Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomstår 2017
Retlig kvalifikation	Lønmodtager	Selvstændig erhvervsdrivende	Lønmodtager
Underskud af virksomhed	0 kr.	25.023 kr.	0 kr.
Lønindkomst	87.000 kr.	0 kr.	87.000 kr.

Der er til sagen tilknyttet en sag vedrørende det afledte momsspørgsmål.

Faktiske oplysninger
Klageren [A] drev i perioden 1. september 2005 til 31. december 2018 virksomheden H1 v/A, der var momsregistreret med CVR-nr. […] med branchekode 889990 - Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold i.a.n.

Klageren har i indkomståret 2017 indgået kontrakter med X, Y og Z Kommuner, hvorefter han fungerede som støtteperson i henhold til servicelovens § 54, hvorefter kommunerne bevilger støtte til forældre, der har fået anbragt et barn udenfor hjemmet. Klageren var i indkomståret 2017 støtteperson for en borger fra X Kommune, fire borgere fra Z Kommune og en borger fra Y Kommune. Klageren modtog sideløbende i det påklagede indkomstår A-indkomst på 299.669 kr. som døgnplejer i Z Kommune.

X Kommune
Den 23. januar 2014 indgik klageren kontrakt med X Kommune om § 54-støtte til en borger. Opstart var samme dag. Bevillingen lød på højst 10 timer månedligt, og klageren ville modtage 300 kr. plus moms pr. time. Kontrakten skulle genforhandles inden den 1. april 2014, og der var for begge parter et skriftligt opsigelsesvarsel på løbende måned plus en måned.

Klageren fakturerede X Kommune månedligt, hvorfor X Kommune ikke foretog lønindberetning for de udbetalte vederlag.

Nedenstående skema viser de fakturaer, som klageren sendte til X Kommune i indkomståret 2017.

Fakturadato	Beskrivelse	Pris excl. moms	Moms	Total
09-01-2017	Støtte jan 2017	3000	750	3750
09-02-2017	Støtte feb 2017	3000	750	3750
09-03-2017	Støtte marts 2017	3000	750	3750
19-04-2017	Støtte april 2017	3000	750	3750
09-05-2017	Støtte maj 2017	3000	750	3750
09-06-2017	Støtte juni, støtte juli	6000	1500	7500
12-08-2017	Støtte aug	3000	750	3750
11-09-2017	Støtte sep	3000	750	3750
10-10-2017	Støtte okt 2017	3000	750	3750

Z Kommune
Den 1. oktober 2016 indgik klageren to kontrakter med Z Kommune om at støtte to borgere i forbindelse med anbringelse af borgernes børn. Ordningerne havde opstart den 1. november 2016, og der var bevilget 4 timers støtte pr. måned til hver af borgerne, dog var der bevilget 8 timers støtte den første måned. Klageren ville modtage 250 kr. i timen, hvilket inkluderede kørsel. Dertil skulle tillægges moms.

Klageren skulle fremsende faktura den 15. hver måned, hvorefter han ville blive betalt for den pågældende måned. Kontrakterne skulle genforhandles inden den 1. maj 2017.

Derudover var klageren tilknyttet yderligere en familie, men det har ikke været muligt at fremskaffe kontrakter vedrørende dette forhold. Z Kommune har dog fremsendt de bevillinger, der lå til grund for kontrakten med klageren.

Af mailkorrespondance mellem klageren og sagsbehandlere fra Z Kommune den 4. oktober 2017 vedrørende genforhandling af kontrakt fremgår, at Z Kommune tilbød en takst på 250 kr. i timen, der skulle dække "alt".

Klageren fakturerede Z Kommune for antal brugte timer, hvorfor Z Kommune ikke foretog lønindberetning for de udbetalte vederlag.

Oversigt over fakturaer sendt til Z Kommune:

Fakturadato	Beskrivelse	Pris excl. moms	Moms	Total
09-01-2017	Støtte jan 2017	5500	1375	6875
09-02-2017	Støtte feb 2017	5500	1375	6875
09-03-2017	Støtte marts 2017	5500	1375	6875
19-04-2017	Støtte april 2017	5500	1375	6875
09-05-2017	Støtte maj 2017	5500	1375	6875
09-06-2017	Støtte juni	5500	1375	6875

Y Kommune
Kontrakten med Y Kommune blev indgået med virkning fra den 1. oktober 2015. Formålet var at hjælpe en biologisk mor med at håndtere at have et barn anbragt udenfor hjemmet, herunder at moderen blev støttet i at acceptere anbringelsen, at moderen blev støttet til løsning af de problemer, der forårsagede anbringelsen, at moderen fik modspil og hjælp til udredning af spørgsmål i forhold til den måde, det offentlige system fungerer på, at moderen fik hjælp til forberedelse og evaluering af møder med Familierådgivningen, samt at moderen fik hjælp til at læse og forstå skriftligt materiale omkring anbringelsen. Til formålet bevilgedes 3-5 timer pr. måned. Timerne skulle tilrettelægges efter aftale med Familierådgivningen. Ydelsen udgjorde 400 kr. pr. time, hvori kørselsudgifter var indberegnet. Der var aftalt et opsigelsesvarsel på en måned samt løbende måned. Kommunen kunne dog opsige kontrakten med 14 dages varsel, såfremt borgeren fraflyttede Y Kommune.

