Indhold

Dette afsnit handler om fradrag for dobbelt husførelse.

Afsnittet indeholder:

Regel
Betingelser for fradrag for dobbelt husførelse
Personer, der kan få fradrag for dobbelt husførelse
Fradraget
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Som udgangspunkt er der ikke fradrag for udgifter til kost og logi, fordi det er typiske private udgifter, der er indkomstopgørelsen uvedkommende. Fradragsretten for merudgifter til dobbelt husførelse er derfor ikke en nødvendig følge af reglerne i SL § 6, litra a, og LL § 9, stk. 1.

Alligevel kan merudgifter til kost og logi i visse tilfælde have en så direkte forbindelse til indkomsterhvervelsen, at de er fradragsberettigede som driftsomkostninger efter SL § 6, litra a, og LL § 9, stk. 1.

Der er derfor fradrag for merudgifter til kost og logi, når der midlertidigt bliver opretholdt dobbelt husførelse på grund af erhvervsmæssige forhold. Det er dog en forudsætning, at afstanden mellem boligerne gør, at det ikke er muligt at rejse frem og tilbage dagligt. Der er ikke fradrag for en længere periode end 2 år, medmindre der er særlige omstændigheder.

Se nedenfor i dette afsnit om betingelserne for fradrag for dobbelt husførelse samt om fradraget.

Hvis lønmodtageren får stillet fri kost og/eller logi til rådighed eller modtager skattefri godtgørelse eller foretager fradrag efter LL § 9 A i forbindelse med en rejse, så kan han eller hun ikke samtidigt fratrække merudgifterne på rejsen efter reglerne om dobbelt husførelse. Se evt. SKM2013.22.SR.

Betingelser for fradrag for dobbelt husførelse

Betingelse om erhvervsmæssig årsag

Det er en betingelse for fradrag for dobbelt husførelse, at opretholdelsen af den dobbelte husførelse er begrundet i erhvervsmæssige årsager.

Der er derfor ikke fradrag, hvis adskillelsen er begrundet i andet end rent erhvervsmæssige årsager.

Er årsagen til adskillelsen fx hensynet til børnenes skolegang, ægtefællernes personlige forhold eller lignende, er der ikke fradrag for udgifter ved dobbelt husførelse. Se TfS 1993, 194 ØLD og TfS 1985, 483 LSR.

Det skal være lønmodtagerens erhvervsmæssige forhold og ikke en eventuel ægtefælles eller samlevers forhold, der skal være årsag til den dobbelte husførelse. Se TfS 1999, 420 HRD. En ægtefælle eller samlever kan derfor heller ikke få fradrag for dobbelt husførelse pga. den anden ægtefælles eller samlevers erhvervsmæssige forhold. Se TfS 1996,84 ØLD.

Opretholdelsen af dobbelt husførelse skal knytte sig til et arbejdssted. Normalt er der derfor ikke fradrag for dobbelt husførelse i forbindelse med grunduddannelser eller kompetencegivende uddannelser. Se dog SKM2002.500.LSR og TfS 1987,225 LSR. Uddannelsessteder bliver normalt ikke anset for arbejdssteder, og den dobbelte husførelse bliver derfor ikke opretholdt af erhvervsmæssige årsager. Se afsnit C.A.4.3.3.1.2 om tilsvarende praksis for befordringsfradrag.

Fradrag for dobbelt husførelse i forbindelse med kursusophold forudsætter, at kursusudgifterne i øvrigt er fradragsberettigede som driftsudgifter. Se LSRM 1981, 23 LSR og TfS 1987, 338 LSR.

Værnepligtige, som under indkaldelsen, bor på en kaserne, men samtidigt opretholder deres hidtidige bopæl, er ikke berettigede til fradrag for dobbelt husførelse, fordi den dobbelte husførelse ikke er begrundet i erhvervsmæssige forhold, og fordi de i øvrigt ikke har væsentlige merudgifter. Se TfS 1993, 140.

Betingelse om midlertidighed

Det er en betingelse for fradrag for dobbelt husførelse, at den dobbelte husførelse er midlertidig.

Om den dobbelte husførelse er midlertidig, bliver bedømt i forhold til det arbejde, som husførelsen knytter sig til. For at ansættelsesforholdet bliver anset for midlertidigt, skal midlertidigheden være aftalt eller stå klart allerede ved ansættelsesforholdets begyndelse. Lønmodtagerens subjektive indstilling til stillingens varighed bliver ikke tillagt vægt. Se SKM2003.386.HR.

Er arbejdet permanent, er den dobbelte husførelse ikke midlertidig, og den dobbelte husførelse bliver derfor anset for at være begrundet i private - og ikke erhvervsmæssige - årsager. Er der tale om en fast stilling, er midlertidighedsbetingelsen normalt ikke opfyldt. Se TfS 1999, 922 ØLD. Er der tale om en fast stilling med en fastsat prøvetid, er betingelsen om midlertidighed opfyldt, indtil prøvetiden udløber. Se TfS 1996, 84 VLD. Dette gælder dog kun, hvis der er tale om en reel prøvetid, hvor stillingen bliver en fast stilling efter prøvetidens udløb. Se TfS 1996, 538 LSR.

En lønmodtager i en fast stilling, der midlertidigt bliver forflyttet, så han eller hun i en periode må opretholde dobbelt husførelse, kan foretage fradrag for dobbelt husførelse i den midlertidige forflyttelsesperiode, fordi den dobbelte husførelse er begrundet i lønmodtagerens erhverv.

Lægers ansættelse i turnusstillinger bliver sidestillet med ansættelse på et midlertidigt arbejdssted. Se SKM2001.311.LSR.

Efter praksis bliver betingelsen om midlertidighed administreret sådan, at der ikke bliver givet fradrag for dobbelt husførelse ud over 2 år, medmindre der er særlige omstændigheder. Se TfS 1995, 194 HRD og TfS 1998, 516 ØLD. Den tidsmæssige begrænsning er fastsat, fordi der ellers via fradrag for dobbelt husførelse ville være mulighed for mere permanent at få fradrag for udgifter, der normalt ikke er fradragsberettigede. Ved adskillelse ud over 2 år er der desuden en formodning for, at det ikke alene er erhvervsmæssige forhold, men også private forhold, der er årsagen til den dobbelte husførelse. Se TfS 1985, 180 DEP.

I LL § 9 A er der en tilsvarende betingelse om, at et arbejdssted skal være midlertidigt, for at en lønmodtager er på rejse. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hvis midlertidighedsbetingelsen i LL § 9 A er opfyldt, er betingelsen om midlertidighed efter reglerne om dobbelt husførelse også opfyldt. Se afsnit C.A.7.1.4 om betingelsen om midlertidighed i LL § 9 A.

Betingelse om afstand

Det er en betingelse for fradrag for dobbelt husførelse, at afstanden mellem ægtefællernes/samlevernes/den enlige forsørger og børnenes boliger er så stor, at det ikke er muligt for lønmodtageren at rejse frem og tilbage dagligt.

Bedømmelsen sker på baggrund af en konkret vurdering af arbejdstiden, afstanden og transporttiden for strækningen mv. Se SKM2009.467.VLR. I LL § 9 A er der en tilsvarende afstandsbetingelse i forhold til selvvalgte rejser. Se afsnit C.A.7.1.2 om betingelsen om afstand i LL § 9 A. Der er dog den forskel, at afstandsbetingelsen vedrørende dobbelt husførelse vurderes i forhold til afstanden mellem boligerne, mens afstandsbetingelsen vedrørende LL § 9 A vurderes i forhold til afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted.

Betingelse om merudgifter

Det er en betingelse for fradrag for dobbelt husførelse, at den dobbelte husførelse medfører merudgifter. Hvis lønmodtageren får stillet fri kost og/eller logi til rådighed eller modtager skattefri godtgørelse eller foretager fradrag efter LL § 9 A i forbindelse med et ophold, så kan lønmodtageren ikke samtidigt fratrække merudgifterne efter reglerne om dobbelt husførelse.

