Indhold
Dette afsnit handler om den situation, hvor en afgiftspligtig person i et andet EU-land ansøger om at få godtgjort dansk moms hos Skattestyrelsen.
Afsnittet indeholder:
- Ansøgning indgives til etableringsmedlemsstaten og videresendes til Skattestyrelsen
- Ansøgningens indhold i hovedpunkter
- Oplysningskrav i tilknytning til fakturaer og importdokumenter
- Oplysninger om arten af varer eller ydelser samt om erhvervsaktivitet
- Endelig opgørelse af pro rata-sats, der har indgået i en tidligere ansøgning
- Perioder og beløbsgrænser for moms, der kan godtgøres
- ►Udenlandske fællesregistreringer◄
- Frister for oplysningspligt og Skattestyrelsens afgørelse samt adgang til klage
- Udbetaling af momsgodtgørelse og rente ved forsinket udbetaling
- Modregning og opkrævning af for meget udbetalt momsgodtgørelse.
Se også
Se også afsnit D.A.12.1.5 om ansøgers etableringssted.
Ansøgning indgives til etableringsmedlemsstaten og videresendes til Skattestyrelsen
En afgiftspligtig person i et andet EU-land, der søger dansk moms godtgjort fra Skattestyrelsen i Danmark, skal indgive ansøgning til de kompetente myndigheder i sit eget EU-land
- senest den 30. september i kalenderåret efter godtgørelsesperioden (ansøgningsfrist)
- elektronisk via webportalen hos de kompetente myndigheder i det andet EU-land (ansøgningsform).
Bemærk dog, at for så vidt angår moms betalt af afgiftspligtige personer etableret i UK i forbindelse med køb og indførsel i 2020 i (det øvrige) EU var ansøgningsfristen 31. marts 2021. Se "Brexit - overgangsregler" i "Definition: EU´s momsområde" i afsnit D.A.2.2.
Den afgiftspligtige person skal ved alle efterfølgende kontakter til Skattestyrelsen undervejs i sagsbehandlingen af ansøgningen anvende elektronisk kommunikation.
Den afgiftspligtige person kan i ansøgningen og ved efterfølgende kontakter til Skattestyrelsen om ansøgningen anvende dansk eller fremmedsprog i form af svensk, engelsk eller tysk. Skattestyrelsen bestemmer, i hvilket omfang der kan anvendes andre fremmedsprog.
Når Skattestyrelsen via en kompetent myndighed i etableringsmedlemsstaten har modtaget en ansøgning om momsgodtgørelse, giver Skattestyrelsen den afgiftspligtige person besked om, hvornår Skattestyrelsen har modtaget ansøgningen.
Se momsbekendtgørelsens §§ 28-29 og § 33 samt RDIR 2008/9/EF artikel 12, artikel 15 og artikel 19, stk. 1.
Bemærk
Ansøgningen anses først som indgivet, når den indeholder alle de oplysninger, som den skal indeholde efter momsbekendtgørelsens § 26, som fraveget og præciseret ved § 29, stk. 2-6. Se momsbekendtgørelsens § 29, stk. 1 samt RDIR 2008/9/EF artikel artikel 15, stk. 1, 1. afsnit, 2. pkt.. Det forhold, at de kompetente myndigheder i et andet EU-land har videresendt en ansøgning til Skattestyrelsen, gør ikke i sig selv, at ansøgningen kan anses for indgivet til Skattestyrelsen.
Afgiftspligtige personer fra andre EU-lande, der fra 2015 anvender "EU-Ordningen" og fra 2021 anvender "Importordningen" under Moms One-Stop-Shop særordningerne med et andet EU-land som identifikationsmedlemsland, i relation til ML § 45, stk. 1, fortsat vil blive anset for en afgiftspligtig person fra et andet EU-land med adgang til at få godtgjort dansk moms efter ML § 45, stk. 1. Dog under den forudsætning, at de ikke af andre grunde skal momsregistreres på ordinær vis i Danmark. Se D.A.16.3.3.
Bemærk også, at ordningen for momsgodtgørelse efter ML § 45, stk. 1 og 17 administreres af Skattestyrelsen i Haderslev.