Klageren fakturerede for timerne, hvorfor der af Y Kommune ikke er foretaget lønindberetning for de udbetalte vederlag i indkomståret.

Nedenstående skema viser de fakturaer, som klageren sendte til Y Kommune i løbet af indkomståret 2017:

Fakturadato	Beskrivelse	Pris excl. Moms	Moms	Total
09-01-2017	Støtte jan 2017	2000	500	2500
09-02-2017	Støtte feb 2017	2000	500	2500
09-03-2017	Støtte marts 2017	2000	500	2500
19-04-2017	Støtte april	2000	500	2500
09-05-2017	Støtte maj 2017	2000	500	2500
12-08-2017	Støtte juli, støtte aug	4000	1000	5000
11-09-2017	Støtte sep	2000	500	2500
09-10-2017	Støtte okt 2017	2000	500	2500
04-12-2017	Støtte nov, støtte dec	4000	1000	5000

Klageren havde hos G1 A/S tegnet en erhvervsansvarsforsikring, der dækkede hans virksomhed "H1" i det pågældende indkomstår. Udgifterne til forsikringen udgjorde ifølge oplysninger fra klageren i alt 427,39 kr. pr. måned.

I Skattestyrelsens afgørelse fremgår følgende opstilling over klagerens udgifter relateret til hvervet som støtteperson:

"Du har indsendt dokumentation for diverse udgifter. Skattestyrelsen har opdelt udgifterne således (beløb inkl. moms):

Mad, drikke, slik		14.220 kr.
Tøj		14.913 kr.
Biludgifter		35.750 kr.
Telefon		16.804 kr.
Diverse:
Soc.pæd. Landsforbund kontingent	4.100 kr.
Gavekurv	300 kr.
Rødvin	300 kr.
Whiskey	450 kr.
Ink Jet patron	558 kr.
Rep. Lonovo stationær pc x 2	15.872 kr.
Benzin	51 kr.
Powerbank + fast car charger	448 kr.
G2 aconto	10.000 kr.
Billetter Lalandia	640 kr.
Bilag mangler	213 kr.
? køb i udlandet	432 kr.
Briller	865 kr.
Nonfood	50 kr.
Dagblad	1.740 kr.
G1	1.699 kr.
Telt	2.396 kr.
Lynlåsposer	290 kr.	40.404 kr.
I alt		122.191 kr.

“

Retlig regulering af støttepersoner
Støttepersoners arbejde er underlagt serviceloven, særligt § 54, der i indkomståret 2017 havde følgende ordlyd:

"Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedens indehaver en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7.

Stk. 2. Under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om støtte til forældrene efter stk. 1, efter § 52, stk. 3, eller efter anden lovgivning. Støtten skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen med henblik på at støtte forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse eller i samvær med barnet eller den unge under anbringelsen. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en særskilt plan for støtten til forældrene."

Indholdet af serviceloven er uddybet i syv vejledninger fra socialministeriet. For støttepersoner er fortrinsvis "Vejledning nr. 3 om særlig støtte til børn og unge og deres familier" relevant. I indkomståret 2017 var den gældende vejledning nr. 3 til lov om social service, offentliggjort som vejledning nr. 9007 af 7. januar 2014 (Loven og vejledningen både gældende og historisk kan findes på www.retsinformation.dk). Vejledningens pkt. 376 omhandler støttepersoner i henhold til servicelovens § 54 og har følgende ordlyd:

"Kommunen skal tilbyde forældremyndighedsindehaverne en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Det er i den forbindelse også væsentligt at være opmærksom på de forældre, som pga. af funktionsnedsættelse, f.eks. udviklingshæmmede forældre, der har et særligt behov for støtte til at kunne udfylde deres forældrerolle under anbringelsen.

