilag BB	25.480	28.583	32.000	118.060	50.500	90.000	344.623
Hævet med dankort, jf. bilag DD	212	2.818	4.069	21.529	8.319	-1.798	35.149
	25.692	31.401	36.069	139.589	58.819	88.202	379.772
Skønsmæssig fradrag vedr. eventuelle udlæg m.v. 10 % af kontant/dankort	-2.569	-3.140	-3.607	-13.959	-5.882	-8.820	-37.977
hævninger
Hævet som maskeret udbytte	23.123	28.261	32.462	125.630	52.937	79.382	341.795

På ovenstående grundlag har SKAT opgjort de samlede udokumenterede hævninger i selskaberne G1-virksomhed og G2-virksomhed til følgende beløb i alt:

Ændring af aktieindkomst:	År 2009	År 2010	År 2011	År 2012	År 2013	År 2014	I alt
G1-virksomhed, jf. ovenfor	121.059	450.870	477.980	693.417	405.177	304.173	2.452.676
G2-virksomhed, jf. ovenfor	23.123	28.261	32.462	125.630	52.937	79.382	341.795
Maskeret udbytte i alt	144.182	479.131	510.442	819.047	458.114	383.555	2.794.471

[…]

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det har ikke været muligt for SKAT at gennemgå regnskabsmaterialet i selskaberne G1-virksomhed og G2-virksomhed. SKAT har i stedet indhentet udskrifter af selskabernes bankkonti, hvor det er oplyst, at de tegningsberettigede hertil har været B og A. SKATs gennemgang af kontiene har vist, at der i begge selskaber har været foretaget kontante hævninger eller betalingerne med dankort for betydelige beløb. Da der ikke foreligger dokumentation for at disse hævninger er anvendt erhvervsmæssigt i selskabernes interesse, og da selskaberne har undladt at indsendt regnskabsmateriale der dokumenterer hvorledes beløbene konkret er anvendt, anses beløbene herefter for hævet til private formål. Der er lagt vægt på, at udokumenterede hævninger af kontant beløb, dankort køb og overførsler til ejerkredsens egne konti i overvejende grad har karakter af private transaktioner. Beløbene anses for hævet af B eller dennes ægtefælles, hvorfor beløbene må anses for at være tilgået hovedaktionær eller hævet i dennes interesse.

Det fremgår af skattekontrolloven § 5 stk. 3, at hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. SKAT har konstateret, at B ikke har selvangivet indtægter fra G1-virksomhed og G2-virksomhed i årene 2011-2014, ligesom der i årene 2009-2010 er foretaget hævninger i selskaberne udover hvad der er lønoplyst. Det er derfor SKATs opfattelse, at B som tidligere direktør og hovedaktionær ikke har selvangivet fyldestgørende, hvorfor skatteansættelsen heraf kan foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5 stk. 3.

I G1-virksomhed er der i perioden 1.10.2009 til 31.12.2014 foretaget kontante hævninger for i alt 2.810.130 kr. og hævninger på dankort med i alt 278.707 kr. samt overførsler ifølge selskabets kontoudtog med 502.100 kr. til B. I selskabet G2-virksomhed er der i samme periode hævet kontanter for i alt 344.623 kr. og hævninger med dankort for 35.149. kr. SKAT har ved opgørelsen af den andel der anses for maskeret udbytte af ovennævnte hævninger i G1-virksomhed fratrukket den andel af den ikke indberettede løn benævnt "sort løn" som kan være betalt med kontante hævninger. Der er ikke grundlag for at antage, at lønudgifterne i G1-virksomhed har været større end dem der fremgår af note 9 i årsregnskaberne. Der er ligeledes reduceret for den andel af de private hævninger som kan henføres til Bs egen løn, jf. nærmere herom nedenfor. Der er yderligere skønnet et nedslag på 10 % i de udokumenterede hævninger, idet der således også er henset til eventuelle private udlæg og køb fra dankort som måtte vedrører selskabets drift. I selskabet G2-virksomhed har der ikke været indberettet løn til Indkomstregisteret siden oktober måned 2009.

Det påhviler den der har haft rådighed over selskabets midler at godtgøre, at selskabets penge er brugt i selskabets interesse, jf. SKM2007.719 VLR, SKM 2008.14 ØLR. og SKM2014.823ØLR. Da selskaberne G1-virksomhed og G2-virksomhed ikke har været i stand til at dokumentere hvorledes selskabernes midler har været anvendt anses de udokumenterede hævninger herefter for anvendt i Bs interesse, og beløbene anses derfor skattepligtige som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A stk. 1 og stk. 2 nr. 1. Beløbene beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4A, stk. 1 nr. 1.

Af de samlede hævninger og overførsler anses 193.500 kr. for skattepligtig som lønindkomst vedrørende år 2011, mens 148.500 kr. anses for lønindkomst vedrørende år 2012. Da lønnen fremgår af årsregnskaberne for G1-virksomhed og da der også er hævet betydelige midler fra G1-virksomhed bankkonto anses denne andel for værende udbetalt til B som løn, hvorfor disse beløb er skattepligtige som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 stk. 1.

2.5. SKATs endelige afgørelse

SKAT har i forhold til ændringsforslaget af 3.3.2016 for år 2013 foretaget en nedsættelse af den del af maskeret udbytte (aktieindkomst), der hidrører fra G1-virksomhed fra 434.024 kr. til 405.177 kr. Nedsættelsen kan henføres til en række beløb betalt af selskabet G1-virksomhed d. 31.5.2013 vedrørende A-skat B. SKAT har konstateret, at de pågældende betalinger må anses for at vedrøre betaling af A-skat og Am-bidrag for år 2010, og beløbene anses derfor alene for at vedrører betaling af gældsposter i G1-virksomhed, hvorfor der skal ses bort fra disse betalinger (jf. bilag C). Bankoverførsler fra G1-virksomhed til B ændres dermed fra 89.652 kr. til 57.600 kr. og som en følge beregning heraf ændres det skønsmæssige fradrag i.f.m. udokumenterede hævninger fra i alt 48.225 kr. til 45.020 kr. Nedsættelsen udgør for år 2013 derfor netto 28.847 kr.

SKAT har i.f.m. det modtagne høringssvar ikke modtaget nye konkrete oplysninger som giver grundlag for ændringer til SKATs ændringsforslag af 3.3.2016 for B. Den udarbejdede Cash flow oversigt for perioden for august 2011-september 2011 ændre ikke på SKATs opfattelse heraf, da oversigten ikke dokumentere, at de hævede beløb ikke er anvendt privat eller at hævningerne er foretaget og anvendt i selskabets interesse. Høringsfristen forlænges ikke yderligere, da der tidligere er givet rimelige fristudsættelser. Det kan oplyses, at SKAT siden d. 7.5.2015 forgæves har forsøgt at få tilsendt bilag og regnskabsgrundlaget for G2-virksomhed og G1-virksomhed.

SKAT ændrer således indkomsten for B i overensstemmelse med SKATs ændringsforslag, med den undtagelse hertil, at aktieindkomsten nedsættes med 28.847 kr. jf. ovenstående."

Afgørelsen blev indbragt for Landskatteretten, som ved afgørelse af 23. december 2019 stadfæstede SKATs afgørelse. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår bl.a.:

"Faktiske oplysninger

Klageren var i de omhandlede år gift med A. A var i de omhandlede år - efter det oplyste under personlig konkurs med efterfølgende gældssanering.

Ifølge SKATs oplysninger er B eneanpartshaver i G1-virksomhed, cvr. nr. ...12. Selskabets navn ifølge CVR.dk har været G3-virksomhed indtil den 9. juni 2015. I det følgende kaldes selskabet G1-virksomhed.

Det fremgår af bilag 05.007, som er et bilag til selvangivelsen for G1-virksomhed, cvr. nr. ...12, at det på skemaet er fortrykt, at B ejer selskabet. Skemaet er ikke udfyldt med oplysning om nye ejere.

Ifølge klagerens repræsentant er klagerens ægtefælle eneanpartshaver hhv. indirekte eneejer i G1-virksomhed, G2-virksomhed (cvr. nr. ...11) og G3-virksomhed (cvr. nr. ...13)

G1-virksomhed er stiftet den 29. september 2005 af B. Selskabets navn ved stiftelsen var G3-virksomhed. Den 23. marts 2006 ændrede selskabets vedtægter og fik registreret binavnene G3-virksomhed. Den 29. juni 2015 ændrede selskabet navn til G3-virksomhed. G1-virksomhed har regnskabsår fra 1. oktober - 30. september. Selskabet driver virksomhed med erhvervsrengøring og edb-konsulentvirksomhed. Selskabet har stedse været registreret med c/o adresse hos G12-virksomhed, Y2-adresse.

Det fremgår af ww w .c vr .d k, at den legale ejer i G1-virksomhed (cvr. nr. ...12) er G3-virksomhed (cvr. nr. ...14) med en ejerandel på 100 % og en stemmeandel på 100 %. Den reelle ejer (indirekte ejer) er A (A). Ændringsdatoen er den 3. juli 2012.

Det fremgår af årsrapporten for G1-virksomhed for 1. oktober 2011 - 30. september 2012, at selskabet er ejer at datterselskabet G2-virksomhed. Endvidere fremgår følgende forbehold i revisionspåtegningen:

"Grundlag for konklusion med afkræftende forbehold Salgsdebitorer er indregnet i balancen med kr. 636.385. Vi har ikke haft mulighed for at verificere tilstedeværelsen eller værdiansættelsen af disse varedebitorer, hvorfor vi tager forbehold for værdiansættelsen.

Med henvisning til note 10, hvor problemer med selskabets bogholderi nævnes og ledelsens planer m.h.t. genopretning af eventuelle fejl og mangler i nyt regnskabsår, kan det være tvivlsomt om selskabets opgørelse af selskabets resultat er retvisende. Vi er derfor nødsaget til at tage forbehold for selskabets resultatopgørelse som efter vores opfattelse kan vise sig at være for positiv.

Lånet til nærtstående af kapitalejer udgør kr. 575.431. Vi kan ikke vurdere om låntager vil være i stand til at tilbagebetale lånet, hvorfor vi må tage forbehold for værdiansættelsen.

Med henvisning til nedenstående oplysninger om lån til nærtstående af kapitalejer kr. 575.431, skal vi gøre opmærksom på den manglende noteoplysning om dette forhold jf. årsregnskabslovens § 73.

Afkræftende konklusion

Som følge af ovennævnte forbehold, er det vor opfattelse at årsregnskabet ikke giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og den finansielle stilling pr. 30. september 2012 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. oktober 2011 30. september 2012.

ERKLÆRINGER I HENHOLD TIL ANDEN LOVGIVNING OG ØVRIG REGULERlNG

Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold Uden det har påvirket vor konklusion, skal vi oplyse, at selskabet i strid med selskabsloven har ydet lån til nærtstående af kapitalejer. Lånet er blevet forrentet.

Med henvisning til ledelsens oplysninger om fejl og mangler i selskabets bogholderi, og dermed afledte manglende indberetning til offentlige myndigheder som planlægges korrigeret i nyt regnskabsår, skal vi gøre opmærksom på, at der kan være ledelsesansvar."

Af note 10 til årsrapporten for G1-virksomhed for 2011/2012 fremgår:

"Note 10 Eventualforpligtelse og andre forbehold

Der er usikkerhed ved indregning eller måling, da der har været uorden i selskabets bogholderi grundet manglende personale, hvorfor bogholderiet er blevet ført for sent. Dette kan medføre væsentlige rettelser i næste års årsrapport samt væsentlige rettelser til indberetninger til offentlige myndigheder.

Selskabets ledelse vil i indeværende og kommende regnskabsår rette op på disse fejl."

Årsrapporten for G1-virksomhed for perioden 1. oktober 2012 - 30. september 2013 er ikke revideret, idet selskabet har fravalgt revision.

Af note 9 til årsrapporten for 2012/2013 fremgår følgende:

"Note 9. Eventualforpligtelse og andre forbehold

Selskabets ledelse vil i indeværende og kommende regnskabsår rette op på disse fejl.

Selskabet indgår i sambeskatning med tilknyttet selskab. Selskabet hæfter derfor gensidigt og solidarisk med dette selskab for betaling af de beregnede selskabsskatter i sambeskatningen."

Af årsrapporten for G1-virksomhed for 2013/2014 fremgår følgende:

"Usikkerhed ved indregning eller måling

Der har været uorden i selskabets bogholderi grundet manglede personale, hvorfor bogholderiet er blevet ført meget sent. Dette kan medfører væsentlige rettelser i næste års årsrapport samt væsentlige rettelser til indberetninger til offentlige myndigheder.

Selskabets ledelse vil i det indeværende og kommende regnskabsår rette op på disse fejl."

Endvidere fremgår følgende af note 9 til årsrapporten for G1-virksomhed for 2013/2014:

" Usikkerhed ved indregning eller måling

Der har været uorden i selskabets bogholderi grundet manglede personale, hvorfor bogholderiet er blevet ført meget sent. Dette kan medføre væsentlige rettelser i næste års årsrapport samt væsentlige rettelser til indberetninger til offentlige myndigheder.

Selskabets ledelse vil i det indeværende og kommende regnskabsår rette op på disse fejl."

Af note 9 til årsrapporten for G1-virksomhed for 2014/2015 fremgår følgende:

" Note 9. Eventualforpligtelse og andre forbehold

Selskabets ledelse vil i indeværende og kommende regnskabsår rette op på disse fejl."

Af årsrapporterne for G1-virksomhed for 2010/2011, 2011/2012 - 2014/2015 fremgår, at selskabet havde et tilgodehavende hos selskabsdeltagere og ledelse pr. 30. september 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015 på hhv. 522.486 kr., 575.431 kr., 490.356 kr., 366.509 kr. og 53.473 kr.

F.eks. fremgår følgende af revisionspåtegningen i årsrapporten for G3-virksomhed for 2010/2011.

"Uden det har påvirket vor konklusion, skal vi oplyse, at selskabet i strid med selskabsloven har ydet lån til nærtstående af kapitalejer. Lånet er blevet forrentet".

G3-virksomhed (cvr. nr. ...13), er stiftet den 3. juli 2012 af klagerens ægtefælle A som direktør. Selskabets første regnskabsår løb fra 3. juli 2012 - 30. juni 2013. Den 21. oktober 2014 ændrede selskabets regnskabsåret til 1. oktober - 30. september med omlægningsperioden 1. juli 2013 - 30. september 2014.

Af årsrapporten for G3-virksomhed for 3. juli 2012 - 30. juni 2013 fremgår, at selskabet pr. 30. juni 2013 havde aktiver i form af "Andre tilgodehavender på 77.463 kr."

Af revisionspåtegningen for G3-virksomhed for 2012/2013 fremgår følgende forbehold:

Grundlagt for konklusion med forbehold

Selskabet har et tilgodehavende på kr. 77.463 i tilknyttet virksomhed. Vi har ikke haft mulighed for at få verificeret dette mellemværende og må derfor tage forbehold for værdiansættelsen.

G3-virksomhed har fravalgt revision for årene 2013/2014 og frem.

Af årsrapporten for G3-virksomhed for 2013/2014 fremgår, at selskabet alene havde aktiver i form af tilgodehavender på 79.400 kr. Af årsrapporten for G3-virksomhed for 2014/2015 fremgår, at selskabet har aktiver i form af debitorer, mellemregning med tilknyttede selskaber, andre tilgodehavender og likvide midler på hhv. 32.701 kr., 10.409 kr., 103.285 kr. og 17.085 kr., i alt 163.480 kr.

G2-virksomhed er stiftet den 3. april 2006 af G3-virksomhed, cvr. nr. med B som direktør. Den 11. marts 2014 indtrådte klagerens ægtefælle i direktionen i stedet for B.

Af årsrapporterne for G2-virksomhed fremgår ligelydende forbehold og bemærkninger om uorden i bogholderi grundet manglende personale, som i G1-virksomhed.

G1-virksomhed har været sambeskattet med G2-virksomhed i indkomstårene 2010-2014 med G1-virksomhed som administrationsselskab.

SKAT traf den 19. januar 2016 afgørelse om at ændre G1-virksomhed´s og G2-virksomhed´s momstilsvar for perioden 1. oktober 2009-30. juni 2014, selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010-2014 og sambeskatningsindkomsten for 2010-2014. Afgørelserne er ikke påklaget. Ændringerne i forhold til det selvangivne er specificeret således:

Det fremgår af afgørelsen, at SKAT i indkomstårene 2010 og 2014 ikke har ændret den selvangivne omsætning i G1-virksomhed på hhv. 1.410.160 kr. og 1.125.615 kr. I 2011 har SKAT skønsmæssigt forhøjet den selvangivne omsætning på 1.271.432 kr. med 147.019 kr. til 1.418.451 kr. I 2012 har SKAT skønsmæssigt forhøjet selskabets omsætning fra 1.421.358 kr. til 1.703.236 kr. I 2013 har SKAT skønsmæssigt forhøjet den selvangivne omsætning med 125.393 kr. til 1.538.584 kr.

Det fremgår bl.a. af afgørelsen, at SKAT har bedt om, men ikke har modtaget selskabets regnskabsmateriale, og at SKAT derfor har foretaget en skønsmæssig ansættelse af moms og grundlaget for skatten for selskabet og G2-virksomhed. Ansættelsen vedrører 1) skønsmæssig ansættelse af selskabets indkomst og sambeskatningsindkomst, 2) skønsmæssig ansættelse af selskabets momstilsvar, 3) maskeret udbytte vedrørende private hævninger og beskatning af fri bolig.

Af SKATs sagsfremstilling i afgørelsen af 10. januar 2016 vedrørende ansættelsen af G1-virksomhed fremgår bl.a. følgende:

"Den 10.7.2015 sendes en anmodning til F1-bank, hvori der anmodes om bankkontoudtog for selskabet. SKAT sender samme dag brev til selskabet, hvori der gøres opmærksom på, at SKAT ikke har modtaget noget som helst fra selskabet, og at selskabets moms og skat vil blive vurderet skønsmæssigt. SKAT modtager den 17.7.2015 bankkontoudtog fra F1-bank. Den 27.7.2015 sender A en mail, hvori han gør opmærksom på modtagelsen at SKATs brev og oplyser, at han har sendt en DVD før sin ferie til SKAT. Den 31.7.2015 modtager SKAT en CD-rom, der er svært ødelagt. SKAT sender et brev til selskabet, hvori det meddeles, at den pågældende CDrom er modtaget i ødelagt tilstand.

SKAT indhenter i perioden august og september måned yderligere kontroloplysninger hos F1-bank, G5-virksomhed og G6-virksomhed, hvor SKAT den 28.9.2015 modtager de seneste kontroloplysninger fra G6-virksomhed.

Den 26.11.2015 sender SKAT ændringsforslag til selskabet med høringsfrist til d. 21.12.2015, der efterfølgende forlænges til d. 4.1.2016 på SKATs foranledning. SKAT har d.7.1.2016 modtaget en mail fra A om, at han ville sende noget materiale til SKAT. SKAT har meddelt A, at bemærkningerne skal være SKAT i hænde senest d. 12.1.2016, da der forventes at blive truffet afgørelse i løbet af denne uge. SKAT modtager d. 12.1.2016 en mail fra A, der i første omgang bliver blokeret af SKATs mailserver, da mailen synes at indeholde en programfil. SKAT får mailen frigivet fra serveren, hvoraf fremgår, at den indeholder 2 pdf-filer som ikke kan åbnes, da de vedhæftede filer er beskadiget. SKAT giver A meddelelse herom d. 14.1.2016 og modtager 2 nye filer d.18.1.2016. Filernes indhold har alene karakter af posteringslister, der ikke kan relateres til noget som helst andet materiale.

Af SKATs afgørelse af 10. januar 2016 for G1-virksomhed for indkomstårene 2010-2014 fremgår bl.a. følgende:

"For indkomståret 2010 er der ved skønsudøvelsen taget udgangspunkt i følgende:

• selskabets oplyste og selvangivne nettoomsætning  selskabets oplyste og selvangivne vareforbrug

• selskabets oplyste udgifter til salgsdistribution og administrationsomkostninger ifølge årsregnskabet.

• selskabets oplyste udgifter til løn på 326.388 kr. ifølge årsregnskabet note 9

• selskabets oplyste renteudgifter ifølge årsregnskabet

SKAT har ikke i forbindelse med selskabets kontoudtog konstateret udgifter udover, hvad der kan indeholdes i ovenstående poster, jf. SKATs talmæssige opgørelse af årets resultat. Gennemgangen af indbetalinger på bankkontoen fratrukket salgsmoms udgør ca. 1,2 mio. kr. hvilket ca. er 207.000 kr. lavere end den selvangivne nettoomsætning. Der er derfor taget udgangspunkt i selskabets egne selvangivne nettoomsætningstal, da det ikke kan udelukkes, at der har været indtægter udover hvad der fremgår af selskabets bankkonto i F1-bank.

På ovenstående grundlag ansættes selskabets skattepligtige indkomst til 530.000 kr. Da selskabet er sambeskattet med G2-virksomhed ansættes sambeskatningsindkomsten således til 505.853 kr. efter fradrag af underskud fra tidligere år, jf. SKATs talmæssige opgørelse.

For indkomståret 2011 er der ved skønsudøvelsen taget udgangspunkt i følgende:

• indbetalingerne på selskabets bankkonto efter fradrag af moms, der skønnes at vedrører selskabets nettoomsætning.

• selskabets oplyste og selvangivne vareforbrug

• selskabets oplyste udgifter til salgsdistribution og administrationsomkostninger ifølge årsregnskabet.

• selskabets oplyste udgifter til løn og gager ifølge årsregnskabet note 9 på 464.386 kr.

• selskabets oplyste renteudgifter ifølge årsregnskabet

SKAT har ikke i forbindelse med selskabets kontoudtog konstateret udgifter udover, hvad der kan indeholdes i ovenstående poster, jf. SKATs talmæssige opgørelse af årets resultat.

På ovenstående grundlag ansættes selskabets skattepligtige indkomst til 434.000 kr. Da selskabet er sambeskattet med G2-virksomhed ansættes sambeskatningsindkomsten således til 452.976 kr., jf. SKATs talmæssige opgørelse.

For indkomståret 2012 er der ved skønsudøvelsen taget udgangspunkt i følgende:

• indbetalingerne på selskabets bankkonto efter fradrag af moms, der skønnes at vedrører selskabets nettoomsætning.

• selskabets oplyste og selvangivne vareforbrug

• selskabets oplyste udgifter til salgsdistribution og administrationsomkostninger ifølge årsregnskabet.

• selskabets oplyste udgifter til løn og gager ifølge årsregnskabet note 9 på 390.887 kr.

• selskabets oplyste renteudgifter ifølge årsregnskabet

SKAT har ikke i forbindelse med selskabets kontoudtog konstateret udgifter udover, hvad der kan indeholdes i ovenstående poster, jf. SKATs talmæssige opgørelse af årets resultat.

På ovenstående grundlag ansættes selskabets skattepligtige indkomst til 780.000 kr. Da selskabet er sambeskattet med G2-virksomhed ansættes sambeskatningsindkomsten således til 795.488 kr. jf. SKATs talmæssige opgørelse.

For indkomståret 2013 er der ved skønsudøvelsen taget udgangspunkt i følgende:

• indbetalingerne på selskabets bankkonto efter fradrag af moms, der skønnes at vedrører selskabets nettoomsætning.

• selskabets oplyste og selvangivne vareforbrug

• selskabets oplyste udgifter til salgsdistribution og administrationsomkostninger ifølge årsregnskabet.

• Der er ingen oplysninger om lønudgifter i årsregnskabet. Udgifterne hertil ansættes til 400.000 kr., idet der herved er henset til samme udgiftsniveau som for indkomståret 2012.

• selskabets oplyste renteudgifter ifølge årsregnskabet

SKAT har ikke i forbindelse med selskabets kontoudtog konstateret udgifter udover, hvad der kan indeholdes i ovenstående poster, jf. SKATs talmæssige opgørelse af årets resultat.

På ovenstående grundlag ansættes selskabets skattepligtige indkomst til 568.000 kr. Da selskabet er sambeskattet med G2-virksomhed ansættes sambeskatningsindkomsten således til 582.467 kr. jf. SKATs talmæssige opgørelse. For indkomståret 2014 er der ved skønsudøvelsen taget udgangspunkt i følgende:

• selskabets oplyste og selvangivne nettoomsætning

• selskabets oplyste og selvangivne vareforbrug

• selskabets oplyste udgifter til salgsdistribution og administrationsomkostninger ifølge årsregnskabet.

• der er ingen oplysninger om lønudgifter i årsregnskabet. Udgifterne hertil ansættes til 400.000 kr., idet der er konstateret overførsler med posteringsteksten G10-virksomhed & (red.tekst fjernet). Det skønnes at disse udbetalinger vedrører løn. SKAT har ved forespørgsel til selskabets bank har fået oplyst om enkelte af disse poster, at disse er sket til en bankkonto tilhørende A.

• selskabets oplyste renteudgifter ifølge årsregnskabet

SKAT har ikke i forbindelse med selskabets kontoudtog konstateret udgifter udover, hvad der kan indeholdes i ovenstående poster, jf. SKATs talmæssige opgørelse af årets resultat.