Bemærk, at Nordirland fortsat anses for en del af EU´s momsområde i forbindelse med momsreglerne for varer. Se "Brexit - Nordirland" i "Definition: EU´s momsområde" i afsnit D.A.2.2. For køb foretaget i 2021 og senere finder EU´s regler om momsgodtgørelse til afgiftspligtige personer i andre EU-lande anvendelse på afgiftspligtige personer etableret i Nordirland ved køb af varer og indførsel af varer i et EU-land, medmindre den pågældende faktura også indeholder leveringer af ydelser. Det er dog en betingelse, at den afgiftspligtige person har fået et tildelt et særligt nordirsk momsnummer, der alene tildeles afgiftspligtige personer, der leverer eller erhverver varer. Se "Brexit - Nordirland" i "Definition: EU´s momsområde" i afsnit D.A.2.2.
Hvis EU´s regler om momsgodtgørelse til afgiftspligtige personer i andre EU-lande ikke finder anvendelse, finder reglerne om momsgodtgørelse til afgiftspligtige personer etableret i tredjelande i stedet anvendelse. Se afsnit D.A.12.2.
Ansøgningens indhold i hovedpunkter
Ansøgning om godtgørelse af dansk moms skal indeholde følgende oplysninger:
1) Den afgiftspligtige persons navn og fuldstændige adresse
2) En adresse, der kan kontaktes via elektronisk kommunikation
3) En beskrivelse af den afgiftspligtige persons erhvervsaktivitet, som varerne eller ydelserne leveres til
4) Perioden, som ansøgningen omfatter
5) Erklæring om den afgiftspligtige persons "ikke-leverancer" af varer eller ydelser i Danmark.
6) Den afgiftspligtige persons momsregistreringsnr. Dog kan ansøgeren angive et skatteregistreringsnr., hvis ansøgeren ikke har et specifikt momsregistreringsnr. efter den nationale lovgivning i ansøgerens hjemland
7) Oplysning om bankkonti (inkl. IBAN-nr. og BIC-nr.).
Ad 5) Erklæringen om "ikke leverancer" indebærer, at den afgiftspligtige person skal erklære, at den afgiftspligtige person i den eller de relevante momsgodtgørelsesperioder, hvor den afgiftspligtige person har afholdt udgifterne, ikke samtidigt har leveret varer eller ydelser i Danmark.
Dog kan der ved erklæringen ses bort fra leverancer i Danmark i form af:
- Transportydelser eller ydelser i tilknytning hertil,
- Varer eller ydelser, der efter den danske momslov er omfattet af omvendt betalingspligt for moms,
- hvorunder kerneområdet er reglerne efter ML § 46, stk. 1, nr. 1-11.
Se afsnit D.A.13.2.2.
Se momsbekendtgørelsens § 29, stk. 1-3, der henviser til § 26, stk. 1, nr. 1-6 og se RDIR 2008/9/EF artikel 8, stk. 1, litra a-g.
Særligt om virksomheder registreret i Moms One Stop Shop (EU-ordningen)
Der er et regelsammenstød mellem artikel 8, stk. 1, litra e), i RDIR 2008/9/EF og momssystemdirektivets artikel 369j, stk. 2. På den baggrund har Momsudvalget diskuteret spørgsmålet om, hvorvidt virksomheder registreret i EU-ordningen i Moms One Stop Shop-særordningerne er berettiget til at søge momsgodtgørelse fra tilbagebetalingsmedlemsstaten, hvis de har leveret elektroniske ydelser, teleydelser eller radio- og tv-spredningstjenester i tilbagebetalingsmedlemsstaten.
Momsudvalget har i en retningslinje (WP 823) vedtaget med enstemmighed udtalt, at - uagtet artikel 8, stk. 1, litra e), i RDIR 2008/9/EF og med forbehold af momssystemdirektivets artikel 369j, stk. 2 - da retten til fradrag er en grundlæggende rettighed for de afgiftspligtige personer og et centralt princip i EU's momssystem, er en afgiftspligtig person (i betydningen en afgiftspligtig person, som er etableret i EU, men som ikke er etableret i forbrugsmedlemslandet, som leverer teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske ydelser i forbrugsmedlemsstaten), der er registreret i EU-ordningen, berettiget til godtgørelse efter RDIR 2008/9/EF for fradragsberettet købsmoms pålagt af forbrugsmedlemsstaten.