Det er forældremyndigheds-indehaverens opholdskommune, der skal bevilge støttepersonen og dække udgifterne, der er forbundet dermed. Det er støttepersonens opgave at lytte og være der for at støtte forældrene. En støtteperson til forældrene kan være med til at dække de behov, som forældrene har under barnets anbringelse og kan dermed også være med til at styrke forældrenes samarbejde og involvering i arbejdet omkring barnet. Det styrkede forældresamarbejde kan medføre en større gensidig respekt, mellem på den ene side kommunen og anbringelsesstedet og på den anden side forældrene, der kan medføre, at kommunen og anbringelsesstedet i højere grad forventes at respektere, at forældrene forsat er forældre, og hvor forældrene i højere grad oplever, at de fortsat har betydning for børnene også under anbringelsen.

Støttepersonen skal give forældrene modspil, hjælpe med udredning af spørgsmål i forhold til den måde det offentlige system fungerer på, hjælpe med forberedelse og evaluering af møder og hjælpe med at læse og forstå skriftligt materiale omkring anbringelsen. Det er vigtigt, af hensyn til forældrene, at støtteordningen gøres så fleksibel som mulig. Støttepersonen varetager dog ikke opgaver af behandlingsmæssig karakter - f.eks. i forhold til forældrenes misbrug, psykiske problemer m.v. Støttepersonen kan medvirke til, at forældrene støttes til at blive afklaret i forhold til anbringelsen. Dette kan være relevant i forhold til alle forældre - også forældre hvis barn er anbragt uden for hjemmet alene på grund af nedsat funktionsevne, fordi forældrene ikke længere kan varetage pasningen af barnet i hjemmet.

Forældrene kan under anbringelsen af støttepersonen hjælpes til at forbedre forældreskabet, herunder fastholde kontakten til barnet. I forhold til kontakten til barnet eller den unge kan støttepersonen supplere kommunens indsats for at fremme kontakten efter servicelovens § 71. For forældrene kan anbringelsesforløbet derved blive mindre smertefuldt, og barnet kan opleve en mindre grad af splittelse mellem forældrene og anbringelsesstedet. Herudover kan en støtteperson bidrage til at støtte forældrene på en række andre punkter, f.eks. med at løse de problemer der har været medvirkende til, at barnet eller den unge måtte anbringes uden for hjemmet.

Støttepersonen tildeles i forbindelse med anbringelsen, det vil sige fra det tidspunkt, hvor en anbringelse af barnet indgår som et konkret element i de foreslåede foranstaltninger. Støttepersonen kan fortsætte i en kortere periode efter hjemgivelsen. Støttepersonen skal være et tilbud under selve anbringelsen.

Da det er vigtigt,
-         at det er et tilbud, som forældrene til anbragte børn frit kan vælge,
-         at forældre selv kan vælge den konkrete støtteperson,
-         at støttepersonen er uafhængig af forvaltningen,
-         at støttepersonen er fleksibel
-         at støttepersonen har en vidensmæssig og personlig baggrund i forhold til de krav, der bør stilles til en støtteperson,

vil det være hensigtsmæssigt, at kommunen udarbejder en liste over »kvalificerede støttepersoner«, som forældrene kan vælge ud fra. Dette afskærer dog ikke familien fra selv at fremkomme med forslag til en egnet person. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om den foreslåede person er egnet som støtteperson. Det er således ikke tanken, at nære familiemedlemmer eller andre fra forældrenes nære personlige netværk udpeges som støtteperson. Ordningen, hvorefter forældrene tildeles en støtteperson, er uafhængig af forældrenes eventuelle advokatbistand. Kommunen fastsætter tidsforbruget for støttepersonen og kan i den forbindelse vurdere forældrenes behov, herunder deres udbytte af støtten, og hvornår i anbringelsesforløbet støtten ydes.

Det er ikke meningen med ordningen, at en støtteperson skal træde i stedet for en eventuel bisidder. Forældrene kan ud over støttepersonen også have en bisidder, og myndighederne kan således ikke afvise bisidderdeltagelse med henvisning til støttepersonordningen. Der ydes dog ikke betaling til en bisidder.

Kommunens afgørelse i forbindelse med forældrenes eventuelle valg af en støtteperson, der ikke er opført på listen, kan indbringes for Ankestyrelsen, ligesom forældrene kan indbringe spørgsmålet om støttens omfang, jf. klagereglerne i kap. 26."

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren ikke er at anse som selvstændig erhvervsdrivende, men som lønmodtager i indtægtsforholdet til X, Y og Z Kommuner. Skattestyrelsen har som følge heraf anset klagerens indtægt fra kommunerne som lønindkomst, behandlet fradrag for udgifter efter ligningslovens § 9, befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C samt nulstillet underskud af virksomhed. Derudover har Skattestyrelsen tilbageført købsmoms og reguleret for lidt angivet salgsmoms, der behandles i den anden sag ved Landsskatteretten.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen angivet følgende:

"(…)

1. Selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager

(…)
1.3 Retsregler og praksis
Af statsskattelovens § 4, litra a fremgår det, at lønindtægt er skattepligtig indkomst.