Personer, der kan få fradrag for dobbelt husførelse

De personer, som kan få fradrag for dobbelt husførelse, er

gifte personer
ugifte samlevende, herunder samlevende af samme køn
enlige forsørgere, der ved indkomstårets begyndelse har børn under 18 år.

I forhold til samlevende er det som udgangspunkt en betingelse, at samlivet har varet i 1 år eller mere. Som dokumentation for varigheden bliver der bl.a. lagt vægt på folkeregisteroplysningerne. Det er dog, efter en konkret vurdering, muligt at få fradrag for dobbelt husførelse, selvom samlivet endnu ikke har varet et år.

For ægtefæller er det ikke nogen betingelse, at der har været etableret fælles husholdning efter, at de er blevet gift. Se LSRM 1967, 136 LSR.

Ægtefæller bliver beskattet af hver deres indkomst. Se KSL § 4, stk. 1. Den dobbelte husførelse skal derfor ikke vurderes ud fra ægtefællernes fælles situation. Det er kun den ægtefælle, som afholder udgifter ved opretholdelsen af den dobbelte husførelse på grund af sit erhverv, der kan få fradrag for udgifter til dobbelt husførelse. Se TfS 1996, 84 VLD.

Personer, som har midlertidig bolig og arbejde her i landet, men som samtidigt opretholder bolig for deres ægtefælle/samlever/børn under 18 år i udlandet, er berettiget til fradrag for dobbelt husførelse efter samme regler, som gælder for personer, som opretholder dobbelt husførelse her i landet.

Det er også en forudsætning for at få fradrag for dobbelt husførelse for personer, som opretholder bolig for deres ægtefælle/samlever/børn under 18 år i udlandet, at han eller hun dokumenterer eller sandsynliggør, at forbindelsen til og samlivet med ægtefælle/samlever/børn under 18 år i udlandet er opretholdt, og at de afholder udgifter til husførelse i den bolig i hjemlandet, som de midlertidigt er fraflyttet. Dokumentation kan ske i form af offentlige dokumenter og lignende fra hjemlandet om vielse, samliv, fødselsdato for mindreårige børn, bopælsregistrering og huslejekvitteringer eller lignende.

Der er ikke fradrag for dobbelt husførelse, hvis begge ægtefæller/samlevende opholder sig her i landet, mens fx deres børn opholder sig i hjemlandet, medmindre det bliver dokumenteret, at opholdet her i landet er midlertidigt, og ægtefællerne/de samlevende dokumenterer, at de har afholdt udgifter til opretholdelse af den bolig i hjemlandet, de er flyttet fra.

Der er heller ikke fradrag for dobbelt husførelse i de tilfælde, hvor en udenlandsk mand i overensstemmelse med sit hjemlands lovgivning har flere hustruer, og hvor den ene hustru opholder sig her, mens den anden opholder sig i hjemlandet. Opholder begge hustruer sig i hjemlandet, kan der kun foretages ét fradrag.

Ved ophold i hjemlandet i kortere eller længere perioder på grund af ferie og lignende, skal fradraget ikke reduceres, så længe opholdet i hjemlandet ikke varer over 2 måneder. Overstiger opholdet i hjemlandet 2 måneder, anses den midlertidige opretholdelse af dobbelt husførelse på grund af erhverv i almindelighed for afbrudt i denne periode.

Fradraget

Hvis den skattepligtige bor ved arbejdsstedet under pensionatsforhold, ved privat indkvartering eller under tilsvarende forhold, er der fradrag for et standardbeløb på 400 kr. pr. uge uden dokumentation. Ønsker den skattepligtige fradrag udover dette beløb, skal han eller hun dokumentere at være berettiget til det.

Fradrag for dobbelt husførelse kan, sammen med eventuelt fradrag efter LL § 9 A, ikke overstige et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår svarende til 31.600 kr. i 2024, (30.500 kr., 2023). Se LL § 9 A, stk. 7, 5. pkt. Denne fradragsbegrænsning gælder både for fradrag med standardsats og for fradrag for de dokumenterede erhvervsmæssige merudgifter.

Til gengæld gælder bundgrænsen for lønmodtageres fradrag i LL § 9, stk. 1 ikke for lønmodtageres fradrag for dobbelt husførelse efter SL § 6, litra a, jf. LL § 9, stk. 2, 1. pkt.

Lønmodtagere kan fratrække udgifter til dobbelt husførelse i den skattepligtige indkomst.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2003.587.HR	En projektleder var ikke berettiget til fradrag for dobbelt husførelse. Hverken indholdet af ansættelsesaftalen eller en erklæring, som var afgivet af arbejdsgiveren, gav grundlag for at antage, at sædvanlige opsigelsesvarsler ikke var gældende mellem parterne, og ansættelsen blev derfor anset for fast og ikke tidsbegrænset eller på anden måde midlertidig. Ikke fradrag.
SKM2003.386.HR	Højesteret stadfæstede, at en vicepolitimester og en landsdommer ikke var berettiget til fradrag for dobbelt husførelse, da der var tale om varige stillinger. Henvisning til nogle konkrete afgørelser var ikke tilstrækkelig dokumentation for, at afgørelserne ikke var i overensstemmelse med administrativ praksis. At udnævnelsen til vicepolitimester ved embedet i selve udnævnelsen var "indtil videre" ændrede ikke ved, at der var tale om en varig stilling. En subjektiv indstilling til varigheden af stillingen, som også kom til udtryk ved, at vicepolitimesteren 2 år efter tiltrådte en ny stilling ved et nyt embede, kunne ikke tillægges vægt. At tiltrædelsen af stillingen som vicepolitimester skulle ske med meget kort varsel og derfor nødvendigvis var forbundet med merudgifter berettigede ikke til fradrag, fordi der var tale om en varig stilling. Ikke fradrag.
TfS 1999, 420 HRD	En lønmodtager var ikke berettiget til fradrag for dobbelt husførelse, fordi den dobbelte husførelse var begrundet i samleverens forhold og ikke lønmodtagerens egne erhvervsmæssige forhold. Ikke fradrag.
TfS 1995, 194 HRD	Ligningsmyndigheden havde givet en lønmodtager fradrag for dobbelt husførelse i 2 år, men nægtet fradrag for tiden herefter. Lønmodtageren kunne ikke få en stilling nær bopælen på Fyn og søgte derfor ansættelse langt fra bopælen. Lønmodtageren blev ansat i en fast stilling i København, men anså selv kun stillingen for midlertidig, fordi hun kun ville beholde stillingen, indtil det blev muligt at få et job nærmere bopælen. Lønmodtageren søgte løbende stillinger nærmere bopælen. Lønmodtageren opsagde selv stillingen efter 4½ år, fordi arbejdsgiveren havde oplyst, at det pga. et større projekt ville blive nødvendigt med overarbejde hver anden weekend. Højesteret fastslog, at det ikke var uforeneligt med SL § 6, litra a,og LL § 9, stk. 1, eller med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, at skattemyndighederne, herunder Ligningsrådet, til stadighed havde betinget fradragsretten af, at den dobbelte husførelse alene opretholdes midlertidigt, og at dette i praksis blev administreret sådan, at der ikke blev givet fradrag for en længere periode end 2 år, medmindre der var særlige omstændigheder. Der var ikke særlige omstændigheder, som kunne begrunde, at 2-års-grænsen blev fraveget. Ikke fradrag.	Højesteret har ikke direkte taget konkret stilling til, om midlertidigheds- betingelsen er opfyldt, men har alene truffet afgørelse i forhold til den administrativt fastsatte 2-års grænse. I den forbindelse bemærkes at Højesteret endvidere efterfølgende i SKM2003.386.HR har stadfæstet, at lønmodtagerens subjektive indstilling ikke tillægges vægt.
Landsretsdomme
SKM2009.467.VLR	En lønmodtager var midlertidigt ansat som undervisningsassistent. Arbejdstiden som undervisningsassistent var op til 2½ time om dagen. Afstanden var 112 km, og transporttiden var ca. 3 timer i alt. Arbejdstiden sammenholdt med afstanden og transporttiden til den sædvanlige bopæl medførte ikke, at A ikke kunne rejse frem og tilbage dagligt Ikke fradrag.
TfS 1999, 922 ØLD	En skatteyder, der havde købt aktiemajoriteten i et selskab og blev ansat som direktør, var ikke berettiget til fradrag for dobbelt husførelse, fordi der var tale om en varig stilling. Ikke fradrag.
TfS 1998, 516 ØLD	I forbindelse med grenspecialiseringen inden for specialet urologi fik en læge, der boede nær Svendborg, ansættelse på Aalborg Sygehus i en tidsbegrænset stilling som 1. reservelæge for perioden fra den 1. december 1990 til den 30. april 1994. Landsretten stadfæstede, at der ikke var særlige omstændigheder, der kunne begrunde fradrag for dobbelt husførelse ud over 2 år. Ikke fradrag.	Tilsvarende afgørelse i TfS 1997, 500 LSR.
TfS 1997, 813 VLD	En lønmodtager blev ansat i en fast stilling som administrerende direktør i København. At ansættelsesforholdet viste sig at blive midlertidigt, fordi direktøren efter eget ønske fratrådte stillingen, kunne ikke begrunde fradrag for dobbelt husførelse, da stillingen ifølge ansættelseskontrakten ikke var tidsbegrænset, men varig og fast. Ikke fradrag.
TfS 1996, 84 VLD	To ægtefæller, som var lønmodtagere, havde begge foretaget fradrag for dobbelt husførelse i forbindelse med, at manden var tiltrådt ny fast stilling i Kolding. Manden fik fradrag for dobbelt husførelse i prøvetiden. Hustruen blev boende i det fælles hus i Hjørring og fortsatte i stillingen hos Hjørring Kommune, da hun ikke kunne finde arbejde i Kolding området. Hustruen fik ikke fradrag for dobbelt husførelse, allerede fordi den dobbelte husførelse ikke var begrundet i hendes erhvervsmæssige forhold. Ikke fradrag.
TfS 1995, 724 VLD	En oberst var ikke berettiget til fradrag for dobbelt husførelse i forbindelse med en forflyttelse til varig tjeneste i Viborg. Ikke fradrag.
TfS 1995, 258 ØLD	Opretholdelse af dobbelte husførelse var ikke erhvervsmæssigt begrundet. Lønmodtageren var derfor ikke berettiget til fradrag for dobbelt husførelse. Ikke fradrag.
TfS 1994, 228 VLD	Da det ikke var godtgjort, at der havde været tale om en midlertidig ansættelse i Århus, var lønmodtageren ikke berettiget til fradrag for dobbelt husførelse. Ikke fradrag.
TfS 1993, 283 ØLD	En professor, der var tjenestemandsansat i Århus, havde bevaret sin bopæl på Frederiksberg, idet han udførte andre arbejdsopgaver i København. Der var ikke fradrag for dobbelt husførelse, fordi der var tale om en fast, ikke tidsbegrænset tjenestemandsstilling. Ikke fradrag.
TfS 1993, 194 ØLD	En lærer fik stilling i Ribe, men familien blev boende i Ballerup. Hustruen og børnene skulle flytte med til Ribe, men det blev opgivet på grund af de usikre beskæftigelsesforhold for hustruen, og fordi børnene skulle skifte skole. Udgifterne til dobbelt husførelse var begrundet i, at hustruen havde valgt at blive boende med børnene i Ballerup og var derfor begrundet i hendes, og ikke hans, erhvervsforhold. Der var derfor ikke fradrag for dobbelt husførelse. Ikke fradrag.