På ovenstående grundlag ansættes selskabets skattepligtige indkomst til 214.000 kr. Da selskabet er sambeskattet med G2-virksomhed ansættes sambeskatningsindkomsten således til 214.000 kr. jf. SKATs talmæssige opgørelse."

Af SKATs afgørelse af 19. januar 2016 vedrørende G1-virksomhed fremgår:

	Indkomståret 2010		2009/2010	2009	2010
A	Kontant hævet		531.866	130.652	401.214
C	Bankoverførsel B		31.000	0	31.000
D	Dankorthævninger		69.599	24.585	45.014
	Heraf lønoplyst B Kontant andel af "sort løn" ansat til: Anvendt til "sort løn" m.v., jf. ovf.	159.844	-137.142	0	-137.142
E	Heraf betalt via bank til andre	-47.438
F	Heraf betalt via bank til (red.tekst fjernet)	-29.500
		82.906	-82.906
	Ikke dokumenterede hævninger - B		412.417	134.511	277.907
	Skønsmæssigt fastsat fradrag for udlæg 10 %		-41.242	13.451	27.791
	Maskeret udbytte		371.175	121.059	250.116

I 2010/2011 (indkomståret 2011) har G1-virksomhed lønoplyst 54.000 kr. I årsrapporten for 2010/2011 har G1-virksomhed fratrukket udgifter til løn og gager på hhv. 266.386 kr. og 198.000 kr., i alt 464.386 kr. SKAT har ved den skønsmæssige ansættelse af G1-virksomhed´s indkomst i 2011 godkendt fradrag for "sort løn" på 410.386 kr., heraf har SKAT anset 198.000 kr. for at være hævet af B.

I 2011/2012 (indkomståret 2012) har G1-virksomhed i november 2011 indberettet løn til NL på 10.440 kr. Det fremgår af årsrapporten, at selskabet har fratrukket løn på 192.887 kr. og gager til direktionen på 198.000 kr., i alt 390.887 kr. SKAT har anset differencen mellem 390.887 kr. og de indberettede beløb på 10.440 kr., dvs. 380.447 kr. som betaling af "sort løn".

I 2012/2013 (indkomståret 2013) har SKAT forhøjet G1-virksomhed´s omsætning med 215.393 kr. Selskabet har indberettet udbetaling af løn på 22.654 kr. til NY. SKAT har skønsmæssigt godkendt fradrag for yderligere lønudgifter ("Sort løn") på 377.346 kr. (400.000 kr. - 22.654 kr.)

I 2013/2014 (indkomståret 2014) har G1-virksomhed indberettet, at selskabet har udbetalt løn på 18.812 kr. Der er ingen oplysninger i årsrapporten om udbetaling af løn. SKAT har ved den skønsmæssige ansættelse af selskabets indkomst godkendt fradrag for "sort løn" til klagerens ægtefælle på 392.750 kr. og andre på 26.254 kr., i alt fradrag for løn på 419.004 kr.

SKAT traf den 19. januar 2016 afgørelse om at ændre G2-virksomheds skattepligtige indkomst i indkomstårene 2010 og 2014 med hhv. 106.183 kr. og 11.167 kr. vedrørende underkendelse af selvangivne underskud på hhv. 106.183 kr. og 11.167 kr.

Det fremgår af SKATs afgørelse vedrørende G2-virksomhed samt bilag til afgørelsen, at SKAT ved gennemgangen af selskabets bankkonti har anset følgende hævninger i banken (kontant og med dankort) som private hævninger foretaget af B og B´s ægtefælle:

Bankoverført A Benævnt "(red.tekst fjernet)" og "G10-virksomhed"		Hævet kontant	Dankort	Skønsmæssigt fastsat fradrag for udlæg på 10%	Hævet som maskeret udbytte ( kontant 10%)
År		Hævet kontant	Dankort
2009	-28.521	-25.480	-212	2.569	-23.123
2010	-144.460	-28.583	-2.818	3.140	-28.261
2011	-116.079	-32.000	-4.069	3.607	-32.462
2012	-178.540	-118.060	-21.529	13.959	-125.630
2013	-140.600	-50.500	-8.319	5.882	-52.937
2014	-46.045	-90.000	1.798	8.820	-79.382

SUM -654.245 -344.623 -35.149 37.977 -341.795

Beløbene er specificeret i SKATs afgørelse vedrørende G2-virksomhed.

Klageren har i indkomstårene 2009 - 2014 selvangivet en personlig indkomst før AM-bidrag på hhv. 0 kr., 214.920 kr. 125.450 kr., 244.594 kr., 178,395 kr. og 46.726 kr. Den selvangivne indkomst i 2010 vedrører løn fra G1-virksomhed. Den selvangivne indkomst i 2011-2014 vedrører løn fra G4-virksomhed.

Den 3. marts 2016 fremsendte SKAT forslag om at ændre klagerens indkomst. Indsigelsesfristen blev flere gange på klagerens repræsentants anmodning forlænget senest til den 17. maj 2016. Den 18. maj 2018 modtog SKAT en indsigelse samt en anmodning om yderligere udsættelse, som ikke blev imødekommet.

I et brev af 19. marts 2016 meddelte klagerens repræsentant SKAT følgende:

"Som svar på Deres skrivelser af 3. marts 2016 til ovennævnte skal vi på disses vegne anmode om mere tid til at dokumentere, at vore klienter ikke har udtaget maskeret udbytte og hævet likvide midler til privat forbrug i deres selskaber.

B var i en årrække gift med A.

Da A på daværende tidspunkt var under personlig konkurs, og senere modtog en gældssanering, var A ikke i stand til at være direktør i sine egne selskaber.

B var derfor den officielle ejer og direktør for selskaberne G3-virksomhed (nu G1-virksomhed) og G2-virksomhed, men den reelle daglige leder var A, som havde prokura til begge selskabers bankkonto, begge ægtefællers private bankkonti, og varetog den daglige drift af selskaberne.

B var uvidende om, hvordan A administrerede selskabernes drift og uvidende om, hvordan A flyttede selskabernes likvide midler rundt mellem selskaberne.

Da As selskaber altid har haft likviditetsproblemer, har A ofte måtte flytte midler fra det ene selskabs konti til det andet, eller fra familiens private konti til selskabernes.

I denne proces opdagede A, at han ved at hæve kontanter fra selskab 1 på sit Dankort i en hæveautomat tilhørende en anden bank og derefter indsætte beløbet kontant på selskab 1 eller 2s bankkonto, ville banken ikke registrere hævningen før dagen efter, og der ville derfor være penge på selskab 1 eller 2s konto til at betale løbende driftsudgifter den samme dag.

Vi har anmodet A, om at dokumentere dette ved, at lave talopstillinger som viser likviditetsflowet for en given periode mellem de enkelte konti og selskaber."

Værdi af fri bolig

Klageren og klagerens ægtefælle er fra og med den 4. januar 2010 ifølge Det Centrale Personregister registreret med bopæl på Y1-adresse. Ejendommen er ejet af G1-virksomhed.

G1-virksomhed solgte den 1. juni 2015 ejendommen til klageren for 1.850.000 kr. Ejendommen blev anskaffet af G1-virksomhed den 1. marts 2007. I selskabets årsrapport for 2007/2008 er ejendommen optaget til en anskaffelsessum på 2.507.352 kr. pr. 30. september 2008. Den offentlige vurdering udgjorde i 2009 1.050.000 kr. og i 2013 1.000.000 kr.

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant bl.a. fremlagt:

Bilag 1: er anpartshaverfortegnelser i G3-virksomhed, cvr. nr. ...12 og G2-virksomhed, cvr. nr. ...11. Den fremlagte anpartshaverfortegnelse i G3-virksomhed viser, at B er registreret som eneejer fra 29. september 2005 23. marts 2006. Klageren er registreret som eneejer fra 23. marts 2006 - 4. juli 2012. G3-virksomhed er registreret som eneejer fra 4. juli 2012.

Bilag 2: er en lejekontrakt mellem G3-virksomhed (G1-virksomhed) og A vedrørende ejendommen Y1-adresse. Det fremgår af lejekontrakten, at lejemålets bruttoareal udgør 145 kvm beboelse samt 22 kvm erhvervslokaler. Lejemålet er angivet som påbegyndt den 1. april 2007. Den årlige leje er 102.000 kr. Lejekontrakten indeholder ingen oplysninger om betalingssted eller konto. Depositum er oplyst til 51.000 kr., der skal betales senest den 30. marts 2007. Det er angivet, at udlejer leverer varme og vand samt el. Under særlige forhold er det aftalt, at den månedlige leje i de første 10 år fra lejekontraktens indgåelse kan kræves reguleret med 81,00 kr. ekskl. forbrug. I § 11 fremgår, at der ikke betales depositum, da lejer selv indgår i færdiggørelse af lejemål.

Bilag 3: er en afstemningsjournal af 28. april 2017 for G3-virksomhed af X1-konto anpartshavere for perioden 1. oktober 2013 - 30. september 2014. Ifølge bilaget havde selskabet et tilgodehavende hos anpartshaver pr. 1. oktober 2013 på 490.355,62 kr. Den 31. december 2013 og den 31. marts 2014 og den 30. juni 2014 er mellemregningskontoen i selskabets favør debiteret med husleje Y1-adresse på 25.500 kr. Den 24. januar 2014 er mellemregningen krediteret med 10.000 kr. i klageren favør. Posteringsteksten er "(red.tekst fjernet) reg." Den 23. september 2014 er mellemregningen krediteret med 182.606 kr. Posteringsteksten er "G10-virksomhed reg". Den 30. september 2014 er mellemregningen debiteret med 25.500 kr. med posteringsteksten "Husleje Y1-adresse ". Pr. 30. september 2014 havde selskabet ifølge det fremsendte bilag 333.253,45 kr. til gode hos anpartshaver.

Bilag 4: er en erklæring, der fremtræder som udstedt den 28. april 2016. Erklæringen er udstedt til A, Y2-adresse. Følgende fremgår af bilaget:

"Til hvem der har interesse. 28-04-2016

Jeg kan bekræfte at G1-virksomhed ejer har sovet på adressen Y3-adresse

Over en længer periode til omkring 2015. Hvor efter lejemålet har været brugt til depot.

Med venlig hilsen

SB"

Ifølge SKATs system SVUR er ejendommen registreret som anvendelse til kontor, handel og lager, og er registreret i 2010 - 2018 som ejet af en person ved navn SB.

Bilag 5: er en aflæsning af forbrug af el på Y3-adresse i perioden 1. juli 2009 - 15. juli 2016.

Bilag 6: er et kontoudtog fra G7-virksomhed vedrørende (Red.målernr. fjernet) Y3-adresse. Kontoudtoget er udstedt til G1-virksomhed, Y2-adresse.

Bilag 7: er et notat udarbejdet af R1-virksomhed den 20. juni 2019 vedrørende A. Notatet er stilet til Advokatfirmaet R2-virksomhed. Notatet er vedlagt 27 bilag, herunder bl.a.

a) selskabsrapport for G8-virksomhed, stiftelsesdato 1. januar 2011 og ophørsdato den 31. december 2012, cvr-nr. ...15, (Red.mail fjernet)

b) selskabsrapport G8-virksomhed, startdato 21. maj 2008, ophørsdato 31. december 2010, cvr. nr. ...16, (Red.mail fjernet)

c) selskabsrapport G9-virksomhed af 1. marts 2009 , startdato 1. marts 2009, ophørsdato 16. oktober 2014 efter konkurs, cvr...17, G10-virksomhed

d) selskabsrapport G11-virksomhed, startdato 2. januar 2014, ophørsdato 8. juni 2011 efter konkurs, seneste årsrapport for perioden 1. juli 2007 - 30. juni 2008, cvr.-nr. ...18

e) faktura udstedt den 11. november 2009 af G8-virksomhed, cvr. nr. ...20. Bankkontonr.X2-konto, på 21.000 kr. moms

f) faktura udstedt den 30. juli 2013 af G8-virksomhed, cvr. nr. ...16 på 6.000 kr. moms (ikke oplyst bankkonto nr.) vedrørende "mandskab 30 timer".

g) faktura af 2. januar 2010 udstedt af G11-virksomhed til G3-virksomhed for "leje af mandskab" i 3. kvartal 2009. Fakturabeløb ekskl. moms 75.400 kr., cvr. nr. ...21

h) Faktura af 30. december 2012 udstedt af G10-virksomhed til G2-virksomhed for "leje af mandskab" i 3. kvartal 2012. Fakturapris 19.000 kr. ekskl. moms, cvr. nr. ...22

i) Faktura af 30. april 2012 udstedt af G10-virksomhed, cvr. nr. ...17, reg. nr. (fjernet), konto nr. X3-konto.

j) Kreditorkonto G8-virksomhed 1. juli 2009 - 31. december 2009, der bl.a. viser, at der den 11. november 2009 er krediteret 2 x 26.250 kr. som gæld

k) Mellemregningskonto nr. X1-konto anpartshaver for perioden 1. oktober 2009 - 31. oktober 2010 og G2-virksomhed. Efter primo reguleringer udgør saldoen pr. 1. oktober 2009 -2.172 kr. Kontoen er bl.a. krediteret med 82.000 kr. den 1. oktober 2009 med teksten "G10-virksomhed leje masnds". Efter krediteringen udgør G2-virksomhed´s gæld 98.945,93 kr. Kontoen er debiteret med 13.750 kr. den 26. oktober 2009 med teksten "A á conto løn" samt kontante hævninger i bank den 3. november og 23. november 2009 på hhv. 3.240 kr. og 3.500 kr. Den 30. november 2009 er kontoen krediteret med 18.739,80 kr. med teksten "A løn november". Af mellemregningskontoen for perioden 1. januar 2010-31. december 2010 fremgår, at mellemregningskontoen hver måned er krediteret med løn til "A". Kontoen er endvidere bl.a. debiteret med "A a´conto løn".

l) Mellemregningskonto mellem G3-virksomhed og anpartshavere for perioden 1. oktober 2011 - 31. december 2011. Af mellemregningskontoen fremgår, at G3-virksomhed den 1. oktober 2011 havde en gæld til anpartshavere på 39.797,59 kr.

m) Mellemregningskonto mellem G2-virksomhed og anpartshaver for perioden 1. januar 2012-31. december 2012. Det fremgår bl.a., at G2-virksomhed den 14. august 2012 havde et tilgodehavende hos anpartshaver på 49.036,07 kr. Den 30. september 2012 krediteres kontoen med 49.428,36 kr. med teksten "reg. primo", hvorefter saldoen udgør 0,36 kr. I perioden 1. oktober 2012 - 31. december 2012 debiteres kontoen løbende, således, at G2-virksomhed´s tilgodehavende hos anpartshavere den 31. december 2012 udgør 45.372,36 kr.

n) Kreditorkontokort for 2013 og 2014 for G8-virksomhed og G10-virksomhed samt konto for fremmed assistance for perioden 1. januar 2013 - 30. september 2013. Pr. 30. september 2013 er saldoen på 268.100 kr. overført til årets resultat.

o) Kreditorkontokort

[…]

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af § 5, stk. 3 i lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 af skattekontrolloven, at hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan ansættelsen foretages skønsmæssigt.

Det fremgår af § 16, stk. 1, i ligningsloven, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Af ligningslovens § 16, stk. 9, fremgår beregningsgrundlaget, når den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med en væsentlig indflydelse på sin egen aflønningsform.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, at til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 6, tidligere stk. 5, at en hovedaktionær, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af godet tillagt eventuel sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær som nævnt i § 16, stk. 9, sidste pkt.

Det fremgår af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i sel skabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Det fremgår af ligningslovens § 16 E, stk. 2, at ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 E har virkning for lån, der ydes, for sikkerheder, der stilles, og for midler, der stilles til rådighed fra og med den 14. august 2012. Det fremgår af § 5, stk. 4, i lov nr. 926 af 18. september 2012.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told-og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at fristerne efter stk. 1 og 2 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven for så vidt angår kontrollerede transaktioner.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told-og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told-og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

Landsskatteretten lægger til grund, at det over for SKAT i flere sammenhængende år er oplyst, at klageren er eneejer af G1-virksomhed, og at G1-virksomhed i de omhandlede år var sambeskattet med G2-virksomhed med G1-virksomhed som administrationsselskab. Landsskatteretten lægger endvidere til grund, at anparterne i G1-virksomhed og G2-virksomhed ikke blev inddraget, da klagerens ægtefælle blev erklæret personlig konkurs. Under disse omstændigheder kan det ikke tillægges afgørende betydning, at det fremgår af de fremlagte ejerbøger, at klagerens ægtefælle den 23. marts 2006 indtrådte som anpartshaver i G1-virksomhed i stedet for klageren. Overdragelsen af anparterne fra klageren til klagerens ægtefælle er ikke understøttet af eksterne dokumenter eller af dokumenterede pengestrømme. Landsskatteretten lægger derfor til grund, at klageren i de omhandlede år var eneejer af G1-virksomhed.

Klageren og klagerens ægtefælle har i de omhandlede år været tilmeldt med bopæl i selskabets ejendom på Y1-adresse. Hvis en hovedanpartshaver har råderet over selskabets ejendom, skal hovedanpartshaveren beskattes af råderetten, selv om hovedanpartshaveren faktisk ikke har benyttet boligen. Dette gælder dog ikke, hvis boligen faktisk har været ubeboelig f.eks. hvis på grund af en omfattende vandskade. Det er ikke godtgjort, at ejendommen, som er et parcelhus, i de omhandlede år har været ubeboelig. Landsskatteretten tillægger det ikke afgørende betydning, at der har været forbrug af el på Y2-adresse, som er en erhvervsejendom, hvor bl.a. klagerens selskaber og andre virksomheden er tilmeldt som havende virksomhedsadresse. Det er rådigheden over Y1-adresse, der beskattes. Det er derfor uden betydning, hvorvidt klageren og klagerens ægtefælle har sovet på Y2-adresse. Det er heller ikke godtgjort, at klageren og klagerens ægtefælle faktisk har betalt husleje og forbrugsafgifter i overensstemmelse med den fremlagte lejeaftale. Den manglende betaling er understøttet af, at ægtefællerne i de omhandlede år har haft ingen eller en meget beskeden indkomst, der ikke har levnet plads til betaling af en årlig husleje ekskl. forbrug på 102.000 kr. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs forhøjelse af klagerens indkomst i 2010-2014 med værdi af fri bolig.

SKAT har tilsidesat regnskaberne i G1-virksomhed og i G2-virksomhed i 2009/2010 - 2013/2014 og har som konsekvens heraf ansat selskabernes skattepligtige indkomst skønsmæssigt. Det er ubestridt, at klageren og klagerens ægtefælle i de omhandlede år har hævet betydelige beløb i G1-virksomhed og i G2-virksomhed. Hævningerne er sket enten kontant, ved dankort eller ved bankoverførsel til egne konti. Hævninger, der er bogført på mellemregningskontoen fra og med den 14. august 2012, skal behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt, såfremt hævningen har bevirket, at der opstår et lån i selskabet. Det beror på en konkret vurdering om hævninger, der er foretaget før den 14. august 2012, og som er bogført på mellemregningskontoen, udgør et lån eller en udlodning.

Det påhviler klageren at godtgøre, at de omhandlede hævninger, ikke er skattepligtig indkomst for hende, f.eks. fordi de er anvendt til betaling af selskabets fradragsberettigede driftsudgifter.

Da der er konstateret betydelige fejl og mangler i selskabernes bogføring og regnskaber sammenholdt med, at selskabets likvide midler er hævet af klageren, finder Landsskatteretten, at bevisbyrden er skærpet.

Det fremgår af den fremlagte mellemregning mellem anpartshaveren i G2-virksomhed, at saldoen den 1. oktober 2009 var 2.172 kr. efter en primo regulering på netto 14.773,93 kr. Mellemregningen er den 1. oktober 2009 krediteret med 82.000 kr. med teksten "G10-virksomhed leje masnds", som SKAT, som SKAT ikke har godkendt fradrag for. Bl.a. derfor finder Landsskatteretten, at det ikke er godtgjort, at klageren havde et tilgodehavende i G2-virksomhed. Den bogførte løn til A indgår i opgørelsen af de kontante hævninger, som A er blevet beskattet af. Lønnen til A udgør derfor ikke et tilgodehavende i selskabet for klageren.

Landsskatteretten finder, at bruttohævningerne, som er bogført på mellemregningskontoen fra og med den 14. august 2012, er skattepligtig indkomst for klageren, hvorfor hævningerne allerede derfor ikke kan anses som et skattefrit lån. I perioden 30. september 2012 - 30. september 2014 er mellemregningen ifølge selskabets regnskab nedbragt med fra 575.431 kr. til 53.473 kr. Der er ingen oplysninger, der understøtter, at klageren har finansieret nedbringelsen ved beskattede midler eller ved optagelse af eksterne lån. Henset hertil og til, at klageren ikke har godtgjort, at hævningerne er anvendt til betaling af selskabets fradragsberettigede driftsudgifter, udlæg og kreditorer i videre omfang end anerkendt af SKAT, stadfæster Landsskatteretten SKATs forhøjelser af klagerens indkomst vedrørende maskeret udbytte fra G1-virksomhed og G2-virksomhed. Det bemærkes herved, at udgifter til "sort løn", jf. Højesterets domme af 23. februar 2011, gengivet i SKM2011.209 og SKM2011.210, ikke kan fratrækkes, når de pågældende medarbejdere ikke har kunnet identificeres.

Landsskatteretten stadfæster SKATs forhøjelsen af klagerens personlige indkomst i 2011 og 2012 med hhv. 193.500 kr. og 148.500 kr. vedrørende ikke indberettet løn fra G1-virksomhed."

Sag BS-12780/2020-ROS

SKAT traf den 24. maj 2016 afgørelse om at ændre As personlige indkomst for 2009-2012 med i alt 1.617.105 kr. Af SKATs afgørelse fremgår bl.a.:

"SKAT har gennemgået grundlaget for din skat for 2009-2014.

Resultatet er, at vi ændrer din personlige indkomst med i alt 1.617.105 kr.

Ændringerne vedrører følgende punkter:

Punkt 1) Fri bolig

Punkt 2) Ikke selvangivet lønindkomst

Selvom vi har gennemgået grundlaget for din skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

SKATs ændringer

År 2009: Løn Udbetaling fra G1-virksomhed d. 7.10.2009 anses for løn til dig. Beløbet ses ikke selvangivet. (jf. bilag F)	3.000 kr.
Udbetaling fra G2-virksomhed d. 3.12.2009 anses for løn til dig. Beløbet ses ikke selvangivet. (jf. bilag I)	14.771 kr.
År 2010: Løn Udbetalinger fra G1-virksomhed anses for løn til dig. Beløbene ses ikke selvangivet. (jf. bilag F)	45.250 kr.
Udbetalinger fra G2-virksomhed anses for løn til dig. Beløbene ses ikke selvangivet. (jf. bilag I)	144.460 kr.
År 2011: Løn Udbetalinger fra G1-virksomhed anses for løn til dig. Beløbene ses ikke selvangivet. (jf. bilag G)	5.000 kr.
Udbetalinger fra G2-virksomhed anses for løn til dig. Beløbene ses ikke selvangivet. (jf. bilag I)	116.079 kr.
År 2012: Løn Udbetalinger fra G1-virksomhed anses for løn til dig. Beløbene ses ikke selvangivet. (jf. bilag F G)	16.000 kr.
Udbetalinger fra G2-virksomhed anses for løn til dig. Beløbene ses ikke selvangivet. (jf. bilag I)	178.540 kr.
År 2013: Løn Udbetalinger fra G1-virksomhed anses for løn til dig. Beløbene ses ikke selvangivet. (jf. bilag F G)	468.500 kr.
Udbetalinger fra G2-virksomhed anses for løn til dig. Beløbene ses ikke selvangivet. (jf. bilag I)	140.600 kr.
År 2014: Løn Udbetalinger fra G1-virksomhed anses for løn til dig. Beløbene ses ikke selvangivet. (jf. bilag F)	263.990 kr.
Udbetalinger fra G2-virksomhed anses for løn til dig. Beløbene ses ikke selvangivet. (jf. bilag I)		46.045 kr.
Fri bolig: Du har fået stillet bolig til rådighed fra marts måned 2014 og året ud. Du skal betale skat af værdien. Reglerne står i ligningslovens § 16 stk. 1 og stk. 9. Det skattepligtige beløb er opgjort til 10 måneder a’ 17.487 kr.		174.870 kr.

Kort begrundelse for ændringerne

Du har som direktør i G1-virksomhed, der ejer G2-virksomhed fået stillet helårsbolig beliggende Y1-adresse til rådighed af G1-virksomhed fra og med marts måned 2014. Du har været direktør i selskabet G1-virksomhed fra d. 12.3.2014, mens din ægtefælle B har været direktør i årene forinden. Du er som direktør ikke blevet beskattet af værdien af fri bolig, ligesom hverken dig eller dig ægtefælle ses at have betalt husleje m.v. Udgifterne dertil har været afholdt af selskabet. Værdien af fri helårsbolig er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 stk. 1 og stk. 9. Beløbene er skattepligtige som personlig indkomst, jf. personskatteloven § 3 stk. 1 og § 4a stk. 2, 2. punktum.