Af kildeskattelovens § 43 fremgår det, at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar og lignende ydelser.

Kriterierne for afgrænsning mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. B.3.1.1. og er fastlagt i praksis ved Højesterets dom af 9. maj 1996, gengivet i UFR 1996.1027 H.
Tjenesteforhold - kriterier:
Ved vurdering af, om der er tale om tjenesteforhold, kan der lægges vægt på, hvorvidt
a)      hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol,
b)      indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver,
c)      der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse,
d)      indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren,
e)      indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel,
f)       vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.),
g)      vederlaget udbetales periodisk,
h)      hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet,
i)       vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren,
j)       indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø.
Selvstændig erhvervsvirksomhed - kriterier:
Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der lægges vægt på, hvorvidt
a)      indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre,
b)      hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold,

c)      indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre,
d)      indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko,
e)      indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp,
f)       vederlaget erlægges efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet,
g)      indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere,
h)      indkomsten afhænger af et eventuelt overskud,
i)       indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj og lign.,
j)       indkomstmodtageren helt eller delvis leverer de materialer, der medgår til arbejdets udførelse,
k)      indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, f.eks. forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue m.v., og arbejdet helt eller delvis udøves herfra,
l)       indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling o.l. og indkomstmodtageren er i besiddelse af en sådan tilladelse,
m)    indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at han/hun er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art,
n)      indkomstmodtageren i henhold til lov om merværdiafgift er momsregistreret, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms,
o)      ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren.

Østre Landsret har ved dom af 15. december 2017, offentliggjort som SKM2017.739.ØLR, fastlagt praksis for sondringen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende for døgnplejere. Af dommen kan det udledes, at landsretten ud over tjenesteforholdet til kommunen, herunder den nødvendige godkendelse for at kunne udøve erhvervet og det faktum at alene kommunen kunne agere som hvervgiver, lagde særlig vægt på kriteriet egen regning og risiko. Det var landsrettens vurdering, at skatteyderen ikke i væsentlig grad afholdt nødvendige eller sædvanlig udgifter, der oversteg den fastsatte godtgørelse. Det var ligeledes landsrettens vurdering, at det udbetalte takstmæssige månedlige godtgørelse fra kommunen ud fra en gennemsnitsbetragtning tilsigtede at dække de almindelige udgifter ved plejeaktiviteten, hertil kom supplerende beløb til lomme og tøjpenge udbetalt direkte til plejebørnene.

(…)

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsens opfattelse af dine arbejdsforhold er, at du ikke er selvstændig erhvervsdrivende, men derimod lønmodtager i forhold til dit arbejde for Y kommune, X kommune og Z kommune. Se nedenstående i forhold til hvad denne vurdering er foretaget ud fra.

Af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven fremgår det, at som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold.

Skattestyrelsen vil fremhæve følgende forhold, som taler for, at du er lønmodtager:

• Du har en aftale om at du løbende arbejder for din arbejdsgiver
• Som det fremgår af kontrakterne, så har du ret til opsigelsesvarsel
• Af kontrakterne fremgår det, at dit vederlag er timeløn, som det er almindeligt i et tjenesteforhold
• Dit vederlag udbetales periodisk
• Du har ikke nogen økonomisk risiko
• Det fremgår ikke af kontrakterne med kommunerne, at du skal afholde væsentlige erhvervsmæssige omkostninger, der er atypiske for lønmodtagerforhold.

Skattestyrelsen vil fremhæve følgende forhold, som taler imod, at du er lønmodtager:

• Du har flere hvervgivere
• Du får ikke feriepenge fra kommunerne

Ud fra en samlet bedømmelse af forholdet mellem dig og kommunerne, er det Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke kan betragtes som selvstændig erhvervsdrivende med dit arbejde som støtteperson.

Skattestyrelsen vurderer derfor, at dine indtægter fra kommunerne er A-indkomst.

På grundlag af oplysninger fra kommunerne er A-indkomsten opgjort til:

X kommune 30.000 kr.
Y kommune 24.000 kr.
Z kommune 33.000 kr.
I alt 87.000 kr.

Indtægterne fra kommunerne på 87.000 kr. indberettes som A-indkomst. Det selvangivne underskud af virksomhed på 25.023 kr. 0-stilles Der henvises til statsskattelovens § 4, litra a, kildeskattelovens § 43 og cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pt. B.3.1.1.

(…)

1.5 Skattestyrelsens afgørelse
Der er fremsendt bemærkninger til, hvorvidt din virksomhed skal betragtes som selvstændig virksomhed eller om du skal betragtes som lønmodtager.

Du nævner i dine bemærkninger, at du har ydet konsulentydelser til diverse kommuner, hvor du har lavet næsten alt lige fra § 54 støtte og til familiebeskrivelser og tilsyn med børn og unge.

Af dine fakturaer for 2017 fremgår det, at du alene har lavet § 54 støtte til Y kommune, X kommune og Z kommune.

Du oplyser, at du selv har varetaget ledelsen og tilrettelæggelsen af arbejdet.

Din ledelse af arbejdet afviger ikke fra, hvordan en lønmodtager planlægger sit arbejde.

Du oplyser, at du har den fulde økonomiske risiko.

Af kontrakterne med kommunerne fremgår det, hvor mange timer der er bevilget til hver enkelt borger samt hvad timelønnen er. Af kontrakterne fremgår endvidere, at dine kørselsudgifter er indberegnet i timelønnen. Det fremgår ikke af kontrakterne, at du har andre udgifter i forbindelse med støtten til borgerne. Du skulle derfor ikke have en risiko for at få flere udgifter end indtægter. Skattestyrelsen mener ikke, at du har nogen økonomisk risiko.

Af dine bemærkninger fremgår det, at du har haft ansat personale.

Det er korrekt at din virksomhed har haft personale indtil 2012, derefter ses der ikke at være lønoplysninger for virksomheden.

Skattestyrelsen vil fremhæve følgende forhold, som taler for, at du er lønmodtager:

• Du har en aftale om at du løbende arbejder for din arbejdsgiver
• Som det fremgår af kontrakterne, så har du ret til opsigelsesvarsel
• Af kontrakterne fremgår det, at dit vederlag er timeløn, som det er almindeligt i et tjenesteforhold
• Dit vederlag udbetales periodisk
• Du har ikke nogen økonomisk risiko
• Det fremgår ikke af kontrakterne med kommunerne, at du skal afholde væsentlige erhvervsmæssige omkostninger, der er atypiske for lønmodtagerforhold.

Skattestyrelsen vil fremhæve følgende forhold, som taler imod, at du er lønmodtager:

• Du har flere hvervgivere
• Du får ikke feriepenge fra kommunerne

Ud fra en samlet bedømmelse af forholdet mellem dig og kommunerne, er det Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke kan betragtes som selvstændig erhvervsdrivende med dit arbejde som støtteperson.

Skattestyrelsen vurderer derfor, at dine indtægter fra kommunerne er A-indkomst.

Skattestyrelsen fastholder, at indtægterne fra kommunerne på 87.000 kr. indberettes som A-indkomst. Ligeledes fastholder Skattestyrelsen, at det selvangivne underskud af virksomhed på 25.023 kr. 0-stilles. Der henvises til statsskattelovens § 4, litra a, kildeskattelovens § 43 og cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pt. B.3.1.1.

Skattestyrelsen fastholder, at virksomhedens salgsmoms for 1. halvår 2017 forhøjes med 2.325 kr., jævnfør momslovens § 56, stk. 1.

Skattestyrelsen fastholder, at den angivne købsmoms på 21.504 kr. tilbageføres, da du ikke er en afgiftspligtig person, jævnfør momslovens § 3, stk. 1 og momssystemdirektivets artikel 9 g 10.

2. Befordringsfradrag

(…)

2. 4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen har beregnet dit fradrag således:

Y kommune:
Du har udført støtte til 1 person i Y kommune.
Iflg. kommunen er borgeren bosiddende i By Y1.
Du har fået betaling for 60 timer fordelt på hele 2017.
Skattestyrelsen har skønnet at du har været i By Y1 30 gange.
Der er 170 km mellem By Y1 og din adresse i årets første 11 måneder.
Der er 184 km mellem By Y1 og din nye adresse i december måned.
Befordringsfradrag for januar til november:
(170 km x 2) - 24 km = 316 km x 27 gange x 1,93 kr. 16.467 kr.
Befordringsfradrag for december:
(184 km x 2) - 24 km = 344 km x 3 gange x 1,93 kr. 1.992 kr.

X kommune:
Du har udført støtte til 1 person i X kommune.
Iflg. kommunen er borgeren bosiddende i By Y2.
Du har fået betaling for 100 timer for perioden januar til oktober.
Skattestyrelsen har skønnet at du har været i By Y2 50 gange.
Der er 6 km mellem By Y2 og din adresse i året første 11 måneder.
Befordringsfradrag for januar til oktober:
(6 x 2) - 24 km = 0 km x 50 gange x 1,93 kr. 0 kr.