TfS 1991, 524 ØLD	En direktør og hans hustru havde hidtil været beskæftiget i Jylland. Ægtefællerne fik job i København, hvor de boede i en lejlighed, men de var fortsat tilmeldt den hidtidige adresse i Brabrand. Der var ikke tale om midlertidige stillinger. Huset i Brabrand kunne ikke sælges uden tab og blev benyttet af datteren som bopæl, indtil hun blev færdig med sin skolegang. Da den hidtidige bopæl ikke blev opretholdt af erhvervsmæssige, men af private hensyn, var der ikke fradrag for dobbelt husførelse. Ikke fradrag.
U1982.1161V	En oberstløjtnant, som var midlertidigt udstationeret i Skive, havde bevaret sin oprindelige bopæl og havde beboet et lejet værelse på tjenestestedet, når han ikke kunnet opholde sig i sit hjem. Han havde købt sine måltider på kasernens cafeteria. Landsretten fastslog bl.a., at der i Ligningsrådets anvisning var fastsat en fælles fradragssats, der omfattede både kost og bolig, og denne sats fandt anvendelse, når en lønmodtager bor under pensionatsforhold, ved privat indkvartering eller under tilsvarende forhold. Landsretten antog også, at denne fælles fradragssats i første række var tænkt anvendt i tilfælde, hvor lønmodtageren betaler samlet for kost og bolig og derfor er afskåret fra at dokumentere merudgiften til hver af de to poster. Efter bestemmelsens formulering kunne den dog også anvendes i tilfælde, hvor lønmodtageren betaler særskilt for kost og bolig, og hvor indkvarteringsformen typisk er forbundet med merudgifter både til kost og til bolig. Der var ikke i bestemmelsen grundlag for at kræve særskilt dokumentation for merudgifter til kost og til bolig i disse tilfælde. Da skatteyderen havde boet "under tilsvarende forhold", der typisk medfører merudgifter både til kost og til bolig, blev han derfor anset for at opfylde betingelserne for fradrag efter den fælles standardsats. Fradrag.
Landsskatteretskendelser
SKM2013.270.LSR	Udenlandske lønmodtagere kunne ikke foretage fradrag for logi i forhold til en på forhånd aftalt midlertidig ansættelse på 24 måneder. Der var tale om arbejde, som kunne udføres det samme sted år efter år så længe spørger opretholdt sin produktion. Det samme arbejde blev udført af fastansatte danske medarbejdere. Virksomheden havde tidligere ansat medarbejderne på 12 måneders kontrakter. Der var ikke en tilstrækkelig konkret begrundelse for at tidsbegrænsede ansættelser på 24 måneder kunne anses for midlertidige efter LL § 9 A, ligesom den dobbelte husførelse ikke kunne anses for at være opretholdt midlertidigt "på grund af erhverv". Ikke fradrag.
SKM2003.446.LSR	Lønmodtagerens familie havde bosat sig i en anden by på grund af ægtefællens jobskifte, mens lønmodtageren beholdt sit faste arbejde i den oprindelige bopælskommune, fordi det ikke havde været muligt at få ny ansættelse i nærheden af den by, hvor familien havde bosat sig. Lønmodtageren boede hos venner og bekendte. Der var ikke fradrag for dobbelt husførelse, fordi der var tale om en fast stilling. Ikke fradrag.
SKM2002.500.LSR	En officerselev, som var blevet optaget på Flyvevåbnets Officersskole på officersgrunduddannelsen (en kompetencegivende lederuddannelse med henblik på senere ansættelse som linjeofficer i forsvaret), blev beordret til at gøre tjeneste ved Flyvevåbnets Officersskole i X efter de for tjenestemænd gældende regler for forflyttelse. Da hans deltagelse i undervisningen på officersskolen var sket på arbejdsgiverens foranledning og i dennes interesse, og deltagelsen i undervisningen havde været relateret til hans beskæftigelse og ansættelse hos arbejdsgiveren, var der fradrag for dobbelt husførelse fra det tidspunkt, hvor han havde været samlevende. Fradrag.