Der er i selskaberne G1-virksomhed og G2-virksomhed konstateret, at dig og din ægtefælle begge har haft adkomst til at disponere over selskabernes midler. En række hævninger i de 2 selskaber fremstår som overført til dig. Du har været seneste registrerede direktør i begge selskaber, hvor ingen af selskaberne har været i stand til at fremsende relevant regnskabsmateriale til SKAT. SKAT har indhentet kontroloplysninger på nogle transaktioner, hvor det af selskabernes bankforbindelse er oplyst, at beløbene er tilgået dig. SKAT anser herefter disse udokumenterede hævninger i selskaberne for skattepligtig for dig, da beløbene på det foreliggende grundlag må anses for skattepligtig som løn, jf. statsskattelovens § 4.

For nærmere begrundelse henvises til efterfølgende sagsfremstilling. […]

Sagsfremstilling og begrundelse

Generelle oplysninger vedrørende punkt 1-2:

A er gift og samboende med ægtefællen B. De har fra d. 4.1.2010 haft bopæl på adressen Y1-adresse i et parcelhus, der i de omhandlende år har været ejet af G1-virksomhed.

B har været registreret som hovedanpartshaver i selskabet G1-virksomhed siden stiftelsen. Ifølge virk.dk er det dog oplyst, at ejer af G1-virksomhed er G3-virksomhed pr. 3.7.2012. Denne oplysning stemmer dog ikke overens med regnskabet i G3-virksomhed, idet G3-virksomhed ikke ifølge regnskaberne ejer kapitalandele i form af aktier eller værdipapirer i nogen andre selskaber. A ejer G3-virksomhed ifølge Virk.dk. G3-virksomhed er stiftet af A ved kontantindskud på 80.000 kr. og eneste regnskabsførte aktiv i G3-virksomhed er et opført tilgodehavende på 77.463 kr. pr. 30.6.2013, hvorom revisor i sin påtegning har taget forbehold, da mellemværende ikke har kunnet verificeres. Ifølge den til SKAT indsendte selvangivelse for G1-virksomhed for år 2012 dateret d. 19.3.2013 er det dog også oplyst til SKAT, at det forsat er B, der er registreret som ejer af G1-virksomhed. G1-virksomhed ejer datterselskabet G2-virksomhed, hvori B også har været registreret som direktør indtil 11.3.2014, hvor A indtræder i stedet, jf. oversigt over selskabsrelationer nedenfor.

SKATs talmæssige opgørelse:

Personlig indkomst:	År 2009	År 2010	År 2011	År 2012	År 2013	År 2014
Selvangivet personlig indkomst før AM-bidrag ifølge årsopgørelse	131.439	0	0	0	0	0

Hævet fra G1-virksomhed, lønindkomst	3.000	45.250	5.000	16.000	468.500	263.990
Hævet fra G2-virksomhed, lønindkomst	14.771	144.460	116.079	178.540	140.600	46.045
Fri bolig, G1-virksomhed	0	0	0	0	0	174.870
SKATs ændring til personlig indkomst i alt	17.771	189.710	121.079	194.540	609.100	484.905

Personlig indkomst før AM-bidrag efter ændring	149.210	189.710	121.079	194.540	609.100	484.905

Den af A selvangivne indkomst i år 2009 hidrører fra lønindkomst indberettet af G2-virksomhed og vedrører løn for perioden 1.3.2009 til 31.10.2009. Der har således ikke været indberettet løn eller anden personlig indkomst til A siden oktober måned 2009.

A har haft følgende selskabsrelationer:

Direktionsposter
Selskab	CVR	Tiltrådt	Fratrådt
G2-virksomhed	...11	11-03-2014
G1-virksomhed	...12	11-03-2014
G3-virksomhed	...13	03-07-2012
G3-virksomhed (Konkurs, 18-122001) Stiftelser	...19	01-09-1997	18-12-2001
Selskab		Tiltrådt	Fratrådt
G3-virksomhed		03-07-2012
G3-virksomhed (Konkurs, 18-122001) Ejerskaber		01-09-1997	18-12-2001
Selskab		Tiltrådt	Fratrådt
G3-virksomhed 1 opløst firma		03-07-2012
Selskab	Nuværende status Direktionspost Bestyrelsespost
G3-virksomhed	Konkurs 18-12- 01-09-1997 til 2001 18-12-2001

1. Fri bolig

1.1 De faktiske forhold

Ejendommen Y1-adresse:

Selskabet G1-virksomhed ejer et parcelhus på 136 m2 beliggende Y1-adresse. Ejendommen anvendes til privat beboelse for ægteparret B og A. Ejendommen er solgt ud af selskabet pr. 1.6.2015 til A for 1.850.000 kr. Ejendommen har tjent som privat bolig for B og A fra og med januar måned 2010 og frem til dags dato.

Selskaberne G1-virksomhed og G2-virksomhed har ikke overfor SKAT fremlagt konkrete bilag, bogføringseller regnskabsoplysninger m.v. som dokumentation for selskabernes aktiviteter ifølge årsregnskaberne. SKAT har derfor indhentet kontroloplysninger i form at bl.a. kontoudskrifter fra selskabernes bankforbindelse. Der ses ikke ved gennemgang af bankkontoudtog i G1-virksomhed at være tilgået selskabet lejeindtægter i.f.m. ejendommen. Udgifterne til boligen ses afholdt af selskabet. Fri bolig der stilles til rådighed for selskabets direktør eller hovedaktionær er omfattet af indberetningspligten til indkomstregisteret, jf. skattekontrollovens § 7C. Selskabet har ikke foretaget nogen indberetning herom.

SKAT har opgjort beskatningsgrundlaget for ejendommen således:

[…]

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Grundlag for udøvet skøn (bolig):

Det fremgår af skattekontrolloven § 5 stk. 3, at hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. SKAT har konstateret, at A ikke har selvangivet nogen former for personlig indkomst i årene 2010-2014 til trods for, at A som direktør i G1-virksomhed har haft rådighed over boligen Y1-adresse og modtaget udbetalinger fra selskabet. Det er derfor SKATs opfattelse, at A ikke har selvangivet fyldestgørende, hvorfor ansættelsen kan foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5 stk. 3.

Ifølge SKATs gennemgang af selskabet G1-virksomhed bankkonto ses selskabet ikke at have modtaget konkrete lejeindtægter i.f.m. selskabets ejendom, der anvendes som helårsbolig for selskabets direktør og ejer B og A i perioden fra d. 4.1.2010 til d. 31.12.2014. Det ligges til grund, at B som hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 og dennes ægtefælle A begge har haft væsentlig indflydelse på egen aflønning. Ejendommen anses for værende stillet til fri rådighed for selskabets hovedaktionær B, der har været den registrerede direktør i selskabet i perioden fra d. 29.9.2005 til d. 11.3.2014. Efter d. 11.3.2014 udtræder B som direktør og ægtefællen A indtræder i stedet som ny direktør. Boligen anses derfor for værende omfattet af reglerne om fri bolig og er derfor skattepligtig for B og A.

B har været direktør i G1-virksomhed indtil 11.3.2014, hvor hun udtræder og A indtræder i stedet. Værdien af fri bolig er for A derfor opgjort fra perioden marts 2014, hvor A indtræder som direktør i G1-virksomhed og året ud, hvilket udgør 10 måneder a´ 17.487 kr. eller i alt 174.870 kr. Der henvises til SKATs juridiske vejledning 2015 afsnit C.A.5.13.1.2 Hovedaktionærer og andre med væsentlig indflydelse på egen aflønning.

Værdien af fri bolig er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3 stk. 1. Beskatningen opgøres i henholdt til reglerne i ligningslovens § 16 stk. 9.

1.5. SKATs endelige afgørelse

SKAT har i.f.m. det modtagne høringssvar ikke modtaget nye konkrete oplysninger som giver grundlag for ændringer til SKATs ændringsforslag af 3.3.2016 for A. Den udarbejdede Cash flow oversigt for perioden for august 2011-september 2011 ændre ikke på SKATs opfattelse heraf, da oversigten ikke dokumentere, at de hævede beløb ikke er anvendt privat eller at der har været betalt husleje til selskabet. Høringsfristen forlænges ikke yderligere da der tidligere er givet rimelige fristudsættelser. Det kan oplyses, at SKAT siden d. 7.5.2015 forgæves har forsøgt at få tilsendt bilag og regnskabsgrundlaget for G2-virksomhed og G1-virksomhed.

SKAT ændre således indkomsten for As i overensstemmelse med SKATs ændringsforslag.

2. Ikke selvangivet lønindkomst

2.1. De faktiske forhold

A har som direktør i både G1-virksomhed og G2-virksomhed ikke været i stand til at fremsende relevant regnskabsmateriale eller bilag for selskaberne, hvorfor det ikke har været muligt for SKAT at gennemgå selskabernes regnskabsgrundlag. SKAT har derfor indhentet kontroloplysninger i form af bankkontoudtog, fuldmagtsforhold m.v. fra ovennævnte selskabers bankforbindelse i F1-bank. Af disse kontroloplysninger fremgår, at selskaberne har været kontrolleret af B og A, idet de begge som de eneste har kunnet disponere over selskabernes midler.

Af bankkontoudskrifter for G1-virksomhed konto X4-konto fremgår, at der i perioden fra 7.10.2009 til 10.12.2014 har været en lang række overførsler indeholdende posteringsteksterne "Bankoverf. (red.tekst fjernet)", "Bankoverf. G10-virksomhed" eller lignende tekster, hvori der indgår betegnelsen "(red.tekst fjernet)" eller "G10-virksomhed". SKAT har opgjort disse beløb til i alt 747.240 kr. i ovenstående periode bestående af 71 transaktioner, jf. bilag F.

SKAT har fra F1-bank forespurgt til 4 udvalgte transaktioner vedrørende overførsler, hvori indgår "G10-virksomhed" eller "(red.tekst fjernet)" i posteringsteksten fra G2-virksomhed og G1-virksomhed. Det har vist sig at disse 4 overførsler i alle tilfælde er sket til konti tilhørende A.

SKAT har konstateret, at der på en række posteringstekster i G1-virksomhed er anført "Bankovf. A mellem". Der er tale om bankoverførsler af runde beløb, hvor posteringsteksterne indeholder As initialer. SKAT har opgjort disse overførsler til i alt 54.500 kr. i perioden fra d. 6.12.2011 til d. 14.10.2013, der består af i alt 11 transaktioner jf. bilag G.

I selskabet G2-virksomhed har SKAT konstateret, at der ligeså har været 100 transaktioner for i alt 654.245 kr. i perioden fra d.26.10.2009 til d. 16.9.2014, jf. bilag I. I posteringsteksterne for de pågældende transaktioner indgår betegnelsen "A løn", "(red.tekst fjernet)", "G10-virksomhed" eller blot "A". Den første postering d. 26.10.2009 er en overførsel på 13.750 kr. med posteringsteksten "A løn". Da selskabet G2-virksomhed har angivet løn frem til den 31.10.2009 anses denne udbetaling for at vedrører lønnen for oktober måned 2009, der er den sidste måned, der er lønindberettet til Indkomstregisteret eller selvangivet af A.

A har ifølge årsopgørelserne for årene 2010-2014 en personlig indkomst på 0 kr. i alle årene 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.

Vedrørende G1-virksomhed kan oplyses, at der i selskabets årsrapporter bl.a. fremgår følgende forhold:

År 2009/2010:

Der er supplerende oplysning i revisionspåtegning vedrørende lån til anpartshaver samt usikkerhed omkring selskabets bogholderi.

År 2010/2011:

Der er forbehold i revisionspåtegning vedrørende salgsdebitorer, igangværende arbejder og problemer med selskabets bogholderi herunder forbehold for selskabets resultatopgørelse.

År 2011/2012:

Der er forbehold i revisionspåtegning vedrørende salgsdebitorer og problemer med selskabets bogholderi. Revisor oplyser, at årsregnskabet ikke giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og den finansielle stilling samt af selskabets aktiviteter. Der herudover supplerende oplysning om lån i strid med selskabsloven til nærtstående.

År 2012/2013:

Ingen revisorpåtegning. Ledelsen oplyser i ledelsesberetningen, at der er uorden i selskabets bogholderi.

År 2013/2014:

Ingen revisorpåtegning. Ledelsen oplyser i ledelsesberetningen, at der er uorden i selskabets bogholderi. […]

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skattekontrolloven § 5 stk. 3, at hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. SKAT har konstateret, at A ikke har selvangivet nogen former for personlig indkomst i årene 2010-2014 til trods for, at A som direktør i G1-virksomhed har haft rådighed over boligen Y1-adresse og modtaget udbetalinger fra selskabet. Det er derfor SKATs opfattelse, at A ikke har selvangivet fyldestgørende, hvorfor ansættelsen kan foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5 stk. 3.

SKAT har konstateret, at de pågældende selskaber G1-virksomhed og G2-virksomhed har været kontrolleret af A og B, og at de begge som de eneste har haft adkomst til selskabernes midler. A har som seneste direktør i begge selskaber ikke været i stand til på selskabernes vegne overfor SKAT at fremsende relevante regnskabsoplysninger herunder nærmere at dokumentere de transaktioner der har dannet baggrund for selskabernes årsregnskaber for årene 2009 til 2014. Det bemærkes i den forbindelse, at der i årsregnskaberne lige siden 2009/2010 er oplyst, at der i alle årene har været problemer med selskabernes bogholderi.

Det er SKAT opfattelse, efter en gennemgang af selskabernes bankkontoudtog, at en række nærmere konkrete overførsler fra G1-virksomhed og G2-virksomhed skal anses for at være lønindkomst for A i årene 2009-2014, idet overførslerne anses tilgået A eller hævet på dennes foranledning. Det bemærkes i den forbindelse, at A ikke har haft anden lønindkomster i årene siden oktober måned 2009, og at det ligges til grund, at han også har udført arbejde for selskaberne i perioden fra før d. 12.3.2014, hvor han formelt indtræder i direktionen. Dette begrundes med, at han i hele perioden har haft adkomst til bankkontiene, ligesom hans initialer fremgår af adskillige posteringstekster til bankkontiene uden at der er sket indberetning til Indkomstregisteret heraf. Der henvises til vedlagte bilag F og G vedrørende specifikation af de beløb der er overført fra G1-virksomhed samt bilag I vedrørende specifikation af de beløb der er overført fra G2-virksomhed og som anses for tilgået A.

Der er i vurderingen heraf også henset til, at de kontroloplysninger som SKAT har modtaget viser, at overførslerne fra selskaberne er sket til konti tilhørende A privat, hvorved de øvrige transaktioner i selskaberne med lignende posteringstekster på tilsvarende vis også anses for overført eller er hævet til A på dennes foranledning.

SKATs opgørelse af løn fra selskaberne til A fremgår således:

	År 2009	År 2010	År 2011	År 2012	År 2013	År 2014	I alt
Hævet fra G1-virksomhed lønindkomst, jf. bilag F G	3.000	45.250	5.000	16.000	468.500	263.990	801.740
Hævet fra G2-virksomhed, lønindkomst, jf. bilag I	14.771	144.460	116.079	178.540	140.600	46.045	640.495
I alt	17.771	189.710	121.079	194.540	609.100	310.035	1.442.235

Ovenstående beløb er specificeret ved nedenstående bilag til sagsfremstillingen:

Bilag F	= 747.240 kr.
Bilag G	= 54.500 kr.
Bilag F G	= 801.740 kr.

Bilag I = 654.245 kr. minus 13.750 kr. (d. 26.10.2009) = 640.495 kr.

Ovenstående beløb anses herefter for skattepligtig som personlig indkomst, idet beløbene anses for lønindkomst, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3 stk. 1.

2.5. SKATs endelige afgørelse

SKAT har i.f.m. det modtagne høringssvar ikke modtaget nye konkrete oplysninger, som giver grundlag for ændringer til SKATs ændringsforslag af 3.3.2016 for A. Den udarbejdede Cash flow oversigt for perioden for august 2011-september 2011 ændre ikke på SKATs opfattelse heraf, da oversigten ikke dokumentere, at de hævede beløb ikke er anvendt privat, eller at hævningerne er foretaget og anvendt i selskabets interesse. Høringsfristen forlænges ikke yderligere, da der tidligere er givet rimelige fristudsættelser. Det kan oplyses, at SKAT siden d. 7.5.2015 forgæves har forsøgt at få tilsendt bilag og regnskabsgrundlaget for G2-virksomhed og G1-virksomhed.

SKAT ændre således indkomsten for As i overensstemmelse med SKATs ændringsforslag."

Afgørelsen blev indbragt for Landsskatteretten, som 23. december 2019 traf afgørelse om at stadfæste SKATs afgørelse. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår bl.a.:

"Faktiske oplysninger

Klageren var i de omhandlede år gift med B. Klageren var ifølge det oplyste i de omhandlede år under personlig konkurs med efterfølgende gældssanering.

Ifølge klagerens repræsentant er klageren eneanpartshaver hhv. indirekte eneejer i G1-virksomhed, G2-virksomhed (cvr. nr. ...11) og G3-virksomhed (cvr. nr. ...13), nu G3-virksomhed. […]

G1-virksomhed er stiftet den 29. september 2005 af B. Selskabets navn ved stiftelsen var G3-virksomhed. Den 23. marts 2006 ændrede selskabets vedtægter og fik registreret binavnene (red.navn fjernet) og (red.navn fjernet). Den 29. juni 2015 ændrede selskabet navn til G3-virksomhed. G1-virksomhed har regnskabsår fra 1. oktober - 30. september. Selskabet driver virksomhed med erhvervsrengøring og edb-konsulentvirksomhed. Selskabet har stedse været registreret med c/o adresse hos G12-virksomhed, Y2-adresse.

Det fremgår af ww w .c vr .d k, at den legale ejer i G1-virksomhed (cvr. nr. ...12) er G3-virksomhed med en ejerandel på 100 % og en stemmeandel på 100 %. Det er oplyst, at den reelle ejer (indirekte ejer) er A (A). Ændringsdatoen er den 3. juli 2012.

Lånet til nærtstående af kapitalejer udgør kr. 575.431. Vi kan ikke vurdere om låntager vil være i stand til at tilbagebetale lånet, hvorfor vi må tage forbehold for værdiansættelsen.

Afkræftende konklusion

ERKLÆRINGER I HENHOLD TIL ANDEN LOVGIVNING OG ØVRIG REGULERlNG

Af note 10 til årsrapporten for G1-virksomhed for 2011/2012 fremgår:

"Note 10 Eventualforpligtelse og andre forbehold

Selskabets ledelse vil i indeværende og kommende regnskabsår rette op på disse fejl."

Årsrapporten for G1-virksomhed for perioden 1. oktober 2012 - 30. september 2013 er ikke revideret, idet selskabet har fravalgt revision.

Af note 9 til årsrapporten for 2012/2013 fremgår følgende:

"Note 9. Eventualforpligtelse og andre forbehold

Selskabets ledelse vil i indeværende og kommende regnskabsår rette op på disse fejl.

Selskabet indgår i sambeskatning med tilknyttet selskab. Selskabet hæfter derfor gensidigt og solidarisk med dette selskab for betaling af de beregnede selskabsskatter i sambeskatningen."

Af årsrapporten for G1-virksomhed for 2013/2014 fremgår følgende:

"Usikkerhed ved indregning eller måling

Selskabets ledelse vil i det indeværende og kommende regnskabsår rette op på disse fejl."

Endvidere fremgår følgende af note 9 til årsrapporten for G1-virksomhed for 2013/2014:

" Usikkerhed ved indregning eller måling

Selskabets ledelse vil i det indeværende og kommende regnskabsår rette op på disse fejl."

Af note 9 til årsrapporten for G1-virksomhed for 2014/2015 fremgår følgende:

" Note 9. Eventualforpligtelse og andre forbehold

Der er usikkerhed ved indregning eller måling, da der har været uorden i selskabets bogholderi grundet manglende personale, hvorfor bogholderiet er blevet ført for sent. Dette kan medfører væsentlige rettelser i næste års årsrapport samt væsentlige rettelser til indberetninger til offentlige myndigheder.

Selskabets ledelse vil i indeværende og kommende regnskabsår rette op på disse fejl."

F.eks. fremgår følgende af revisionspåtegningen i årsrapporten for G3-virksomhed for 2010/2011.

"Uden det har påvirket vor konklusion, skal vi oplyse, at selskabet i strid med selskabsloven har ydet lån til nærtstående af kapitalejer. Lånet er blevet forrentet".

G3-virksomhed (cvr. nr. ...13), er stiftet den 3. juli 2012 af klageren med klageren som direktør. Selskabets første regnskabsår løb fra 3. juli 2012 - 30. juni 2013. Den 21. oktober 2014 ændrede selskabets regnskabsåret til 1. oktober - 30. september med omlægningsperioden 1. juli 2013 - 30. september 2014.

Af årsrapporten for G3-virksomhed for 3. juli 2012 - 30. juni 2013 fremgår, at selskabet pr. 30. juni 2013 havde aktiver i form af "Andre tilgodehavender på 77.463 kr."

Af revisionspåtegningen for G3-virksomhed for 2012/2013 fremgår følgende forbehold:

Grundlagt for konklusion med forbehold

Selskabet har et tilgodehavende på kr. 77.463 i tilknyttet virksomhed. Vi har ikke haft mulighed for at få verificeret dette mellemværende og må derfor tage forbehold for værdiansættelsen.

G3-virksomhed har fravalgt revision for årene 2013/2014 og frem.

G2-virksomhed er stiftet den 3. april 2006 af G3-virksomhed med B som direktør. Den 11. marts 2014 indtrådte klageren i direktionen i stedet for B.

Af årsrapporterne for G2-virksomhed fremgår ligelydende forbehold og bemærkninger om uorden i bogholderi grundet manglende personale, som i G1-virksomhed.

G1-virksomhed har været sambeskattet med G2-virksomhed i indkomstårene 2010-2014 med G1-virksomhed som administrationsselskab.

Af SKATs sagsfremstilling i afgørelsen af 19. januar 2016 vedrørende ansættelsen af G1-virksomhed fremgår bl.a. følgende:

Af SKATs afgørelse af 19. januar 2016 for G1-virksomhed for indkomstårene 2010-2014 fremgår bl.a. følgende:

"For indkomståret 2010 er der ved skønsudøvelsen taget udgangspunkt i følgende:

• selskabets oplyste og selvangivne nettoomsætning  selskabets oplyste og selvangivne vareforbrug

• selskabets oplyste udgifter til salgsdistribution og administrationsomkostninger ifølge årsregnskabet.

• selskabets oplyste udgifter til løn på 326.388 kr. ifølge årsregnskabet note 9

• selskabets oplyste renteudgifter ifølge årsregnskabet

For indkomståret 2011 er der ved skønsudøvelsen taget udgangspunkt i følgende:

• indbetalingerne på selskabets bankkonto efter fradrag af moms, der skønnes at vedrører selskabets nettoomsætning.

• selskabets oplyste og selvangivne vareforbrug

• selskabets oplyste udgifter til salgsdistribution og administrationsomkostninger ifølge årsregnskabet.

• selskabets oplyste udgifter til løn og gager ifølge årsregnskabet note 9 på 464.386 kr.

• selskabets oplyste renteudgifter ifølge årsregnskabet

SKAT har ikke i forbindelse med selskabets kontoudtog konstateret udgifter udover, hvad der kan indeholdes i ovenstående poster, jf. SKATs talmæssige opgørelse af årets resultat.

For indkomståret 2012 er der ved skønsudøvelsen taget udgangspunkt i følgende:

• indbetalingerne på selskabets bankkonto efter fradrag af moms, der skønnes at vedrører selskabets nettoomsætning.

• selskabets oplyste og selvangivne vareforbrug

• selskabets oplyste udgifter til salgsdistribution og administrationsomkostninger ifølge årsregnskabet.

• selskabets oplyste udgifter til løn og gager ifølge årsregnskabet note 9 på 390.887 kr.

• selskabets oplyste renteudgifter ifølge årsregnskabet

SKAT har ikke i forbindelse med selskabets kontoudtog konstateret udgifter udover, hvad der kan indeholdes i ovenstående poster, jf. SKATs talmæssige opgørelse af årets resultat.

For indkomståret 2013 er der ved skønsudøvelsen taget udgangspunkt i følgende:

• indbetalingerne på selskabets bankkonto efter fradrag af moms, der skønnes at vedrører selskabets nettoomsætning.

• selskabets oplyste og selvangivne vareforbrug

• selskabets oplyste udgifter til salgsdistribution og administrationsomkostninger ifølge årsregnskabet.

• Der er ingen oplysninger om lønudgifter i årsregnskabet. Udgifterne hertil ansættes til § 400.000 kr., idet der herved er henset til samme udgiftsniveau som for indkomståret 2012.

• selskabets oplyste renteudgifter ifølge årsregnskabet

SKAT har ikke i forbindelse med selskabets kontoudtog konstateret udgifter udover, hvad der kan indeholdes i ovenstående poster, jf. SKATs talmæssige opgørelse af årets resultat.