Z kommune:
Du har udført støtte til 3 personer i Z kommune.

Borger 1: Iflg. kommunen er borgeren bosiddende i By Y3.
Du har fået betaling for 60 timer for perioden januar til juni.
Skattestyrelsen har skønnet at du har været i By Y3 30 gange.
Der er 37 km mellem By Y3 og din adresse.
Befordringsfradrag for januar til juni:
(37 km x 2) - 24 km = 50 km x 30 x 1,93 kr. 2.895 kr.

Borger 2: Iflg. kommunen er borgeren bosiddende i By Y4.
Du har fået betaling for 24 timer for perioden januar til juni.
Skattestyrelsen har skønnet, at du har været i By Y4 12 gange.
Der er 42 km mellem By Y4 og din adresse.
Befordringsfradrag for januar til juni:
(42 km x 2) - 24 km = 60 km x 12 gange x 1,93 kr. 1.390 kr.

Borger 3: Iflg. kommunen er borgeren bosiddende i By Y5.
Du har fået betaling for 24 timer for perioden januar til juni.
Skattestyrelsen har skønnet at du har været i By Y5 12 gange.
Der er 50 km mellem By Y5 og din adresse.
Befordringsfradrag for januar til juni:
(50 km x 2 - 24 km) = 76 km x 12 gange x 1,93 kr. 1.760 kr.

Befordringsfradrag i alt 24.504 kr.

Befordringsfradrag godkendes til 24.504 kr. jævnfør ligningslovens § 9 C, stk. 1, stk. 2 og stk. 3

2.5 Skattestyrelsens afgørelse
Der er fremsendt bemærkninger til udgift til kørsel.

Der kan godkendes fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Du har ikke fremlagt opgørelse over kørte kilometer, så derfor har Skattestyrelsen skønnet, hvor mange kilometer du har kørt i forbindelse med § 54 støtten.

Skattestyrelsen fastholder, at dit befordringsfradrag godkendes til 24.504 kr. jævnfør ligningslovens § 9, stk. 1, stk. 2 og stk. 3.
(…)"

Skattestyrelsen har endvidere udtalt følgende i sit høringssvar til Skatteankestyrelsen:

"(…)

A påstår i sin klage, at Skattestyrelsen ved beregning af befordringsfradraget ikke har taget højde for, at han bor i en udkantskommune. Det er ikke korrekt. Ved beregning af befordringsfradraget er der givet fuld fradrag for alle kilometre over 24 km pr. dag, jævnfør ligningslovens § 9 C.

A påstår endvidere i sin klage, at hvis han skal anses som lønmodtager, så har han skiftende arbejdssteder og der skal derfor ikke ske reduktion af 24 km. pr. dag. A har ikke kunne fremlægge kørselsregnskab for 2017, så det har ikke været muligt at se, hvor mange dage der er kørt til den samme arbejdsplads, jævnfør ligningslovens § 9 B.

(…)"

Derudover har Skattestyrelsen fremsendt følgende bemærkninger:

"(…)

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens vurdering af klagers retlige kvalifikation som selvstændig erhvervsdrivende. Skattestyrelsen fastholder endvidere, at dele af det fremlagte bilagsmateriale ikke kan anses for fradragsberettigede driftsudgifter. Den talmæssige opgørelse af virksomhedens resultat indstilles hjemvist til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Klageren drev i perioden 1. september 2005 til 31. december 2018 virksomheden H1 v/A.

Klageren har oplyst, at virksomheden bl.a. beskæftigede sig med familie beskrivelser, tilsyn med børn og unge samt, støtte til forældre med anbragte børn efter servicelovens § 54. Der har indtil indkomståret 2012 været ansat personale i virksomheden, men i det påklagede indkomstår har klageren ikke haft ansatte og alene beskæftiget sig med § 54 støtte.

Klageren fungerede som støtteperson for seks borgere fordelt på tre kommuner.
Efter de fremlagte kontrakter sammenholdt med udsendte fakturaer vurderes arbejdets omfang at være ca. 37. timer pr. måned.

Det fremgår af vejledningen til serviceloven, at støttepersoner i henhold til serviceloven § 54 vælges af støttemodtagerne, og at støttepersoner er uafhængige af kommunen.

Der er i påklaget indkomstår selvangivet underskud af virksomhed på 25.023 kr.

Ved vurdering af afgrænsning mellem lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende vægtes kriterier, der fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven.

Efter en konkret vurdering findes klageren i overvejende grad at opfylde kriterierne for at anses som selvstændig erhvervsdrivende, og i mindre grad som i et tjenesteforhold.

Der er særligt lagt vægt på, at kommunen i henhold til de indgået kontrakter ikke har fastsat generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførsel, ligesom der ikke er aftalt fast arbejdstid eller arbejdssted.