Momsudvalget udtalte videre med enstemmighed, at en afgiftspligtige person (i den ovennævnte betydning) i den beskrevne situation er berettiget til at afkrydse feltet i ansøgningen i momsgodtgørelsesansøgningen og derved bekræfte, at der ikke er leveret ydelser i forbrugsmedlemsstaten. Den afgiftspligtige person kan gøre dette uden skadevirkning for sin ret til at opnå godtgørelse fra forbrugsmedlemsstaten.
Skattestyrelsen deler udvalgets opfattelse. EU-landene har ved den enstemmige vedtagelse af retningslinjen indgået en aftale om, at virksomhederne kan afgive erklæring om, at de ikke har udøvet registreringspligtig virksomhed i tilbagebetalingsmedlemsstaten, selvom de har leveret ydelser, der kan omfattes af EU-ordningen, i tilbagebetalingsstaten. Det er en betingelse, at den afgiftspligtige person er tilmeldt EU-ordningen.
Bemærk, at udvalgets retningslinjer ikke er bindende for medlemsstaterne. EU-landene kan derfor træde ud af aftalen, hvis de måtte ønske det.
Om Momsudvalget og retningslinjer, se D.A.1.4.
Se også
Se også afsnit D.A.16.3.3 om Moms One Stop Shop og EU-ordningen.
Oplysningskrav i tilknytning til fakturaer og importdokumenter
Udover kravene til ansøgningens indhold i hovedpunkter skal ansøgningen for hver faktura eller for hvert importdokument, der ligger til grund for den ansøgte momsgodtgørelse, indeholde følgende oplysninger:
- Leverandørens navn og fuldstændige adresse.
- Leverandørens danske momsregistreringsnummer
- (skal dog ikke oplyses, hvis der er tale om indførsel af varer fra et land uden for EU).
- Den alfanumeriske landekode for Danmark: DK
- (skal dog ikke oplyses, hvis der er tale om indførsel af varer fra et land uden for EU).
- Fakturaens eller importdokumentets dato og nummer.
- Momsgrundlaget og momsbeløbet i danske kr.,
- Den godtgørelsesberettigede moms, opgjort under hensyn til nationale regler for momsfritagelser og begrænsninger i fradragsretten for moms
- Pro rata-sats for den godtgørelsesberettigede moms
- (hvis dette er relevant).
- De erhvervede varers og ydelsers art, oplyst i kraft af særlige koder
Den danske moms, der maksimalt kan godtgøres, skal for hver faktura eller hvert importdokument, der ligger til grund for ansøgningen om momsgodtgørelse, opgøres og oplyses som:
- Momsen skal opgøres som den moms, som en afgiftspligtig person i Danmark kan foretage fradrag for efter den danske momslov.
- Momsen skal reduceres efter de nationale regler i det andet EU-land, der svarer til den danske momslov ML § 37 og ML § 38, stk. 1, jf. ML § 39,
- hvis den afgiftspligtige person i det andet EU-land afholder udgifter til varer eller ydelser inkl. moms i Danmark og
- herefter helt eller delvist anvender varerne eller ydelserne i det andet EU-land til transaktioner,
- som er fritaget for moms efter de nationale regler i det andet EU-land, der svarer til den danske momslov ML § 13.
- Momsen skal angives i danske kr.,
Se
Se også
Se også om principperne for begrænsningen af dansk moms, der maksimalt kan godtgøres:
Bemærk herunder, at nationale regler for momsfradrag eller momsfritagelser begrænser momsgodtgørelsen.
Bemærk
- Danmark har fravalgt at gennemføre den valgfrie regel i RDIR 2008/9/EF artikel 10.
- Ved ansøgning om godtgørelse af dansk moms skal der ikke vedhæftes indscannede fakturaer mv.
- Hvis Skattestyrelsen i Danmark vil foretage en nærmere kontrol af en konkret ansøgning,
- anmoder Skattestyrelsen ansøgeren om at sende de originale fakturaer mv.
Oplysninger om arten af varer eller ydelser samt om erhvervsaktivitet
Ansøgning om godtgørelse af dansk moms skal indeholde oplysninger om de erhvervede varers og ydelsers art, beskrevet med følgende koder:
1 = brændstof
2 = udlejning af transportmidler
3 = udgifter til transportmidler. Dog ikke varer og ydelser, som der henvises til i kode 1 eller 2
4 = vejafgifter og bompenge
5 = rejseudgifter fx taxiudgifter, billetter til offentlige transportmidler mv.
