Spørgsmål

1.       Når flere end 7 investorer, dvs. Investor 1, Investor 2, Investor 3, Investor 4, Investor 5, Investor 6, Investor 7 og Investor 8, går sammen om at investere i et anpartsselskab (start-up) via et anpartsselskab (syndikeringsselskab), vil syndikeringsselskabet i dette tilfælde skulle klassificeres som et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk.1, nr. 2, pkt. 4-5, grundet antallet af investorer?

Svar

1.       Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Vi er et investornetværk for investering af kapital i start-ups. Vores medlemmer er danske private investorer og vi formidler kontakt til kapitalsøgende start-ups.

Vi oplever ofte, at vores medlemmer (de private investorer) ønsker at gå sammen om deres investeringer i et givent startup i et syndikat. Et syndikat er en sammenslutning af 5-20 investorer, som går sammen om at investere i ét specifikt startup.

Investering via et investeringssyndikat sker igennem et syndikeringsselskab. Syndikeringsselskabet stiftes til formålet og stiftes enten som et anpartsselskab eller aktieselskab. Syndikeringsselskabet vil være reguleret af vedtægter og evt. en syndikataftale indgået mellem investorerne.

I længere tid har der blandt vores medlemmer været tvivl om, hvordan aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, pkt. 4-5 skal fortolkes. Private investorer vil helst undgå at være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, hvorefter der skal ske lagerbeskatning.

I forbindelse med en konkret investering som 8 af vores medlemmer ønsker at foretage i et start-up (anpartsselskab), har vi derfor besluttet at anmode om bindende svar på spørgsmålet.

Den konkrete situation:

Der er tale om 8 private investorer, som sammen ønsker at investere i et start-up. De 8 private investorer planlægger at stifte et anpartsselskab (syndikeringsselskab), hvorfra de vil investere i det valgte start-up (anpartsselskab). Hver investor vil skyde 100.000 kr. ind i syndikeringsselskabet (800.000 kr. i alt).

Halvdelen af investorerne skyder pengene ind i syndikeringsselskabet via eget holdingselskab (ApS), mens den anden halvdel af investorerne skyder pengene ind i syndikeringsselsskabet ved personlige midler.

Derefter investerer syndikeringsselskabet samlet de 800.000 kr. i det valgte start-up.

Den 11. maj 2020 har spørger oplyst, at det på nuværende tidspunkt planlægges, at det påtænkte syndikeringsselskab skal eje under 10 % af kapitalen i det selskab, som der investeres i.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Vi mener, at det stillede spørgsmål skal besvares med "ja".

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, pkt. 4-5, at "uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere".

Aktieavancebeskatningsloven omfatter både aktier, anparter og andre værdipapirer.

Efter vores fortolkning, betyder det, at såfremt et syndikeringsselskab (anpartsselskab) består af 8 deltagere eller mere, vil anpartsselskabet blive betegnet som et investeringsselskab. Dermed vil anpartsselskabet blive omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19.

Derudover synes det at fremgå af praksis, at dette er den korrekte fortolkning af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2.

I SKM2010.289.SR fandt Skatterådet, at selskabet var et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 1, nr. 2, da der var tale om et selskab med 8 anpartshavere, der havde en investering i værdipapirer. Selskabet kunne ikke omfattes af nogen af undtagelserne i ABL § 19.

I SKM2011.465.SR bekræftede Skatterådet, at spørger, der investerede i aktier for mindst 8 personer, var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1.

I høringssvar af 19. juni 2020 skrev spørger følgende:

Skattestyrelsens juridiske vurdering af spørgsmålet baseres på en ordlydsfortolkning af aktieaktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, pkt. 4-5. Vi har ligeledes ud fra en ordlydsfortolkning anlagt samme fortolkning, hvorfor vi mener, at spørgsmålet skal besvares med "Ja".

Vi ønsker dog at gøre opmærksom på, at en ordlydsfortolkning af den nævnte bestemmelse udgør en hindring ved investering i startups.

Det er nærmere bestemt det forhold, at et aktie- eller anpartsselskab med flere end 7 investorer skal klassificeres som et investeringsselskab, der udgør en hindring, når der foretages startup investeringer. For at det er attraktivt for investorer at investere i startups er risikospredning nødvendigt. Samtidig har startups der søger investeringer brug for en konkret mængde kapital. Svaret på at kunne opfylde investorers krav om risikospredning, og samtidig kunne opfylde et startups kapitalkrav, er at investeringen sker ved en syndikeret investering. En syndikeret investering er en sammenslutning af 20-25 investorer, som går sammen om at investere i ét specifikt selskab. Typisk skal der 10-25 private investorer til at løfte det sædvanlige kapitalbehov på 2-10 millioner DKK.

For at undgå at blive betegnet som investeringsselskab (og dermed underlægges lagerbeskatning), er den nuværende løsning i praksis, at de f.eks. 20 investorer i en given startup danner flere syndikeringsselskaber. Dermed holder de sig inden for 8-mandsgrænsen. Denne løsning er dog ikke hensigtsmæssig, da den er administrativ tung og omkostningsfuld. En anden løsning er, at de f.eks. 20 investorer investerer direkte ind i virksomheden. Dette kan dog udgøre et problem, når der f.eks. skal Venture Capital ind i selskabet, da så mange aktionærer kan være besværlige at håndtere for den efterfølgende investor. Derudover er det administrativt tungt at have så mange direkte aktionærer.

Den beskrevne konsekvens af aktieaktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, pkt. 4-5 ved startup investeringer er af lovgiver utilsigtet og et udtryk for, at bestemmelsen er for vidtgående. Der må være en helt klar formodning for, at lovgiver med reglen i aktieaktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, pkt. 4-5 ikke har ville ramme det danske startup økosystem, og gøre det sværere at foretage startup investeringer. Denne forståelse understøttes ligeledes af forarbejder til loven (tillægsbetænkning til lov nr. 98 af 10. februar 2009), hvoraf det fremgår "for at undgå at begrebet investeringsselskaber bliver for omfattende, foreslås det at udvide undtagelsesreglen.. [..]".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at når flere end 7 investorer, dvs. Investor 1, Investor 2, Investor 3, Investor 4, Investor 5, Investor 6, Investor 7 og Investor 8, går sammen om at investere i et anpartsselskab (start-up) via et anpartsselskab (syndikeringsselskab), vil syndikeringsselskabet i dette tilfælde skulle klassificeres som et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, pkt. 4-5, grundet antallet af investorer.

Begrundelse

Der er tale om 8 private investorer, som sammen ønsker at investere i et start-up. De 8 private investorer planlægger at stifte et anpartsselskab (syndikeringsselskab), hvorfra de vil investere i det valgte start-up (anpartsselskab). Hver investor vil skyde 100.000 kr. ind i syndikeringsselskabet (800.000 kr. i alt).

Halvdelen af investorerne skyder pengene ind i syndikeringsselskabet via eget holdingselskab (ApS), mens den anden halvdel af investorerne skyder pengene ind i syndikeringsselskabet ved personlige midler.

Derefter investerer syndikeringsselskabet samlet de 800.000 kr. i det valgte start-up.

Det er på nuværende tidspunkt planen, at det påtænkte syndikeringsselskab skal eje under 10 % af aktiekapitalen i det selskab, som der investeres i.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. og 5. pkt. anses et selskab for et investeringsselskab uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, hvis selskabets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere.

I SKM2010.289.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at selskabet for indkomståret 2009 ikke var omfattet af bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 19, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19 efter lovændringen i lov nr. 98 af 10. februar 2009. Skatterådet fandt, at selskabet var at anse for et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2 (nu stk. 1), nr. 2, 5.-7. pkt., idet der var tale om et selskab med 8 anpartshavere, der havde en investering i værdipapirer. Selskabet kunne ikke omfattes af nogle af undtagelserne i aktieavancebeskatningslovens § 19. (Selskabet havde en fordring via et gældsbrev.)

I SKM2016.439.SR fremgik det af svaret på spørgsmål 6, at i det omfang Selskabet ejede mere end 10 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, skulle kapitalandelene ikke medregnes som værdipapirer m.v. jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, 4. pkt., (nu stk. 2) ved afgørelsen af, om selskabet var en kollektiv investering efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 4. pkt. (nu stk. 1) Eftersom Selskabets aktiver ville bestå i mere end 85 % af kapitalandele, der ikke skulle medregnes som værdipapirer m.v. ville selskabet være omfattet af undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, 2. pkt., og dermed ikke et investeringsselskab som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 4. pkt. (nu stk. 1).

Da syndikeringsselskabet har mindst 8 investorer og investerer i anparter i et selskab, vil syndikeringsselskabet som udgangspunkt blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. og 5. pkt.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, 3. pkt. omfattes et selskab dog ikke af stk. 1, nr. 2, 4. pkt., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v.