Det tillægges yderligere vægt, at klageren havde flere hvervgivere, at vederlag blev afregnet ved fremsendelse af faktura, samt at klageren selv afholdt udgifterne forbundet med arbejdet, herunder kørsel.

Efter statsskattelovens § 6 kan udgifter der anvendes erhvervsmæssigt fradrages i den skattepligtiges indkomst. Fradragsberettigede driftsomkostninger afgrænses over for private udgifter.

Af bilagsmaterialet fremgår, at der bl.a. er fratrukket udgifter til tøj, mad og drikke, billetter til Lalandia, udgifter til fire telefoner, samt værkstedsregninger for to biler.

Skattestyrelsen mener fortsat, at udgifterne i overvejende grad må anses som private udgifter.

Ud fra det fremsendte bilagsmateriale, har det ikke været muligt at afstemme udgifterne med det selvangivne underskud, hvorfor den talmæssige opgørelse af virksomhedens resultat og opgørelse af befordringsfradrag hjemvises til fornyet behandling.

(…)"

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at han skal anses som selvstændigt erhvervsdrivende og ikke som lønmodtager.

Klageren har derudover nedlagt subsidiær påstand om befordringsfradrag uden reduktion på 24 kilometer pr. dag, såfremt han måtte blive anset som lønmodtager.

Til støtte herfor har klageren gjort følgende anbringender gældende:

"Jeg ønsker anke over afgørelsen fra skat
Omkring min virksomhed
Jeg har drevet den i 13 år og altid rette mig efter den vejledning som jeg har modtaget fra skat
Jeg mener at jeg ikke er lønmodtager men selvstændig

Jeg mener også der er en ukorrekt anvendelse af kørselsfradrag da jeg bor i X kommune som er en udkantskommune og skal derfor have fuldt fradrag for kørsel
Og hvis jeg (bliver) lønmodtager har jeg haft skiftende arbejdssteder, derfor ikke nogen reduktion (24 km pr dag)

(…)"

Klageren har ved møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 15. november 2019 forklaret, at hans ægtefælle er ansat som døgnplejer, men at nærværende sag omhandler arbejdet som konsulent for kommunerne. Han har forsøgt at forklare Skattestyrelsen forskellen, men oplevede dog ikke, at Skattestyrelsen var lydhør herfor. Herudover forklarede han, at han er uddannet socialpædagog og for kommunerne har leveret ydelser i henhold til servicelovens §§ 54 og 85 samt stået for udredning, familiebehandling m.v. Han har i forbindelse med arbejdet i henhold til § 54 aldrig skullet levere rapporter eller journalnotater til kommunerne.

Derudover forklarede han, at når kommunerne skrev, at vederlaget skulle omfatte "alt", så var det bl.a. transport, fortæring, eventuel rengøring, reparation og erstatning af klagerens ting i det omfang, de var blevet beskadiget af borgerne.

Landsskatterettens afgørelse
Retlig kvalifikation
Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra a, at lønindtægt er skattepligtig indkomst. Det fremgår endvidere af kildeskattelovens § 43, at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar og lignende ydelser.

Kriterierne for afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. B.3.1.1. og Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.C.1.2.1 - C.C.1.2.3. Kriteriernes anvendelse er fastlagt i praksis ved Højesterets dom af 9. maj 1996, gengivet i UfR 1996.1027 H (lovene og cirkulæret kan findes på www.retsinformation.dk).

Ved vurderingen af, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der ifølge cirkulæret blandt andet lægges vægt på, om indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre. Der kan derudover lægges vægt på, om hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, om indkomstmodtageren påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, om indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere, og om indkomsten afhænger af et eventuelt overskud.

Som udgangspunkt anses en person for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Ved vurderingen af, om der er tale om et tjenesteforhold, kan der blandt andet lægges vægt på, om hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, om indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, om der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, om arbejdstiden er fastsat af hvervgiveren, om indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, om hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, samt om indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktiseringen af ferieloven, funktionærloven mv.

I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af det enkelte forhold mellem hvervgiver og hvervtager.

Klageren leverede i indkomståret 2017 arbejdsydelser som støtteperson i henhold til servicelovens § 54 og er således ikke omfattet af reglerne, der regulerer døgnplejevirksomhed. Det betyder, at Østre Landsrets dom af 15. december 2015, offentliggjort som SKM2017.739.ØLR, ikke har taget stilling til, om virksomhed med levering af ydelser som støtteperson er selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.