For indkomståret 2014 er der ved skønsudøvelsen taget udgangspunkt i følgende:

• selskabets oplyste og selvangivne nettoomsætning

• selskabets oplyste og selvangivne vareforbrug

• selskabets oplyste udgifter til salgsdistribution og administrationsomkostninger ifølge årsregnskabet.

• der er ingen oplysninger om lønudgifter i årsregnskabet. Udgifterne hertil ansættes til § 400.000 kr., idet der er konstateret overførsler med posteringsteksten G10-virksomhed & (red.tekst fjernet). Det skønnes at disse udbetalinger vedrører løn. SKAT har ved forespørgsel til selskabets bank har fået oplyst om enkelte af disse poster, at disse er sket til en bankkonto tilhørende A.

• selskabets oplyste renteudgifter ifølge årsregnskabet

SKAT har ikke i forbindelse med selskabets kontoudtog konstateret udgifter udover, hvad der kan indeholdes i ovenstående poster, jf. SKATs talmæssige opgørelse af årets resultat.

Af SKATs afgørelse af 19. januar 2016 vedrørende G1-virksomhed fremgår f.eks., at G1-virksomhed i årsrapporten for 2009/2010 i note 9 har oplyst, at selskabet har afholdt lønudgifter på 326.388 kr. Selskabet har indberettet (lønoplyst) løn til klagerens ægtefælle B på 166.544 kr. SKAT har ved den skønsmæssige ansættelse af selskabet godkendt fradrag for "sort løn" på 159.844 kr. Ved opgørelsen af de kontante hævninger i 2009/2010 på i alt 531.866 kr. har SKAT anset 159.844 kr. for anvendt til betaling af "sort løn".

I 2010/2011 (indkomståret 2011) har G1-virksomhed lønoplyst 54.000 kr. I årsrapporten for 2010/2011 har G1-virksomhed fratrukket udgifter til løn og gager på hhv. 266.386 kr. og 198.000 kr., i alt 464.386 kr. SKAT har ved den skønsmæssige ansættelse af G1-virksomheds indkomst i 2011 godkendt fradrag for "sort løn" på 410.386 kr., heraf har SKAT anset 198.000 kr. for at være hævet af klagerens ægtefælle B.

I 2011/2012 (indkomståret 2012) har G1-virksomhed i november 2011 indberettet løn til NL på 10.440 kr. Det fremgår af årsrapporten, at selskabet har fratrukket løn på 192.887 kr. og gager til direktionen på 198.000 kr., i alt 390.887 kr. SKAT har anset differencen mellem 390.887 kr. og de indberettede beløb på 380.447 kr. som betaling af "sort løn". Ifølge SKATs afgørelse af 19. januar 2016 er der i 2011/2012 hævet kontant 788.014 kr.

I 2012/2013 (indkomståret 2013) har SKAT forhøjet selskabets omsætning med 215.393 kr. Selskabet har indberettet udbetaling af løn på 22.654 kr. til NY. SKAT har skønsmæssigt godkendt fradrag for yderligere lønudgifter ("Sort løn") på 377.346 kr. (400.000 kr. - 22.654 kr.)

I 2013/2014 (indkomståret 2014) har G1-virksomhed indberettet, at selskabet har udbetalt løn på 18.812 kr. Der er ingen oplysninger i årsrapporten om udbetaling af løn. SKAT har ved den skønsmæssige ansættelse af selskabets indkomst godkendt fradrag for "sort løn" til klageren på 392.750 kr. og andre på 26.254 kr., i alt fradrag for løn på 419.004 kr.

SKAT traf den 19. januar 2016 afgørelse om at ændre G2-virksomhed´s skattepligtige indkomst i indkomstårene 2010 og 2014 med hhv. 106.183 kr. og 11.167 kr. vedrørende underkendelse af selvangivne underskud på hhv. 106.183 kr. og 11.167 kr.

Beløbene er specificeret i SKATs afgørelse vedrørende G2-virksomhed.

Klageren har i indkomstårene 2009 - 2014 selvangivet en personlig indkomst før AM-bidrag på hhv. 131.439 kr., 0 kr., 0 kr., 0 kr., 0 kr. og 0 kr. Indkomsten i 2009 på 131.439 kr. er lønindkomst fra G2-virksomhed for perioden 1. marts 2009 - 31. oktober 2009. Den sidste måned i 2009 der er lønoplyst er oktober 2009, hvor der er lønoplyst 18.777 kr. G2-virksomhed har ikke i de efterfølgende perioder og år foretaget indberetninger af løn. G1-virksomhed og G3-virksomhed har ikke indberettet løn til klageren.

Klagerens ægtefælle har i årene 2009-2014 selvangivet en personlig indkomst før AM-bidrag på hhv. 0 kr., 214.920 kr. 125.450 kr., 244.594 kr., 178,395 kr. og 46.726 kr. Den selvangivne indkomst i 2010 vedrører løn fra G1-virksomhed. Den selvangivne indkomst i 2011-2014 vedrører løn fra G4-virksomhed.

Værdi af fri bolig

Klageren og B er fra og med den 4. januar 2010 ifølge Det Centrale Personregister registreret med bopæl på Y1-adresse. Ejendommen er ejet af G1-virksomhed.

[…]

Den 3. marts 2016 fremsendte SKAT forslag om at ændre klagerens indkomst for 2009.

I et brev af 19. marts 2016 meddelte klagerens repræsentant SKAT følgende:

B var i en årrække gift med A.

Da A på daværende tidspunkt var under personlig konkurs, og senere modtog en gældssanering, var A ikke i stand til at være direktør i sine egne selskaber.

B var derfor den officielle ejer og direktør for selskaberne G3-virksomhed (nu G1-virksomhed) og G2-virksomhed, men den reelle daglige leder var A, som havde prokura til begge selskabers bankkonto, begge ægtefællers private bankkonti, og varetog den daglige drift af selskaberne.

B var uvidende om, hvordan A administrerede selskabernes drift og uvidende om, hvordan A flyttede selskabernes likvide midler rundt mellem selskaberne.

Da As selskaber altid har haft likviditetsproblemer, har A ofte måtte flytte midler fra det ene selskabs konti til det andet, eller fra familiens private konti til selskabernes.

Vi har anmodet A, om at dokumentere dette ved, at lave talopstillinger som viser likviditetsflowet for en given periode mellem de enkelte konti og selskaber."

SKATs forslag om at ændre klagerens indkomst er dateret og fremsendt den 3. marts 2016. Indsigelsesfristen blev flere gange på klagerens repræsentants anmodning forlænget senest til den 17. maj 2016. Den 18. maj 2018 modtog SKAT en indsigelse samt en anmodning om yderligere udsættelse, som ikke blev imødekommet.

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant bl.a. fremlagt 7 bilag:

Bilag 1: er anpartshaverfortegnelser i G3-virksomhed, cvr. nr. ...12 og G2-virksomhed, cvr. nr. ...11. Den fremlagte anpartshaverfortegnelse i G3-virksomhed viser, at B er registreret som eneejer fra 29. september 2005- 23. marts 2006. Klageren er registreret som eneejer fra 23. marts 2006 - 4. juli 2012. G3-virksomhed er registreret som eneejer fra 4. juli 2012.

Bilag 2: er en lejekontrakt mellem G3-virksomhed (G1-virksomhed) og A vedrørende ejendommen Y1-adresse. Det fremgår af lejekontrakten, at lejemålets bruttoareal udgør 145 kvm beboelse samt 22 kvm erhvervslokaler. Lejemålet er angivet som påbegyndt den 1. april 2007. Den årlige leje er 102.000 kr. Lejekontrakten indeholder ingen oplysninger om betalingssted eller konto. Depositum er oplyst til 51.000 kr., der skal betales senest den 30. marts 2007. Det er angivet, at udlejer leverer varme og vand samt el. Under særlige forhold er det aftalt, at den månedlige leje i de første 10 år fra lejekontraktens indgåelse kan kræves reguleret med 81,00 kr. ekskl. forbrug. I § 11 fremgår, at der ikke betales depositum da lejer selv indgår i færdiggørelse af lejemål.

Bilag 3: er en afstemningsjournal af 28. april 2017 for G3-virksomhed af X1-konto anpartshavere for perioden 1. oktober 2013 - 30. september 2014. Ifølge bilaget havde selskabet et tilgodehavende hos anpartshaver pr. 1. oktober 2013 på 490.355,62 kr. Den 31. december 2013 og den 31. marts 2014 og den 30. juni 2014 er mellemregningskontoen i selskabets favør debiteret med husleje Y1-adresse på 25.500 kr. Den 24. januar 2014 er mellemregningen krediteret med 10.000 kr. i klageren favør. Posteringsteksten er "(red.tekst fjernet) reg." Den 23. september 2014 er mellemregningen krediteret med 182.606 kr. Posteringsteksten er "G10-virksomhed reg". Den 30. september 2014 er mellemregningen debiteret med 25.500 kr. med posteringsteksten "Husleje Y1-adresse K4". Pr. 30. september 2014 havde selskabet ifølge det fremsendte bilag 333.253,45 kr. til gode hos anpartshaver.

Bilag 4: er en erklæring, der fremtræder som udstedt den 28. april 2016. Erklæringen er udstedt til A, Y2-adresse,. Følgende fremgår af bilaget:

"Til hvem der har interesse.

28-04-2016

Jeg kan bekræfte at G1-virksomhedsejer har sovet på adressen Y3-adresse over en længer periode til omkring 2015. Hvor efter lejemålet har været brugt til depot.

Med venlig hilsen

SB"

Ifølge SKATs system SVUR er ejendommen registreret som anvendelse til kontor, handel og lager, og er registreret i 2010 - 2018 som ejet af en person ved navn SB.

Bilag 5: er en aflæsning af forbrug af el på Y3-adresse i perioden 1. juli 2009 - 15. juli 2016.

Bilag 6: er et kontoudtog fra G7-virksomhed vedrørende (Red.målernr. fjernet) Y3-adresse. Kontoudtoget er udstedt til G1-virksomhed v/G12-virksomhed, Y2-adresse.

Bilag 7: er et notat udarbejdet af R1-virksomhed den 20. juni 2019 vedrørende A. Notatet er stilet til Advokatfirmaet R2-virksomhed. Notatet er vedlagt 27 bilag, herunder bl.a.

a) selskabsrapport for G8-virksomhed, stiftelsesdato 1. januar 2011 og ophørsdato den 31. december 2012, cvr.nr. ...15, (Red.mail fjernet)

b) selskabsrapport G8-virksomhed, startdato 21. maj 2008, ophørsdato 31. december 2010, cvr. nr. ...16, (Red.mail fjernet)

c) selskabsrapport G9-virksomhed af 1. marts 2009 ApS, startdato 1. marts 2009, ophørsdato 16. oktober 2014 efter konkurs, cvr....17, tidligere navne G10-virksomhed

d) selskabsrapport G11-virksomhed, startdato 2. januar 2014, ophørsdato 8. juni 2011 efter konkurs, seneste årsrapport for perioden 1. juli 2007 - 30. juni 2008, cvr. nr. ...18

e) faktura udstedt den 11. november 2009 af G8-virksomhed, cvr. nr....20. Bankkontonr.X2-konto, på 21.000 kr. moms

f) faktura udstedt den 30. juli 2013 af G8-virksomhed, cvr. nr. ...16 på 6.000 kr. moms (ikke oplyst bankkonto nr.) vedrørende "mandskab 30 timer".

g) faktura af 2. januar 2010 udstedt af G10-virksomhed G11-virksomhed til G3-virksomhed for "leje af mandskab" i 3. kvartal 2009. Fakturabeløb ekskl. moms 75.400 kr., cvr. nr. ...21

h) Faktura af 30. december 2012 udstedt af G10-virksomhed til G2-virksomhed for "leje af mandskab" i 3. kvartal 2012. Fakturapris 19.000 kr. ekskl. moms, cvr. nr. ...22

i) Faktura af 30. april 2012 udstedt af G10-virksomhed, cvr. nr. ...17, konto nr. X3-konto.

j) Kreditorkonto G8-virksomhed 1. juli 2009 - 31. december 2009, der bl.a. viser, at der den 11. november 2009 er krediteret 2 x 26.250 kr. som gæld

k) Mellemregnings X1-konto anpartshaver for perioden 1. oktober 2009 - 31. oktober 2010 og G2-virksomhed. Kontoen er bl.a. krediteret med 82.000 kr. den 1. oktober 2009 med teksten "G10-virksomhed leje masnds". Efter krediteringen udgør G2-virksomhed´s gæld 98.945,93 kr. Kontoen er debiteret med 13.750 kr. den 26. oktober 2009 med teksten "A á conto løn" samt kontante hævninger i bank den 3. november og 23. november 2009 på hhv. 3.240 kr. og 3.500 kr. Den 30. november 2009 er kontoen krediteret med 18.739,80 kr. med teksten "A løn november". Af mellemregningskontoen for perioden 1. januar 2010-31. december 2010 fremgår, at mellemregningskontoen hver måned er krediteret med løn til "A". Kontoen er endvidere bl.a. debiteret med "A a´conto løn".

m) Mellemregningskonto mellem G2-virksomhed og anpartshaver for perioden 1. januar 2012-31. december 2012. Efter primo reguleringer udgør saldoen pr. 1. oktober 2009 -2.172 kr. Det fremgår bl.a., at G2-virksomhed den 14. august 2012 havde et tilgodehavende hos anpartshaver på 49.036,07 kr. Den 30. september 2012 krediteres kontoen med 49.428,36 kr. med teksten "reg. primo", hvorefter saldoen udgør 0,36 kr. I perioden 1. oktober 2012 - 31. december 2012 debiteres kontoen løbende, således, at G2-virksomhed´s tilgodehavende hos anpartshavere den 31. december 2012 udgør 45.372,36 kr.

o) Kreditorkontokort […]

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af § 16, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 1071 af 28. oktober 2011 af ligningsloven, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Af ligningslovens § 16, stk. 9, fremgår beregningsgrundlaget, når den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med en væsentlig indflydelse på sin egen aflønningsform.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told-og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told-og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told-og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told-og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told-og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

Landsskatteretten har i en afgørelse af dags dato vedrørende SKATs ansættelse af B på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at B i de omhandlede år var eneejer af G1-virksomhed. Landsskatteretten har bl.a. henset til, at B over for SKAT i flere på hinanden følgende år har oplyst, at hun er eneejer, og at anparterne i G1-virksomhed ikke blev inddraget i klagerens konkursbo. Landsskatterettens afgørelse har sagsnr. 16-0943783.

Klageren og klagerens ægtefælle har i de omhandlede år været tilmeldt med bopæl i selskabets ejendom på Y1-adresse. Hvis en hovedanpartshaver eller en direktør i selskabet har råderet over selskabets ejendom, skal hovedanpartshaveren/direktøren beskattes af råderetten, selv om hovedanpartshaveren/direktøren faktisk ikke har benyttet boligen. Dette gælder dog ikke, hvis boligen faktisk har været ubeboelig f.eks. på grund af en omfattende vandskade. Det er ikke godtgjort, at ejendommen, som er et parcelhus, i de omhandlede år har været ubeboelig. Landsskatteretten tillægger det ingen betydning, at der har været forbrug af el på Y2-adresse, som er en erhvervsejendom, hvor bl.a. klagerens ægtefælles selskaber og andre virksomheden er tilmeldt som havende virksomhedsadresse. Det er rådigheden over Y1-adresse, der beskattes. Det er derfor uden betydning, hvorvidt klageren og klagerens ægtefælle har sovet på Y2-adresse. Det er heller ikke godtgjort, at klageren og klagerens ægtefælle faktisk har betalt husleje og forbrugsafgifter i overensstemmelse med den fremlagte lejeaftale. Den manglende betaling er understøttet af, at ægtefællerne i de omhandlede år har haft ingen eller en meget beskeden indkomst, der ikke har levnet plads til betaling af en årlig husleje ekskl. forbrug på 102.000 kr. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs forhøjelse af klagerens indkomst i 2014 med værdi af fri bolig.

Hævningerne er sket enten kontant, ved dankort eller ved bankoverførsel til egne konti. Hævninger, der er bogført på mellemregningskontoen fra og med den 14. august 2012, skal behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt, såfremt hævningen har bevirket, at der opstår et lån i selskabet. Det beror på en konkret vurdering om hævninger, der er foretaget før den 14. august 2012, og som er bogført på mellemregningskontoen, udgør et lån eller en udlodning.

Det påhviler klageren at godtgøre, at de omhandlede hævninger, ikke er skattepligtig indkomst for ham, f.eks. fordi de er anvendt til betaling af udlæg for selskaberne ud over de 10 %, som SKAT har godkendt.

Klageren har ikke godtgjort ved fremlæggelse af objektive beviser, at han har anvendt de hævede midler til betaling af selskabernes udgifter i et videre omfang end godkendt af SKAT. Det bemærkes herved, at udgifter til "sort løn", jf. Højesterets domme af 23. februar 2011, gengivet i SKM2011.209 og SKM2011.210, ikke kan fratrækkes, når de pågældende medarbejdere ikke har kunnet identificeres. Selskabernes regnskabsgrundlag er tilsidesat af SKAT, hvorfor bogføringen på kreditorkonti ikke tillægges betydning. Der er således sket bogføring vedrørende virksomheder, som er ophørt med at drive virksomhed. Det fremgår af den fremlagte mellemregningskonto og indhentede bankkontoudtog, at der er foretaget hævninger benævnt som løn til klageren. Landsskatteretten er derfor enig med SKAT i, at de omhandlede hævninger er skattepligtig indkomst for klageren."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og B samt af vidnerne registreret revisor LJ og LC.

A har forklaret bl.a., at han stiftede G1-virksomhed (tidligere G3-virksomhed). B har kun lagt navn til. B havde tidligere en enkeltmandsvirksomhed, som hun ikke måtte eje for udlændingemyndighederne. Pengene fra enkeltmandsvirksomheden blev brugt til at stifte G1-virksomhed. B vidste ikke noget om at stifte selskaber. Hun skrev under på stiftelsen på hans foranledning, fordi han var ved at få gældssanering og ikke måtte eje noget. Selskabets adresse var hos revisor LJ , hvor de kunne benytte sig af mødelokaler. Revisor LJ lavede papirerne vedrørende stiftelsen af selskabet og anmeldte selskabet til skattemyndighederne og virksomhedsregistret. Det eneste, B gjorde, var at skrive under.

Han købte G1-virksomhed den 23. marts 2006. Han husker ikke, om han betalte 125.000 kr. for selskabet. Han kan ikke svare på, hvorfor det ikke blev registreret i Erhvervsstyrelsen, og hvorfor B stadig var anført som direktør. Det var ikke bevidst. Han skrev under på anpartshaverfortegnelsen, som LJ lavede.

Han lånte penge af sin "papmor" til at stifte selskabet G2-virksomhed. Det blev stiftet som datterselskab til G1-virksomhed.

I 2012 var han ikke længere under gældssanering, og han stiftede selskabet G3-virksomhed (tidligere G3-virksomhed). Anparterne i G1-virksomhed blev solgt til det nystiftede selskab. Forinden havde det ikke været noget problem, at han ejede anparterne i G1-virksomhed, fordi selskabets likviditet var så dårlig, at selskabet ikke var noget værd. Han måtte godt eje aktier og anparter, som ikke var noget værd. Det beror på en fejl, at B stadig var anført som direktør frem til 2014. De talte ikke med revisoren om det. Han og B var på det tidspunkt stadig gift.

Han husker svagt forløbet i skifteretten vedrørende gældssanering i 2007. På det tidspunkt blev gældssaneringen ikke gennemført, fordi han ikke måtte arbejde i sin hustrus selskab. Han fik nyt arbejde, sagen blev genoptaget, og gældssaneringen blev gennemført senere i 2007. Han ved ikke, om han vidste, at selskabet ikke længere var ejet af B. Han fik ved mødet i skifteretten at vide, at selskabet var ejet af B, og at han ikke måtte arbejde i hendes virksomhed. Han tænkte ikke over, at han havde købt virksomheden, fordi det ikke fremgik af cvr registret, og han blev ikke spurgte om det. Han blev ansat et andet sted, hvor han arbejdede i fire år. Fra 2007 sparede han op og udloddede fire gange over fire år i forbindelse med gældssaneringen. Han fik ikke gældssanering som følge af en konkurs. Han har aldrig været personlig konkurs, men han skyldte mange penge væk.

Han kan ikke forklare, hvorfor anparterne i G1-virksomhed ikke fremgår af årsrapporten for G3-virksomhed for 2012/2013. Han vidste ikke, at det ikke fremgik af regnskabet, at G1-virksomhed var et datterselskab.

G1-virksomhed beskæftigede sig med rengøring og it. Han lavede it-løsninger. B gik i skole og fik derigennem kontakt til kinesiske studerende, som de ansatte på normal vis og afregnede løn til. Det var en stor fordel at ansætte kinesiske studerende til rengøringsopgaver, fordi de kun betalte 8 % i skat. Navnene på de ansatte fremgik af lønningslister, og der var bankoverførsler til bl.a. (red. ansattes navne fjernet). Selskabet gjorde rent efter håndværkere ved store byggerier og udførte almindelige rengøringsopgaver andre store steder. De betalte ikke sorte penge. De kunne nøjes med at betale 95 kr. i timen til kinesiske studerende, som kun skulle betale 8 % i skat. B gjorde rent og styrede de kinesiske ansatte, som han ikke kunne kommunikere med.

Senere gik de over til at benytte sig af arbejdskraft fra G8-virksomhed og G10-virksomhed til store rengøringsopgaver, som de ikke selv havde mandskab til. De begyndte at bruge G8-virksomhed omkring 2009. Pludselig var G8-virksomhed og G10-virksomhed gået konkurs. Vedrørende faktura af 11. november 2009 fra G8-virksomhed gjorde de rent på et hospital efter malerarbejde, og de brugte G8-virksomhed til at afrense vinduer. Det var MK fra G8-virksomhed, der stod for det og udlejede mandskab. Han ved ikke, hvor MK skaffede sine folk. G10-virksomhed var også et selskab, som udlejede mandskab. Vedrørende faktura af 30. december 2012 fra G10-virksomhed betalte han aconto beløb, fordi G10-virksomhed gerne ville have kontanter. Han overførte pengene til sin egen bankkonto og hævede derefter beløbet og betalte G10-virksomhed, som ikke kunne vente med at få så mange penge. Han overførte pengene til sin egen konto, fordi han ikke kunne hæve så store beløb fra selskabets konto. Det kunne han godt fra sin private konto. Han kunne godt få mange fakturaer for samme kvartal. G10-virksomhed specificerede mandskabslejen på en liste, som ikke er bogført. Han har stadig listerne, men de ligger ikke i regnskabet. Fakturaen af 30. april 2012 fra G10-virksomhed har et andet cvr nummer, fordi det første selskab gik konkurs, og de omdøbte selskabet og lavede et nyt. Det var de samme folk, der stod bag det nye selskab. Fakturaen vedrørte arbejde med at isolere lokalerne på Y3-adresse, så de kunne bo der om vinteren. G1-virksomhed betalte fakturaen.

Han havde råderet over sit eget og Bs kontokort, og han havde råderet over alle konti, også Bs. Banken ville ikke acceptere overtræk. For at få kapital til at betale med, hævede han kontanter i banken, hvilket først blev registreret på kontoen efter nogle dage, og han satte pengene ind på kontoen igen med det samme. Da dankorthævningen først blev konteret to dage senere, skaffede han på den måde likviditet til at betale regninger. Der er derfor mange hævninger på 2.000 kr., som var det beløb, han kunne hæve på sit dankort. Et andet trick var, at han om lørdagen hos G13-virksomhed kunne hæve 14.000 kr., som først blev trukket på kontoen i banken om tirsdagen. Skattemyndighederne har ikke taget dette med i deres vurderinger.

Lejekontrakten for lejemålet Y1-adresse blev indgået i marts 2007 for at de kunne låne penge i realkreditinstituttet. Ejendommen på Y1-adresse blev totalrenoveret fra 2007 til 2014. Renoveringsperioden var lang, fordi der ikke var likvide midler til at købe materialer. Alt i ejendommen blev udskiftet, bortset fra to toiletter. Han har kvitteringer for køb af materialerne. Han sendte en cd-rom til SKAT. Han fremlagde ikke materialet for Landsskatteretten, fordi tid er penge. De boede på Y3-adresse i selskabets lejede lokaler indtil sidste kvartal af 2013, hvor de flyttede til Y1-adresse.

Regnskaberne er underskrevet af B, fordi hun ejede selskabet. Det var enten ham eller deres gode ven, NT, som underskrev, fordi de ikke selv var til stede og havde travlt med at arbejde. LJ fik altid regnskaberne for sent, og de fik bøder for at indlevere regnskaber for sent. Der var rod i regnskaberne, fordi de ikke havde tid til at kigge det igennem. De havde ikke råd til at lade en ansat tage sig af bogføringen, og han stod selv for det meste. B vidste ikke noget om regnskabet og skrev blot under, når hun blev bedt om det. Man kan godt kalde det for, at han ejede og drev selskaberne, fordi B ikke havde indflydelse, ikke vidste noget om regnskaber og kun arbejdede med rengøringsopgaver og med kineserne.