Efter det oplyste skal hele syndikeringsselskabets formue placeres i anparter i et start-up selskab, og hele formuen vil derfor være investeret i værdipapirer, hvorfor selskabet ikke vil være undtaget fra at være et investeringsselskab, som følge af denne bestemmelse.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, 4. pkt. medregnes aktier i et andet selskab ikke, hvis selskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1.

Da syndikeringsselskabet skal eje mindre end 10 pct. af kapitalen i start-up selskabet, omfattes syndikeringsselskabet heller ikke af denne undtagelse.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, 5. pkt. skal der ved opgørelsen efter 3. pkt. ses bort fra aktier, hvis selskabet har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2.

Da der ikke er oplyst noget om, at syndikeringsselskabet vil få bestemmende indflydelse på start-up selskabet, lægges det til grund for besvarelse, at syndikeringsselskabet ikke vil få bestemmende indflydelse i start-up selskabet.

Efter Skattestyrelsens opfattelse, vil syndikeringsselsabet være et investeringsselskab, da det ikke vil være omfattet af en af undtagelserne.

Til spørgers høringssvar bemærker Skattestyrelsen, at i den konkrete sag skal det påtænkte syndikeringsselskab eje under 10 % af aktiekapitalen i det start-up selskab, som der skal investeres i.

Af de forarbejder, som spørger henviser til i sit høringssvar fremgår bl.a. følgende:

"Den nye formulering af § 19, stk. 3, har som formål at undgå, at selskaber, der baserer sig på produktionsvirksomhed samt holdingselskaber i sædvanlige koncerner, der baserer sig på produktionsvirksomhed, bliver anset som et investeringsselskab omfattet af § 19. For det første foreslås det, at begrebet investeringsselskab ikke skal omfatte et selskab, hvis mere end 15 pct. af dets regnskabsmæssige aktiver gennemsnitligt i løbet af det pågældende regnskabsår er placeret i andre aktiver end værdipapirer, som omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstbeskatningsloven. For det andet foreslås det, at når et selskab ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, medregnes aktierne ikke som værdipapirer ved afgørelsen af, om det førstnævnte selskab skal anses som investeringsselskab."

Efter Skattestyrelsens opfattelse er det såkaldte syndikeringsselskab ikke omfattet af en af undtagelserne, da syndikeringsselskabet efter det oplyste alene vil investere i aktier i start-up selskabet, men ikke i andre aktiver. Desuden vil syndikeringsselskabet skulle eje under 10 pct. af aktiekapitalen i start-up selskabet.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at syndikeringsselskabet i den konkrete sag er et investeringsselskab.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Ved et investeringsselskab forstås: 

1. Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.
2. Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. (Skattestyrelsens understregning) Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

  Stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab. (Skattestyrelsens understregning)

  Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

  Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.

Ligningslovens § 2, stk. 2

Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Forarbejder

Af tillægsbetænkning til lov nr. 98 af 10. februar 2009 fremgik bl.a. følgende:

Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, medfører, at selskaber ikke skal anses som investeringsselskaber, selv om de opfylder betingelserne i stk. 2. For at undgå at begrebet investeringsselskaber bliver for omfattende, foreslås det at udvide undtagelsesreglen i stk. 3 og indsætte en ny undtagelse i et nyt stk. 5. Den nuværende bestemmelse i § 19, stk. 3, går ud på, at et selskab ikke er et investeringsselskab, hvis dets formue gennem et datterselskab hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer. Ved et datterselskab forstås, at holdingselskabet (moderselskabet) direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af aktiekapitalen eller halvdelen af stemmerne. Den nye formulering af § 19, stk. 3, har som formål at undgå, at selskaber, der baserer sig på produktionsvirksomhed samt holdingselskaber i sædvanlige koncerner, der baserer sig på produktionsvirksomhed, bliver anset som et investeringsselskab omfattet af § 19. For det første foreslås det, at begrebet investeringsselskab ikke skal omfatte et selskab, hvis mere end 15 pct. af dets regnskabsmæssige aktiver gennemsnitligt i løbet af det pågældende regnskabsår er placeret i andre aktiver end værdipapirer, som omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstbeskatningsloven. For det andet foreslås det, at når et selskab ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, medregnes aktierne ikke som værdipapirer ved afgørelsen af, om det førstnævnte selskab skalanses som investeringsselskab. Dette gælder dog ikke, hvis det andet selskab er et investeringsselskab. Ved nærværende ændringsforslag bortfalder et utilsigtet merprovenu ved det tidligere fremsendte ændringsforslag. I forhold til lovforslaget som fremsat indebærer det nu foreslåede regelsæt på sigtet merprovenu som følge af, at afkastet fra visse selskaber overgår til kapitalindkomstbeskatning efter lagerprincippet. Der er ikke holdepunkter for at vurdere størrelsen heraf.