6 = logi
7 = fødevarer, drikkevarer og restaurationsydelser
8 = entré til messer og udstillinger
9 = udgifter til luksusforbrug, underholdning og repræsentation
10 = andet
Hvis ansøgeren anvender kode 10 = andet, skal ansøgeren angive hvilke slags varer eller ydelser, der er tale om.
Skattestyrelsen kan som led i sagsbehandlingen af en ansøgning fra en afgiftspligtig person fra et andet EU-land om godtgørelse af dansk moms bestemme, at der skal afgives følgende oplysninger:
- Supplerende oplysninger (underkoder) om arten af de leverede varer og ydelser, begrundet med hensynet til fradragsbegrænsninger efter den danske momslov.
- En beskrivelse af ansøgerens erhvervsaktivitet, som nævnt i momsbekendtgørelsens § 29, stk. 2, der henviser til § 26, stk. 1, nr. 5.
Supplerende oplysninger om arten af de leverede varer og ydelser skal i givet fald afgives som elektronisk kodede oplysninger mellem skattemyndigheden i etableringsmedlemsstaten og Skattestyrelsen i Danmark (skattemyndigheden i tilbagebetalingsmedlemsstaten). Se KFO 79/2012 bilag III, jf. artikel 8.
En beskrivelse af ansøgerens erhvervsaktivitet skal i givet fald afgives mellem skattemyndigheden i etableringsmedlemsstaten og SKAT i Danmark (skattemyndigheden i tilbagebetalingsmedlemsstaten) efter det særlige it-sikkerhedsniveau med en 4-cifret talkode. Se EP/RFO 1893/2006 artikel 2, stk. 1, litra d. Se KFO 79/2012 artikel 9.
Bemærk
En afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, og som ansøger om godtgørelse af dansk moms, skal være opmærksom på, at ansøgningen opfylder de nationalt fastsatte danske krav på baggrund af RDIR 2008/9/EF artikel 9, stk. 2 og artikel 11.
De relevante oplysninger kan søges frem ved at se denne sti på skat.dk: https://skat.dk/erhverv/moms/moms-ved-handel-med-udlandet/moms-ved-handel-med-virksomheder/faa-moms-betalt-i-udlandet-tilbage.
Se
Endelig opgørelse af pro rata-sats, der har indgået i en tidligere ansøgning
En afgiftspligtig person i et andet EU-land skal for hvert regnskabsår opgøre den endelige pro rata-sats for den godtgørelsesberettigede moms efter både ML § 45, stk. 1, og den nationale lovgivning i det andet EU-land, der svarer til den danske momslov ML § 38, stk. 1, og momsbekendtgørelsens § 17.
Hvis den endelige pro rata-sats viser sig at være forskellig fra pro rata-satsen, der indgår ved en tidligere opgørelse af et godtgørelsesberettiget momsbeløb, skal den afgiftspligtige person inden udgangen af kalenderåret, der følger efter godtgørelsesperioden, via web-portalen hos den kompetente myndighed i etableringsmedlemsstaten søge Skattestyrelsen om at få ændret det godtgørelsesberettigede momsbeløb.
Se momsbekendtgørelsens § 31 og RDIR 2008/9/EF artikel 13.
Perioder og beløbsgrænser for moms, der kan godtgøres
Ansøgning om godtgørelse af dansk moms skal omfatte følgende oplysninger:
- Køb af varer eller ydelser, der er faktureret inden for godtgørelsesperioden,
- forudsat moms har kunnet opkræves senest på faktureringstidspunktet,
- køb af varer eller ydelser, for hvilke moms har kunnet opkræves i perioden,
- forudsat at købet er blevet faktureret før momspligtens indtræden,
- indførsel af varer i godtgørelsesperioden.
En ansøgning kan desuden omfatte køb af varer eller ydelser, eller indførsel af varer, som ikke er medtaget i tidligere ansøgninger for det pågældende kalenderår:
- Ansøgning om momsgodtgørelse skal angå en periode på mindst 3 kalendermåneder og højst et kalenderår.
- Perioden kan dog være kortere, når den udgør resten af et kalenderår.
- Perioden skal dog altid ligge inden for et kalenderår.