Klagerens levering af arbejdsydelser som støtteperson til X, Y og Z Kommuner i indkomståret 2017 skete i henhold til kontrakter indgået i henholdsvis 2014, 2015 og 2016. Klageren var støtteperson for en borger fra X Kommune, støtteperson for fire borgere fra Z Kommune og støtteperson for en borger fra Y Kommune. Klageren var sideløbende ansat som lønmodtager i Z Kommune.

Ifølge kontrakterne med Y, Z og X Kommuner skulle klageren levere 3-10 timers månedlig støtte til de enkelte støttemodtagere. Timelønnen var 250 kr. for arbejdet som støtteperson for borgerne i Z Kommune, 300 kr. for borgeren i X Kommune og 400 kr. for borgeren i Y Kommune. Timelønnen indeholdt kørsel. Klageren fakturerede løbende til de enkelte kommuner og blev honoreret i henhold til fakturaerne. Klageren afregnede moms af beløbene. Landsskatteretten bemærker, at det af de fremlagte fakturaer ses, at de modtagne vederlag for de erlagte ydelser hos de tre kommuner var enslydende gennem hele perioden. Fra X, Z og Y Kommuner modtog klageren således fast månedligt henholdsvis 3.750 kr., 6.875 kr. og 2.500 kr. i 2017.

Der var i alle kontrakterne aftalt opsigelsesvarsel, og i kontrakterne med Z og X Kommuner var der aftalt en genforhandlingsdato.

Det fremgår ikke af kontrakterne med Z og X Kommuner, hvad arbejdet med borgerne skulle indbefatte. Men af kontrakten med Y Kommune fremgår, at klageren skulle hjælpe modtageren af støtten med at håndtere at have et barn anbragt udenfor hjemmet og at acceptere anbringelsen samt at løse de problemer, der forårsagede anbringelsen. Han skulle derudover give modtageren modspil og hjælpe modtageren til udredning af spørgsmål i forhold til den måde, det offentlige system fungerer på samt yde hjælp til forberedelse og evaluering af møder med Familierådgivningen og til læsning og forståelse af skriftligt materiale vedrørende anbringelsen.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:
Retsmedlemmerne finder på baggrund af en konkret afvejning af de samlede forhold, at klageren skal anses for lønmodtager for støttepersonaktiviteten for Y, Z og X Kommuner i indkomståret 2017.

Klageren har således ved kontrakterne med de tre kommuner påtaget sig en støtteopgave i et tjenesteforhold til kommunerne og ikke overvejende en opgave for egen regning og risiko.

Der er herved særligt henset til, at klageren ikke har godtgjort, at han i indkomståret 2017 i væsentlig grad har afholdt udgifter udover, hvad der er sædvanligt for lønmodtagere, idet det herved bemærkes, at vederlaget til klageren ifølge kontrakterne med de tre kommuner skulle dække samtlige klagerens udgifter. Der er endvidere henset til, at klageren ikke har godtgjort herudover at have en reel risiko ved opgaven.

Der er endvidere henset til, at klageren med alle tre kommuner havde kontraktforhold, som strakte sig over flere år, og hvor vederlaget udgjorde en fast månedlig ydelse uden variation på baggrund af et fast timeantal.

Dette ændres ikke af, at klageren havde flere hvervgivere, idet klageren i henhold til serviceloven alene kan indgå kontrakter med kommuner om opgaven som støtteperson.

Det ændres heller ikke af, at det af punkt 376 i vejledning nr. 3 til lov om social service fremgår, at klageren som støtteperson skal være uafhængig af kommunerne. Landsskatteretten bemærker herved, at de tre kommuner fortsat havde beslutningskompetencen i forhold til godkendelse og bevilling af opgaven som støtteperson og omfanget heraf, og at kommunerne som følge heraf ikke kan anses for at være frataget enhver adgang til at fastsætte instruktioner for arbejdets udførelse.

Retsmedlemmerne anser derfor klageren for lønmodtager i relation til hvervet som støtteperson.

Et retsmedlem udtaler:
Retsmedlemmet finder, at klageren skal anses som selvstændig erhvervsdrivende i relation til hvervet som støtteperson for Y, Z og X Kommuner i indkomståret 2017.

Retsmedlemmet har herved særligt lagt vægt på, at der ikke forelå instruktionsbeføjelse mellem kommunerne og klageren, at klageren havde flere hvervgivere, at hans forpligtelser var begrænset til arbejdet med de enkelte støttemodtagere, at klageren modtog sit vederlag efter fremsendelse af faktura, at ydelserne var faktureret med tillæg af moms, og at klageren selv afholdt udgifterne forbundet med arbejdet, herunder til kørsel.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsen afgørelse. Indtægterne fra kommunerne på 87.000 kr. skal derfor anses som A-indkomst for indkomståret 2017.