Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger er omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 1 og dermed omfattet af ubetinget og fuldstændig skattefritagelse?
2. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende.
   Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger er omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 5?
3. Hvis spørgsmål 2 besvares bekræftende.
   Kan Skatterådet bekræfte, at en opsætning af et solcelleanlæg, der tilsluttes el-nettet, ikke ændrer ved Spørgers skattemæssige status som generel skattefri efter selskabsskatteloven § 3 stk. 1, nr. 5?
4. Hvis spørgsmål 2 kan besvares bekræftende.
   Kan Skatterådet bekræfte, at der fuldt ud kan modregnes skattemæssige afskrivninger på et solcelleanlæg, som er tilsluttet el-nettet, i den skattepligtige indkomst?
5. Hvis spørgsmål 4 besvares benægtende.
   Kan Skatterådet bekræfte, at den fradragsberettigede andel af de skattemæssige afskrivninger kan opgøres som den forholdsmæssige andel af produktionen af elektricitet, der kan henføres til den del af produktionen af elektricitet, der sælges til el-nettet, i forhold til solcelleanlæggets samlede produktion af elektricitet?

Svar

1. Ja
2. Bortfalder
3. Bortfalder
4. Bortfalder
5. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger et dansk universitet.

Af vedtægterne fremgår bl.a.,

• At universitetet er en statsfinansieret selvejende institution inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. 
• At universitetets formål er at drive grundforskning og anden forskning samt at give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder. 
• At universitetet med grundlag i sin forskning kan udføre myndighedsbetjening efter aftale med den pågældende ressortminister. 
• At bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet.
• At vedtægt godkendes af uddannelsesministeren.

Vedtægten er fastsat i medfør af universitetsloven § 13.

Spørger har købt et solcelleanlæg og ønsker inden opsætning af solcelleanlægget at få afklaret den skattemæssige behandling af solcelleanlægget samt de skattemæssige konsekvenser, som et eventuelt salg af elektricitet fra solcelleanlægget til el-nettet, vil medføre.

Spørger vil placere solcelleanlægget oven på taget af universitetets bygninger. I skattemæssig forstand er der derfor tale om et driftsmiddel. Produktionen af elektricitet fra solcelleanlægget skal delvist anvendes til eget forbrug til universitetets almindelige drift, mens en eventuel overskudsproduktion vil blive solgt til el- nettet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger er en offentlig institution og er efter vores opfattelse omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 1.

Spørger vil dermed være omfattet af den ubetingede og fuldstændige skattefritagelse, som er beskrevet i den juridiske vejledning afsnit C. D. 1.3.1 - Skattefritagne selskaber og institutioner med flere.

Ministeriet for Forskning, Innovation og videregående uddannelser har tilsynspligten med universiteterne. Som bl.a. følge heraf, bør Spørger efter vores opfattelse anses for at være en del af staten og dens institutioner. Institutioner omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 1 er skattefritaget, uanset aktivitetens karakter. Dette gælder således også indtægter ved produktion af elektricitet og varme.

Det er således vores opfattelse, at Spørger er omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 1 og dermed omfattet af en ubetinget og fuldstændig skattefritagelse.

Spørgsmål i bør efter vores opfattelse besvares med "JA".

Spørgsmål 2-5

Spørgsmål 2 -5 bør efter vores opfattelse bortfalde, da spørgsmål 1 bør besvares med "JA".

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger omfattet er af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 1 og dermed omfattet af ubetinget og fuldstændig skatte-fritagelse

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 3, stk. 1

Undtaget fra skattepligten er:

1) Staten og dens institutioner, jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 d, 2 g og 2 i.

...

5) Skoler, hospitaler, sygehuse, statsanerkendte rekonvalescenthjem, døgninstitutioner for børn og unge og offentligt godkendte opholdssteder for børn og unge, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer, alt for så vidt de er selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål. Skoler mv. er fritaget for skattepligt, selv om de har aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som medfører, at betingelserne i 1. pkt. ikke er opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme.

(...)

Forarbejder

Af forarbejderne til L43 af 23.11.1959, der indsatte selskabsskatteloven § 3 fremgår bl.a.