B har forklaret bl.a., at hun var studerende, da A spurgte, om de skulle starte et firma sammen. Hun havde været i Danmark i halvandet år og vidste ikke noget om at starte virksomhed. A sagde, at han ikke selv kunne starte en virksomhed, fordi han var under gældssanering, og hun sagde ja til at blive ejer af virksomheden, fordi de var et par, og hun stolede på ham. Hun husker ikke, om hun var hos revisoren i forbindelse med stiftelsen. Hun vidste ikke noget om konsekvenserne af at starte virksomhed. Hun husker ikke, om hun solgte virksomheden til A. Hun ved ikke, om hun fik penge af A for køb af virksomheden.

A fandt kunderne, og hun udførte rengøringsarbejde og fandt kinesiske studerende, som kunne arbejde for dem. Hun talte ikke dansk og var ikke med til at finde kunder eller leverandører. Hun var ikke involveret i banken. Hun kunne ikke finde ud af at bruge netbank og var ikke involveret i finanserne. Hun så ikke regnskaberne, som hun ikke forstod, og hun koncentrerede sig om sin studier. Hun brugte ikke de penge, der blev overført til hende. Hun tjekkede ikke sin bankkonto og vidste ikke, hvad der foregik på kontoen. A havde adgang til hendes bankkonto. Hun overførte ikke selv penge til og fra sin bankkonto.

Hun syntes ikke, at hun blev snydt i forbindelse med, at hun startede og havde virksomheden. Hun fokuserede på sit studie og var ikke opmærksom på, hvad A lavede. Først da hun fik denne sag og skulle betale mange penge, følte hun sig udnyttet.

Så vidt hun husker, flyttede de til Y1-adresse i 2010. De boede på Y3-adresse i et godt stykke tid. Virksomheden købte ejendommen i 2007, og der gik nogle år, før de flyttede ind. Alt indvendigt i huset blev bygget om, og A gjorde det meste selv. Han byggede vægge og køkken og udskiftede gulv og vinduer.

Registreret revisor LJ har forklaret bl.a., at han har haft A som bogførings og revisionskunde siden 2001. Han har set B, som har været gift med A, et par gange i forbindelse med skattesagen, eller fordi hun tilfældigt var med.

G1-virksomhed har adresse hos hans firma. Det har mange af deres kunder, som ikke selv har lager eller kontor og ikke ønsker at have firmaadresse hjemme. Hans medarbejdere sørger for at videresende post mod betaling for sekretærens tid, hvilket de fakturerer med ½-1 time pr. uge for G1-virksomhed. Han husker ikke, om han deltog ved stiftelsen af selskabet, men han kan ikke afvise det. I så fald har han hjulpet med vedtægter, stiftende generalforsamling og indberetning til Erhvervsstyrelsen. A havde tidligere været igennem en konkurs, og det ville være naturligt, hvis A havde bedt sin ægtefælle om at stifte selskabet, men han ved ikke, om det er foregået sådan.

G1-virksomhed beskæftigede sig i starten med edb og rengøring og havde en række studerende ansat.

Vedrørende årsrapporten for 2009/2010 fik de regnskabsmaterialet i god tid og afgav en blank revisionspåtegning. Der var ikke store bekymringer for det år. Der havde i løbet af året været lån til anpartshaver, hvilket han som revisor var forpligtet til at oplyse om. På det tidspunkt stod selskabet selv for en del af bogføringen.

Vedrørende årsrapporten for 2010/2011 tog han de forbehold, som han mente, var nødvendige. Det er rigtigt som anført i ledelsespåtegningen, at der havde været uorden i bogholderiet. Han fik materialet meget sent og uden, at det var bogført. Der var kun kort tid til, at ledelsen ville blive pålagt tvangsbøder, og selskabet risikerede tvangsopløsning. Han var derfor nødt til at lave regnskabet meget hurtigt og havde ikke tid til at stille spørgsmål og bede ledelsen om manglende bilag. Han var nødt til at bogføre ud fra posteringer i banken og hans erfaringen med kunden. Han kunne ikke være sikker på, at regnskabet var retvisende og var derfor nødt til at tage forbehold. Han fik efterfølgende svar på spørgsmål, og regnskabet blev i efterfølgende år rettet for fejl. Usikkerheden blev manet til jorden, og de fik de bilag, som de havde bedt om.

Ved årsrapporten for 2011/2012 stod de i samme situation som året før. Det var sjusk fra ledelsen, og han kunne som revisor ikke stå inde for, at regnskabet var rigtigt. Han måtte derfor tage kraftigt forbehold og troede ikke på, at regnskabet var retvisende. De fik efterfølgende fulgt op på det.

De efterfølgende år skete der ikke revision. Der skete en lovændring, så mindre selskaber kunne undlade revision. Selskabet fravalgte revision på hans anbefaling. Det anbefalede han alle sine små kunder for at undgå en fordyrende proces. Han kunne derefter nøjes med at opstille regnskab og undgå ubehagelige forbehold. Det betød ikke, at banken ikke stemte.

De efterfølgende år er regnskabet blevet bedre i forhold til de to meget kritiske år. Materialet kommer nu i bedre tid, og virksomheden er blevet lidt bedre til at bogføre. Efter de fik rettet tingene til, blev regnskaberne retvisende. Der er i dag ikke store fejl, og usikkerheder er blevet afklaret.

Bilag D er bagsiden af en manuel selskabsselvangivelse, som den så ud dengang. Han opstillede tal til selvangivelsen, men han kiggede ikke på bagsiden og forholdt sig ikke til oplysningerne om ejer.

Han har anpartshaverfortegnelser liggende for alle sine kunder. Det er lovpligtigt, og han sørger for at opdatere den. Den 23. marts 2006 har han ført ind, at A blev ejer af G1-virksomhed. Han fik oplysning om ejerskiftet og blev bedt om at føre det ind. A og B stod selv for overdragelsen, og han var ikke inde over betalingen.A sagde, at der var sket udligning af nogle gældsposter, som de havde til hinanden. Senere blev anparterne overtaget af et nystiftet selskab, G3-virksomhed. B var stadig formel direktør i selskabet. Overdragelsen skulle ikke anmeldes til Erhvervsstyrelsen. Det kunne man ikke, da der dengang ikke var noget offentligt ejerregister. Det er nok en forsømmelse fra revisors side, at overdragelsen ikke blev oplyst til SKAT.

Årsagen til, at årsrapporten for G3-virksomhed for 2012/2013 ikke indeholder oplysning om anparterne i G1-virksomhed kan være, at selskabet blev overdraget for 0 kr. Han har ikke set bogføring vedrørende overdragelsen. Hvis værdien udgør mere end 0 kr., skal man oplyse om kapitalandele, som selskabet ejer i et andet selskab.

Der var navnemæssigt to kreditorer i G1-virksomhed og G2-virksomhed, nemlig G8-virksomhed og G10-virksomhed. Selskaberne gik konkurs og startede under samme navn med et nyt cvr. nummer. Alle fire enheder har været leverandører til virksomhederne. Han er blevet præsenteret for kvitteringer og har fået oplyst, at hævninger i banken var til betaling af disse eller andre leverandører. Det er registreret i bogføringen, og han har tiltro til, at oplysningerne er korrekte. Han fik i forbindelse med notatet af 20. juni 2019 de bilag, der er nævnt i notatet, og han har efterfølgende fundet en række andre bilag, som er med til at understøtte oplysningerne. De 376.761 kr. nævnt i notatet side 8 kan dække over betalinger, som A har foretaget af sine private midler og efterfølgende hævet til sig selv, eller at A kortvarigt indsatte penge, som han hævede igen med det samme. Der foregik mange kontanthævninger for at skaffe nogle dages kredit til at betale regninger, uden at der opstod overtræk. Der har været en del af disse, hvor han har kunnet parre indtægter og udgifter. Hvis man har et tilgodehavende i sit selskab, er det tilladt at få udbetalt uden beskatning.

LC har forklaret bl.a., at hun har arbejdet for G12-virksomhed i ca. 14 år og har opstillet regnskab for G1-virksomhed i mange år. A har stået for selskabet. Hun har kun haft kontakt med ham og har ringet til ham, når hun havde spørgsmål. Hun har set B en gang i forbindelse med, at denne sag startede.

Parternes synspunkter

B har i sit sammenfattende processkrift anført bl.a.:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at A, og ikke B, har været den reelle ejer af selskaberne G3-virksomhed og G2-virksomhed.

Videre gøres det overordnet gældende, at hævninger og overførsler, foretaget af A på konti tilhørende G3-virksomhed og G2-virksomhed, vedrører selskabernes erhvervsmæssige omkostninger og ikke udgør skattepligtige dispositioner for B.

Det gøres endeligt gældende, at ejendommen Y1-adresse, ikke har stået til rådighed for B og A forud for istandsættelsens afslutning og ægtefællernes indflytning på ejendommen i januar 2014.

Det gøres gældende, at A fra indflytningen i januar 2014 har betalt markedslejen for ejendommen Y1-adresse.

Ejerskabet af G3-virksomhed og G2-virksomhed

Det gøres gældende, at A, og ikke B, var den reelle ejer af selskaberne G3-virksomhed og G2-virksomhed i indkomstårene 2009-2014.

I forbindelse med stiftelsen af selskaberne G3-virksomhed og G2-virksomhed, blev B registreret som ejer af og direktør i selskaberne.

Registreringen af B som ejer af og direktør i G3-virksomhed og G2-virksomhed skete alene på foranledning af A. Der var tale om en formalitet, som i frohold til ejerskabet blev ændret ved overdragelse af anparterne den 23. marts 2006.

A var på tidspunktet for stiftelsen af G3-virksomhed under personlig konkurs, som efterfølgende blev afsluttet ved en gældssanering. Da A som følge af sin personlige konkurs hverken var i stand til at eje eller være direktør i G3-virksomhed, overtalte A B til at stifte selskabet, G3-virksomhed, og lade sig anmelde som ejer af og direktør i selskabet.

Til trods for Bs formelle registrering som ejer af og direktør i G3-virksomhed og G2-virksomhed, var selskaberne i realiteten ejet og drevet af A allerede fra selskabernes stiftelse.

Alle driftsbeslutninger i selskaberne blev truffet fuldt ud og gennemført af A.

Ejerskabet af selskaberne G3-virksomhed og G2-virksomhed blev den 23. marts 2006, for at skabe overensstemmelse mellem det formelle og reelle ejerskab af selskaberne, overdraget til A, jf. anpartshaver-fortegnelserne for selskaberne (bilag 2 og 3).

Det fremgår videre af anpartshaverfortegnelserne, at selskaberne, G3-virksomhed og G2-virksomhed siden den 23. juni 2012, har været ejet af det af A 100% ejede selskab, G3-virksomhed.

Baggrunden for at B, til trods for at anparterne blev overdraget den 23. marts 2006, fremstod som direktør i selskabernes årsrapporter var, at A, idet han reelt hele tiden havde drevet selskaberne, ikke havde fokus på, at dette skulle ændres. Dette var tillige baggrunden for, at B først blev afmeldt som direktør i 2014. Alle årsrapporter m.v. i den for sagen relevante periode er underskrevet af andre end B.

Angivelsen af B som direktør i selskabernes årsrapporter kan ikke tages til indtægt for, at B og ikke A var den reelle ejer af G3-virksomhed og G2-virksomhed.

I forlængelse heraf gøres det gældende, at Bs tilkendegivelser overfor SKAT (nu Skattestyrelsen) om, at hun var anpartshaver og direktør i G3-virksomhed og G2-virksomhed, ligeledes ikke kan tillægges afgørende betydning. Det bemærkes, at B ikke selv har underskrevet eller udarbejdet de omhandlede regnskaber og tilkendegivelser.

Bs tilkendegivelser overfor SKAT skete alene på baggrund af As anmodning herom eller ekspedition heraf og var på ingen måde udtryk for det reelle ejerforhold af selskaberne. A har - overfor skattemyndighederne og i overensstemmelse med anpartshaverfortegnelserne (bilag 2 og 3) - tilkendegivet, at det var ham, der var den reelle ejer af og stod for driften af henholdsvis G3-virksomhed og G2-virksomhed.

Det gøres gældende, at der i overensstemmelse med A tilkendegivelse af at være ejer af og direktør i G3-virksomhed ApS og G2-virksomhed, ikke er grundlag for at tillægge Bs tilsyneladende tilkendegivelser over for SKAT nogen betydning, jf. SKM2019.344.BR og Landsskatterettens afgørelse af 27. september 2018, journalnr. 13-6724132.

I SKM2019.334 tillagde byretten det afgørende betydning, at den omhandlede skatteyders bror, NM, havde forklaret, at det var ham og ikke den omhandlede skatteyder, som havde drevet virksomheden. Byretten udtalte i sin begrundelse, at:

"Efter A’s og NM’s forklaringer, registreringsbeviset og e-mailkorrespondancen om bankkontooprettelsen samt bevisførelsen i øvrigt lægges det til grund, at A inden afmeldingen ikke har haft noget med ledelsen og driften af virksomheden at gøre, bortset fra at hun på NM’s foranledning og efter hans anvisninger registrerede enkeltmandsvirksomheden og underskrev en bankaftale, som NM havde indgået med banken, samt at hun et par gange har hævet kontanter i banken til NM efter anmodning fra ham.

Efter en samlet vurdering af disse omstændigheder og efter bevisførelsen i øvrigt, finder retten, at A ikke har haft en til den formelle registrering svarende økonomisk og ledelsesmæssige indflydelse, og at hun derfor har løftet den hende påhvilende strenge bevisbyrde." (Min fremhævning).

Ligesom NM i SKM2019.344, har A i nærværende sag tilkendegivet, at det var ham, og ikke B, som var den reelle ejer af G3-virksomhed og G2-virksomhed. Videre har A tilkendegivet, at B på ingen måde var involveret i eller på anden måde vidende om driften af G3-virksomhed og G2-virksomhed.

Bs tilkendegivelser og accept af oprettelse af selskaberne - som alene skete på As foranledning - over for SKAT, kan derfor ikke tages til indtægt for, at B har været den reelle ejer af selskaberne.

I den forbindelse skal det bemærkes, at Bs eneste reelle tilknytning til selskaberne har været i form af sit arbejde som rengøringsassistent.

Det gøres gældende, at det, såvel ved anpartshaverfortegnelserne som ved As tilkendegivelser, er dokumenteret og sandsynliggjort, at A i hvert tilfælde siden den 23. marts 2006 har været den reelle ejer af G3-virksomhed og G2-virksomhed. Eventuel maskeret udlodning og private udgifter, afholdt af selskabet, er derfor skattepligtige for A og ikke B.

... ...

Selv i det tilfælde, hvor retten mod forventning måtte finde, at der ikke er sket en overdragelse af anparterne, fastholdes det, at A har været den reelle ejer af G3-virksomhed og G2-virksomhed.

Det var, uanset Bs formelle registrering som anpartshaver og direktør i G3-virksomhed og G2-virksomhed, i realiteten A, der foretog og gennemførte samtlige beslutninger og dispositioner i såvel G3-virksomhed som i G2-virksomhed.

Det var således A, og ikke B, som havde de økonomiske og ledelsesmæssige beføjelser i selskaberne.

At det er de ledelsesmæssige og økonomiske beføjelser, og ikke den formelle registrering, der skal tillægges afgørende betydning ved vurderingen af, hvem der reelt har været ejer, fremgår med al tydelighed af byrettens begrundelse i SKM2019.344, hvori det anføres, at:

" Efter en samlet vurdering af disse omstændigheder og efter bevisførelsen i øvrigt, finder retten, at A ikke har haft en til den formelle registrering svarende økonomisk og ledelsesmæssige indflydelse, og at hun derfor har løftet den hende påhvilende strenge bevisbyrde." (min fremhævning).

Byrettens dom i SKM2019.344 er dermed udtryk for, at hvis der ikke er realitet bag den formelle registrering af en person som ejer, idet virksomheden i realiteten ejes og drives af en anden, så skal den formelle registrering ikke tillægges afgørende betydning.

Det gøres gældende, at byrettens retlige kvalifikation og bedømmelse i SKM2019.344 skal tillægges afgørende betydning ved bedømmelsen af nærværende sag.

B har ikke haft de, til den formelle registrering som ejer af og direktør i G3-virksomhed og G2-virksomhed svarende, ledelsesmæssige og økonomiske beføjelser.

Samtlige ledelsesmæssige og økonomiske beføjelser blev fuldt ud varetaget og gennemført af A. A har overfor SKAT og Landsskatteretten tilkendegivet og erkendt, at det var ham der var den reelle ejer af selskaberne med de dertil svarende ledelsesmæssige og økonomiske beføjelser.

B har således, uagtet sin formelle registrering som ejer af og direktør i G3-virksomhed og G2-virksomhed, hverken været vidende om eller på anden måde involveret i As beslutninger i relation til driften af selskaberne.

A skal, i overensstemmelse med byrettens dom i SKM2019.344, anses for at være den reelle ejer af selskaberne.

Nærmere om maskeret udbytte og kontant udbetalinger

Det gøres gældende, at overførslerne og de kontante hævninger, foretaget af A på konti tilhørende G3-virksomhed og G2-virksomhed, har været anvendt til betaling af selskabernes erhvervsmæssige omkostninger. I det omfang retten anser B som aktionær, er der således desuagtet ikke baggrund for beskatning af disse overførsler.

G3-virksomhed og G2-virksomhed indgik, i de omhandlede indkomstår en række aftaler med underleverandører om levering af assistance til udførelse af selskabernes arbejdsopgaver. Selskaberne gjorde i de omhandlede indkomstår, hovedsageligt brug af to underleverandører, henholdsvis G8-virksomhed og G11-virksomhed. Dette samarbejde er dokumenteret ved fakturaer, udstedt af henholdsvis G8-virksomhed (bilag 8) og G11-virksomhed (bilag 9).

For god ordens skyld bemærkes det, at G8-virksomhed var en videreførelse af virksomheden G8-virksomhed(bilag 4 og 5).

Videre bemærkes, at G11-virksomhed blev opløst ved konkurs af den 8. juni 2011, men selskabets aktiviteter blev overtaget af og videreført i G10-virksomhed. G10-virksomhed ændrede senere navn til G9-virksomhed af 1. marts 2009 (bilag 6 og 7).

Fælles for G8-virksomhed og G10-virksomhed samt for de øvrige underleverandører i den omhandlede periode var, at størstedelen krævede kontantbetaling for sine ydelser.

Baggrunden for at størstedelen af G3-virksomhed’ og G2-virksomhed’ underleverandører, herunder særligt G8-virksomhed og G10-virksomhed, ønskede kontantbetaling var, at selskaberne aflønnede sine ansatte umiddelbart efter en endt arbejdsopgave. Selskaberne havde få likvide midler til brug for afholdelse af omkostninger samme dag og var selv presset på likviditeten.

A var derfor nødsaget til løbende at foretage en række større og mindre kontanthævninger på G3-virksomhed’ og G2-virksomhed’ konti til betaling af underleverandørerne.

Det fremgår af kreditorkontoudtogene for G3-virksomhed (bilag 10) og G2-virksomhed (bilag 11), at såvel betaling af fakturaerne (bilag 8 og 9) som kontanthævningerne til betaling af blandt andet G8-virksomhed og G10-virksomhed, blev bogført i G3-virksomhed og G2-virksomhed.

Det bestrides, at det kan tillægges afgørende betydning, at de fremlagte fakturaer ikke kan afstemmes med en fuldstændig tilsvarende hævning på G3-virksomhed’ eller G2-virksomhed’ konti.

At fakturabetalingerne ikke kan afstemmes med en fuldstændig tilsvarende hævning på selskabernes konti skyldes alene, at A altid sørgede for at hæve ekstra kontanter således, at han var sikker på, at han, på selskabets vegne, havde tilstrækkelige kontante midler til at betale underleverandørerne.

Når A efterfølgende betalte en af selskabernes underleverandører, blev den konkrete faktura og betalingen heraf bogført i enten G3-virksomhed (bilag 10) eller G2-virksomhed (bilag 11) alt afhængig af, hvilket selskab udgiften relaterede sig til.

Det gøres gældende, at det på det foreliggende grundlag er tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at det har været en helt sædvanlig fremgangsmåde i henholdsvis G3-virksomhed og G2-virksomhed at afholde en række af selskabernes omkostninger til underleverandører kontant.

Der er derfor ikke grundlag for at beskatte kontanthævningerne og overførsler på konti tilhørende G3-virksomhed og G2-virksomhed som maskeret udbytte og løn for B.

... ...

Måtte retten mod forventning finde, at kontanthævningerne og overførslerne på konti tilhørende G3-virksomhed og G2-virksomhed udgør skattepligtig indkomst, gøres det gældende, at midlerne skal anses for at være tilgået A.

A har siden den 23. marts 2006 (bilag 2 og 3) været den reelle ejer af G3-virksomhed og G2-virksomhed. Videre har A tiltrådt og tilkendegivet, at driften af og dispositionerne i selskaberne fuldt ud er foretaget og gennemført af ham.

A har således klart tilkendegivet, at det var ham, og ikke B, som foretog kontanthævningerne og overførslerne på konti tilhørende G3-virksomhed og G2-virksomhed.

Det gøres på baggrund heraf gældende, at beskatningen af midlerne skal gennemføres hos A, og ikke hos B, jf. SKM2019.344 og Landsskatterettens afgørelse af 27. september 2018.

I sin afgørelse af 27. september 2018, fandt Landsskatteretten på baggrund af person 2’s forklaring, at han, og ikke klageren, skulle anses for at være rette indkomstmodtager for beløbet tilgået på kontoen tilhørende klageren. Landsskatteretten udtalte i sin begrundelse, at:

"Klageren har i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 selvangivet lønindtægter fra [virksomhed 3] på henholdsvis 25.278 kr., 240.536 kr. og 247.775 kr. og der er ikke konkrete forhold, der tyder på, at klageren har haft en aktiv rolle i forbindelse med den tidligere ægtefælles erhvervsmæssige aktiviteter. Under hensyn hertil, og henset til forklaringen fra [person 2] om, at beløbene vedrører ham, og ikke klageren, må det ved afgørelsen lægges til grund, at [person 2] - og ikke klageren - er rette indkomstmodtager vedrørende alle de omhandlede bankindsætninger på klagerens konto. På den baggrund nedsættes de påklagede forhøjelserne af klagerens indkomst for 2010-2012 på henholdsvis 173.000 kr., 341.925 kr. og 629.806 kr. til 0 kr."

Landsskatteretten fandt således, at uagtet at midlerne var indsat på en af klageren 100% ejet konto, så skulle person 2 anses for at være rette indkomstmodtager af midlerne, da person 2 havde tilkendegivet, at midlerne alene vedrørte ham.

A har, som anført ovenfor, tilkendegivet og tiltrådt, at det var ham, og ikke B, som foretog kontanthævningerne og overførslerne på konti tilhørende G3-virksomhed og G2-virksomhed, og at B på ingen måde har været vidende herom.

Der er på den baggrund ikke grundlag for at gennemføre beskatning - hvis denne mod forventning måtte fastholdes - hos B. Midlerne er tilgået A.

Nærmere om værdi af fri bolig

Det gøres gældende, at ejendommen Y1-adresse, ikke stod til rådighed for beboelse forud for Bs og As indflytning i ejendommen i januar 2014.

A og G3-virksomhed (nu G1-virksomhed) indgik den 1. april 2007 en lejekontrakt vedrørende ejendommen Y1-adresse, (bilag 12). Kontrakten blev indgået som følge af, at det var en betingelse for, at G3-virksomhed kunne opnå en realkreditbelåning af ejendommen, at der var en lejekontrakt for ejendommen.

Ejendommen Y1-adresse, var på tidspunktet for indgåelse af lejekontrakten, mellem A og G3-virksomhed, ubeboelig. Ejendommen skulle renoveres fuldstændig før, den kunne tjene til bolig og udlejes som reelt lejemål.

A skulle, som led i aftalen med G3-virksomhed, selv forestå renoveringen, jf. § 11 i lejekontrakten. Ligeledes blev det aftalt, at A først skulle påbegynde huslejebetalingerne, når ejendommen var færdig-renoveret, jf. side 1 i lejekontrakten.

Renoveringen af ejendommen Y1-adresse, stod på fra april 2007 og frem til januar 2014, hvorefter B og A flyttede ind på ejendommen. Ejendommen Y1-adresse, var under renoveringsperioden ubeboelig og stod derfor hverken til rådighed for eller tjente til bolig for B og A, forud for indflytningen i januar 2014.

Det bestrides, at det ved vurderingen af, hvorvidt ejendommen Y1-adresse, var under renovering i perioden fra april 2007 til januar 2014, kan tillægges afgørende betydning, at det ikke af BBR-oplysningerne for ejendommen Y1-adresse, (bilag I) fremgår, at der blev foretaget en ombygning i de omhandlede indkomstår. Der var ingen forpligtigelse til indberetning eller registrering af renovering i disse år.

B og A boede i perioden, hvor renoveringen af ejendommen Y1-adresse, foregik fra april 2007 til januar 2014, i G3-virksomhed’ erhvervsejendom beliggende Y3-adresse. Dette er bekræftet af ejeren af ejendommen Y3-adresse, SB (bilag 13).