Praksis

SKM2016.439.SR

Af svaret på spørgsmål 6 fremgik, at i det omfang Selskabet ejede mere end 10 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, skulle kapitalandelene ikke medregnes som værdipapirer m.v. jf. ABL § 19, stk. 3, 4. pkt., ved afgørelsen af, om Selskabet var en kollektiv investering efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 4. pkt.

Eftersom Selskabets aktiver ville bestå i mere end 85 % af kapitalandele, der ikke skulle medregnes som værdipapirer m.v. ville Selskabet være omfattet af undtagelsen i ABL § 19, stk. 3, 2. pkt., og dermed ikke et investeringsselskab som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 4. pkt.

SKM2016.341.SR

Skatterådet bekræftede, at selskabet ikke var et investeringsselskab, omfattet af ABL § 19. Selskabet havde ikke pligt til at tilbagekøbe andele i selskabet, og mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver var placeret i andet end værdipapirer.

SKM2016.323.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger ville være omfattet af ABL § 19, hvis det investerede mere end 15 % af dets formue i værdipapirer, og resterende, under 85 % af dets formue, i et datterselskab, som helt eller delvist investerede i andre aktiver end værdipapirer. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at Spørger ville være omfattet af ABL § 19, såfremt Spørger direkte investerede i andre aktiver end værdipapirer.

SKM2014.34.SR

Et påtænkt selskab blev anset for et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2.

SKM2011.465.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger, der investerede i aktier for mindst 8 personer, var omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 2 (nu stk. 1), og derfor var omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 19.

SKM2010.289.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selskabet for indkomståret 2009 ikke var omfattet af bestemmelserne i ABL § 19, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19 efter lovændringen i lov nr. 98 af 10. februar 2009. Skatterådet fandt, at selskabet var at anse for et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 2 (nu stk. 1), nr. 2, 5.-7. pkt., idet der var tale om et selskab med 8 anpartshavere, der havde en investering i værdipapirer. Selskabet kunne ikke omfattes af nogle af undtagelserne i aktieavancebeskatningslovens § 19. (Selskabet havde en fordring via et gældsbrev.)

SKM2009.550.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at A A/S skulle betragtes som et investeringsselskab defineret i ABL § 19.

Den juridiske vejledning 2020-1 C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber - ABL § 19

(…)

Indhold

Ved lov nr. 84 af 30. januar 2019, er der foretaget flere ændringer i reglerne for investeringsselskaber, som har virkning fra og med indkomståret 2020. I denne vejledning beskrives de nye regler, som gælder fra og med indkomståret 2020. De tidligere regler fremgår af samme afsnit i Den juridiske vejledning 2019-1.

I dette afsnit beskrives, hvad et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, stk. 1, er.

(…)

Undtagelsen i stk. 2

Formålet med stk. 2 er at undgå, at selskaber der baserer sig på produktionsvirksomhed og holdingselskaber i sædvanlige koncerner, der baserer sig på produktionsvirksomhed, bliver anset som et investeringsselskab.

Begrebet investeringsselskab omfatter ikke et selskab, hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver gennemsnitligt i løbet af det pågældende regnskabsår er placeret i andre aktiver end værdipapirer, som omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven.

Når et selskab ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, medregnes aktierne ikke som værdipapirer ved afgørelsen af, om det førstnævnte selskab skal anses som et investeringsselskab. Det gælder dog ikke, hvis det andet selskab er et investeringsselskab.

Denne forståelse fremgår af tillægsbetænkning af 28. januar 2009 til lov nr. 98 fra 2009.

Medarbejderaktier - stk. 4

Et selskab anses ikke for et investeringsselskab, hvis det udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter, omfattet af aktieavancebeskatningsloven, i et andet selskab og selskabet alene ejes af personer, som er ansat i det andet selskab eller andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab.

Selskabet kan dog ud over aktier i det andet selskab eje kontanter, som eventuelt er anbragt på en anfordringskonto. Det er dog højst 15 pct. af selskabets gennemsnitlige aktiver i regnskabsåret, som må være anbragt i kontanter.

Det afgørende er, at de pågældende personer er ansat på det tidspunkt, hvor de pågældende personer erhverver aktierne.

Reglen gælder dog ikke, hvis det andet selskab eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab.

Skattestyrelsen finder, at undtagelsen ikke finder anvendelse, hvis medarbejderne investerer via en pensionsordning.