"Til § 3

Stk. 1. Den nugældende statsskattelov indeholder ingen bestemmelser om statslige og kommunale institutioner. I praksis har man altid anset sådanne institutioner for fritaget for statsskat, enten fordi deres indtægter ikke ansås at hidrøre fra erhvervsmæssig virksomhed, eller fordi deres overskud anvendes til offentlige formål. Imidlertid synes det dog naturligt at fastslå dette i loven og så vidt muligt udtømmende at angive de institutioner og virksomheder, der skal være fritaget for skattepligten."

Af forarbejderne til L125 af 15.1.2003, universitetsloven fremgår bl.a.

"Med dette lovforslag bliver alle danske universiteter nu selvejende institutioner med bestyrelser med eksternt flertal og ansatte ledere.

Institutionelt selveje

Med lovforslaget etableres institutionelt selveje for de nuværende statsinstitutioner blandt universiteterne. Selvejet og den selvejende institution er velkendte begreber inden for forvaltningen, og begrebet har i hvert fald været anvendt i ca. hundrede år, navnlig for institutioner på uddannelsesområdet og det sociale område. Begrebet dækker to forskellige afgrænsede juridiske selskabsformer, nemlig dels den privatretlige selskabsform fonden, jf. fondsloven, dels det offentligretlige begreb særlige forvaltningssubjekter, som omfatter fx Danmarks Radio eller Danmarks Grundforskningsfond. Der kan i den forbindelse også henvises til Finansministeriets publikation, »Fonde med offentlig interesse«, København 1998.

De særlige forvaltningssubjekter udskilles fra den øvrige statslige forvaltning ved lov, der samtidig regulerer, hvilken selvstændighed det pågældende forvaltningssubjekt skal have i forhold til den øvrige statslige forvaltning. Derfor eksisterer der ikke for disse særlige forvaltningssubjekter en egentlig systematik i reguleringen, og selvstændigheden kan variere meget fra område til område. Deres grundlæggende kendetegn er imidlertid, at de ikke indgår i det statslige hierarki, og at de ikke er under instruktion fra vedkommende minister. Heraf følger også, at der ikke uden lovhjemmel er klageadgang til ministeren over institutionens afgørelser. Klageadgangen til ministeren foreslås dog opretholdt, for så vidt angår studerendes klager vedrørende retlige spørgsmål.

Ledelsen er normalt overladt til en selvstændig bestyrelse, der udpeges af ministeren eller andre. De er ikke omfattet af det statslige bevillingssystem, men har i stedet anden finansiering fx en kapital som Danmarks Grundforskningsfond, eller de finansieres ved brugerbetaling eller statslige tilskud. De har desuden retsevne, dvs. muligheden for selvstændigt at bære rettigheder og pligter, og de har procesevne, dvs. muligheden for at føre sag i eget navn. Typisk vil deres opgaver være velafgrænsede fagligt eller geografisk.

Forslagets institutionelle selveje er baseret på, at de nuværende statsinstitutioner blandt universiteterne med lovforslaget bliver særlige forvaltningssubjekter. Når termen selvejende institution er brugt, skal det ses i sammenhæng med, at dette begreb dels er anvendt i den øvrige uddannelsessektor, dels kendes fra Finansministeriets budgetregler. Desuden har begrebet allerede været benyttet i forbindelse med selvejekonstruktionerne for Danmarks Pædagogiske Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Forslaget tilsigter derfor også en mere ensartet regulering af alle de danske universiteter.

Ifølge lovforslaget skal bestyrelsen i henhold til universitetets formålsbestemmelse, som den fastlægges i vedtægten, varetage universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution med ansvar for at fastlægge retningslinier for organisationen, den langsigtede virksomhed og udvikling. I den forbindelse er forvaltningen af universitetets økonomi en central del af bestyrelsens ansvar. Universiteterne overgår til en særskilt finansiering i form af tilskud, og universiteterne vil få mulighed for at opbygge en kapital adskilt fra statskassen, fx via opsparing eller via indtægter fra rekvireret forskning eller patentindtægter m.v.