SKM2001.311.LSR	Lægers ansættelse i turnusstillinger bliver sidestillet med ansættelse på et midlertidigt arbejdssted. Fradrag.
TfS 2000. 415 LSR	En lærling, som havde lærlingekontrakt i København, flyttede med sin familie til Bornholm. Umiddelbart derefter indkvarterede han sig privat i København for at gøre sin lærlingeuddannelse færdig. Han var berettiget til fradrag for dobbelt husførelse pga. midlertidig, erhvervsbetinget ophold i København. Fradrag.	Tilsvarende afgørelse i TfS 1998, 696 LSR
TfS 1999, 389 LSR	En ishockeytræner havde et 2-årigt engagement i Danmark, hvor han havde fået stillet en bolig til rådighed, men han havde samtidig opretholdt bopæl i Sverige. Han havde skiftevis opholdt sig i Danmark og Sverige. Opholdet var omfattet af rejsebegrebet, efter de dagældende regler. Han skulle derfor ikke beskattes af værdi af fri bolig. Da der var fri bolig, var der ikke adgang til fradrag for dobbelt husførelse. Ikke fradrag.	Tilsvarende afgørelse i TfS 1985, 24 LSR og LSRM 1966, 138 LSR
TfS 1996, 538 LSR	En lønmodtager blev ansat som tjenestemand med en prøvetid på 2 år. Der var fradrag for dobbelt husførelse i prøvetidsperioden, fordi fastansættelse efter prøvetiden bl.a. var betinget af at han bestod de i uddannelsen indlagte eksaminer, som den prøvetidsansatte ikke på forhånd kunne være sikker på at bestå. Fradrag.
TfS 1987, 612 LSR	En oversætter ansat ved EF fik ikke fradrag for udgifter til dobbelt husførelse under hensyn til, at indtægterne fra EF var indkomstskattefrie. Ikke fradrag.
TfS1987, 338 LSR	En folkeskolelærer, der var ansat ved en skole på Fyn, havde deltaget i årskursus på Statens Lærerhøjskole i København i fagene musik, fysik, kemi og matematik. Han havde i kursusperioden fået bevilget tjenestefrihed med løn og endvidere modtaget et legat. Kurset blev anset for efteruddannelse, og ikke videreuddannelse, og udgifterne til dobbelt husførelse var derfor fradragsberettigede som driftsomkostninger. Fradrag.	Tilsvarende afgørelser i LSRM 1981, 23 LSR og LSRM 1976, 39 LSR.
TfS 1987, 225 LSR	En plejehjemsassistent, der var under uddannelse, fik godkendt fradrag for dobbelt husførelse for de perioder, hvor hun havde praktiktjeneste og fik overenskomstmæssigt vederlag for arbejdet. Fradrag.
TfS 1985, 483 LSR	Hvis samlivet mellem ægtefællerne er ophævet på grund af uoverensstemmelser, er der ikke fradrag for udgifter til dobbelt husførelse. Ikke fradrag.
TfS 1984, 338 LSR	En lønmodtager, der i to vinterperioder måtte overnatte i nærheden af sin arbejdsplads på grund af snestorm, kunne ikke foretage fradrag for udgifter til dobbelt husførelse, fordi udgiften ikke var begrundet i lønmodtagerens erhverv, men i personlige transportforhold. Ikke fradrag.
Skatterådet
SKM2019.79.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at lønmodtageren ville være berettiget til fradrag for dobbelt husførelse. Den stilling som den dobbelte husførelse knyttede sig til var blandt andet en varig og fast stilling, ligesom lønmodtageren ikke hørte til den personkreds, der kunne foretage fradrag for dobbelt husførelse, da han ikke havde været samlevende med sin kæreste i 1 år eller mere.
SKM2013.22.SR	En lønmodtager kunne ikke foretage fradrag for merudgifter til dobbelt husførelse, jf. SL 6, litra a, og LL § 9, stk. 1 og 2, hvis lønmodtageren for samme rejse foretog fradrag for rejseudgifter efter LL § 9 A, stk. 7.