- Hvis ansøgningen angår en periode på mindre end et kalenderår, men mindst 3 måneder,
- skal momsen, der søges godtgjort, udgøre mindst 3.000 kr.
- Hvis ansøgningen angår en periode på et kalenderår eller resten af et kalenderår,
- skal momsen, der søges godtgjort, udgøre mindst 400 kr.
Se momsbekendtgørelsens § 31 og RDIR 2008/9/EF artikel 14, 16 og 17.
Bemærk
- 3.000 kr. er modværdien i danske kr. i forhold til 400 euro
- 400 kr. er modværdien i danske kr. i forhold til 50 euro.
Se om omregning fra euro til national valuta i momssystemdirektivets artikel 399 og 400.
Udenlandske fællesregistreringer
►I SKM2024.187.LSR fandt Landsskatteretten, at når et medlem af en britisk fællesregistrering var momsregistreret i Danmark, så var de øvrige medlemmer af fællesregistreringen som udgangspunkt omfattet af den danske momsregistrering. Der var derfor ikke adgang til momsgodtgørelse. Se også afsnit D.A.3.3.1.◄
Frister for oplysningspligt og Skattestyrelsens afgørelse samt adgang til klage
Skattestyrelsen kan til brug for behandlingen af en ansøgning om godtgørelse af dansk moms indhente flere oplysninger. Først og fremmest fra ansøgeren selv, den afgiftspligtige person eller dennes repræsentant, men evt. også fra de kompetente myndigheder eller tredjepersoner i det pågældende andet EU-land.
Skattestyrelsen kan herunder fastsætte, om oplysningerne, der skal afgives, skal omfatte original eller kopi af faktura eller importdokument.
I givet fald skal oplysningerne være Skattestyrelsen i hænde senest 1 måned efter, at den, som Skattestyrelsen har anmodet om flere oplysninger, har modtaget Skattestyrelsens anmodning.
RDIR 2008/9/EF artikel 20, stk. 2, anvender udtrykket "senest" i den danske oversættelse. Fristen på 1 måned er ikke ligesom fristen i artikel 15, stk. 1, med prækluderende virkning, selvom de begge anvender udtrykket "senest". Se C-133/18, Sea Chef Cruises og D.A.12.1.2.
Fristerne for Skattestyrelsen til at træffe endelig afgørelse om at imødekomme eller afslå en ansøgning fra en afgiftspligtig person fra et andet EU-land om at få godtgjort dansk moms, kan sammenfattes på følgende måde:
4 måneder til at træffe endelig afgørelse
Skattestyrelsen har ikke anmodet om flere oplysninger.
6 måneder til at træffe endelig afgørelse
- Skattestyrelsen har indenfor de første 4 måneder anmodet om flere oplysninger
- og har modtaget dem indenfor fristen på 1 måned.
7 måneder til at træffe endelig afgørelse
- Skattestyrelsen har indenfor de første 4 måneder anmodet om flere oplysninger
- og har ikke modtaget dem indenfor fristen på 1 måned.
8 måneder til at træffe endelig afgørelse (ultimativt seneste frist)
- Skattestyrelsen har indenfor de første 4 måneder har anmodet om flere oplysninger,
- men 8 måneders-fristen gælder
- uanset om den, der er blevet anmodet om flere oplysninger,
- har overholdt eller ikke har overholdt fristen på 1 måned for at sende de ønskede oplysninger.
En afgørelse fra Skattestyrelsen, der ikke fuldt ud imødekommer en ansøgning fra en afgiftspligtig person fra et andet EU-land om at få godtgjort dansk moms,
- er en endelig afgørelse med krav til begrundelse og klagevejledning efter FVL §§ 22-26,
- men uden krav om udarbejdelse af sagsfremstilling mv.,
idet afgørelsen er omfattet af SFL § 19, stk. 5, nr. 4, i sammenhæng med bekendtgørelse nr. 967 af 28. juni 2023 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen, § 1, nr. 89).
Hvis Skattestyrelsen træffer en afgørelse, der helt eller delvist afslår en ansøgning om godtgørelse, er der adgang til administrativ klage og i givet fald domstolsprøvelse efter skatteforvaltningslovens regler.
Hvis Skattestyrelsen ikke træffer afgørelse om momsgodtgørelse inden udløbet af ovennævnte frister, anses det som en afgørelse med et afslag på ansøgningen, der kan påklages til Skatteankestyrelsen efter SFL § 4 a, indsat ved lov nr. 649 af 12. juni 2013. Se momsbekendtgørelsens § 36.
Se også
Se også momsbekendtgørelsens §§ 34-36 og RDIR 2008/9/EF artikel 19, stk. 2, artikel 20, artikel 21 og artikel 23.
Bemærk
Der er rejst spørgsmål, hvorfor momsbekendtgørelsens § 36 giver adgang til at klage i en sag, hvor Skattestyrelsen ikke i aktiv forstand har en truffet afgørelse efter SFL § 19?
Det er RDIR 2008/9/EF artikel 23, stk. 2, der på baggrund af problemer med langtrukken sagsbehandling efter det tidligere gældende RDIR 79/1072/EØF (8. momsdirektiv) forpligter det enkelte EU-land til at gennemføre national lovgivning, hvorefter
- skattemyndighedernes overskridelse af sagsbehandlingsfristerne for en ansøgning om godtgørelse skal være et selvstændigt grundlag for administrativ klage og/eller domstolsprøvelse, eller
- skattemyndighedernes manglende afgørelse af en ansøgning om godtgørelse inden for sagsbehandlingsfristerne skal anses som en afgørelse med et afslag på ansøgningen som grundlag for administrativ klage og/eller domstolsprøvelse.
Danmark har med momsbekendtgørelsens § 36 valgt den sidstnævnte tilgang.
Udbetaling af momsgodtgørelse og rente ved forsinket udbetaling
Hvis Skattestyrelsen imødekommer en ansøgning om godtgørelse af dansk moms, udbetales momsgodtgørelsen senest 10 arbejdsdage efter udløbet af den relevante sagsbehandlingsfrist.
Udbetaling af momsgodtgørelse kan efter den afgiftspligtige persons ansøgning enten finde sted i Danmark eller i ethvert af de andre EU-lande. I sidstnævnte tilfælde påhviler omkostningerne derved den afgiftspligtige person.
RDIR 2008/9/EF artikel 26 og 27, der fastsætter regler for renter ved forsinket udbetaling af momsgodtgørelse er gennemført i dansk ret i kraft af afsnit A.A.12.3 om Forrentning af tilbagebetalingsbeløb fra Skattestyrelsen.
Se
Modregning og opkrævning af for meget udbetalt momsgodtgørelse
Det er fastsat i momsbekendtgørelsen:
- Såfremt Skattestyrelsen ved ændring af pro rata-satsen ifølge en tidligere godtgørelsesansøgning kan konstatere, at en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse,
- kan Skattestyrelsen modregne krav på tilbagebetaling af den for meget udbetalte godtgørelse med udbetaling af godtgørelse ifølge anden godtgørelsesansøgning.
- Såfremt en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse,
- og der ikke foreligger en godtgørelsesansøgning fra den pågældende virksomhed, som det for meget udbetalte beløb kan modregnes i,
- kan Skattestyrelsen opkræve det for meget udbetalte beløb.
Se
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. Skemaet viser relevante afgørelser på området: | Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer | | EU-Domme | | C-746/22, Slovenské Energetické Strojárne a.s. | ►Artikel 23, stk. 2, første afsnit, i Rådets direktiv 2008/9/EF om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstat, sammenholdt med princippet om merværdiafgiftens (moms) neutralitet og effektivitetsprincippet,◄ ►skal fortolkes således, at◄ ►denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, hvorefter det er forbudt for en afgiftspligtig person, der har indgivet en anmodning om tilbagebetaling af moms, i forbindelse med klagen til en skatte- og afgiftsmyndighed i anden instans at fremlægge supplerende oplysninger som omhandlet i dette direktivs artikel 20, som skatte- og afgiftsmyndigheden i første instans har anmodet om, og som denne afgiftspligtige person ikke har fremlagt for sidstnævnte myndighed inden for den frist på en måned, der er fastsat i nævnte direktivs artikel 20, stk. 2, idet denne frist ikke er en præklusiv frist.◄ ►Artikel 23 i direktiv 2008/9◄ ►skal fortolkes således, at◄ ►denne bestemmelse ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en skatte- og afgiftsmyndighed skal indstille proceduren for tilbagebetaling af moms, når den afgiftspligtige person ikke inden for den fastsatte frist har fremlagt de supplerende oplysninger, som denne myndighed har anmodet om i medfør af dette direktivs artikel 20, og når anmodningen om tilbagebetaling af moms i mangel af disse oplysninger ikke kan behandles, forudsat at afgørelsen om at indstille proceduren anses for at være en afvisning af denne tilbagebetalingsanmodning som omhandlet i nævnte direktivs artikel 23, stk. 1, og at den kan gøres til genstand for en indsigelse, der opfylder kravene i samme direktivs artikel 23, stk. 2, første afsnit.