Forslaget om etablering af institutionelt selveje med bestyrelser og ledere, der er ansvarlige over for bestyrelsen, er en afgørende forudsætning for at øge universiteternes frihedsgrader i forhold til ministeren og den øvrige statslige forvaltning, hvilket længe har været ønsket fra universiteterne.

Det foreslås, at universiteterne får en række frihedsgrader, ligesom der er søgt etableret en fleksibilitet, der giver mulighed for at øge frihedsgraderne i takt med, at forudsætningerne for regelforenkling, afbureaukratisering m.v. realiseres. Det vil betyde, at der på sigt tilføres universiteterne yderligere kompetencer og dermed frihedsgrader i forhold til ministeren og den øvrige statslige forvaltning.

Universiteterne vil dog fortsat være underlagt ministerens tilsyn. Det betyder blandt andet, at ministeren har mulighed for at gribe ind over for bestyrelsen som universitetets øverste myndighed, hvis den ikke lever op til sit ansvar efter dette lovforslag.

På kapitalområdet vil der fortsat være forskelle på de enkelte universiteters status. Alle universiteterne vil efter forslaget få mulighed for at opbygge en formue adskilt fra statens formue i øvrigt, men, for så vidt angår bygningsmassen, rummer forslaget kun en hjemmel til, at de nuværende statsinstitutioner blandt universiteterne senere overtager bygningerne med de bevilgende myndigheders godkendelse.

Ved overgang til selveje skal universiteterne fortsat følge reglerne i blandt andet offentlighedsloven, forvaltningsloven, ombudsmandsloven, rigsrevisorloven, lov om statens regnskabsvæsen og statsbyggeloven.

Ved overgangen til selveje bliver universiteterne særlige forvaltningssubjekter og vil i videre omfang blive omfattet af almindelige regler om skatter og afgifter m.v. Det får blandt andet den følge, at ministeren ifølge lovforslaget kompenserer universiteternes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. Dette forventes ikke at give universiteterne merudgifter.

Universiteterne løftes ud af statsregnskabet, og ministeriet skal etablere en anden økonomisk forvaltningsmodel for universitetsområdet, der omfatter regeludstedelse, udbetaling af tilskud, behandling af regnskaber og revisionsmæssige forhold."

Praksis

SKM2014.160.ØLR

I afgørelsen fastslår Østre Landsret at et universitet er omfattet af betegnelsen "statsinstitution" i lov om registreringsafgift § 2, stk. 1, nr. 2.

Af begrundelsen fremgår bl.a.:

"Det omtales flere steder i lovforarbejderne til H1 Universitet-loven, med lidt vekslende ordvalg, at loven vil give den selvejende institution større frihedsgrader i forvaltningen end i dag, hvor H1 Universitet er en statsinstitution. I forarbejderne til universitetsloven og i selve loven anvendes et par steder tilsvarende sprogbrug. En almindelig sproglig fortolkning heraf taler isoleret set med nogen styrke for Skatteministeriets påstand. Det anføres dog intet sted eksplicit, at H1 Universitet ikke længere skal være en statsinstitution og terminologien synes ikke at være anvendt helt stringent.

Samlet set er den af staten oprettede institution H1 Universitet herefter i vidt omfang fortsat underlagt de rammer, staten har opstillet for dens institutioner, og staten kan ved lov foretage ændringer i H1 Universitet's forhold og fastsætte hvilke skatte- og afgiftsregler, der skal gælde for H1 Universitet - eventuelt således, at institutionen undtages for regler inden for skatte- og afgiftsområdet, hvor staten og dens institutioner har en særstilling.

Det er ikke i H1 Universitet-loven og universitetsloven eller i lovbemærkningerne hertil udtrykkeligt anført, hvorledes universiteterne generelt set fremover skal være stillet vedrørende skatter og afgifter. Det anføres dog i de almindelige bemærkninger til forslaget til universitetsloven i afsnittet om økonomiske konsekvenser, at universiteterne i videre omfang bliver omfattet af de almindelige regler om skatter og afgifter. Efter lovens § 23 kompenserer ministeren for universiteternes udgifter til moms. Endvidere er det efter betænkningen til lovforslaget en forudsætning, at der ikke med lovændringen vil ske ændringer i beskatningsforholdene for universiteterne, og ministeren henviser i betænkningen tillige til en da ved Landsskatteretten verserende sag. Landsskatteretten har herefter, ved kendelse truffet inden lovens vedtagelse, i omhandlede sag bestemt, at H1 Universitet er en statsinstitution og dermed er fritaget for at betale skat efter selskabsskatteloven. Endeligt anføres det i lovforslaget generelt, at forslaget ikke forventes at ville give universiteterne merudgifter."