At B og A reelt beboede ejendommen Y3-adresse, , er tillige dokumenteret ved udskrift af elforbruget (bilag 14) for ejendommen i perioden fra 1. juli 2009 til 15. juli 2016. Det fremgår af udskriften, at der var et ganske betydeligt fald i elforbruget efter, at B og A fraflyttede ejendommen Y3-adresse i 2014.

Efter Bs og As fraflytning fra ejendommen Y3-adresse,, benyttede G3-virksomhed fortsat ejendommen på samme måde som forudgående til opladning af gulvvaskere og opbevaring af diverse materialer. Dette er bekræftet af ejeren af ejendommen Y3-adresse, , SB, der i sin erklæring tilkendegiver, at ejendommen, efter A og Bs fraflytning, blev anvendt til depotrum.

Det gøres gældende at det faktum, at B og A i de omhandlede indkomstår formelt var tilmeldt ejendommen Y1-adresse, ikke skal tillægges afgørende betydning. Realiteten var, at B og A, under G3-virksomhed’ - i realiteten As - renovering af ejendommen Y1-adresse, boede uhensigtsmæssigt og meget spartansk i en erhvervsejendom, hvor de ikke måtte have postadresse.

Bs og As registrering med bopæl på ejendommen Y1-adresse, var således alene af formel karakter og skete kun som en konsekvens af, at de ikke kunne have postadresse på Y3-adresse.

Havde ejendommen Y1-adresse, stået til rådighed til reel beboelse forud for januar 2014, ville B og A helt naturligt have beboet ejendommen Y1-adresse, på et lang tidligere tidspunkt. Dette fremfor i en længere årrække at bo i en erhvervsejendom, der på ingen måde var indrettet til beboelse.

Det gøres gældende, at det på det foreliggende grundlag er tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at ejendommen Y1-adresse, ikke stod til rådighed for eller tjente som bolig for B og A, forud for parrets tilflytning til ejendommen i januar måned 2014.

... ...

Det gøres videre gældende, at A ved tilflytningen til ejendommen Y1-adresse, i januar 2014, i fuld overensstemmelse med den indgåede lejekontrakt, påbegyndte lejebetalingerne, og at lejebetalingerne udgjorde markedslejen for ejendommen Y1-adresse.

A efterlevede, fra indflytningen den 1. januar 2014, lejekontraktens bestemmelser, og der blev hvert kvartal bogført leje på As mellemregning med G3-virksomhed (bilag 16).

Det bestrides, at der - som anført af sagsøgte - ikke var realitet bag huslejeposteringerne på As mellemregning med G3-virksomhed. Bevisbyrden herfor påhviler sagsøgte, der ikke har løftet denne.

Det faktum, at A undergik en personlig konkurs i 2006 samt ansøgte om gældssanering i 2007 (bilag AJ) hverken dokumenterer eller sandsynliggør, at der ikke er realitet bag As huslejeposteringer på mellemregningskontoen i 2014.

As personlige konkurs i 2006 og ansøgning om gældssanering i 2007 ligger henholdsvis 8 og 7 år forud for det tidspunkt, hvor A, i henhold til den indgåede lejekontrakt, skulle påbegynde lejebetalingerne.

Der er intet belæg for, at As personlige konkurs i 2006 og efterfølgende gældssanering i 2007, skulle have haft indvirkning på hans betalingsevne i de omhandlede indkomstår.

Det gøres sammenfattende gældende, at eftersom ejendommen Y1-adresse, ikke stod til rådighed forud for Bs og As indflytning i januar 2014, og A efter indflytningen betalte markedsleje for ejendommen, er der ikke grundlag for at beskatte B af værdi af fri bolig.

... ...

Måtte retten mod forventning finde, at ejendommen Y1-adresse, har stået til rådighed forud for januar 2014, gøres det gældende, at beskatning af værdi af fri bolig skal gennemføres hos A og ikke hos B.

Det er ved anpartshaverfortegnelserne (bilag 2 og 3) og As tilkendegivelser dokumenteret, at A siden den 23. marts 2006 var eneanpartshaver af G3-virksomhed, hvorfor ejendommen Y1-adresse, har stået til rådighed for A og ikke B. En eventuel beskatning skal gennemføres hos A og ikke hos B, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5.

Nærmere om den subsidiære påstand

Den subsidiære påstand er medtaget for det tilfælde, at retten finder, at der er baggrund for at gennemføre en skønsmæssig nedsættelse af Bs skatteansættelser for indkomstårene 2009-2014. I dette tilfælde bør retten, i overensstemmelse med sædvanlig praksis, hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen."

A har i sit sammenfattende processkrift anført bl.a.:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at kontooverførslerne og hævningerne på G3-virksomhed’ og G2-virksomhed’ konti, er benyttet til betaling af G3-virksomhed’ og G2-virksomhed’ underleverandører og erhvervsmæssige omkostninger. De udgør dermed ikke skattepligtige indtægter for A.

Det gøres, til støtte for den nedlagte påstand, videre gældende, at A ikke har fået stillet fri bolig, i form af ejendommen Y1-adresse, , til rådighed i indkomståret 2014. A betalte i 2014 en leje svarende til markedslejen for ejendommen Y1-adresse.

Ejerskabet af G3-virksomhed og G2-virksomhed

A har siden den 23. marts 2006 været den reelle og indirekte ejer af G1-virksomhed (tidligere G3-virksomhed), og datterselskabet, G2-virksomhed, jf. selskabernes anpartshaverfortegnelser (bilag 2). Fra selskabet G1-virksomhed´ stiftelse den 29. september 2005 til 23. marts 2006 var As daværende kæreste, B, ejer af anparterne.

Selskaberne, G1-virksomhed og G2-virksomhed har siden den 3. juli 2012, været ejet A via det af A 100% ejede selskab, G3-virksomhed.

G3-virksomhed (nu G1-virksomhed) havde, som anført indledningsvist As daværende kæreste og efterfølgende ægtefælle, B, som anpartshaver og registreret direktør. Baggrunden for at B formelt blev registreret som ejer af og direktør i selskabet var, at A på tidspunktet for stiftelse af selskabet var under personlig konkurs og senere fik gældssanering (bilag AJ).

Til trods for Bs indledningsvis formelle registrering som ejer af og direktør i selskaberne G3-virksomhed og G2-virksomhed, var det i realiteten A, som var ejer af og direktør i selskaberne. Det var således A, som allerede fra stiftelsen varetog den daglige drift af selskaberne. A agerede, frem til sin registrering som direktør i 2014 på vegne af selskaberne ved en stillingsfuldmagt, som direktør.

Det bestrides ikke, at B i G3-virksomhed´ selvangivelse for 2012 (bilag D) overfor SKAT (nu Skattestyrelsen) fremstod som ejer af selskabet. Imidlertid beror dette på manglende fokus på dette fra As side. Det bemærkes, at selvangivelsen ikke er underskrevet, og at årsrapporten for 2011 blev underskrevet af en anden den 29. marts 2012 (bilag N, side 4)

Tilkendegivelsen overfor SKAT skete alene på As foranledning og var på ingen måde udtryk for, at B var den reelle ejer af selskabet. I den forbindelse er det væsentligt at fremhæve, at A efterfølgende overfor SKAT har tilkendegivet - i overensstemmelse med anpartshaverfortegnelserne (bilag 2) - at han var den reelle ejer af og direktør i G3-virksomhed og G2-virksomhed.

Nærmere om ejendommen Y1-adresse

Det gøres gældende, at ejendommen Y1-adresse, først stod til rådighed til beboelse for A og ægtefællen, B, i januar 2014.

A og G3-virksomhed (nu G1-virksomhed) indgik den 1. april 2007 en lejekontrakt vedrørende ejendommen Y1-adresse, (bilag 4). Kontrakten blev indgået som følge af, at det var en betingelse for G3-virksomhed´ opnåelse af realkreditbelåning, at der var en lejekontrakt for ejendommen.

Ejendommen Y1-adresse, var på tidspunktet for indgåelse af lejekontrakten, mellem A og G3-virksomhed, ubeboelig. Ejendommen skulle renoveres fuldstændig, før, den kunne tjene til bolig og udlejes som reelt lejemål.

A skulle, som led i aftalen med G3-virksomhed, selv forestå renoveringen, jf. § 11 i lejekontrakten (bilag 4). Ligeledes blev det aftalt, at A først skulle påbegynde huslejebetalingerne, når ejendommen var færdigrenoveret, jf. side 1 i lejekontrakten.

Renoveringen af ejendommen Y1-adresse, stod på fra april 2007 og frem til januar 2014, hvorefter A og B flyttede ind på ejendommen. Ejendommen Y1-adresse, var i renoveringsperioden ubeboelig og stod derfor hverken til rådighed for eller tjente som bolig for A og B, forud for indflytningen i januar 2014.

Det bestrides, at det ved vurderingen af, hvorvidt ejendommen Y1-adresse, var under renovering i perioden fra april 2007 til januar 2014, kan tillægges afgørende betydning, at det ikke af BBR-oplysningerne for ejendommen Y1-adresse, fremgår, at der blev foretaget en ombygning i de omhandlede indkomstår. Der var ingen forpligtelse til indberetning i disse år.

A og B boede i perioden, hvor renoveringen af ejendommen Y1-adresse, foregik, fra april 2007 til januar 2014, i G3-virksomhed’ erhvervsejendom beliggende Y3-adresse. Dette er bekræftet af ejeren af ejendommen Y3-adresse, , SB (bilag 5).

At A og B reelt beboede ejendommen Y3-adresse, er tillige dokumenteret ved udskrift af elforbruget (bilag 6) for ejendommen i perioden fra 1. juli 2009 til 15. juli 2016. Det fremgår af udskriften, at der var et ganske betydeligt fald i elforbruget efter, at A og B fraflyttede ejendommen Y3-adresse i 2014.

Efter As og Bs fraflytning fra ejendommen Y3-adresse, , benyttede G3-virksomhed stadigvæk ejendommen på samme måde som forudgående til opladning af gulvvaskere og opbevaring af diverse materiale. Dette er bekræftet af ejeren af ejendommen Y3-adresse, , SB, der i sin erklæring (bilag 5) har tilkendegivet, at ejendommen, efter A og Bs fraflytning, blev anvendt til depotrum.

Det gøres gældende at det faktum, at A og B i de omhandlede indkomstår formelt var tilmeldt ejendommen Y1-adresse, ikke skal tillægges afgørende betydning.

Realiteten var, at A og B, under G3-virksomhed’ - i realiteten As - renovering af ejendommen Y1-adresse, boede uhensigtsmæssigt og meget spartansk i en erhvervsejendom, hvor de ikke måtte have postadresse.

As og Bs registrering med bopæl på ejendommen Y1-adresse, var således alene af formel karakter og skete kun som en konsekvens af, at de ikke kunne have postadresse på Y3-adresse.

Havde ejendommen Y1-adresse, rent faktisk stået til rådighed til reel beboelse forud for januar 2014, ville A og B helt naturligt have beboet ejendommen Y1-adresse, på et lang tidligere tidspunkt - fremfor i en længere årrække at bo i en erhvervsejendom, der på ingen måde var indrettet til beboelse.

Det gøres gældende, at det på det foreliggende grundlag er tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at ejendommen Y1-adresse, ikke stod til rådighed for eller tjente som bolig for A og ægtefællen, B, forud for parrets tilflytning til ejendommen i januar måned 2014.

... ...

A efterlevede, fra indflytningen den 1. januar 2014, lejekontraktens bestemmelser, og der blev hvert kvartal bogført leje på As mellemregning med G3-virksomhed (bilag 8).

Det bestrides, at der - som anført af sagsøgte - ikke var realitet bag huslejeposteringerne på As mellemregning med G3-virksomhed.

Det gøres gældende, at bevisbyrden for, at der ikke var realitet bag ved huslejeposteringerne på As mellemregning G3-virksomhed, påhviler sagsøgte, og at sagsøgte ikke har løftet denne bevisbyrde.

Det gøres i forlængelse heraf gældende at det faktum, at A undergik en personlig konkurs i 2006 samt ansøgte om gældssanering i 2007 (bilag AJ), hverken dokumenterer eller på anden måde sandsynliggør, at der ikke er realitet bag As huslejeposteringer på mellemregnings-kontoen i 2014.

As personlige konkurs i 2006 og ansøgning om gældssanering i 2007 ligger henholdsvis 8 og 7 år forud for det tidspunkt, hvor A i henhold til den indgåede lejekontrakt skulle påbegynde lejebetalingerne.

Der er derfor ikke belæg for at lægge til grund, at As personlige konkurs i 2006 og efterfølgende gældssanering i 2007, skulle have haft indvirkning på hans betalingsevne.

Sagsøgte har dermed hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at A var insolvent på tidspunktet for indflytningen og lejebetalingen i 2014.

... ...

Måtte retten mod forventning finde, at A har haft fri bolig til rådighed, gøres det gældende, at As huslejebetalinger i 2014 skal fragå opgørelsen af den skattepligtige værdi af fri bolig.

Det er ved den fremlagte udskrift af As mellemregning med G3-virksomhed (bilag 8) dokumenteret, at A foretog betaling af husleje i fuld overensstemmelse med den indgåede lejekontrakt (bilag 4), og at betalingerne heraf blev bogført på As mellemregning med G3-virksomhed.

As huslejebetalinger på i alt kr. 102.000 i 2014 skal dermed fragå i opgørelsen af den skattepligtige værdi af fri bolig, for perioden marts 2014 til den 31. december 2014, med kr. 174.870. Der er herefter alene grundlag for at beskatte A af værdi af fri bolig med kr. 72.870.

Nærmere om kontantoverførslerne og hævningerne

Det gøres gældende, at kontantoverførslerne og hævninger på konti tilhørende G3-virksomhed og G2-virksomhed er anvendt til afholdelse af selskabernes erhvervsmæssige omkostninger.

G3-virksomhed og G2-virksomhed indgik i de omhandlede indkomstår en række aftaler med underleverandører om levering af assistance til udførelse af selskabernes arbejdsopgaver. Selskaberne gjorde i de omhandlede indkomstår hovedsageligt brug af to underleverandører, henholdsvis G8-virksomhed og G11-virksomhed. Dette samarbejde er dokumenteret ved fakturaer udstedt af henholdsvis G8-virksomhed (bilag 13) og G11-virksomhed (bilag 14).

Videre skal det for god ordens skyld bemærkes, at G11-virksomhed blev opløst ved konkurs af den 8. juni 2011, men aktiviteterne heri blev i forbindelse med konkursen overtaget af og videreført i G10-virksomhed. G10-virksomhed ændrede senere navn til G9-virksomhed af 1. marts 2009 (bilag 11 og 12).

Fælles for G8-virksomhed og G10-virksomhed, samt for de øvrige underleverandører i den omhandlede periode var, at størstedelen krævede kontantbetaling for sine ydelser.

Baggrunden for at størstedelen af G3-virksomhed’ og G2-virksomhed’ underleverandører, herunder særligt G8-virksomhed og G10-virksomhed, ønskede kontantbetaling var, at selskaberne ofte aflønnede sine ansatte umiddelbart efter en endt arbejdsopgave, eller at selskaberne havde få likvide midler til brug for afholdelse af omkostninger samme dag. Selskaberne var presset på likviditeten.

A var derfor nødsaget til løbende at foretage en lang række større og mindre kontanthævninger på G3-virksomhed’ og G2-virksomhed’ konti til betaling af underleverandørerne.

Det fremgår af kreditorkontoudtogene for G3-virksomhed (bilag 15) og G2-virksomhed (bilag 16), at såvel betalingen af fakturaerne (bilag 13 og 14) som kontanthævningerne til betaling af blandt andet G8-virksomhed og G10-virksomhed, blev bogført i G3-virksomhed og G2-virksomhed.

Det bestrides, at det kan tillægges afgørende betydning, at de fremlagte fakturaer (bilag 13 og 14) ikke kan afstemmes med en fuldstændig tilsvarende hævning på G3-virksomhed’ eller G2-virksomhed’ konti.

At fakturabetalingerne ikke kan afstemmes med en tilsvarende hævning på selskabernes konti skyldes alene, at A altid sørgede for at hæve kontanter således, at han var sikker på, at han, på selskabets vegne, havde tilstrækkelige kontante midler til at betale underleverandørerne.

Når A efterfølgende betalte en af selskabernes underleverandører, blev den konkrete faktura og betalingen heraf bogført i enten G3-virksomhed (bilag 15) eller G2-virksomhed (bilag 16) alt afhængig af, hvilket selskab udgiften relaterede sig til.

Det gøres videre gældende, at det på det er tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at overførslerne fra G3-virksomhed og G2-virksomhed til As konto anført "G10-virksomhed" og "(red.tekst fjernet)" har været til afholdelse af selskabernes erhvervsmæssige udgifter.

Det bemærkes endvidere, at omsætningen i de enkelte år overstiger omsætningen, som selskabet ville have kunnet oppebære alene ved de få ansattes og As arbejdsindsats. Dette dokumenterer anvendelsen af underleverandører.

... ...

Udover betaling af G8-virksomhed og G10-virksomhed forholder det sig endvidere sådan, at A havde en mellemregning med G3-virksomhed og G2-virksomhed, der i vidt omfang har kunnet tjene som dækning for eventuelle udbetalinger, der måtte blive kvalificeret som skattepligtig indkomst i de omhandlede indkomstår, jf. registreret revisor LJs redegørelse (bilag 17).

I de omhandlede indkomstår blev gennemført kontanthævninger til kreditorer for kr. 940.885, samt hævninger der enten var tilbagebetaling af udlæg foretaget af A eller betaling af As tilgodehavende i selskaberne, for kr. 376.761.

Registreret revisor LJs opgørelse af beløbene er foretaget på baggrund af G3-virksomhed’ og G2-virksomhed’ bogføring. Registreret revisor LJ har således kunnet følge bogføringen af samtlige posteringer, der indgår i den samlede forhøjelse af As skatteansættelser.

Det gøres gældende, at idet registreret revisor LJs opgørelse af beløbene er opgjort på baggrund af det underliggende bogføringsmateriale i henholdsvis G3-virksomhed og G2-virksomhed, skal opgørelsen lægges til grund i sin helhed.

Der vil således efter registreret revisor LJs opgørelse alene være kr. 126.589, som eventuelt kan beskattes som yderligere løn for A.

Registreret revisor LJ afgiver forklaring ved sagens hovedforhandling.

... ...

Måtte retten mod forventning finde, at der grundlag for at gennemføre beskatning af de foretagne kontantoverførsler og hævninger, gøres det gældende, at de udbetalte beløb skal reduceres med de beløb, der er dokumenteret ved de fremlagte fakturaer fra henholdsvis G8-virksomhed (bilag 13) og G10-virksomhed (bilag 14).

Det gøres gældende, at idet fakturaerne er udstedt af tredjemænd og betaling heraf fremgår af G3-virksomhed’ og G2-virksomhed’ kreditorkontoudtog (bilag 15 og 16), er der ikke grundlag for at tilsidesætte betalingerne af fakturaerne som værende ikke reelle.

Det gøres videre gældende, at det ved registreret revisor LJs redegørelse (bilag 17) og de fremlagte fakturaer (bilag 13 og 14) er dokumenteret, at der i de omhandlede indkomstår er foretaget kontant betaling af erhvervsmæssige udgifter. Dette giver baggrund for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen med henblik på, at Skattestyrelsen fastlægger et skønsmæssigt fradrag for de kontantbetalte erhvervsmæssige omkostninger.

Forhøjelserne af As skatteansættelser for indkomstårene 2009-2014 skal således reduceres med de beløb, der fremgår af de enkelte fakturaer samt et yderligere skønsmæssigt fastsat beløb. Det gøres gældende, at retten bør overlade opgørelsen af de skønsmæssige fradrag til Skattestyrelsen og hjemvise sagen på denne baggrund.

Nærmere om den subsidiære påstand

Den subsidiære påstand er medtaget for det tilfælde, at retten finder, at der er baggrund for at gennemføre en skønsmæssig nedsættelse af As skatteansættelser for indkomstårene 2009-2014. I dette tilfælde bør retten, i overensstemmelse med sædvanlig praksis, hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen." Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført bl.a.:

"Skatteministeriet gør gældende, at B i 2009-2014 var ejer af selskaberne G1-virksomhed og G2-virksomhed, fordi sagsøgerne ikke har bevist, at ejerskabet blev overdraget til A, jf. afsnit 3.1.

Skatteministeriet gør videre gældende, at sagsøgernes indkomst skal forhøjes med værdien af fri bolig i 2010-2014, fordi sagsøgerne ikke har godtgjort, at de ikke havde rådighed over Y1-adresse, eller at de betalte husleje. Den nærmere fordeling og periodisering af denne indkomstforhøjelse mellem sagsøgerne fremgår nedenfor, hvor også anbringendet uddybes, jf. afsnit 3.2.

Skatteministeriet gør herudover gældende, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af selskaberne og dermed sagsøgernes skattepligtige indkomst ikke skal tilsidesættes, fordi sagsøgerne ikke har løftet bevisbyrden for, at skønnet er sket på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. afsnit 3.3.

Eftersom sagsøgerne ikke har godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse vedrørende selskaberne skal tilsidesættes, gør Skatteministeriet endelig gældende, at Bs indkomst i 20092014 skal forhøjes med maskeret udbytte og yderligere lønindkomst, og at As indkomst i 2009-2014 skal forhøjes med yderligere lønindkomst, jf. afsnit 3.4.

Det bemærkes, at sagen grundlæggende er kendetegnet ved, at sagsøgerne kun i meget ringe omfang har fremlagt relevant dokumentation for deres standpunkter. De har ikke under retssagen fremlagt yderligere beviser i forhold til det bedømmelsesgrundlag, som forelå for skattemyndighederne. Landsskatteretten afgjorde grundlæggende sagen med henvisning til, at sagsøgerne ikke havde fremlagt de relevante nødvendige beviser for deres standpunkter.

Sagsøgerne har ikke i noget betydeligt omfang fremlagt regnskabsmateriale for selskaberne, og det fremlagte regnskabsmateriale lider af alvorlige mangler. Som følge heraf har SKAT måttet udøve en række skøn. Disse skøn er foretaget på baggrund af en forudgående og meget grundig kontrol af selskabernes forhold, herunder ved indhentelse af oplysninger fra tredjeparter, uden at sagsøgerne bidrog til sagsoplysningen i noget nævneværdigt omfang. SKAT foretog på flere punkter et meget lempeligt skøn.

Sagsøgerne kontrollerede selskaberne, og de havde pligt og anledning til at sikre sig beviser, herunder behørigt regnskabsmateriale. Sagsøgerne befandt sig desuden i et interessefællesskab med hinanden og selskaberne, og der er sket en betydelig sammenblanding af sagsøgernes og selskabernes økonomi. På den baggrund påhviler der sagsøgerne en skærpet bevisbyrde for, at de ikke skal beskattes som sket.

3.1 B - og ikke A - var ejer af G1-virksomhed og G2-virksomhed

Skatteministeriet gør gældende, at B i de omhandlede år var ejer af selskaberne G1-virksomhed og G2-virksomhed, fordi hun oprindeligt var ejer og ikke har ført bevis for, at anparterne efterfølgende blev overdraget til A. Hertil kommer, at de begge i flere sammenhæng har erklæret, at hun var ejer af selskaberne.

B stiftede den 29. september 2005 selskabet G1-virksomhed (CVR-nr. ...12 - tidligere G3-virksomhed), jf. CVR-udskrift for selskabet (bilag B). Det må lægges til grund, at hun eller hendes forældre indskød anpartskapitalen, jf. herom også nedenfor. Hun var altså oprindeligt ejer. B var registreret som selskabets direktør frem til 11. marts 2014, hvor A indtrådte som direktør i stedet. G1-virksomhed var i de omhandlede år registreret med branchekoden "Almindelig rengøring i bygninger". Det bemærkes, at sagsøgerne har benævnt selskabet "G3-virksomhed", men at det her benævnes "G1-virksomhed", fordi selskabet har skiftet navn til "G1-virksomhed", og fordi "G3-virksomhed" også er navnet på et tredje selskab, jf. nedenfor.

G1-virksomhed stiftede efterfølgende den 3. april 2006 et helejet datterselskab: G2-virksomhed, jf. CVR-udskrift for G2-virksomhed (bilag C). Også i dette selskab var B registreret som direktør frem til 11. marts 2014, hvor A indtrådte som direktør i stedet. G2-virksomhed var i de omhandlede år registreret med branchekoden "Computerprogrammering". Selskaberne var sambeskattet med G1-virksomhed som administrationsselskabet, jf. bilag 1, s. 7.

B er som stifter af G1-virksomhed - og dermed G2-virksomhed - ejer af selskaberne og var det fortsat, medmindre hun godtgør, at ejerskabet blev overdraget til A.

Dette har hun ikke gjort.

Skattemyndighederne har ikke siden stiftelsen modtaget oplysning om, at der er sket et ejerskifte, jf. bilag 1, s. 21.

Tværtimod oplyste G1-virksomhed i sin selvangivelse for 2012 (bilag D), der er dateret 19. marts 2013, at B var ejer af selskabet. Sagsøgerne oplyste altså, at hun var ejer - efter ejerskabet ifølge stævningen i Bs sag, s. 3, skulle være overdraget til A.