◄ | | | C-294/20, GE Auto Service Leasing GmbH | EU-Domstolen udtaler at, bestemmelserne i Rådets ottende direktiv 79/1072/EØF af 6. december 1979 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet, og de EU-retlige principper, herunder navnlig princippet om afgiftsneutralitet, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at der gives afslag på en anmodning om tilbagebetaling af merværdiafgift (moms), når den afgiftspligtige person ikke inden for de fastsatte frister har tilstillet den kompetente skatte- og afgiftsmyndighed - selv efter anmodning fra denne myndighed - alle de dokumenter og oplysninger, som kræves for at bevise den pågældendes ret til tilbagebetaling af moms, uagtet den omstændighed, at denne afgiftspligtige person på eget initiativ har fremlagt disse dokumenter og oplysninger i forbindelse med klagen over eller søgsmålet til prøvelse af afgørelsen om afslag på en sådan ret til tilbagebetaling, forudsat dog at ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet er blevet overholdt, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. EU-retten skal fortolkes således, at den omstændighed, at en afgiftspligtig person, der anmoder om tilbagebetaling af merværdiafgift (moms), ikke fremlægger de af skatte- og afgiftsmyndigheden anmodede dokumenter under den administrative procedure, men gør dette spontant inden for rammerne af efterfølgende procedurer, ikke udgør et misbrug af rettigheder. | | | Landsskatteretten | | SKM2024.187.LSR | ►Klagen skyldtes, at Skattestyrelsen ikke havde imødekommet et britisk selskabs ansøgning om momsgodtgørelse under henvisning til, at selskabet var fællesregistreret med et andet britisk selskab, H2 Limited, som var momsregistreret i Danmark. Landsskatteretten fandt, at fællesregistreringer i visse tredjelande skulle behandles på samme måde som fællesregistreringer i EU-lande, og at Storbritannien var omfattet heraf. Den britisk foretagne fællesregistrering skulle herefter forstås i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 11 og C-7/13 (Skandia America Corp. (USA) Filial Sverige), hvorefter medlemmerne af fællesregistreringen tilsammen dannede én afgiftspligtig person. Konsekvenserne af fællesregistreringen var blandt andet, at der blev afregnet samlet moms på en fælles angivelse. Landsskatteretten lagde herefter til grund, at H2 Limited var den afregnende enhed i fællesregistreringen, og at H2 Limited var ansvarlig for afgivelse af en samlet momsangivelse for hele fællesregistreringen. Landsskatteretten fandt, at når H2 Limited havde ladet sig registrere for moms i Danmark, blev de øvrige medlemmer af momsgruppen som udgangspunkt omfattet af den danske momsregistrering, herunder selskabet. Samtidig måtte levering af ydelser fra tredjemand til et medlem af momsgruppen anses for leveret til momsgruppen og ikke til det enkelte medlem. Ydelserne leveret til selskabet måtte herefter anses for leveret til H2 Limited som den afregnende enhed for momsgruppen. Fællesregistreringen var foretaget i Storbritannien, og når H2 Limited, som var en del af momsgruppen og dermed sammen med de øvrige medlemmer af momsgruppen, herunder selskabet, skulle anses som én afgiftspligtig person, havde ladet sig momsregistrere i Danmark, havde det den afledte konsekvens, at de øvrige medlemmer i momsgruppen også blev omfattet af den danske momsregistrering. Det britiske selskab kunne derfor ikke opnå momsgodtgørelse i relation til ydelserne erhvervet i Danmark, da det fremgik af ML § 45, at momsgodtgørelse forudsatte, at den afgiftspligtige person ikke var momsregistreret i Danmark. En betingelse, som det britiske selskab ikke opfyldte. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.◄ | ►Bemærk, at ingen af de britiske virksomheder havde fast forretningssted i Danmark.◄ | |