Registreringsafgiftsloven

Lovgrundlag

§ 2, stk. 1, nr. 2.

Fritaget for afgift er:

personkøretøjer og varevogne som nævnt i § 5, stk. 1, 2 og 8 der udelukkende anvendes af danske statsinstitutioner, bortset fra køretøjer, der anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende,...

Forarbejder

Af forarbejderne til lov om omsætningsafgift af motorkørertøjer, hvor den bestemmelse, der i dag er § 2, stk. 1, nr. 2, blev indsat fremgår:

Nærværende lovforslag er udarbejdet på grundlag af det udkast til lov om omsætningsafgift af motorkørertøjer (i det følgende benævnt udkastet), som indeholdes i den af motorafgiftskommissionen den 21. maj 1954 afgivne betænkning, 2. del. Lovforslaget er i det store og hele overensstemmende med udkastet, ....

Af betænkningen fremgår:

Ifølge den nugældende lov kan alle motorkøretøjer, der tilhører statsinstitutioner, fritages for afgift. Administrationen har dog fulgt den praksis, at de motorkøretøjer, der erhvervsmæssigt anvendes af statsvirksomheder i konkurrence med private erhvervsdrivende, kræves afgiftsberigtiget. Denne praksis foreslås lovfæstet.

Begrundelse

Spørger er omfattet af universitetsloven. Spørgers vedtægter er derfor udformet i overensstemmelse hermed.

Indtil lovens ikrafttrædelse var universiteterne en del af staten, og dermed omfattet af § 3, stk. 1.

Spørger er ifølge vedtægten en statsfinansieret selvejende institution inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Vedtægten godkendes af uddannelsesministeren. Det fremgår også af forarbejderne, at universiteterne fortsat vil være underlagt ministerens tilsyn, og at dette bl.a. betyder, at ministeren har mulighed for at gribe ind over for bestyrelsen som universitetets øverste myndighed, hvis den ikke lever op til sit ansvar som det er beskrevet i lovforslaget.

Det er ikke universitetsloven eller forarbejderne anført nærmere om universiteterne fremtidige skatte- og afgiftsforhold. Det anføres dog i bemærkningerne, at universiteterne i videre omfang bliver omfattet af de almindelige regler om skatter og afgifter. Det fremgår også, at det ikke forventes at give universiteterne merudgifter.

Det fremgår endvidere, at universiteterne løftes ud af statsregnskabet, og ministeriet skal etablere en anden økonomisk forvaltningsmodel for universitetsområdet, der omfatter regeludstedelse, udbetaling af tilskud, behandling af regnskaber og revisionsmæssige forhold. Desuden skal universiteterne fortsat følge reglerne i blandt andet offentlighedsloven, forvaltningsloven, ombudsmandsloven, rigsrevisorloven, lov om statens regnskabsvæsen og statsbyggeloven.

Der er således fortsat en betydelig statslig styring af universiteterne.

Østre Landsret har i SKM2014.160.ØLR, vedrørende H1-universitetet, endvidere truffet afgørelse om, at universitetet er en statsinstitution i forhold til registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 2.

Der er ikke i forarbejderne til registreringsafgiftsloven anført en definition eller andre bemærkninger vedrørende begrebet "statsinstitution", der kan begrunde, at dette skal fortolkes anderledes end "staten og dens institutioner" i selskabsskatteloven § 3, stk. 1.

Det er derfor SKATs opfattelse, at universiteterne ud fra en samlet vurdering fortsat må anses for en statsinstitution, og dermed fuldstændig og ubetinget skattefritaget, jf. selskabsskatteloven § 3, stk. 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Ja.

Spørgsmål 2-5

Spørgsmålene bortfalder, da spørgsmål 1 er besvaret bekræftende.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kan tiltræde SKATs indstilling og begrundelse.