Desuden blev det heller ikke i forbindelse med As personlige konkurssag meddelt, at han skulle eje kapitalandele i G1-virksomhed eller G2-virksomhed. Under As personlige konkurssag ved Skifteretten i Roskilde, der mundede ud i en gældssanering, blev der afholdt et retsmøde i sagen 14. august 2007, jf. retsbog af samme dato (bilag AJ). Til retsmødet var A, skifterettens medhjælper samt to pantefogeder mødt, jf. bilag AJ, s. 1, 1. afsnit.

Under retsmødet fik A indskærpet både sin oplysningspligt og sandhedspligt, jf. retsbogens (bilag AJ), s. 1, 6. afsnit, hvoraf følgende fremgår:

"[…] Han fik indskærpet oplysnings og sandhedspligten og oplyste, at han den 18. november 2006 blev gift med B, som er kineser og studerer til datamatiker på (red.institution fjernet)"

Efterfølgende oplyste den ene pantefoged følgende vedrørende bl.a. ejerskabet af G1-virksomhed (tidl. G3-virksomhed) og G2-virksomhed, jf. bilag AJ, s. 2, 5. afsnit:

"Pantefoged NH bemærkede vedrørende lønindtægten, at A er ansat i et selskab, hvor hans kone er direktør. Der er også et andet selskab, G3-virksomhed, hvor hustruen er direktør og anpartshaver. Dette selskab ejer G2-virksomhed.

A oplyste, at hans svigerforældre har betalt indskuddet i selskabet."

Selvom A af skifteretten havde fået indskærpet sin oplysnings og sandhedspligt, meddelte han dog ikke i den forbindelse, at det i stedet for B skulle være ham, der ejede selskaberne.

Det ses heller ikke, at A efter retsmødet 14. august 2007 oplyste Skifteretten i Roskilde, at han var ejer af selskaberne, selvom han af skifteretten blev pålagt at fremkomme med alle relevante oplysninger, jf. bilag AJ, s. 3, 2. afsnit f., hvoraf følgende fremgår:

"Dommeren bemærkede endelig, at sagen udsættes på medhjælpers afholdelse af nyt møde med A, som derefter må tage stilling til, om ansøgningen opretholdes.

I givet fald skal nyt forslag fremsendes, og det pålægges specifikt A at fremkomme med ALLE relevante oplysninger."

B og A har altså i flere sammenhænge erklæret, at B var selskabernes ejer.

Det påhviler på denne baggrund sagsøgerne at løfte en skærpet bevisbyrde, at ejerskabet af selskaberne er overdraget fra B til A, og at de oplysninger om selskabernes ejerforhold, som er blevet oplyst til både skattemyndighederne og Skifteretten i Roskilde, ikke er korrekte, jf. f.eks. U.1988.906/2 H, U.2007.1485 H, U.2011.1114 H og U.2011.2590 H.

Denne bevisbyrde har sagsøgerne ikke løftet.

Sagsøgerne har ikke dokumenteret, at ejerskabet af G1-virksomhed - og dermed også G2-virksomhed - siden stiftelsen er blevet overdraget fra B til A eller for den sags skyld til As selskab G3-virksomhed (CVR-nr. ...13 - tidligere G3-virksomhed, jf. bilag E). Udover at der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at selskaberne blev overdraget til A personligt, er der heller ikke i G3-virksomhed’ regnskaber holdepunkter for, at det har overtaget G1-virksomhed og G2-virksomhed.

G3-virksomhed blev stiftet i juli 2012, og det fremgår ikke af nogen af selskabets årsregnskaber for de efterfølgende, relevante år, at G3-virksomhed besad ejerandele i andre selskaber - hverken af årsregnskabernes aktivoptegnelse eller noget andet sted, jf. G3-virksomhed’ årsregnskaber for perioden fra 3. juli 2012 til 30. september 2015 (bilag F H).

Sagsøgerne har til støtte for, at ejerskabet af G1-virksomhed og G2-virksomhed er blevet overdraget til A, fremlagt to interne anpartshaverfortegnelser, jf. bilag 2 og 3. De har derimod ikke fremlagt eksterne dokumenter, som beviser, at ejerskabet siden stiftelsen er blevet overdraget. Sagsøgerne har eksempelvis hverken fremlagt overdragelsesaftale, kontoudtog, overførselskvitteringer eller andet, der understøtter, at ejerskabet er blevet overdraget.

Herudover bemærkes, at sagsøgerne intet har oplyst om anpartshaverfortegnelsernes opkomst, hvem der har ført fortegnelserne, på hvilket grundlag fortegnelserne er blevet ført, eller hvem der har opbevaret og verificeret fortegnelserne. Fortegnelserne er heller ikke blevet undertegnet af nogen uvildig instans. Det må derfor lægges til grund, at de fremlagte anpartshaverfortegnelser er udarbejdet af sagsøgerne selv, og sagsøgerne har ikke godtgjort, at der er tale om oprindelige dokumenter.

På denne baggrund har sagsøgerne ikke løftet bevisbyrden for, at A skulle være ejer af selskaberne i stedet for B.

3.2 B og A skal beskattes af deres rådighed over Y1-adresse

Skatteministeriet gør gældende, at Bs indkomst skal forhøjes med værdien af fri bolig for perioden fra januar 2010 til og med februar 2014, og at As indkomst skal forhøjes med værdien af fri bolig for perioden fra marts 2014 og året ud, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, i overensstemmelse med SKATs afgørelser som stadfæstet af Landsskatteretten, fordi B henholdsvis A i kraft af deres poster som direktør i G1-virksomhed i de respektive perioder havde rådighed over ejendommen Y1-adresse, som var ejet af G1-virksomhed.

SKATs talmæssige opgørelse af værdien af fri bolig fremgår af SKATs afgørelse s. 6, jf. bilag A, og der henvises i det hele til denne opgørelse af værdien, som blev stadfæstet af Landsskatteretten.

Sagsøgerne er blevet beskattet af fri bolig, fordi de fra 4. januar 2010 havde angivet Y1-adresse, som deres folkeregisteradresse, jf. bilag 1, s. 14, og fordi de i følge den fremlagte lejekontrakt overtog lejemålet 1. april 2007, jf. bilag 12. Sagsøgerne har ikke fremlagt dokumentation for, at de ikke havde faktisk og retlig rådighed over ejendommen i den omhandlede periode, eller at de har betalt husleje for rådigheden, som kunne føre til, at beskatningen skal nedsættes.

Sagsøgerne har rejst den indsigelse, at Y1-adresse i perioden fra april 2007 til januar 2014 undergik en så omfattende renovering, at ejendommen var ubeboelig og derfor ikke stod til rådighed for dem, og at de af den grund faktisk boede på adressen Y3-adresse. Videre har de gjort gældende, at der ifølge lejekontrakten først skulle betales husleje efter, at renoveringen var afsluttet, og at sagsøgerne fra 1. januar 2014 betalte den kvartalsvise husleje via As mellemregningskonto med G1-virksomhed.

Det er ikke en betingelse for beskatning af fri bolig, at den pågældende faktisk har benyttet boligen privat, jf. eksempelvis U.2009.2883 H (sommerhus) og SKM2009.93.ØLR (helårsbolig). Det afgørende er derimod, om boligen har været stillet til rådighed for den pågældende. Det er således selve råderetten, der beskattes, uanset om den pågældende rent faktisk har benyttet boligen.

G1-virksomhed ejede fra 1. marts 2007 til 1. juni 2015 ejendommen Y1-adresse. Den 4. januar 2010 registrerede B og A samme adresse som deres fælles bopæl i folkeregistret, jf. bilag 1, s. 14. Der påhviler derfor sagsøgerne en skærpet bevisbyrde for, at de ikke havde rådighed over ejendommen, jf. herved U.2011.1114 H.

Sagsøgernes skærpede bevisbyrde bestyrkes kun af, at sagsøgerne kontrollerede G1-virksomhed enerådigt, idet B både var selskabernes ejer og direktør, og at der i øvrigt er sket en betydelig sammenblanding af selskabets og sagsøgernes økonomi.

Sagsøgerne har ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at de ikke havde rådighed over Y1-adresse.

B og A havde både retlig og faktisk rådighed over ejendommen fra i hvert fald januar 2010.

Ved den fremlagte lejekontrakt, jf. bilag 12, fik det tidligere ægtepar fra 1. april 2007 retlig rådighed over ejendommen, idet de begge fra 1. april 2007 fik ret til at benytte Y1-adresse, til beboelse, jf. lejekontraktens § 2. Huslejen forfaldt til betaling den 4. dag i hvert kvartal og udgjorde 25.500 kr. kvartalsvis, jf. lejekontraktens § 3.

Herudover havde sagsøgerne også faktisk rådighed over ejendommen fra i hvert fald januar 2010.

Dette har sagsøgerne bestridt og som nævnt anført, at ejendommen siden 2007 var under renovering, uden dog at fremlægge nogen dokumentation for, at ejendommen var permanent ubeboelig.

Der er ikke fremlagt byggetilladelser eller lignende, som kunne understøtte sagsøgernes forklaring om et meget omfattende renoveringsarbejde. Tværtimod fremgår det af lejekontraktens § 7, jf. bilag 12, s. 3, at lejemålet var nyistandsat ved indflytningen, og af ejendommens BBR-meddelelse (bilag I) fremgår det ikke, at ejendommen har undergået til eller ombygning siden 1994, hvilket ville være tilfældet for en renovering, der tager knap 7 år, som den ifølge sagsøgerne gjorde, jf. stævningen, s. 6, 3. afsnit, og sagsøgerne har ikke fremlagt nogen dokumentation for sin forklaring om, at BBR-oplysningerne ikke er korrekte.

Hvis selskabet havde afholdt udgifter til renoveringen, skulle det også være bogført i selskabet. Dertil kommer, at det har formodningen imod sig, at der skulle være indgået en lejekontrakt om løbende betalinger for en ejendom, som var permanent ubeboelig.

Det bestrides derfor som udokumenteret, at Y1-adresse skulle have været ubeboelig i knapt 7 år som følge af den hævdede renovering, og at sagsøgerne af den grund ikke skulle have haft mulighed for at bebo ejendommen. Der henvises herved til f.eks. SKM2012.66.VLR .

Sagsøgernes henvisning til lejekontraktens formulering "Dette betales når lejemålet er færdig gjort", jf. bilag 12, s. 1, § 1, ændrer ikke herpå, idet formuleringen ikke udgør noget bevis for den hævdede renovering, eller at sagsøgerne ikke skulle have haft faktisk rådighed over ejendommen.

Herudover har sagsøgerne til støtte for, at de ikke havde rådighed over Y1-adresse, e, anført, at de i perioden rent faktisk boede i G1-virksomhed’ erhvervslokaler beliggende Y3-adresse, . Selvom det lægges til grund, at B og A faktisk opholdt sig på ejendommen Y3-adresse, , fører dette ikke til, at de ikke skal beskattes som sket, når de havde rådighed over ejendommen Y1-adresse. Der er kun ca. 17 km. imellem Y3-adresse og Y1-adresse. Sagsøgerne har gjort gældende, at hvis retten finder, at sagsøgerne har haft fri bolig til rådighed, så skal indkomstforhøjelsen reduceres de huslejeposteringer, som fremgår af As mellemregningskonto med G1-virksomhed, jf. bilag 16.

Hertil bemærker Skatteministeriet, at der ikke er noget grundlag for at nedsætte indkomstforhøjelsen som hævdet af sagsøgerne.

Selvom sagsøgerne har haft såvel retlig som faktisk rådighed over Y1-adresse, har de ikke fremlagt dokumentation - i form af eksempelvis private kontoudtog - for, at den kvartalsvise husleje på 25.500 kr. rent faktisk er blevet betalt, eller at der er realitet bag huslejeposteringerne på A mellemregningskonto med G1-virksomhed.

Tværtimod fremgår det af G1-virksomhed’ kontoudtog, jf. bilag J, at der ikke på noget tidspunkt i perioden fra 1. oktober 2009 til 30. december 2014 er sket indbetaling af husleje til selskabets konto. Det ses dog af kontoudtoget, at G1-virksomhed har afholdt udgifter til ejendommen, jf. SKATs oversigt vedr. G1-virksomhed’ udgifter vedr. ejendommen (bilag K).

Sagsøgerne har som bilag 16 fremlagt As mellemregningskonto med G1-virksomhed for perioden fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Der er på mellemregningskontoen posteret fire huslejebetalinger. Det bestrides, at mellemregningskontoen i sig selv udgør tilstrækkelig dokumentation for, at huslejen rent faktisk er blevet betalt.

Som det fremgår af mellemregningskontoen, og som det vil blive beskrevet i det følgende og i afsnit 3.3.1, havde A nemlig en betydelig gæld til selskabet, som androg i omegnen af en halv million kr. En betaling af huslejen i form af en forhøjelse af denne gæld til selskabet kan - også i lysets af sagens øvrige omstændigheder - ikke anses som reel huslejebetaling. Det skyldes flere forhold, herunder bl.a., at sagsøgerne ikke har fremlagt nogen dokumentation for, at As gæld til selskabet er blevet betalt tilbage. Tværtimod tog revisoren følgende forbehold i G1-virksomhed’ årsregnskab for 1. oktober 2011 til 30 september 2012 (bilag L), jf. bilag L, s. 5:

"Lånet til nærtstående til kapitalejer udgør kr. 575.431. Vi kan ikke vurdere om låntager vil være i stand til at tilbagebetale lånet, hvorfor vi må tage forbehold for værdiansættelsen" (min understregning).

Det var sidste gang, en revisor forholdt sig til selskabets økonomi, idet selskabet herefter fravalgte revision. G1-virksomhed’ regnskaber fra 1. oktober 2012 og fremefter er derfor ikke blevet revideret.

Af disse efterfølgende og ureviderede regnskaber for G1-virksomhed fremgår det, at A har nedbragt sin gæld til selskabet betragteligt, jf. også afsnit 3.3.1 nedenfor. Disse oplysninger kan dog ikke lægges til grund, når sagsøgerne ikke har fremlagt nogen dokumentation herfor. Oplysningerne er ikke blevet revideret og udtrykker derfor kun sagsøgernes egen opstilling af selskabet økonomi. Regnskaberne er da også blev et tilsidesat af skattemyndighederne, jf. nærmere afsnit 3.3.

Det har da også formodningen imod sig, at A har haft evnen til at indfri sin store gæld til G1-virksomhed som hævdet af sagsøgerne. Det skyldes, at han, som beskrevet ovenfor i afsnit 3.1, har undergået en personlig konkurs i 2007, der mundede ud i en gældssanering. Sagsøgerne har ikke dokumenteret, at As økonomi skulle være blevet væsentligt bedre i perioden efter gældssaneringen, eller at han rent faktisk både har tilbagebetalt lånet og samtidig betalt husleje til G1-virksomhed.

Sagsøgerne har i processkrift 1, s. 1, sidste afsnit, anført, at Skatteministeriet skal føre bevis for, at A ikke var solvent og betalingsdygtig i 2014, og at ministeriet ikke har løftet denne bevisbyrde.

Hertil bemærkes, at ministeriet ikke har gjort gældende, at A i 2014 var insolvent. Ministeriet bestrider derimod, at sagsøgerne har bevist, at sagsøgerne har betalt husleje.

B har subsidiært anført, at beskatningen skal ske hos A for også perioden fra januar 2010 til og med februar 2014, fordi han ifølge sagsøgerne var ejer af G1-virksomhed.

Hertil bemærker ministeriet, at A ikke var selskabets ejer, jf. afsnit 2.1 ovenfor, og at B var direktør frem til 11. marts 2014, hvorfor hun frem til i hvert fald denne dato var ansvarlig for selskabets dispositioner, herunder vedrørende Y1-adresse.

Af samme grund er Bs indkomst ved den indbragte afgørelse alene blev forhøjet med værdien af fri bolig i perioden fra januar 2010 til og med februar 2014, fordi A fra marts 2014 blev direktør for G1-virksomhed. Skattemyndighederne har derfor fra marts 2014 til og med december 2014 beskattet A af værdien af fri bolig, fordi han i denne periode var direktør for G1-virksomhed.

3.3 Sagsøgerne har ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn skal tilsidesættes

Skatteministeriet gør gældende, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse ikke skal tilsidesættes, fordi sagsøgerne ikke har løftet deres bevisbyrde for, at skønnet er sket på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

De faktiske omstændigheder vedrørende skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af selskabernes omsætning og sagsøgernes indkomst for 2009-2014 er beskrevet nedenfor i afsnit 3.3.1. Skatteministeriets argumentation for, at skønnet ikke skal tilsidesættes, fremgår nedenfor af afsnit 3.3.2.

3.3.1 Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af selskabernes omsætning og sagsøgernes indkomst for årene 2009-

2014

G1-virksomhed har ifølge selskabets årsregnskaber for den omhandlede periode fra 1. oktober 2009 til 30. september 2014 haft væsentlige fejl og mangler i regnskabsførelsen.

Selskabet havde regnskabsperiode fra 1. oktober til 30. september. Af selskabets årsregnskab for 2009/2010 (bilag M) fremgår følgende af ledelsesberetningen, jf. bilag M, s. 5:

"Der har været uorden i selskabets bogholderi grundet manglede personale, hvorfor bogholderiet er blevet ført meget sent. Dette kan medfører mindre rettelser i næste års årsrapport samt rettelser til indberetninger til offentlige myndigheder."

Årsregnskabet for 2010/2011 (bilag N) indeholder en ledelsesberetning, jf. bilag N, s. 3, der svarer til det forudgående årsregnskab dog med den tilføjelse, at selskabets ledelse i "det indeværende og kommende regnskabsår" ville rette op på fejlene. Revisoren tog i sin revisionspåtegning, jf. bilag N, s. 4 f., en række forbehold og konkluderede, at årsregnskabet ikke giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling. Derudover bemærkede revisoren, at selskabet i strid med selskabsloven havde ydet lån til nærtstående af kapitalejer, og at lånet er blevet forrentet. Pr. 30 september 2011 havde selskabet en "Mellemregning nærtstående" for 522.486 kr., jf. bilag N, s. 10.

Årsregnskabet for 2011/2012 (bilag L) er som nævnt ovenfor under afsnit 3.2 det sidste regnskab, der er blevet revideret. Også dette årsregnskabs ledelsesberetning beskriver fejl og mangler i selskabets bogholderi, jf. bilag L, s. 3. Også revisionspåtegningen svarer overordnet til påtegningen for det forudgående år. Revisoren anførte bl.a. som citeret ovenfor i afsnit 3.2, at der var lån til nærtstående til kapitalejeren, og at det ikke var muligt at vurdere, hvorvidt låntageren kunne tilbagebetale lånet, jf. bilag L, s. 5. Ved regnskabsårets udløb var posten "Mellemregning nærtstående" omdøbt til "Lån til selskabsdeltagere og ledelse" og forhøjet fra 522.486 kr. til 575.431 kr., jf. bilag L, s. 10.

Årsregnskaberne for de tre efterfølgende regnskabsår, 2012/2013 (bilag O), 2013/2014 (bilag P) og 2014/2015 (bilag Q) er ikke revideret, men ledelsesberetningerne indeholder alle en beskrivelse af fejl og mangler i selskabets bogholderi, som svarer til de forudgående årsregnskaber jf. bilag O, s. 4, bilag P, s. 4, og bilag Q, s. 4.

Posten "Lån til selskabsdeltagere og ledelse" blev efter regnskabsåret 2011/2012 - der var det sidste med revision - nedbragt betydeligt. Posten udgjorde ved udgangen af regnskabsårene 2012/2013 490.356 kr., 2013/2014 366.509 kr. og 2014/2015 53.473 kr., jf. bilag O, s. 8, bilag P, s. 8, og bilag Q, s. 8.

G2-virksomhed’ årsregnskaber for den samme periode fra 1. oktober 2009 til 30. september 2015 (bilag R W) indeholder ligelydende ledelsesberetninger og bemærkninger om fejl i bogholderiet grundet manglende personale som i G1-virksomhed’ årsregnskaber.

Som følge af revisorforbeholdene genoptog SKAT i 2014 begge selskabers moms og skatteansættelse for 2010-2014, hvilket førte til, at SKAT den 19. januar 2016 traf afgørelse i henholdsvis G1-virksomhed’ sag (bilag X) og G2-virksomhed’ sag (bilag Y). Ingen af de to afgørelser blev påklaget.

SKAT havde i 2015 anmodet om G1-virksomhed’ regnskabsmateriale, men aldrig modtaget dette. Derimod modtog SKAT en cd-rom, som var svært ødelagt, og to filer, der alene havde karakter af posteringslister, som ikke kunne relateres til sagen, jf. bilag X, s. 7f., og bilag 1, s. 8. Sideløbende hermed indhentede SKAT derfor kontroloplysninger fra F1-bank, G5-virksomhed og G6-virksomhed. F1-bank sendte ved e-mail af 17. juli 2015 (bilag Z) kontoudtog vedrørende perioden fra 1. oktober 2009 til 30. december 2014 for G1-virksomheds ApS (bilag J) og G2-virksomhed (bilag Æ).

F1-bank oplyste samtidig, at både B og A var tegningsberettigede til selskabernes konti.

SKAT foretog herefter en detaljeret gennemgang og kategorisering af kontoudtogenes posteringer, hvilket bl.a. førte til, at SKAT skønsmæssigt ansatte selskabernes omsætning væsentligt højere, end selskaberne havde oplyst. SKAT kunne nemlig konstatere, at der på G1-virksomhed’ konto i hele perioden var blevet indsat i alt 8.841.702,19 kr., jf. SKATs oversigt over indbetalinger på G1-virksomhed’ konto (bilag Ø).

På den baggrund tilsidesatte SKAT ved afgørelsen af 19. januar 2016 G1-virksomhed’ årsregnskaber for perioden 1. oktober 2009 til 30. september 2014. Med udgangspunkt i bl.a. selskabets oplyste og selvangivne nettoomsætning, vareforbrug, udgifter til løn, renter, salg, distribution og administration, samt indbetalinger på selskabets konto efter fradrag for moms, forhøjede SKAT herefter skønsmæssigt selskabernes omsætning og indkomst for 2010 2014, jf. bilag X, s. 15 f., og bilag 1, s. 6.

Som konsekvens af SKATs afgørelser vedr. G1-virksomhed og G2-virksomhed genoptog SKAT desuden Bs og As skatteansættelser for 2009 - 2014, fordi SKAT i forbindelse med gennemgangen af selskabernes kontoudtog kunne konstatere, at der ubestridt var foretaget et omfattende antal hævninger i forskellig form, jf. straks nedenfor.

For det første konstaterede SKAT, at der var foretaget omfattende kontanthævninger. På G1-virksomhed’ konto var der i perioden fra 1. oktober 2009 til 30. december 2014 foretaget 538 kontanthævninger for i alt 2.810.130 kr., jf. SKATs oversigt over kontanthævninger på G1-virksomheds konto (bilag Å). På G2-virksomhed’ konto var der i samme periode foretaget 154 kontanthævninger for i alt 344.622,50 kr., jf. SKATs oversigt over kontanthævninger på G2-virksomhed’ konto (bilag AA). Samlet var der foretaget kontanthævninger for 3.154.752,50 kr.

For det andet var der fra G1-virksomhed’ konto sket en række bankoverførsler til B. SKAT konstaterede således, at der var sket 41 bankoverførsler til B for i alt 502.100 kr., jf. SKATs oversigt over bankoverførsler til B (bilag AB).

For det tredje var der på begge konti posteret et stort antal Dankort-transaktioner. På G1-virksomhed’ konto konstaterede SKAT, at der i perioden fra 1. oktober 2009 til 30. december 2014 var foretaget 680 Dankort-transaktioner for i alt 278.707 kr., jf. SKATs oversigt over Dankort-transaktioner på G1-virksomhed’ konto (bilag AC), og at der på G2-virksomhed’ konto var foretaget 64 Dankort-transaktioner for i alt 38.745,35 kr., jf. SKATs oversigt over Dankort-transaktioner på G2-virksomhed’ konto (bilag AD).

For det fjerde konstaterede SKAT, at der på G1-virksomhed’ konto var foretaget 80 lønudbetalinger for i alt 345.844,94 kr. til andre end B og A, jf. SKATs oversigt over løn udbetalt til andre (bilag AE).

For det femte konstaterede SKAT, at der i forskellig form var blevet udbetalt løn til A. På G1-virksomhed’ konto var der foretaget 71 bankoverførsler for i alt 747.240 kr., som alle var markeret som "Bankoverf. (red.tekst fjernet)", "Bankoverf. G10-virksomhed " eller lignende, jf. SKAT oversigt over bankoverførsler til A. SKAT opgjorde herved, at der var overført 3.000 kr. i 2009, 45.250 kr. i 2010, 6.000 kr. i 2012, 429.000 kr. i 2013 og 263.990 kr. i 2014.

På baggrund af en henvendelse til F1-bank modtog SKAT nærmere oplysninger om indbetaleren eller modtageren af 19 udvalgte posteringer, herunder enkelte markeret med (red.tekst fjernet) eller G10-virksomhed, på selskabernes konti, jf. F1-banks e-mail af 21. august 2015 (bilag AG). SKAT fik herved oplyst, at de kontrollerede posteringer, der var markeret med (red.tekst fjernet) eller G10-virksomhed, var blevet overført til As konto, jf. bilag 1, s. 10. SKAT lagde derfor til grund, at alle overførslerne markeret med (red.tekst fjernet) eller G10-virksomhed vedrørte løn til A.

Sagsøgerne har anført, at overførslerne markeret med (red.tekst fjernet) eller G10-virksomhed er driftsmæssige, og det er således omtvistet, om disse overførsler vedrører løn til A.

SKAT konstaterede, at der fra G1-virksomhed’ bankkonto var foretaget 11 bankoverførsler til A for i alt 54.500 kr., som var posteret med teksten "Bankoverf. A mellem" eller noget lignende, jf. SKATs over oversigt over bankoverførsler til A (bilag AH). SKAT opgjorde herved, at der var overført 5.000 kr. i 2011, 10.000 kr. i 2012 og 39.500 kr. i 2013.

Derudover konstaterede SKAT, at der på G2-virksomhed’ konto var foretaget 100 bankoverførsler for i alt 654.245 kr. til A, der var betegnet som "Bankoverf. (red.tekst fjernet) ", "Bankoverf. G10-virksomhed ", "Bankoverf. A mellem", "Bankoverf. A løn inkl. f" eller lignende, jf. SKATs oversigt over udbetaling til A (bilag AI). SKAT opgjorde herved, at der var overført 28.521 kr. i 2009, 144.460 kr. i 2010, 116.079 kr. i 2011, 178.540 kr. i 2012, 140.600 kr. i 2013 og 46.045 kr. i 2014.

G2-virksomhed har frem til 31. oktober 2010 indberettet løn, jf. bilag 1, s. 15. Overførsler for i alt 13.750 kr. fra G2-virksomhed til A er derfor af SKAT blevet anset som korrekt indberettet.

Herefter kan de overførsler, som A har modtaget fra G1-virksomhed og G2-virksomhed, som ikke var blevet indberettet og beskattet, opgøres som følger:

	Modtaget fra G2-virksomhed	Modtaget fra G1-virksomhed ((red.tekst fjernet) eller G10-virksomhed)	Modtaget fra G1-virksomhed ("Bankoverf.")	I alt
2009	14.771 kr. (28.521 kr. - 13.750 kr.)	3.000 kr.	0 kr.	17.771 kr.
2010	144.460 kr.	46.250 kr.	0 kr.	189.710 kr.
2011	116.079 kr.	0 kr.	5.000 kr.	121.079 kr.
2012	178.540 kr.	6.000 kr.	10.000 kr.	194.540 kr.
2013	140.600 kr.	429.000 kr.	39.500 kr.	609.100 kr.
2014	46.045 kr.	263.990 kr.	0 kr.	310.035 kr.
I alt	640.495 kr.	747.240 kr.	54.500 kr.	1.442.235 kr.

Samlet konstaterede SKAT altså ved sin gennemgang af G1-virksomhed’ og G2-virksomhed’ kontoudtog for perioden fra 1. oktober 2009 til 30. december 2014, jf. bilag J og Æ, at der var foretaget betydelige kontanthævninger, Dankort-transaktioner, overførsler til B og A, samt lønudbetalinger til andre end det tidligere ægtepar, uden at selskaberne, B eller A fremlagde dokumentation for, at det store antal transaktioner var relateret til selskabernes drift.

I mangel på regnskabsmateriale foretog SKAT derfor en skønsmæssig ansættelse af, hvor stor en del af de samlede transaktioner, der kunne anses for driftsmæssige. I den forbindelse foretog SKAT på baggrund af G1-virksomhed’ årsregnskaber, indberettede lønudgifter og selskabernes bankkonti en skønsmæssig ansættelse af selskabernes lønudgifter i perioden. Herved blev selskaberne indrømmet fradrag for lønudgifter til A svarende til de ovenfor beskrevne overførsler til hans konto på i alt 1.455.985 kr. (654.245 kr. 747.240 kr. 54.500 kr.), B og til øvrige personer, der ikke kunne identificeres. SKAT betegnede lønnen til øvrige personer, der ikke kunne identificeres, som "sort løn".

Efter Højesterets praksis kan der kun opnås fradrag for lønudgifter til personer, der kan identificeres, jf. SKM2011.210 HR. SKAT udøvede dermed et meget lempeligt skøn ved at indrømme fradrag for lønudgifter til personer, der ikke kunne identificeres.

For den præcise talmæssige opgørelse henvises til Landsskatterettens afgørelse i Bs sag, jf. bilag 1, s. 10 - 13, samt SKATs afgørelse, jf. bilag A, s. 11 - 12.

Udover dette skønsmæssige fradrag for selskabernes lønudgifter foretog SKAT en yderligere reduktion af det resterende beløb, som skulle anses som maskeret udbytte til selskabernes ejer, B. SKAT foretog herved et skønsmæssigt nedslag på 10 % af hævningerne fratrukket anerkendte lønudgifter til dækning af eventuelle private udlæg og køb med dankort, som måtte vedrøre selskabernes drift. Denne reduktion udgjorde i alt 313.702 kr.

Den resterede andel af transaktionerne anså SKAT for at være private og anså beløbene for tilgået selskabernes ejer, B, som maskeret udbytte, idet alene B og A var tegningsberettigede til de to konti, og at beløbene derfor måtte anses for at være tilgået ejeren eller hævet i dennes interesse.

Samlet forhøjede skattemyndighederne skønsmæssigt Bs indkomst med i alt 2.794.471 kr. som maskeret udbytte for 2009-2014. SKAT opgjorde maskeret udbytte for hvert kalenderår som følger:

	2009	2010	2011	2012	2013	2014	I alt
G1-virksomhed	121.059 kr.	450.870 kr.	477.980 kr.	693.417 kr.	405.177 kr.	304.173 kr.	2.452.676 kr.
G2-virksomhed	23.123 kr.	28.261 kr.	32.462 kr.	125.630 kr.	52.937 kr.	79.382 kr.	341.795 kr.
I alt	144.182 kr.	479.131 kr.	510.442 kr.	819.047 kr.	458.114 kr.	383.555 kr.	2.794.471 kr.

3.3.2 Sagsøgerne har ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn skal tilsidesættes

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler skatteyderen at selvangive sin indkomst, jf. dagældende skattekontrollovens § 1.

Hvis den skattepligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, er skattemyndighederne berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Det følger af en langvarig og fast højesteretspraksis, at domstolene kun tilsidesætter skattemyndighedernes skøn, hvis skatteyderen fører bevis for, at skønnet er foretaget på et forkert grundlag, eller at det har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. U 2011.1458 H, U 2009.476/2 H og U 2005.3167 H.

I en situation som den foreliggende, hvor der stort set ikke er fremlagt noget regnskabsmateriale, hvor der er konstateret betydelige fejl og mangler i selskabernes bogføring og regnskaber, hvor sagsøgerne kontrollerede selskaberne enerådigt, hvor der er et interessefællesskab og sammenblanding af økonomierne, og hvor der samtidig er konstateret et omfattende antal ubestridte transaktioner, er sagsøgernes bevisbyrde for, at skattemyndighedernes skøn er foretaget på forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt, skærpet.

Denne bevisbyrde har sagsøgerne ikke løftet. Sagsøgerne har ikke påvist, at skattemyndighedernes skøn er baseret på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. De har hverken fremlagt private kontoudtog, der viser, at A ikke modtog de mange overførsler markeret med "(red.tekst fjernet)" og "G10-virksomhed", eller anden dokumentation, som beviser, at de mange overførsler skete i selskabernes interesse, og at SKATs skøn derfor er baseret på et forkert grundlag. Ligeledes har sagsøgerne heller ikke fremlagt nogen dokumentation for, at skønnet er åbenbart urimeligt.

Sagsøgerne har til støtte for, at skønnet skal tilsidesættes, gjort gældende, at hævningerne har været anvendt til betaling af selskabernes erhvervsmæssige omkostninger, idet selskaberne i de omhandlede år entrerede med G8-virksomhed og G10-virksomhed, og at disse firmaer blev betalt kontant.

Sagsøgerne har herved henvist til G1-virksomhed’ kreditorkonto for perioden 1. juli 2009 til 31. december 2009, jf. bilag 15, G2-virksomhed’ kreditorkonto for perioden 1. oktober 2009 til 31. december 2009, jf. bilag 16, tre fakturaer fra G8-virksomhed dateret 11. november 2009, 30. juli 2013 og 30. august 2013, jf. bilag 13, og fire fakturaer fra G10-virksomhed dateret 2. januar 2010, 30. december 2012, 30. april 2012 og 30. september 2013, jf. bilag 14. Ifølge sagsøgerne dokumenterer kreditorkontoudtogene og fakturaerne, at langt størstedelen af selskabernes erhvervsmæssige omkostninger er betalt kontant med de hævninger, der er foretaget i selskaberne, jf. stævningen, s. 8, 2. afsnit.

Hertil bemærker ministeriet, at de fremlagte fakturaer og udtog ikke påviser, at skattemyndighederne baserede deres skøn på et forkert grundlag. For det første kan de syv konkrete fakturaer ikke afstemmes med tilsvarende hævninger på G1-virksomhed’ og G2-virksomhed’ konti. For det andet har F1-bank oplyst, at de konkrete overførsler markeret med G10-virksomhed og (red.tekst fjernet), som SKAT foretog en stikprøvekontrol af, alle reelt havde A som modtager, jf. bilag AG. For det tredje angår udtogene for de to interne mellemregningskonti alene to kortere afgrænsede perioder. For det fjerde godtgør syv konkrete fakturaer ikke, at de 182 (71 11 100) ovenfor i afsnit 3.3.2 beskrevne overførsler skulle vedrøre G1-virksomhed’ og G2-virksomhed’ drift.

I tilknytning hertil bemærkes, at SKAT som beskrevet ovenfor på flere punkter har foretaget et lempeligt skøn og dermed også har en bredere skønsmargin end vanligt, jf. f.eks. SKM2013.525.ØLR, SKM2009.322.ØLR og SKM2006.594.ØLR.

Desuden har sagsøgerne henvist til et notat fra partsrepræsentanten, revisor LJ, jf. bilag 17, hvilket ikke udgør dokumentation for, at skattemyndighedernes skøn er baseret på et forkert grundlag eller er åbenlyst urimeligt. Notatet er ikke ledsaget af den underliggende dokumentation for indholdet, men har karakter af et partsindlæg til Landsskatteretten. Det bestrides derfor som udokumenteret, at notatet kan føre til, at skattemyndighedernes skøn skal tilsidesættes, når sagen grundlæggende er kendetegnet ved manglende regnskabsmateriale og dokumentation for selskabernes driftsmæssige omkostninger.

3.4 B skal beskattes af maskeret udbytte samt yderligere lønindkomst og A skal beskattes af yderligere lønindkomst

Skatteministeriet gør gældende, at Bs skattepligtige indkomst skal forhøjes med 2.794.471 kr. svarende til maskeret udbytte fra selskaberne G1-virksomhed og G2-virksomhed i 2009-2014, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, samt at hendes skattepligtige indkomst også skal forhøjes med 193.500 kr. i 2011 og 148.500 kr. i 2012 svarende til yderligere lønindkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Skatteministeriet gør videre gældende, at As skattepligtige indkomst i 2009-2014 skal forhøjes med 1.442.235 kr. svarende til yderligere lønindkomst fra selskaberne G1-virksomhed og G2-virksomhed, jf. statsskattelovens § 4.

I situationer som den foreliggende, hvor der er sket en skønsmæssig forhøjelse af et selskab, og hvor det ikke er godtgjort, at dette skøn skal tilsidesættes, jf. ovenfor afsnit 3.3.2, følger det af fast retspraksis, at der typisk skal ske en korresponderende forhøjelse hos selskabets ejerkreds og/eller hos andre personer med bestemmende indflydelse og heraf følgende mulighed for at disponere over selskabets midler. Det skyldes, at penge som burde være i selskabet, må være tilgået ejerkredsen mv., jf. f.eks. TfS 1996, 678 V, U.2008.857/2, SKM2010.623.VLR og SKM2011.675.ØLR.

Som det fremgår ovenfor, har SKAT ved skønsudøvelsen anset en del af selskabernes omsætning som tilgået A, B og andre som løn. Herudover har SKAT dels foretaget et fradrag for skønnede driftsmæssige udgifter og dels foretaget en yderligere skønsmæssig reduktion. Det resterende beløb er blevet anset som tilgået ejeren af selskaberne, B, som maskeret udbytte.

Eftersom sagsøgerne ikke har godtgjort, at SKATs skøn skal tilsidesættes, jf. ovenfor afsnit 3.3.2, kan indkomstforhøjelsen af sagsøgerne alene tilsidesættes, hvis de godtgør, at de rent faktisk ikke har modtaget pengene.

Dette har sagsøgerne ikke godtgjort.

As indkomst skal derfor forhøjes med i alt 1.442.235 kr. svarende til yderligere lønindkomst for 2009-2014, jf. opgørelsen heraf ovenfor i afsnit 3.3.1.

Bs indkomst skal for 2009-2014 forhøjes med 2.794.471 kr. svarende til maskeret udbytte, jf. opgørelsen heraf ovenfor i afsnit 3.3.1.

Det fører ikke til nedsættelse af forhøjelserne hos B, at pengene blev hævet af hendes daværende ægtefælle, for pengene skal beskattes hos hende som aktionær, da beløbene i så fald efter fast retspraksis anses for at have passeret hendes økonomi, jf. f.eks. SKM2010.623.VLR, SKM2006.429.HR og SKM2008.211.HR.

Bs indkomst skal endvidere forhøjes med 193.500 kr. i 2011 og 148.500 kr. i 2012 svarende til yderligere lønindkomst, idet følgende bemærkes om de nærmere omstændigheder vedrørende Bs yderligere lønindkomst:

Det fremgår af note 9 i G1-virksomhed’ årsregnskab for 1. oktober 2010 til 30. september 2011, jf. bilag N, sidste side, at løn til direktionen i selskabet udgjorde 198.000 kr. Ligeledes fremgår det af note 9 i G1-virksomhed’ årsregnskab for 1. oktober 2011 til 30. september 2012, jf. bilag L, sidste side, at løn til direktionen også i dette regnskabsår var 198.000 kr. I selskabets årsregnskab for 1. oktober 2012 til 30. september 2013 (bilag O) fremgår det ikke, at selskabet har betalt løn til direktionen.

B var selskabets direktør i denne periode, jf. afsnit 3.1 ovenfor, men havde ikke indberettet løn fra G1-virksomhed i 2011 og 2012.

På den baggrund forhøjede SKAT Bs indkomst med i alt 193.500 kr. i 2011 og i alt 148.500 kr. i 2012. Den beløbsmæssige forskel på indkomstforhøjelsen og oplysningerne i de ovenfor nævnte årsregnskaber skyldes, at G1-virksomhed havde et forskudt regnskabsår, og at der var indberettet løn fra selskabet til B i 2010.

I forbindelse med SKATs skønsmæssige forhøjelse af Bs indkomst i 2011 og 2012 med yderligere lønindkomst lagde SKAT til grund, at lønnen til B kunne indeholdes i de mange kontanthævninger, Dankort-transaktioner og overførsler, der er nærmere beskrevet i afsnit 3.3.1 ovenfor."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Ejerskabet af selskaberne

A og B har anført, at A og ikke B var den reelle ejer af G1-virksomhed og G2-virksomhed i årene 2009-2014.

Ifølge CVR blev G1-virksomhed stiftet den 29. maj 2005 af B med en stiftelseskapital på 125.00 kr. og med B som direktør. Den 3. april 2006 blev G2-virksomhed stiftet af G1-virksomhed med en stiftelseskapital på 125.000 kr. og ligeledes med B som direktør. Den 3. juli 2012 blev G3-virksomhed stiftet af A med ham som direktør, og dette selskab blev samme sag registreret som ejer af G1-virksomhed. Den 1. oktober 2012 blev G3-virksomhed desuden registreret som ejer af G2-virksomhed.

Af årsrapporterne for G3-virksomhed for perioderne 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015 fremgår imidlertid ingen oplysninger om, at selskabet ejede anparter i G1-virksomhed og G2-virksomhed, og i årsrapporterne for G1-virksomhed og G2-virksomhed for 2012/2013 og 2013/2014 var G1-virksomhed fortsat anført som ejer af G2-virksomhed.

Det fremgår endvidere af CVR, at A den 11. marts 2014 indtrådte som direktør i G1-virksomhed og G2-virksomhed i stedet for B. Dette stemmer overens med, at B i årsrapporterne for G1-virksomhed og G2-virksomhed for perioden 2012/2013 var anført som direktør ved underskriftdatoen den 28. februar 2014.

Det fremgår af en anpartshaverfortegnelse for G1-virksomhed, at B var eneanpartshaver fra den 29. september 2005, at A derefter var eneanpartshaver fra den 23. marts 2006, og at G3-virksomhed var eneanpartshaver fra den 4. juli 2012. Det må efter forklaringen fra registreret revisor LJ lægges til grund, at anpartshaverfortegnelsen blev udarbejdet af LJ efter oplysninger fra A, men at LJ ikke var involveret i overdragelsen af anparterne.

A deltog den 14. august 2007 i et skifteretsmøde vedrørende gældssanering for ham. Ifølge retsbogen blev det på mødet oplyst, at B var ejer af og direktør i G1-virksomhed, uden at A modsagde dette.

På G1-virksomheds selvangivelse for 2012, som er dateret den 19. marts 2013, blev det til SKAT oplyst, at B var ejer af selskabet.

F1-bank oplyste i en mail af 17. juli 2015, at både B og A havde fuldmagt til G1-virksomhed og G2-virksomheds konti.

Der er ikke i øvrigt fremlagt dokumentation om overdragelsen af G1-virksomhed den 23. marts 2006 til A eller om overdragelsen af G1-virksomhed og G2-virksomhed til G3-virksomhed i form af overdragelsesaftaler, kvitteringer for overførsel og betaling eller lignende.

Det må efter sagens oplysninger lægges til grund, at der i perioden er sket en betydelig sammenblanding af økonomi mellem selskaberne og ægtefællerne B og A.

Efter forklaringerne fra A og B må det lægges til grund, at B stiftede G1-virksomhed efter aftale med A, og at anpartskapitalen blev tilvejebragt fra Bs tidligere enkeltmandsvirksomhed. Det må endvidere lægges til grund, at B deltog i driften af G1-virksomhed og G2-virksomhed, idet hun udførte rengøringsopgaver, ligesom hun deltog i ansættelsen af og havde den løbende kontakt til medarbejdere. B har forklaret, at hun ikke husker, om hun solgte G1-virksomhed til A.

Retten finder, at der påhviler A og B en streng bevisbyrde for, at B overdrog anparterne i G1-virksomhed, og at G1-virksomhed overdrog anparterne i G2-virksomhed, idet der i så fald er afgivet ukorrekte oplysninger om ejerskabet overfor myndigheder og i regnskaber.

Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger har A og B ikke løftet bevisbyrden for, at ejerskabet af G1-virksomhed og G2-virksomhed blev overdraget til A eller hans selskab, og det er ikke bevist, at A alene havde de reelle økonomiske og ledelsesmæssige beføjelser i selskaberne. Det må derfor lægges til grund, at B i den omhandlede periode var ejer af G1-virksomhed og derigennem af G2-virksomhed.

Kontanthævning og kontooverførsler fra selskabernes konti

A og B har anført, at hævninger og overførsler fra konti tilhørende G1-virksomhed og G2-virksomheder anvendt til at afholde selskabernes erhvervsmæssige omkostninger og ikke udgør skattepligtige dispositioner for B eller skattepligtig løn for A.

Det fremgår af årsrapporterne for G1-virksomhed og G2-virksomhed for alle regnskabsårene fra 2009 til 2014, at der i hele perioden var uorden i selskabernes bogholderi. Årsrapporterne for G1-virksomhed for perioderne 2010/2011 og 2011/2012 gav ifølge revisorerklæringerne ikke et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling. Der er ikke i de efterfølgende år foretaget revision af G1-virksomheds årsrapporter, og årsrapporterne for G2-virksomhed har i ingen af regnskabsårene fra 2009 til 2014 været undergivet revision eller review.

Der er kun i meget begrænset omfang fremlagt regnskabsmateriale for G1-virksomhed og G2-virksomhed, og det må som anført lægges til grund, at der har været en betydelig sammenblanding af økonomi mellem selskaberne og ægtefællernes A og B, som havde kontrollen over selskaberne.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af, hvor stor en del af transaktionerne i G1-virksomhed og G2-virksomhed, der må anses for driftsmæssige. Retten har herved lagt vægt på, at skattemyndighederne har givet selskaberne skattefradrag for lønudgifter til personer, som ikke har kunnet identificeres, og at skattemyndighederne skønsmæssigt har reduceret det beløb, som er anset for maskeret udbytte, med 10 % til dækning af private udlæg og dankortbetalinger, som måtte vedrøre selskabernes drift.

Retten finder således, at A og B ikke har godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af maskeret udbytte og lønindkomst - og dermed af selskabernes driftsomkostninger - er foretaget på et forkert grundlag eller har ført til at åbenbart urimeligt resultat.

Værdi af fri bolig

A og B har anført, at ejendommen Y1-adresse, som var ejet af G1-virksomhed, først stod til rådighed for dem i januar 2014, hvor istandsættelse af ejendommen var afsluttet, og ægtefællerne flyttede ind i ejendommen.

Det fremgår af sagen, at A og B i CPR blev registreret med bopæl på Y1-adresse, fra den 4. januar 2010.

A har forklaret, at ejendommen blev renoveret fra 2007 til 2014, og at han og B flyttede til Y1-adresse i sidste kvartal af 2013. B har derimod forklaret, at hun og A flyttede til Y1-adresse i 2010.

På den baggrund og henset til sagens øvrige oplysninger er det ikke godtgjort, at ejendommen fra 2010 til 2014 var ubeboelig som følge af istandsættelse. Det må derimod lægges til grund, at ejendommen var til rådighed for ægtefællerne i perioden fra 4. januar 2010 til 2014. Retten finder derfor ikke grundlag for at ændre skattemyndighedernes vurdering af, at B skal beskattes af værdien af fri bolig i perioden fra 4. januar 2010 til udgangen af februar 2014.

A og B har endvidere anført, at A siden indflytningen 2014 har betalt markedsleje for ejendommen til G1-virksomhed, hvilket skal fragå i opgørelsen af den skattepligtige værdi af fri bolig for perioden marts til december 2014. Heroverfor har Skatteministeriet Departementet navnlig anført, at det ikke er dokumenteret, at huslejen er betalt.

I en afstemningsjournal for G1-virksomhed for mellemregning med anpartshavere er der for 2014 anført fire kvartalsvise posteringer på 25.500 kr. med angivelsen "Husleje Y1-adresse". Ifølge afstemningsjournalen blev saldoen for mellemregningen i perioden fra den 1. oktober 2013 til den 31. december 2014 nedbragt fra 490.355,62 kr. til 333.253,45 kr., og det fremgår af årsrapporten for G1-virksomhed for 2014/2015, at tilgodehavende vedrørende "Lån til selskabsdeltagere og ledelse" ved regnskabsårets udgang var nedbragt til 53.473 kr.

I årsrapporten for G1-virksomhed for 2011/2012 afgav selskabets revisor erklæring om, at årsregnskabet ikke gav et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling, og revisoren tog forbehold for bl.a. værdien af lån til nærtstående af kapitalejer på 575.431 kr., idet revisoren ikke kunne vurdere, om låntager ville være i stand til at tilbagebetale lånet. Selskabets efterfølgende årsrapporter er opstillet uden revision eller review. Som tidligere anført, må det lægges til grund, at der har været en betydelig sammenblanding af økonomi mellem selskaberne, B og A. Det fremgår af forklaringerne fra A og registreret revisor LJ, at G1-virksomhed i perioden havde likviditetsproblemer. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at A i 2009 selvangav en personlig indkomst på 131.439, og at han i årene 2010-2014 selvangav en personlig indkomst på 0 kr., og det følger af denne sag, at han for årene 2009 til 2014 har opbygget en betydelig skattegæld. Det fremgår af sagen, at der fra G1-virksomheds bankkonto er sket betaling af udgifter vedrørende ejendommen Y1-adresse, hvorimod der ikke ses at være sket indbetalinger på bankkontoen svarende til huslejebetalinger fra A.

Efter en samlet vurdering finder retten, at det ikke er bevist, at A har betalt husleje for 2014 til G1-virksomhed. Retten finder derfor ikke grundlag for at ændre størrelsen af det beløb vedrørende værdi af fri bolig for perioden fra marts til december 2014, som A er blevet beskattet af.

Konklusion og sagsomkostninger

På den anførte baggrund tager retten Skatteministeriet Departementets påstand om frifindelse til følge.

Efter sagernes udfald, værdi og forløb skal A og B solidarisk til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med i alt 150.000 kr. til dækning af udgift til advokatbistand inklusive moms.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes.

A og B skal inden 14 dage solidarisk til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 150.000 kr.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.