Indhold

Dette afsnit handler om fristforlængelse.

Afsnittet indeholder:

Regel
Fristforlængelse af hensyn til virksomhedens interesser
Fristforlængelse skal ske på virksomhedens initiativ
Bestemmelsens administration i praksis
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Hvis det har betydning for virksomhedens mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal Skatteforvaltningen imødekomme en anmodning om en rimelig fristforlængelse. Se SFL § 32, stk. 2, 3. pkt.

Ved stillingtagen til, om fristforlængelse skal imødekommes, skal der foretages en konkret vurdering af sagens kompleksitet og karakteren af de oplysninger, der kan forventes fremlagt, sammenholdt med begrundelsen for, at oplysningerne ikke kunne fremskaffes før fristens udløb.

Landsskatteretten har i en sag om skatteansættelse taget stilling til betydningen af fristforlængelse. En kommune havde imødekommet en anmodning om udsættelse af ansættelsesfristen til 1. oktober. Indsigelser fra borgeren indgik til kommunen få dage inden den 1. oktober, og kommunen havde derfor få dage til at foretage ansættelsen. Kommunen foretog ansættelsen den 25. oktober. Landsskatteretten fastslog, at ansættelsen var ugyldig, da den skulle være foretaget senest den 1. oktober. Se SKM2002.584.LSR.

Fristforlængelse af hensyn til virksomhedens interesser

Det centrale i bestemmelsen er, at fristforlængelse gives med det formål, at virksomheden får bedre tid til at varetage sine interesser.

Bestemmelsen administreres lempeligt i praksis. Virksomheden vil normalt få fristforlængelse, hvis det vurderes at have betydning for muligheden for at fremskaffe nye oplysninger i sagen.

Fristforlængelse skal ske på virksomhedens initiativ

Det skal kunne dokumenteres, at det er virksomheden, der har taget initiativet til, at ansættelsesfristen forlænges. Det er fx ikke tilstrækkeligt, at det kan dokumenteres, at der er aftalt indsendelse af yderligere materiale kort før fristens udløb, hvis det ikke kan dokumenteres, at der er anmodet om forlængelse af fristen.

SKAT fik ikke medhold i, at der i revisors anmodning om møde og aftalen om mødet til afholdelse efter udløbet af ændringsfristen implicit lå en anmodning om fristforlængelse i medfør af SFL § 31, stk. 1, 4. pkt. Se SKM2013.281.BR.

Østre Landsret har anset en skatteansættelse for ugyldig, da en aftale om indsendelse af yderligere materiale, ikke kunne anses for en anmodning om yderligere udsættelse af fristen. Der havde før et møde med skatteforvaltningen den 17. august været en række udsættelser af borgerens frist for at fremsætte bemærkninger. På mødet den 17. august blev det aftalt, at der skulle fremsendes yderligere materiale. Uanset, at der var kort tid til ansættelsesfristens udløb, kunne denne aftale ikke anses for en anmodning om yderligere fristforlængelse. Der blev henvist til, at det af motiverne til SSL § 35, stk. 1, fremgår, at en aftale om udskydelse af fristen for skatteansættelsen har til formål at give borgeren bedre tid til at varetage sine interesser. Se SKM2007.50.ØLR.

Østre Landsret anså efter omstændighederne en advokats anmodning om et møde med skatteforvaltningen, der grundet advokatens forhold først kunne gennemføres efter den 1. august i det 4. år, for en anmodning om udsættelse af fristen. Se SKM2010.131.ØLR.

Bestemmelsens administration i praksis

Fristforlængelse giver ofte anledning til problemer i praksis. Det skyldes, at fristforlængelsen sker efter ønske fra virksomheden, der således skal nå at fremskaffe yderligere oplysninger inden den forlængede frists udløb. Skatteforvaltningen skal samtidig nå at modtage og indarbejde oplysningerne i ansættelsen, inden for samme forlængede frist. Der er ikke noget krav om, at oplysningerne skal fremsendes i så god tid, at Skatteforvaltningen har en passende tid til bearbejdning af oplysningerne.

For at forebygge usikkerhed om forlængelse af en ansættelsesfrist kan der i disse situationer fastsættes et præcist tidspunkt for, hvornår ansættelsen skal foretages. Dernæst kan der fastsættes et forudgående tidspunkt for, hvornår virksomhedens eventuelle bemærkninger senest skal være modtaget hos Skatteforvaltningen, så Skatteforvaltningen har mulighed for at indarbejde bemærkningerne.

Se vedrørende ordinær genoptagelse A.A.8.3.1.1.3 og vedrørende skatteområdet se A.A.8.2.1.1.3 og A.A.8.2.2.1.6..

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Landsretsdomme
SKM2019.159.ØLR	Østre Landsret fandt, at der efter indholdet af korrespondancen både før og efter afholdelsen af mødet den 30. august 2012 og det aftalte på mødet måtte anses implicit at have været en anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen, der både før og efter mødet og frem til afgørelsestidspunktet blev imødekommet af hensyn til anpartshaverens mulighed for at varetage sine interesser. Landsretten tiltrådte herefter, at de tidsmæssige betingelser for ekstraordinær skatteansættelse var opfyldt, jf. SFL § 27, stk. 2.
SKM2010.131.ØLR	SKAT havde forhøjet borgerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt, da SKAT ikke fandt det godtgjort, at borgeren havde modtaget gevinster ved spil på Oddset. Ansættelsen var foretaget efter udløbet af fristen i (dagældende) SSL § 34. Landsretten tiltrådte, at der i borgerens anmodning om et møde, som først kunne komme i stand efter fristens udløb pga. borgerens advokats forhold, implicit lå en anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen. Landsretten tiltrådte, at der påhvilede borgeren en skærpet bevisbyrde for, at gevinsterne tilkom ham, og at han havde et nettooverskud ved spil. Dette havde borgeren ikke godtgjort. Borgeren havde heller ikke ved alene at henvise til oplysningerne i R-75 om bankindeståender godtgjort, at grundlaget for SKATs beregning var forkert. Landsretten tiltrådte endvidere, at borgeren ikke havde haft en retsbeskyttet forventning.
SKM2007.50.ØLR	Fristen for forhøjelse af borgerens indkomst for indkomståret 1996 var forlænget til den 20. august 2000, og spørgsmålet var, om der kunne antages at være indgået aftale om yderligere forlængelse af fristen. Landsretten fandt under henvisning til forklaringer fra borgeren og dennes repræsentant, at det ikke kunne anses for godtgjort, at en aftale om forlængelse af fristen var indgået.
Byretsdomme
SKM2018.396.BR	I en sag om beskatning af online pokergevinster, var det ikke i strid med SFL § 27, stk. 2, 4. pkt., at SKAT traf afgørelse uden at meddele skatteyderen yderligere udsættelse af fristen for at komme med bemærkninger til agterskrivelsen.
SKM2013.281.BR	Ved brev af 24. oktober 2008 varslede SKAT rettidigt en forhøjelse af H1 A/S´ momstilsvar for september 2005 med 1.862.500 kr. Den ordinære frist for ændring var den 25. januar 2009. I brev af 21. november 2008 fremkom revisor med indsigelser mod den varslede forhøjelse og anførte afslutningsvis, at revisor ville have et møde med SKAT, "inden der træffes afgørelse", hvis de skriftlige indsigelser ikke var tilstrækkelige til, at SKAT gav selskabet medhold. Den 13. januar 2009 aftalte SKAT telefonisk et møde med revisor til afholdelse den 26. januar 2009 - dagen efter udløbet af ændringsfristen den 25. januar 2009. SKAT fik ikke medhold i, at der i revisors anmodning om møde og aftalen om mødet til afholdelse efter udløbet af ændringsfristen implicit lå en anmodning om fristforlængelse i medfør af SFL § 31, stk. 1, 4. pkt. Retten gav derfor H1 A/S medhold i, at ændringen foretaget den 9. februar 2009 ikke var rettidig.
Landsskatteretten
SKM2020.328.LSR	Landsskatteretten fandt på baggrund af en konkret vurdering af korrespondancen mellem selskabet og SKAT, at selskabet ikke havde fremsat en anmodning om fristforlængelse i henhold til SFL § 32, stk. 2, 3. pkt., og at SKAT derfor ikke havde foretaget ændringen af momstilsvaret rettidigt. Landsskatteretten lagde vægt på, at SKAT ikke ved de fremlagte breve eller ved det fremlagte sagsnotat havde dokumenteret eller tilstrækkeligt godtgjort, at der var fremsat en anmodning om fristforlængelse af den afgiftspligtige eller dennes revisor, og at der som følge heraf blev indgået en aftale mellem SKAT og selskabet om fravigelse af fristen. For så vidt angår en telefonisk henvendelse fra selskabets revisor den 15. maj 2014, lagde Landsskatteretten vægt på, at der ikke var fremlagt et telefonnotat eller et brev fra SKAT, der bekræfter en aftale om, at fristen efter SFL § 32, stk. 2, 2. pkt., var forlænget som følge af anmodningen. Videre lagde Landsskatteretten vægt på, at den, henset til at den telefoniske henvendelse blev foretaget 12 dage forud for 3 måneders fristens udløb, ikke implicit indeholder en anmodning om fravigelse af fristen, ligesom revisors accept af, at fristen for fremsendelse af materiale blev forlænget til den 28. maj 2014, heller ikke kunne anses for at udgøre en sådan. Der kunne derfor ikke ske ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret.