Parter

A
(Advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat David Auken)

Afsagt af byretsdommerne

Helle Korsgaard Lund-Andersen, Bybjerg Nielsen og K. Roat Pedersen

Sagens baggrund

Denne sag, der er anlagt den 10. august 2009, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, som investor i et anpartsprojekt med en vindmølle opstillet i Colorado, USA, kan fratrække det selvangivne skattemæssige underskud for indkomstårene 1999 og 2000.

Parternes påstande

Sagsøgeren har efter sin endelige påstand påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomstårene 1999 og 2000 nedsættes til det selvangivne.

Sagsøgte har principalt påstået frifindelse, subsidiært at sagsøgte anerkender, at sagsøgeren er berretiget til at fradrage det selvangivne underskud vedrørende K/S G1.1.1.4 for indkomståret 2000.

Den 17. maj 2009 afsagde landsskatteretten denne kendelse:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 1999

Skatteankenævnet har nægtet at godkende fradrag for underskud af vindmøllevirksomhed, selvangivet med 127.543 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2000

Skatteankenævnet har nægtet at godkende fradrag for underskud af vindmøllevirksomhed, selvangivet med 126.171 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

...

Sagens oplysninger

G1.1.1 udbød i 1999 syv vindmølleprojekter benævnt K/S G1.1.1.1-7.

Ifølge tegningsaftale af 27. december 1999 tegnede klageren 10 stk. anparter af i alt 90 stk. anparter i kommanditselskabet K/S G1.1.1.4.

Af tegningsaftalen fremgår bl.a., at investor med sin underskrift forpligter sig til straks og senest 5 bankdage efter modtagelse af bekræftelse på tegningsaftalen at indbetale 2.635 USD pr. tegnet kommanditanpart kontant (svarende til 18.445 kr.) pr. anpart, samt pr. 1. maj 2000 at indbetale yderligere 420 USD (svarende til 2.940 kr.) pr. anpart.

K/S G1.1.1.4 blev stiftet den 30. december 1999, på hvilket tidspunkt kommanditselskabet af G1.1.1 erhvervede en 750 kW-vindmølle af mærket NEG Micon.

G1.1.1 er et datterselskab under G1.1, der igen er et datterselskab af G1 Inc.

Den omhandlede vindmølle blev i 1998 opstillet på lejet jord i ...2, Colorado USA, af G2 Inc. i samarbejde med G3x. G2 Inc. solgte efterfølgende dets interesser i projektet til G1.1.1, der i forbindelse med erhvervelsen optog et anlægslån på 5 mio. USD. G4 Limited, England opnåede i relation hertil pant i vindmøllen.

Ifølge regnskabet for K/S G1.1.1.4 udgør den erhvervede vindmølles samlede afskrivningsberettigede anskaffelsessum 7.454.291 kr.

Vindmøllen er ikke forsikret fra opstillingstidspunktet. Dette sker først senere ved Codan Forsikring, København V.

K/S G1.1.1.4's anskaffelse af vindmøllen finansieres ved, at sælgeren, G1.1.1, yder kommanditselskabet et kortfristet lån på 1.007.500 USD, jf. Wind Project Purchase and Sale Agreement af 30. december 1999. Det kortfristede lån skulle indfries senest den 31. januar 2000, idet det skulle afløses af en langfristet finansiering ved pengeinstituttet F1x (nuværende F1 Bank).

Kommanditisterne foretog til berigtigelse af en del af købesummen indbetaling til advokat JL, hvor midlerne blev anbragt på en klientkonto, afventende at den langfristede finansiering af vindmøllen skulle falde på plads.

Det fremgår af referat fra generalforsamling afholdt den 29. februar 2000, at finansiering hos F1x ikke på dette tidspunkt var endelig på plads, og at investorerne blev orienteret om, at det var en betingelse for handlens gennemførelse, at den endelige finansiering faldt på plads senest ultimo marts 2000.

I juni 2001 meddelte F1x, at man ikke ville finansiere købet af vindmøllen. Der blev endvidere af G5 Projekt foretaget en teknisk due diligence af vindmøllen, der afslørede, at vindmøllen næppe ville kunne realisere den produktion, som sælger havde stillet kommanditisterne i udsigt. Det viste sig ligeledes, at en foreslået omgearing af vindmøllerne, der ville have medført en øget produktion, ikke var mulig.

Det var endvidere af betydning for projektets rentabilitet, at kommanditselskabet opnåede støtte til produktionen i form af skattelempelser, de såkaldte tax credits, hvilket dog på grund af dansk ejerskab ikke umiddelbart kunne opnås. Derimod var det ifølge en advokat i USA muligt for sælger at udnytte tax credits uden ejerskab til møllerne, hvilket sælger skulle påtage sig risikoen for. Det var således meningen, at sælger skulle tilbagekøbe den i kommanditselskaberne optjente tax credit, men da sælgers økonomi var vanskelig, var der risiko for, at dette ikke kunne gennemføres.

Situationen var i efteråret 2001 så alvorlig, at en tvangsauktion over vindmøllen var en realistisk mulighed. Sælger af vindmøllen krævede betaling herfor, men parterne opnåede dog enighed om en dekort på baggrund af fejlene og manglerne ved vindmøllerne.

Denne situation indebar, at kommanditselskabet kom i en situation, hvor det ikke var i stand til at betale den forfaldne gæld og risikerede dermed, at sælger, som fortsat ejede det kortfristede gældsbrev udstedt i forbindelse med købet i 1999, ville sende selskabets vindmølle på tvangsauktion og efter en gennemført auktion ville kræve en eventuel restgæld indfriet af kommanditselskabet - og dermed af kommanditisterne. Det lykkedes imidlertid at opnå en aftale med sælger og sælgers kreditor, som sikrede, at en tvangsauktion kunne undgås, og dermed kunne kommanditselskabet fortsætte ejerskabet. Den indgåede aftale betød, at kommanditselskabet modtog en væsentlig dekort, men forudsatte, at kommanditisterne foretog yderligere væsentlige indbetalinger eller på anden vis fremskaffede ekstern finansiering til indfrielse af kommanditselskabets gæld.

Samtlige direkte indtægter (salg af el og tax credits) samt driftsudgifter føres over diverse konti hos sælgeren G1.1.1, således at der ikke efter stiftelsen af kommanditselskabet og advokat JLs overførsel af indskuddene til USA er likviditetsflow mellem USA og Danmark.

Kommanditselskabet indgik aftale med G6 Limited om, at denne virksomhed skulle forestå administration for kommanditselskabet.

Skatteankenævnets afgørelse

Ved vurderingen af, om klageren skal medregne over-/underskud samt renteindtægter/-udgifter vedrørende K/S G1.1.1.4 ved opgørelsen af hans indkomst, må det nødvendigvis vurderes, hvorvidt han i forbindelse med tegningen pr. 31. december 1999 reelt opnåede ejendomsret til den pågældende vindmølle. Ved denne bedømmelse foretages en samlet vurdering af vindmølleprojektet på baggrund af fakta hidrørende fra tiden såvel før som efter tegningsaftalens indgåelse, idet særligt fakta i relation til vindmøllens drift er relevante.

Inden for skatteretten sondres mellem formelt og reelt ejerskab, hvor en udelukkende formel ejer ikke anerkendes som ejer af aktivet i skattemæssig henseende. En udelukkende formel ejer vil således eksempelvis ikke have mulighed for at foretages skattemæssige afskrivninger, idet en sådan afskrivningsret alene tilkommer aktivets reelle ejer, jf. afskrivningslovens §§ 1 og 2. Der må herefter foretages en konkret realitetsbedømmelse af ejerskabet på baggrund af det bagvedliggende kontraktsgrundlag m.v., jf. Ligningsvejledningen, afsnit E.C.1.1.2.

En sådan konkret realitetsbedømmelse foretages ifølge praksis bl.a. på baggrund af følgende momenter:

-	Er købet af aktivet lånefinansieret ?
-	Opnår køber en reel faktisk ejerrådighed eller ejerrisiko
-	Fordrer aktivet en reel indsats af køber ?
-	Tilkommer forsikringssummer vedrørende aktivet sælger eller
-	Er realiteten i arrangementet at opnå et midlertidigt formelt

Det er skatteankenævnets opfattelse, at klageren i forbindelse med tegningen pr. 31. december 1999 ikke har opnået en reel ejendomsret til en bestemt andel af den pågældende vindmølle, idet klageren ikke opnår sædvanlige ejerbeføjelser og -forpligtelser over den pågældende vindmølle. Skatteankenævnet begrunder denne opfattelse med følgende forhold:

-	Alle pengestrømme i forbindelse med kommanditselskabets drift føres uden om kommanditselskabet og kommanditisterne, jf. TfS 1998, 557 og TfS 2000, 410. Kommanditselskabet afregner således ikke selv sine kreditorer og modtager ikke selv betaling for elsalg. Kommanditisterne overlader ligeledes vindmøllens administration og elsalg til sælger.
-	Der er intet cash-flow mellem USA og Danmark; kommanditisternes indskud frigives aldrig fra advokat JLs klientkonto, og kommanditisterne modtager ikke udlodning af overskud.
-	Kommanditselskabets køb af vindmøllen er finansieret ved et lån udstedt af sælger.
-	Kommanditselskabet har intet kendskab til vindmøllens forsikringsforhold, idet sælger sørger for dette, jf. revisionsprotokollat.
-	De af kommanditselskabet fratrukne driftsudgifter er ikke dokumenteret ved originalbilag eller lignende.
-	Kommanditselskabets revisor har ikke haft det fornødne grundlag for at foretage en afstemning af den opgjorte produktion i henhold til vindmøllens måleudstyr samt driftsudgifter.
-	Kommanditisternes indskud er ikke foranstaltet overført til vindmøllens sælger. Dette understreges ligeledes af, at det af kommanditisterne indskudte beløb i sin helhed henstår på advokat JLs klientkonto i Danmark.
-	Den indgåede låneaftale er konstrueret på en sådan måde, at kommanditisterne ikke skal betale ydelser på lånet, idet disse betales med nettooverskuddet hidrørende fra driften, jf. TfS 2000, 410.
-	Handlen er betinget af, at der opnås finansiering via F1x senest må betragtes som en ikke opfyldt suspensiv betingelse, som bevirker, at handlen ikke kan anses for endeligt gennemført, jf. TfS 1999, 440 og SKM2004.265.ØLR.
-	Forholdet vedrørende production tax credits er ikke fyldestgørende beskrevet i det til grund for arrangementet liggende prospekt, således at investorerne ikke kan anses for bundet af deres tegning.
-	Den budgetterede elproduktion må, under henvisning til den realiserede elproduktion, ikke antages at ligge på et realistisk niveau, jf. TfS 2000, 410.

Det er således skatteankenævnets opfattelse, at klagerens beføjelser i henhold til arrangementet er begrænset til retten til at selvangive kommanditselskabets driftsresultat, foretage afskrivninger og sælge andele, og at arrangementet er konstrueret på en sådan måde, at det kun kan give overskud i form af skattebesparelser i anden indkomst. Hver for sig kunne de enkelte elementer i investeringen være reelle, men samlet set foreligger en finansiel transaktion, der må tilsidesættes skattemæssigt, jf. TfS 2000, 410.

En skattemæssig tilsidesættelse af realiteten bag det pågældende arrangement bevirker, at klageren ikke er berettiget til at selvangive et driftsmæssigt resultat vedrørende kommanditselskabet endsige foretage afskrivninger eller fradrag for renteudgifter, jf. statsskattelovens § 4, litra a, § 6, stk. 1, litra a og e, samt afskrivningslovens §§ 1 og 2, alle modsætningsvis.

Skatteankenævnet bemærker, at bevisbyrden for arrangementets realitet i situationer som den foreliggende, hvor der er begrundet tvivl om aftalekompleksets realitet, påhviler klageren, jf. TfS 1996, 920. Skatteankenævnet vurderer i forbindelse hermed, at klageren ikke ved dokumentation eller sandsynliggørelse har løftet bevisbyrden for, at arrangementet besad den fornødne økonomiske/skattemæssige realitet.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har påklaget skatteankenævnets afgørelse. De argumenter, som fremføres af ankenævnet er i sin helhed ikke korrekte, idet der bl.a. løbende er foretaget udlodninger fra projektet baseret på driften af vindmøllen.

Der er efterfølgende indtrådt af anden repræsentant i sagen, der har nedlagt påstand om, at klagerens investering i andele i vindmøller opstillet i Colorado i USA via hans deltagelse i K/S G1.1.1.4 skal lægges til grund i skattemæssig henseende med deraf følgende afskrivningsadgang og adgang til fradrag for renteudgifter fra og med indkomståret 1999.

Overordnet beskrivelse af projektet.

G7 har siden 1998 solgt vindmølleprojekter.

Det var oprindeligt selskabet G2 Inc., som indgik aftaler med jordejerne og elselskabet G3x med henblik på etablering af projektet. G2 solgte efterfølgende - inden møllerne blev rejst - dets interesser i projektet til G1.1.1.

G1.1.1-projektet adskiller sig i dets struktur og opbygning fra G8 fase I og fase II projekterne. Møllerne i G1.1.1-projektet blev oprindeligt opstillet i 1997 og 1998 på lejet jord i ...2, Colorado, USA, af G1.1.1.

G1.1.1 udgjorde oprindeligt et datterselskab under G1.1. Sidstnævnte selskab er datterselskab under virksomheden G1 Inc. G1.1.1 er i dag ejet af de 7 kommanditselskaber.

G1 er et selskab registreret i ...1, USA. Selskabet er 100 % ejet af LY Jr. Til dokumentation for eksistensen af G1 fremlægges kopi af selskabets stiftelsesdokument samt print fra Staten ...1s hjemmeside.

De 7 kommanditselskaber i G1.1.1-projektet erhvervede ultimo 1999 hver en vindmølle fra G1.1.1.

Nærmere om opstillingen af vindmøllerne.

De 7 møller blev alle produceret af vindmølleproducenten NEG Micon A/S, der som bekendt i dag er fusioneret ind i Vestas A/S. Alle vindmøllerne blev opstillet på en site bestående af i alt 29 vindmøller. 6 af de 7 møller udgør typen NM xxx/yy, mens den 7. mølle er af typen NM xxx/xy.

Jordlejeaftale.

Til nærmere dokumentation for de jordlejeaftaler m.v., der blev indgået i forbindelse med opstilling af møllerne, henvises til følgende dokumenter:

-	Easement from G9 Company
-	Assignment of Easement from ZT indgået i 1998
-	Assignment of Easement from The State of Colorado indgået i 1998
-	Assignment of Easement from The State of ...4 indgået i 1998
-	Easement and License Agreement indgået i 1996
-	Amendment to Easement and License Agreement indgået i 1997
-	Amendment to Easement and License Agreement indgået i 1998
-	Assignment and Assumption indgået i 1998
-	Estopple Certificate concerning Easement and License Agreement indgået i 1998.

Indholdet af ovennævnte aftalegrundlag kan overordnet beskrives på følgende vis:

- Den jord, hvor de 7 vindmøller i G1.1.1-projektet er opstillet, er ejet af OK og OM. I forbindelse med opstilling af møllerne i 1998 indgik G2 en lejeaftale med OK og OM om leje af jorden. Det blev i den forbindelse aftalt, at den årlige lejebetaling skulle udgøre 2 % af bruttoindtjeningen ved driften af vindmøllerne.

I forbindelse med, at G2 overdrog dets rettigheder i G1.1.1-projektet til G1.1.1, indtrådte G1.1.1 i den ovennævnte jordleje-aftale.

I forbindelse med, at de 7 kommanditselskaber i G1.1.1-projektet erhvervede de 7 vindmøller fra G1.1.1, blev rettighederne i henhold til jordlejeaftalen videreoverdraget fra G1.1.1 til de 7 kommanditselskaber. De 7 kommanditselskaber er således indtrådt i forpligtelsen til at betale en årlig jordleje svarende til 2 % af bruttoproduktionen ved driften af vindmøllerne.

- For at komme frem til det jordstykke, hvor de 7 vindmøller er placeret, er man nødt til at krydse et jordstykke, der er ejet af ZT. De 7 kommanditselskaber betaler årligt 750 USD til ZT for retten til at krydse hans jord.

- For at komme frem til jordstykket, hvor de 7 vindmøller er placeret, skal man bl.a. også krydse en jernbane. Der er indgået en aftale med G9 Company om ret til at krydse jernbanen under nærmere givne betingelser. Der betales ikke for denne rettighed.

Ejerne af den jord, hvorpå møllerne er opstillet - OK og OM, har løbende opkrævet jordleje i overensstemmelse med ovennævnte aftaler fra G1.1.1. Der henvises i den forbindelse til følgende fakturaer:

-	Fakturering for jordleje for 2001-2002
-	Fakturering for jordleje for 2002-2003
-	Fakturering for jordleje for 2003-2004
-	Fakturering for jordleje for 2004-2005

G7s videresalg af projektet.

Som udbyder af G1.1.1-projektet stod G7 for salget af anparterne i kommanditselskaberne. Til brug herfor blev der udarbejdet en række prospekter. Prospektet med overskriften " K/S G1.1.1.4".

Klageren tegnede ved tegningsaftale dateret den 26. december 1999 10 kommanditanparter i K/S G1.1.1.4. I alt blev der udbudt 90 anparter. Samtidig tegnede klageren 10 anparter i det til kommanditselskabet hørende komplementarselskab G10 ApS.

Af tegningsaftalen fremgår det, at klageren skulle betale 18.445 kr. pr. anpart (svarende til 2.635 USD) senest 5 bankdage efter modtagelsen af bekræftelse for tegningsaftale. Videre forpligtede klageren sig til at indbetale 2.940 kr. pr. anpart (svarende til 420 USD) senest den 1. maj 2000. Indbetalingerne skulle ske til Advokatfirmaet JLs klientkonto.

Af tegningsaftalen fremgår videre, at 1.498 kr. pr. anpart (svarende til 214 USD) ville blive anvendt til stiftelse af komplementarselskabet.

G1.1.1's videresalg af vindmøllerne til kommanditselskaberne.

Ultimo december 1999 solgte G1.1.1 de 7 vindmøller videre til de 7 kommanditselskaber, jf. Wind Project Purchase and Sale Agreement indgået mellem G1.1.1 og K/S G1.1.1.4 pr. 31. december 1999. Ved denne aftale erhvervede kommanditselskabet en vindmølle af mærket NM xxx/xx med serienr. xxxxx. Til købsaftalen er vedhæftet en teknisk specifikation af den omhandlede vindmølle.

Af købsaftalen fremgår videre, at købsprisen blev aftalt til 1.007.500 USD. Købesummen skulle erlægges i form af et gældsbrev på nominelt 1.007.500 USD udstedt af K/S G1.1.1.4 til G1.1.1. Det fremgik samtidig hermed, at kommanditselskabet skulle stille sikkerhed med møllen overfor G1.1.1 for betalingen af gældsbrevet.

I forbindelse med indgåelsen af aftalen fremsendte G1.1.1 en skrivelse dateret den 31. december 1999 til K/S G1.1.1.4 med overskriften "Agreements Prior to Financial Closing". Ved omtalte skrivelse bekræftede G1.1.1 indholdet af købsaftalen - herunder at det var aftalt, at K/S G1.1.1.4 skulle indfri det ovenfor omtalte gældsbrev på 1.007.500 USD senest den 31. januar 2000.

Til yderligere dokumentation for handlens indgåelse fremlægges et dokument med overskriften "Deed of Improvements and Fixtures" underskrevet den 30. december 1999. Af dokumentet fremgår det, at kommanditselskabet opnåede ejendomsret til henholdsvis selve vindmøllen, fundamentet samt det til vindmøllen hørende udstyr (transformer, computerovervågningssystem m.v.).

Som yderligere dokumentation for den indgåede aftale mellem G1.1.1 og K/S G1.1.1.4 fremlægges "Bill of Sale", som ikke er dateret.

I forbindelse med K/S G1.1.1.4's køb af vindmøllen fra G1.1.1 gav kommanditselskabet WJ fuldmagt til at underskrive de relevante dokumenter. Til dokumentation herfor fremlægges en Power of Attorney dateret den 29. december 1999.

Nærmere om kommanditselskabets finansiering af købet af møllen.

Som det fremgår ovenfor, blev det i forbindelse med indgåelsen af købsaftalen aftalt, at K/S G1.1.1.4 i første omgang skulle udstede et kortfristet gældsbrev til G1.1.1 på 1.007.500 USD.

Som ligeledes anført ovenfor blev det i forbindelse med handlens indgåelse aftalt, at K/S G1.1.1.4 skulle stille sikkerhed for dette gældsbrev med selve vindmøllen. Pantsætningsdokumentet indgået i forbindelse hermed er benævnt "Deed of Trust, Assignment of Rents, Fixture Filing and Security Agreement." Af dette pantsætningsdokument fremgår, at kommanditselskabet stillede sikkerhed overfor G1.1.1 for det udstedte gældsbrev med den af kommanditselskabet erhvervede vindmølle og dertil hørende udstyr.

Der er henvist til UCC-1 Financing Statement til de amerikanske myndigheder.

Det var som anført oprindeligt parternes intention, at det kortfristede lån skulle indfries senest den 31. januar 2000, hvorefter omtalte lån skulle afløses af en langfristet finansiering ved banken F1x (nuværende F1 Bank).

Det viste sig efterfølgende, at det desværre ikke var muligt at indgå aftale med F1x omkring den langfristede finansiering. Det var alle 7 kommanditselskaber, som havde problemer med at indgå aftale omkring den langfristede finansiering.

Den 29. februar 2000 blev der afholdt ordinær generalforsamling i K/S G1.1.1.4. Referatets punkt 7 indeholder en beskrivelse af den orientering, som investorerne på daværende tidspunkt fik omkring status for låneoptagelse m.v.

I referatets punkt 7 anførtes følgende:

Orientering om status for køb af mølle.

Investorerne blev orienteret om, at det er en betingelse for handelens gennemførelse, at den endelige finansiering falder på plads senest ultimo marts måned d.å.

Baggrunden for indholdet af pkt. 7 i referatet var, at der på daværende tidspunkt var indgået en aftale om, at betalingsfristen på det kortfristede gældsbrev var forlænget fra 31. januar 2000 til 31. marts 2000. Efter generalforsamlingen blev denne frist forlænget til den 31. maj 2000. I disse aftaler henvises til en 1999 Letter Agreement.

Opmærksomheden henledes på, at alle kommanditister foretog den kontante indbetaling i henhold til de indgåede tegningsaftaler til advokat JLs klientkonto. Det kontante indskud fra investorerne blev herefter stående på denne klientkonto med henblik på at afvente, at der kunne indgås en endelig aftale omkring den langfristede finansiering.

Forhandlingerne med F1x omkring den langfristede finansiering gik definitivt i vasken i juni 2001, hvor F1x meddelte, at banken ikke ville finansiere købet af vindmøllerne. Sideløbende med forhandlingerne omkring den langfristede finansiering opstod en række øvrige problemer for kommanditselskaberne. For det første viste det sig, at vindmøllerne ikke var i stand til at producere strøm i et sådant omfang, som investorerne oprindeligt var stillet i udsigt. G5-projektet foretog en teknisk Due Diligence af vindmøllerne, der afslørede en række tekniske problemer ved vindmøllerne. Rapporten blev udarbejdet på foranledning af F1x og betalt af F1x.

Dertil kom, at det viste sig, at kommanditselskaberne ikke var i stand til at udnytte støtten til produktionen af el i form af skattelempelser hidrørende fra de såkaldte Production Tax Credits (PTC). Statsautoriseret revisor PL, der gennem årene har været revisor for de 7 kommanditselskaber i G1.1.1-projektet, har til brug for sagen udarbejdet en nærmere redegørelse for omstændighederne omkring disse Production Tax Credits. Der henvises til statsautoriseret revisor PLs skrivelse dateret den 7. december 2006. Heraf fremgår bl.a. følgende:

"...

Den amerikanske regering har gennem en årrække - med enkelt afbrud - valgt at støtte alternative energiformer ved at yde tilskud pr. kilowatt-time (kWh), som energikilden producerer. Tilskuddet ydes ved, at der indrømmes et fradrag i den betalbare skat, som den pågældende person oppebærer i USA. Tilskuddet ydes i en 10-årig periode, fra investeringen er afholdt, og udgør i størrelsesordenen 1,8 USD cent pr. kWh, idet beløbet dog indekseres.

Da de danske investorer ikke ville opnå positiv skattepligtig indkomst i USA i en lang årrække, og da de amerikanske skattetilskud ikke kunne bringes til modregning i dansk skat, blev der følge udbyderprojektet indgået en aftale med sælger om, at denne ville købe de optjente Tax Credits af kommanditselskaberne til en pris svarende til kurs pari.

Så vidt jeg erindrer, har jeg ikke set nogen skriftlig korrespondance, der forpligter sælger hertil. Ovenstående oplysninger er således alene baseret på mundtlige oplysninger fra udbyder; ØL.

Af det oprindelige prospekt fremgår det, at Tax Credits ville blive solgt til sælger. Det fremgik imidlertid ikke, at salget skulle foretages via en kompliceret selskabskonstruktion, og advokat JL og undertegnede overbeviste derfor ØL om at tilbyde investorerne, at de kunne blive fritstillet, såfremt de måtte ønske det. Så vidt jeg erindrer, benyttede ingen af investorerne sig af denne mulighed.

Som bekendt lykkedes det aldrig for investorerne at sælge de omtalte Tax Credits til sælger. Så vidt jeg erindrer, var problemstillingen omhandlet af den samme dekort, som blev indgået med sælger i 2001.

..."

I 2001 blev der indgået et forlig mellem de 7 kommanditselskaber i G1.1.1-projektet og G1.1.1. Dette forlig gik overordnet ud på, at kommanditselskaberne fik et afslag i købesummen for møllerne - dels henset til, at møllerne viste sig at være mangelfulde og derfor ikke kunne producere el som forventet, og dels under hensyntagen til ovennævnte omstændigheder omkring Production Tax Credits.

Til dokumentation for indgåelsen af dette forlig fremlægges et tillæg til den oprindelige købsaftale benævnt "Amendment to Wind Project Purchase and Sale Agreement". Af denne tillægsaftale fremgår bl.a., at G1.1.1 indvilgede i, at K/S G1.1.1.4 opnåede et prisnedslag på 282.390 USD, således at anskaffelsessummen blev reduceret til 725.110 USD. Dette fremgår af regnskabet for K/S G1.1.1.4 for 2001, note 7. Regnskabet er nærmere omtalt nedenfor.

Af tillægsaftalen fremgår videre, at K/S G1.1.1.4 skulle erlægge den reducerede købesummen for vindmøllen ved udstedelse af 3 nye gældsbreve:

- K/S G1.1.1.4 udstedte for det første et gældsbrev benævnt "K/S 4 Closing Note" pr. 31. december 2001 på nominelt 397.048 USD. Dette gældsbrev forfaldt til betaling den 1. februar 2002.

- K/S G1.1.1.4 udstedte for det andet et gældsbrev benævnt "K/S 4 Short Term Note" pr. 31. december 2001 på nominelt 11.874 USD. Dette gældsbrev forfaldt til betaling den 15. maj 2002.

- For det tredje udstedte K/S G1.1.1.4 et gældsbrev benævnt "K/S 4 Long Term Note" dateret den 31. december 2001 på nominelt 418.915 USD. Omkring indfrielsen af dette gældsbrev blev aftalt, at gældsbrevet skulle afdrages med halvårlige afdrag - og indfries senest 31. december 2013.

Af alle 3 ovennævnte gældsbreve fremgik, at disse blev udstedt af K/S G1.1.1.4 til G1.1.1 til fuld indfrielse af det oprindeligt udstedte gældsbrev på nominelt 1.007.500 USD.

Den 28. januar 2002 blev indgået en yderligere tillægsaftale mellem G1.1.1 på den ene side og K/S G1.1.1.4 på den anden side benævnt "Second Amendment to Windproject Purchase and Sale Agreement". Af denne anden tillægsaftale fremgår, at denne alene modificerede den oprindelige aftale og den første tillægsaftale.

Af punkt 1 i den anden tillægsaftale fremgår, at G1.1.1 og K/S G1.1.1.4 var blevet enige om, at der skulle udstedes 2 nye gældsbreve til erstatning for de gældsbreve, der blev udstedt i henhold til den første tillægsaftale. Det blev således aftalt, at K/S G1.1.1.4 skulle udstede følgende gældsbreve:

Gældsbrev	Nominelt beløb	Kursværdi
"Cash at Closing under the
Closing Note"	432.200	432.200
"Long Term Note"	391.529	332.800
Total	823.729	765.000

Det langfristede gældsbrev blev således udstedt til kurs 85.

Forskellen på den første og den anden aftale er, at det langfristede gældsbrev blev formindsket ved den anden aftale. Dette skyldtes, at det i mellemtiden var lykkedes at få yderligere indbetalinger fra investorerne.

Der fremlægges et gældsbrev udstedt af K/S G1.1.1.4 dateret den 28. januar 2000 benævnt "K/S 4 Closing Note" på nominelt 432.200 USD. Af gældsbrevet fremgår, at dette forfaldt i forbindelse med, at der ville blive indgået en endelig aftale mellem G1.1.1 og K/S G1.1.1.4.

Gældsbrevet på 432.200 USD blev indfriet derved, at der den 7. januar 2002 blev overført 397.048 USD og den 8. januar 2002 35.152 USD. Til dokumentation herfor henvises til to skrivelser fra Den Danske Bank til advokat JL dateret henholdsvis den 7. og 8. januar 2002. I skrivelserne bekræfter banken, at ovennævnte beløb er hævet fra advokat JLs klientkonto og overført til en konto i F2 Bank, USA, tilhørende G11 Agency, Inc.

I forbindelse med forligsforhandlingerne mellem G1.1.1 og kommanditselskaberne i G1.1.1-projektet blev der åbnet en såkaldt Escrow Account ved G11 Agency, Inc. Formålet med denne Escrow Account var, at G1.1.1 fik sikkerhed for, at de endelige aftaledokumenter "Closing Documents" først blev frigivet, når G1.1.1 havde modtaget betaling - dels i form af kontante indbetalinger og dels i form af kommanditselskabernes udstedelse af gældsbreve - i henhold til de indgåede forligsaftaler.

Der fremlægges et gældsbrev udstedt af K/S G1.1.1.4 dateret den 28. januar 2002 benævnt "K/S 4 Long Term Note" på nominelt 391.529 USD. Af gældsbrevet fremgår, at dette skulle afdrages ved halvårlige terminer. Det fremgår videre, at såfremt K/S G1.1.1.4 betalte et afdrag på gældsbrevet før den 30. juni 2002, så ville K/S G1.1.1.4 være berettiget til at indfri gældsbrevet til kurs 90. De facto accepterede sælger efterfølgende, at gældsbrevet blev ekstraordinært indfriet til kurs 85. Der er de facto gennemført 2 ekstraordinære indfrielser.

Der fremlægges en pantsætningsaftale "Pledge and Security Agreement" indgået i 2002 mellem G1.1.1 og K/S G1.1.1.4.

Ved skrivelse dateret den 28. januar 2002 blev der givet tilladelse til, at midlerne i denne Escrow Account blev frigivet.

I forbindelse med indgåelsen af forliget i 2001 agerede de 9 investorer i K/S G1.1.1.4 forskelligt. Nogle foretog yderligere kontante indskud til kommanditselskabet, mens andre udstedte gældsbreve. Klageren indbetalte primo 2002 hans fulde andel af restkøbesummen. Der fremlægges en investoroversigt, der indeholder nærmere opgørelse over, hvorledes de enkelte investorer henholdsvis foretog kontante indbetalinger og udstedte gældsbreve med henblik på at finansiere deres respektive andel af kommanditselskabets restkøbesum for vindmøllen.

I tilknytning hertil henledes opmærksomheden på, at de ovennævnte finansieringsproblemer medførte udskiftninger i investorkredsen i G1.1.1-projektet. Til illustration heraf kan bl.a. henvises til, at alle anparterne i kommanditselskabet K/S G1.1.1.6 blev solgt af de danske investorer til personer bosiddende i USA. For så vidt angår K/S G1.1.1.4 bemærkes, at der pr. d.d. ikke har været nogen udskiftning i de 9 investorer, som oprindeligt tegnede andele i kommanditselskabet i december 1999.

I forbindelse med indgåelsen af aftalen om reduktion af købesummen for vindmøllen blev der indgået en aftale benævnt "Agreement to Consent to the Reduction in Subscribed Capital". Ved denne aftale erklærede G1.1.1 sig indforstået med, at K/S G1.1.1.4' ansvarlige kapital blev reduceret fra 990.000 USD til 765.000 USD. Kapitalen er de facto ikke blevet reduceret.

I forbindelse med forhandlingerne omkring en prisreduktion for købesummen for møllerne i G1.1.1-projektet anmodede G7 statsautoriseret revisor PL om en redegørelse for de skattemæssige konsekvenser ved en sådan prisreduktion. Statsautoriseret revisor PLs redegørelse herfor fremgår af skrivelse dateret den 31. august 2001 til G7 fremlægges. Heraf fremgår bl.a. følgende:

"...

Vi har forstået, at baggrunden for omtalte prisnedslag er almindeligt forekommende fejl og mangler ved møllerne, herunder manglende mulighed for omgearing.

Møllernes fysiske stand bevirker således, at det ikke er muligt at opnå den forventede indtjening, som var stillet kommanditisterne i udsigt i de oprindelige salgsprospekter.

På baggrund heraf er det vores opfattelse, at prisnedslaget vil skulle reducere afskrivningsgrundlaget for vindmøllerne og således ikke indgå som en særskilt skattepligtig indtægt i kommanditselskabet.

..."

Det bemærkes, at kommanditselskaberne valgte at følge statsautoriseret revisor PLs anbefaling efterfølgende, idet man efter indgåelsen af forliget med G1.1.1 reducerede det skattemæssige afskrivningsgrundlag for vindmøllerne i overensstemmelse med forligsaftalen. Dette fremgår af regnskabet for K/S G1.1.1.4, note 7, som er omtalt nedenfor.

Der fremlægges en amortisationsoversigt, der viser hvorledes hver enkelt investor i K/S G1.1.1.4 har afdraget deres respektive andel af gælden - og hvorledes det forventes, at restgælden afdrages.

Nærmere om pengestrømmene i perioden fra 1999 til 2001.

I perioden fra kommanditselskabernes erhvervelse af de 7 vindmøller i december 1999 og frem til, at man i 2001 indgik en forligsaftale med G1.1.1 omkring finansieringen af vindmøllerne, foregik der ingen pengestrømme mellem USA og Danmark. Dette skyldtes, at den endelige finansiering som anført først faldt på plads i forbindelse med indgåelsen af forliget i 2001. I overensstemmelse med almindelige principper ved finansiering af eksempelvis en ejendomsoverdragelse og overdragelse af andre større aktiver insisterede G1.1.1 på, at selskabet i perioden frem til, at finansieringen faldt endeligt på plads, havde juridisk adgang til at lade indtægterne ved el-salg fra møllerne indgå fuldt ud til dækning af kommanditselskabernes købesum for møllerne. Man oprettede med andre ord en helt sædvanlig refusionsopgørelse, som i store træk gik ud på, at kommanditselskabernes købesum for møllerne løbende blev reduceret i takt med, at de enkelte møller genererede nettooverskud ved salg af el.

Nærmere om pengestrømme mellem USA og Danmark fra 2001 og frem til dato.

Til yderligere dokumentation for pengestrømmene mellem USA og Danmark særligt i forhold til K/S G1.1.1.4 fremlægges en række kontoudtog hidrørende fra K/S G1.1.1.4's konto i BG Bank. Kontoudtogene vedrører perioden fra 2002 til 2005.

Der fremlægges et kontoudtog vedrørende K/S G1.1.1.4's konto i BG Bank relaterende til perioden 1. januar til 30. juni 2006.

Der fremlægges en yderligere oversigt over pengestrømme vedrørende K/S G1.1.1.4 i perioden fra den 1. marts 2000 til den 31. december 2005. Opgørelsen er udarbejdet af ML på vegne af G1.1.1.

Afregning af produceret el - elsalgsaftale m.v.

Vindmølleejeres muligheder for at sælge den producerede strøm i USA adskiller sig fra vindmølleejeres muligheder for at sælge produceret strøm i Danmark. I modsætning til Danmark er de amerikanske elselskaber ikke forpligtet ved ellovgivningen til at aftage den producerede strøm.

Derimod forholder det sig således, at de amerikanske elselskaber har indgået en række kontrakter om at aftage strøm fra en række forskellige producenter af strøm på markedet. Herunder diverse forskellige producenter af vedvarende energi.

G2 indgik den 17. juni 1997 en elsalgsaftale med elforsyningsselskabet G3x. Den såkaldte "Power Purchase Agreement" fremlægges. Af aftalens punkt 5.1. fremgår, at G2 ved aftalen opnåede ret til at sælge el til G3x for 0,049 USD pr. kWh pr. 1. januar 1997. Det fremgår videre, at elprisen skulle hæves årligt pr. 1. januar med 2,5 %.

Den 23. juli 1998 indgik G2 og G1.1.1 en aftale gående ud på, at G2 overdrog alle dets rettigheder i henhold til den indgåede aftale med G3x til G1.1.1. Denne overdragelsesaftale med overskriften "Assignment and Assumption" fremlægges.

Til yderligere dokumentation for G2s overdragelse af dets rettigheder i henhold til elsalgsaftalen til G1.1.1 fremlægges et dokument med overskriften "Content to Assignment - G3x Power Purchase Agreement".

Opmærksomheden henledes på, at elselskabet G3x siden indgåelsen af ovennævnte aftaler har skiftet navn til G3.

Kommanditselskaberne i G1.1.1-projektets køb af G1.1.1,

Ultimo 2001 blev der indgået aftale om, at de 7 kommanditselskaber i G1.1.1-projektet skulle købe G1.1.1. Denne overdragelse var et led i det forlig, der var indgået i 2001 omkring kommanditselskabernes finansiering af møllerne.

I forbindelse med kommanditselskabernes overtagelse af G1.1.1 blev der pr. 31. december 2001 indgået en såkaldt Nominee Agreement. Den 28. februar 2002 blev der indgået en såkaldt Limited Liability Agreement of G1.1.1. Endelig henvises til en aftale med overskriften "Limited Liability Company Membership Interest Purchase and Sale Agreement".

Kommanditselskabernes køb af G1.1.1 var motiveret af, at kommanditselskaberne dermed blev sikret alle de aftaler, som lå i G1.1.1. Ovennævnte Nominee Agreement sikrede, at alle kommanditselskaberne fik lige adgang til rettighederne.

Management aftale mellem G1.1.1 og ML.

Pr. 31. december 2001 blev der indgået en managementaftale mellem G1.1.1 og ML. Af aftalen fremgår det, at G1.1.1 engagerede ML til at varetage G1.1.1s rettigheder og forpligtelser overfor de enkelte kommanditselskaber i G1.1.1-projektet.

Af aftalens punkt 2 fremgår det, at det aftalt, at ML skulle modtage et årligt honorar på 10.000 USD fra G1.1.1.

Administrationsaftale med G12.

I december 2002 blev der indgået en administrationsaftale mellem Komplementarselskabet G10 og G12 v/ML. Af aftalen fremgår, at G12 mod et årligt vederlag på USD 1.000 forpligter sig til at forestå den daglige administration af selskabet.

Garanti- og serviceaftale.

Kommanditselskaberne i G1.1.1-projektet indgik i første omgang en service- og garantiaftale med NEG Micon. Som anført ovenfor blev der afholdt ordinær generalforsamling i K/S G1.1.1.4 den 29. februar 2000. Af referatets punkt i fremgår følgende omkring den indgåede service- og garantiaftale med NEG Micon:

"...

NEG Micon har i 1999, som bekendt, haft voldsomme problemer bl.a. på grund af problemer med Flender gearkasse på møller opstillet i USA. Det ser ud som om, at det er kommet en tilfredsstillende løsning på udskiftning af gearene, kapitaltilførsel til NEG Micon osv.

Der søges p.t. indgået en aftale med NEG Micon, som sikrer, at servicekontrakten på møllen i fremtiden bliver overholdt tilfredsstillende. Det blev i den forbindelse nævnt, at NEG Micon har opstillet i alt 30 møller på siten, og at der fremover fast vil være en mand fra NEG Micon i byen ...2 relativt tæt ved siten.

Det blev oplyst, at service- og garantiaftalen med NEG Micon oprindeligt er indgået som en 2-årig aftale, men at der p.t. forhandles med NEG Micon om en udvidelse af serviceaftalen, således at denne løber i i alt 5 år. Endvidere forhandles der om en udvidet gearkassegaranti, der tillige løber i i alt 5 år. En opnåelse af disse vilkår er en betingelse for, at F1x Bank vil yde finansiering.

Møllens produktion har i januar måned udgjort ca. 185.000 kWh, hvilket er lidt mindre end det budgetterede.

..."

Den 31. august 2001 blev der indgået en serviceaftale med den amerikanske virksomhed G13 Inc. Bilag B til denne aftale indeholder en nærmere beskrivelse af, hvilke opgaver G13 Inc. forpligtede sig til at udføre i forhold til de 7 vindmøller i G1.1.1-projektet. Som det fremgår, var der tale om en fuldt dækkende serviceaftale.

Bilag C til aftalen indeholder en nærmere redegørelse for, hvorledes kommanditselskaberne skulle betale for disse serviceydelser.

Der fremlægges eksempler på fakturaer udstedt af G13 i perioden fra 2001 til 2005. Det bemærkes, at ikke alle fakturaerne er medtaget henset til det betydelige omfang heraf.

Forsikringsforhold.

Der fremlægges en forsikringspolice for en forsikring tegnet ved forsikringsselskabet F3 Insurance Company. Af policen fremgår, at der er tale om en "General Liability Insurance" - svarende til en generel ansvarsforsikring. Af forsikringspolicens side 7 fremgår, at forsikringstagerne er de 7 kommanditselskaber i G1.1.1-projektet. Af forsikringspolicens side i fremgår det, at forsikringen vedrører perioden fra den 19. juni 2002 til den 19. juni 2003.

Der fremlægges en forsikringspolice udstedt af forsikringsselskabet F4 Insurance Group Limited. Af policen fremgår det, at denne dækker "Operational All Risks (including Mechanical and Electrical Breakdown)" og "Business Interruption". Af policen fremgår videre, at den var gældende i perioden fra den 19. juni 2002 og 1 år frem.

I perioden fra 31. december 1999 og frem til den 9. juni 2002 fakturerede G1 årligt K/S G1.1.1.4 for forsikring. Til dokumentation herfor henvises til 3 fakturaer.

Yderligere udtalelser

G12 ved ML har på forespørgsel besvaret en anmodning fra Landsskatteretten. Det fremgår af skrivelsen fra ML, at der er vedlagt en række bilag, hvilket imidlertid ikke var tilfældet.

Landsskatteretten har ikke modtaget yderligere oplysninger/materiale til brug for sagen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter de foreliggende oplysninger anses klageren ikke for at have erhvervet ejendomsret til den omhandlede vindmølle i indkomstårene 1999 og 2000.

Retten har herved lagt vægt på, at det i sagen omhandlede gældsbrev på 1.007.500 USD, der skulle være indfriet senest den 31. januar 2000, ikke blev indfriet, ligesom de senere udstedte gældsbreve først er dateret den 31. december 2001. Der ses således ikke at være sket en finansiering af vindmøllen i indkomstårene 1999 og 2000.

Retten har tillige lagt vægt på, at der ikke i indkomstårene 1999 og 2000 er dokumentation for betaling til G1.1.1 for vindmøllen, ligesom udgifter til service og vedligeholdelse af vindmøller og fællesareal, udgifter til jordleje, forsikring, administration i USA, revision og regnskabsassistance, rejse og diverse omkostninger i regnskabet for 2000 for kommanditselskabet er angivet som skyldige omkostninger, der således heller ikke er betalt.

Endvidere er elsalgsindtægter og indtægter ved salg af tax-credits opført under tilgodehavender i regnskabet.

Landsskatteretten finder herefter, at der ikke er dokumentation for, at der reelt har været pengestrømme mellem kommanditselskabet og sælgeren af vindmøllen.

Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på, at de spørgsmål, der er stillet til brug for sagens behandling, ikke er besvaret, ligesom der ikke er fremlagt bilag til brug for sagen.

Klageren er herefter ikke berettiget til at fratrække underskud, herunder afskrivninger, vedrørende møllevirksomheden ved indkomstopgørelsen for indkomstårene 1999 og 2000.

..."

Supplerende oplysninger

Den 31. december 1999 sendte G1.1.1, et brev til K/S G1.1.1.4 - herefter også kaldet kommanditselskabet/KS 4. Brevet har i dansk oversættelse bl.a. dette indhold:

"...

Fra og med datoen for nærværende skrivelse, accepterer G1.1.1 at indhente alle indtægter, der betales af G3x, som kan henføres til den el, der genereres af møllen for K/S G1.1.1.4. G1.1.1 indvilger i at betale udgifter til driften af møllen ud af disse indtægter samt at betale enhver difference, om nogen, til K/S G1.1.1.4. G1.1.1 indvilliger i at holde møllen forsikret under alle forsikringspolicer, der i øjeblikket er i kraft, som dækker møllen og - i fald der er udbetalt eventuelt provenu i henhold til disse forsikringer - at bruge dette provenu til at holde møllen i god stand. G1.1.1 accepterer at håndhæve G1.1.1 rettigheder i aftalerne om garanti-og indtægtsrefusion samt vedligeholdelses- og serviceaftaler, der berører møllen, til fordel for K/S G1.1.1.4.

..."

Endvidere fremgår det af brevet, at hvis "økonomiske berigtigelse ikke har fundet sted sendes d. 31. januar 2000", kan købsaftalen betragtes som aldrig indgået ("ugyldig ab inito").

Af den due diligence, som G5 Projekt foretog, fremgår det, at den vindmølle, som sagen angår, i 1999 og i 2000 - for sidstnævnte års vedkommende alene fra januar til oktober - havde en produktion på henholdsvis 1635 MWh og 1295 MWh.

Af regnskabet for 2001 i kommanditselskabet - udarbejdet af statsautoriseret revisor PL - fremgår det i selskabets årsberetning bl.a.:

"...

Kommanditselskabet anskaffede ultimo 1999 en 750 kW NEG Micon vindmølle opstillet i staten Colorado i USA. Møllen blev opstillet i 1998 af firmaet G1.1.1, fra hvem kommanditselskabet købte møllen.

Købet af vindmøllen blev oprindeligt finansieret via et kortfristet gældsbrev udstedt til sælger. Dette gældsbrev var planlagt afløst af en langfristet finansiering fra F1x. Efter en usædvanlig lang sagsbehandling meddelte F1x i juni 2001, at man ikke ville stille den ønskede finansiering til rådighed for kommanditselskabet.

Regnskabsåret 2001 har i høj grad været præget af problemerne omkring den langfristede finansiering. Men også driften af selskabets mølle, herunder de i forbindelse med salget af møllen oplyste muligheder for forbedring af produktionen, har været et væsentligt emne.

...

I efteråret 2001 var situationen så alvorlig, at en tvangsrealisation af kommanditselskabets mølle var en reel risiko - faktisk var der indkaldt til en tvangsauktion. Kort før den annoncerede tvangsauktion lykkedes det imidlertid at opnå en aftale med sælger og sælgers kreditor, som sikrede, at en tvangsauktion kunne undgås, og dermed at kommanditselskabet kunne fortsætte ejerskabet.

Den indgåede aftale betød, at kommanditselskabet modtog en væsentlig dekort, samt at kommanditisterne foretog yderligere væsentlige indbetalinger. Det kortfristede gældsbrev blev indfriet ultimo 2001 og blev afløst af en kombination af 2 kortfristede gældsbreve (som nu er indfriet) samt et langfristet mindre gældsbrev, som blev udstedt af kommanditselskabet til sælger til kurs 85.

Med virkning fra 1. september 2001 blev den løbende servicering og vedligeholdelse overtaget af firmaet G13 (fra NEG Micon). Indtil videre foretager G13 den løbende service og vedligeholdelse efter regning. Der foreligger nu en færdigforhandlet langfristet service- og vedligeholdelsesaftale, men underskrift og ikrafttrædelse af denne afventer, at G3, som ejer de øvrige 22 NEG Micon møller på siten, og G13 forhandler en tilsvarende aftale på plads.

...

Med den indgående aftale vil selskabets fremtidige finansieringsudgifter blive væsentligt mindre, og den opnåede dekort gør, at det nu forventes, at det procentuelle afkast af kommanditselskabets investering vil blive som oprindeligt forventet eller bedre.

..."

Samme revisor har den 1. oktober 2001 udarbejdet denne opgørelse over den dekort, som kommanditselskabet modtog.

"...

	USD
Oprindelig anskaffelsessum for vindmøller	1.007.500
- driftsresultat i perioden 31. december 1990 - 30.september 2001	39.890
- prisnedslag	242.500
Korrigeret anskaffelsessum for vindmøller	725.110
Opgørelse af driftsresultat for perioden 31. december 1999 til 30. september 2001:
Elsalgsindtægter 1999	438
Elsalgsindtægter 2000	85.144
Elsalgsindtægter 1. januar - 30. september 2001	56.572
	142.154
Samlet driftsresultat for perioden 31. december 1999
- 30. september 2001	-39.890

..."

Forklaringer

Investorformand LL har forklaret, at han er rektor på ...3 Gymnasium. Han interesserer sig meget for vedvarende energi, og i 1999, hvor han tegnede anparterne, boede han i et bofællesskab, der havde et meget stort solfangeranlæg og en Vestas-vindmølle. Han valgte at investere i projektet af to grunde dels fordi, at han håbede på sigt at kunne opnå en økonomisk fortjeneste og dels af etiske grunde. Han investerede sammen med 2 andre daværende kolleger, MS og SL, og det var en forudsætning, at de kunne komme med i det samme mølleprojekt K/S 4. Da generalforsamlingen blev afholdt den 29. februar 2000, var han af den klare overbevisning, at han var medejer af den pågældende mølle. Der var ingen tvivl om, at finansieringen med F1x Bank ville gå igennem, men man snakkede om, at det havde været rart, hvis det hele var faldet på plads. Det var dog ikke noget, man var urolig over. På et tidspunkt blev der afholdt et møde med deltagelse af alle investorerne, hvor man blev orienteret om problemerne med det amerikanske skattefradrag, ligesom man drøftede, hvorvidt man skulle betale for en omgearing af møllen. Alle anpartshaverne i de 7 vindmølleprojekter deltog både i generalforsamlingen og det omtalte møde. Der var nogle af de andre anpartshavere i de andre mølleprojekter, der derefter valgte at sælge deres anparter. Det var ikke noget problem at få solgt anparterne, da der var en venteliste. Der var ingen udskiftning i ejerkredsen på K/S 4. Investeringen har ikke været økonomisk fordelagtig, og han var da også på forhånd blevet advaret af andre, der havde forstand på vindmølleprojekter. Det viste sig, at møllerne kørte mindre end forudsat, idet de nødvendige reparationer ikke blev foretaget straks, og det er svært at styre et mølleprojekt, når man bor langt væk. Han optog ikke lån til sin investering. Han vil tro, at han har fået mere i udlodning, end han har indbetalt, men han har altså heller ikke haft renteudgifter på sin investering. Muligvis er indtægter og udgifter gået lige op. Der er igen problemer med møllen. Det var meningen, at møllen skulle køre indtil 2019, men lige nu overvejer investorerne, om de skal sætte et nyt gear i møllen eller skrotte den, og begge dele skal anpartshaverne betale for. Han kendte ikke på forhånd til G1.1.1 bortset fra det, som han kunne læse sig til i prospektet. Han kan ikke huske, om han var orienteret om, at G1.1.1 selv finansierede projektet ved optagelse af et anlægslån på 5 mio. USD. Han interesserede sig mere for det driftsmæssige end for det finansieringsmæssige. Han ved heller ikke, hvor stort et lån, der skulle optages i F1x. Han husker ikke købsprisen på den enkelte mølle og kender dermed heller ikke anskaffelsesprisen for alle møllerne i projektet. Det skal dog nok passe, at det var omkring 50 mio. USD. Han mindes ikke at have hørt, hvorfor F1x alligevel ikke ville yde lånet. Han indbetalte i december 1999 26.345,93 USD. Det skal nok passe, at han ikke har indbetalt yderligere i 2000 eller 2001. Det var ikke nødvendigt, da indtægten fra møllen dækkede udgifterne. I forbindelse med en gearing af møllen indbetalte han et yderligere beløb. Den endelige finansiering faldt vist på plads ved, at G1.1.1 lånte dem pengene. Han husker ikke, om hans vindmølleprojekt sammen med de øvrige projekter købte G1.1.1.

Administrator ML har forklaret, at han var partner i G7, der udbød mølleprojekterne. G7 udbyder ellers primært ejendomsprojekter. Omkring 1997 fik G7 kontakt til ØL, hvis selskab var udbyder af G8 fase I og II og G1.1.1-projekterne. Det så ud til at være fornuftige investeringsprojekter, der kunne give overskud både før og efter skat. De var på en besigtigelsesrejse i foråret 1998, og den ene mølle var da rejst. G1.1.1 forlangte en pris, som vidnet fandt for høj, men i 1999 vendte G1.1.1 tilbage med en lavere pris. Alle vindmøllerne var rejst i 1998, og de var i normal drift. Han ved ikke, hvorfor prisen blev sat ned. Han anså den indgåede aftale som helt sædvanlig, nemlig svarende til køb af fast ejendom, hvor man aftaler et overtagelsestidspunkt, og når så finansiering er endelig på plads, så frigives købesummen, og der laves en opgørelse over indtægter og udgifter. Det var ØL, der stod for alt det praktiske, herunder kontakten til F1x og deres danske datterselskab. G1 Inc. var den oprindelig ejer af projektet, men de oprettede G1.1.1 og overdrog projektet hertil. På baggrund af tidligere erfaringer med ØL, hvor et projekt var gået galt på grund af manglende finansiering, forlangte de noget på skrift fra F1x, hvilket de fik. F1xs danske advokatforbindelse var meget "tung at danse med", og muligvis leverede ØL heller ikke de krævede oplysninger hurtigt nok. Den amerikanske skatterabat får man også, selv om man ikke bor i USA, men på grund af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, ville skattebesparelsen ikke komme investorerne til gode. Det var derfor meningen, at G1 skulle købe den omhandlede tax-credit, men da det mislykkedes, manglede man pludselig en del af den forventede indtægt. Selv blev vidnet mere og mere involveret i projektet, herunder i problemerne med finansieringen, og han deltog bl.a. i møder med F1xs danske advokatforbindelse. Han havde derfor nok en fornemmelse af, at F1x ville trække sig. Det var vist nok på tale at finde en anden bankforbindelse, men det lykkedes heller ikke. Det var hans klare opfattelse, at man havde fået udsættelse med betalingen også efter maj 2000, og muligvis har ØL dokumentation herfor. G1 havde kun en interesse i, at projektet blev gennemført, da dette selskab også var økonomisk meget presset bl.a. på grund af andre vindmølleprojekter. Sommeren 2001 - efter at F1x havde givet endelig afslag på at finansiere projektet - ringede ØL og fortalte, at han ikke længere kunne kommunikere med ejeren af G1, hvorfor vidnet selv overtog kontakten. Han tog til USA og indledte intense forhandlinger med G1. G4, der havde finansieret G1's G1.1.1-projekt, forlangte, at G1 fandt en løsning, hvorfor K/S 4 var i en god forhandlingsposition. Man nåede derfor frem til en løsning, hvor man skulle skaffe færrest mulige kontanter. Den endelige aftale betød, at investorerne skulle investere et yderligere beløb, hvilket de accepterede, men til gengæld fik man så en rabat i købsprisen på grund af manglerne ved møllen og G1's manglende køb af de omtalte tax-credits. Han mener ikke, at der var nogen, der truede med, at aftalen ikke ville blive til noget, men de havde da alle en fornemmelse af, at de ville blive mødt med retssager, erstatningskrav mv., hvis de ikke fik enderne til at nå sammen. Den effektive rente på lånet var omkring 6,5 %, men da lånet blev udstedt til kurs 85, gav det en forholdsvis høj effektiv rente. Da G1 var i økonomiske problemer, var der enkelte investorer, der fik mulighed for at indfri før tid til kurs 85. Der var problemer med gearkassen i K/S 4's vindmølle, og den stod derfor stille i en periode på mere end halvandet år frem til engang i 2007. I den periode fik man udsættelse med afdragene på lånet. Der var ikke i perioden fra Kommanditselskabets køb og indtil den endelige berigtigelse i 2002, noget cash-flow mellem Danmark og USA, da indtægter og udgifter i stedet blev ført over en refusionsopgørelse, der skulle opgøres, når finansieringen var faldet endelig på plads. De modtog løbende orientering om indtægter og udgifter, og han har lavet de fremlagte oversigter over møllernes produktivitet. Baggrunden for, at produktiviteten er meget lavt angivet for december 1999 er, at perioden alene omfatter de to dage, hvor K/S 4 ejede møllen, men møllen producerede i hele 1999 omkring 1612 MWh. Driften af møllerne gav overskud, men på grund af renterne til finansieringen hos G1 gav projektet samlet set underskud. Oprindeligt skulle man jo ikke have finansieret hele købesummen, idet der skulle have været erlagt en udbetaling, men udbetalingen valgte man at deponere hos advokat JL på grund af manglerne ved møllerne. Den mølle, der er omfattet af dette projekt, har over tid givet 5 mio. kr. i bruttoindtægt og et driftsoverskud på godt 2 mio. kr. Desværre har alle møllerne haft problemer med gearkasserne. G8 fase I blev udbudt i 1998, men finansieringen svigtede fuldstændig, og ØL meddelte derfor i foråret 1999, at han ikke kunne skaffe finansieringen. Sælgeren af G8 fase I var ikke så tålmodig med betalingen. Vidnet tror ikke, at ØL selv havde så mange penge, at han kunne finansiere projektet. Han ved ikke, hvem der oprindeligt skulle have finansieret G8 fase I. På grund af forløbet af G8 fase I, stillede de netop krav om noget på skrift fra F1x i forbindelse med G1.1.1-projekterne. Han husker ikke formuleringen, men det var en form for hensigtserklæring, idet der naturligvis var en række ting, der skulle falde på plads. Han kender ikke begrundelsen for, at F1x alligevel ikke ville finansiere købet af møllerne, men det havde formentlig noget at gøre med den manglende indtægt fra tax-credits. Det er muligvis ham, der har lavet årsberetningen i regnskabet for 2001. Han vidste da, at G1 havde økonomiske problemer, da aftageren af strømmen i Californien var holdt op med at betale. Han går derfor også ud fra, at G1's lån til G4 var misligholdt. Den aftale, der ifølge beretningen blev indgået i efteråret 2001, var den aftale, som han tidligere har forklaret om. G4 deltog i forhandlingerne, da de havde penge til gode hos G1. NEG Micon A/S, der var medejer af G4, havde også økonomiske problemer, hvorfor man vist havde et ønske om at afvikle G4. Den samlede købspris på G1.1.1-møllerne var omkring 50 mio. kr., og lånefinansieringen var på ca. 70 %.

Revisor PL har forklaret, at han er revisor for G1.1.1-projekterne. Han assisterede således fra starten ØL med beregninger og skatteerklæringer, og kommanditistselskaberne har også valgt ham som revisor. Investorerne i G1.1.1- projekterne er blevet meget forskelligt behandlet af de forskellige skatteankenævn. Nogle har ikke fået tilsidesat deres selvangivelser, mens andre har fået tilsidesat alle deres angivelser til og med 2010. Andre igen har fået tilsidesat deres angivelser som i denne sag. Der er i alt omkring 30 verserende skattesager. Der er i prospektet regnet med en levetid på møllerne på 20 år, hvilket var den forventede levealder, som Risø havde fastsat. Produktionstallene er bl.a. fastsat på baggrund af oplysninger indhentet fra en amerikansk meteorolog. Der er naturligvis en stor usikkerhed, når der laves et likviditetsbudget for møller. Det er efter hans opfattelse ikke et såkaldt "skatteprojekt", idet afskrivningerne er helt normale. De første år vil der være en stor afskrivning, og dermed et stort skattemæssigt fradrag, men efter få år skal der betales skat. Der er ikke medtaget en elsalgsindtægt i regnskabet for 1999, idet han ikke kendte tallet, og han vidste, at indtægten var stort set uden betydning for regnskabet, idet perioden kun angik 2 dage. Han mener, at det er revisionsmæssigt helt korrekt i regnskabet for 2000 at angive el-salget som en tilgodehavende indtægt. Da der blev indgået en tillægsaftale med nedsættelse af købsprisen, blev årsregnskabet for 2001 udfærdiget i overensstemmelse hermed. Mange af udgifterne, herunder til jordleje mv., var kontraktsmæssigt fastsat, og de øvrige udgifter, modtog han dokumentation for. Vidnet sikrede sig, at den mængde strøm, som man modtog afregning for, svarede til den producerede mængde strøm med et lille fradrag på 3-4 % på grund af tab i ledningsnettet. Køber og sælger har i perioden været helt enige om, hvilke indtægter og udgifter, der skulle med i refusionsopgørelsen pr. 1. oktober 2001. Han kendte til finansieringstilsagnet fra F1x, og det var bl.a. en forudsætning i tilsagnet, at vindmøllerne kunne producere som forventet, ligesom der vist skulle laves en slags sikringskonto, hvor man skulle opspare et vist beløb til sikkerhed for fremtidige betalinger. Det var vidnet, der anbefalede at købe møllerne i en K/S-selskabskonstruktion, da den enkelte kommanditists personlige hæftelse dermed var begrænset. Han ved ikke, hvorfor F1x trak sig i midten af 2001, men han tror, at det var fordi, der ikke var de forudsatte indtægter. F1x trak sig samtidig fra G8 fase II og alle G1.1.1-projekterne. Anskaffelsessummen i hele G8 fase II var nok omkring 10 mio. USD, hvoraf F1x skulle finansiere omkring 70 %, mens der i G1.1.1-projekterne skulle finansieres omkring 70 % af 6,8 mio. USD. Han deltog ikke i forhandlingerne i 2001.

A har forklaret, at han er ingeniør og arbejder i et rådgivende ingeniørfirma. Det var alene af økonomiske grunde, at han valgte at investere i K/S 4, da han vurderede, at det kunne blive en økonomisk god forretning. Han var af den faste overbevisning, at han var medejer af møllen, da han underskrev aftalen den 26. december 1999. Møllerne kørte allerede på det tidspunkt, og det var slet ikke inde i hans overvejelse, at der kunne blive problemer med investeringen. På generalforsamlingen den 29. februar 2000 blev finansieringen drøftet, og F1x ønskede yderligere oplysninger vedrørende den forventede produktion, men han opfattede det ikke som noget særligt problem. Hvis låneaftalen ikke faldt på plads med F1x, måtte man jo bare finde en anden finansiering. Han har aldrig været i tvivl om, at han var bundet af aftalen. Derimod har han flere gange siden overvejet, om det havde været klogt at investere i møllen, idet den ikke producerede det, der var forventet. Han har dog aldrig forsøgt at sælge sin anpart.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har overordnet gjort gældende, at han ved underskrivelsen af tegningsaftalen den 27. december 1999 købte kommanditanparter i kommanditselskabet K/S G1.1.1.4 og herved erhvervede ejendomsretten til en andel i den omhandlede vindmølle.

Det er videre gjort gældende, at kommanditselskabet den 30. december 1999 indgik en bindende aftale om køb af den nævnte mølle, og kommanditselskabet var fra dette tidspunkt vindmøllens reelle ejer. Det er dansk rets absolutte udgangspunkt, at retsvirkningerne af en aftale indtræder, straks aftalen indgås. I denne sag blev aftalen om købet indgået skriftligt, og betingelserne er i aftalen nøje beskrevet. Den indeholder ikke betingelser, der gør, at retserhvervelsen i skattemæssig henseende må anses for udskudt, indtil betingelserne er opfyldt. At købet var betinget af købesummens betaling, er ikke en suspensiv betingelse, men en resolutiv betingelse, idet betingelsen er underlagt parternes råden. Der var på tidspunktet for aftaleindgåelsen ikke hos parterne tvivl om, at finansieringen var på plads, idet det pengeinstitut, der skulle finansiere, F1x, havde afgivet en skriftlig hensigtserklæring, og den klare forventning var derfor, at det endelige tilsagn fra banken var en formalitet, og at dette tilsagn hurtigt ville blive meddelt. Det gøres derfor gældende, at den indgåede aftale er bindende såvel i civilretlig som i skatteretlig henseende, og at aftalen derfor efter sit indhold skal danne grundlag for beskatningen af sagsøgeren.

Det bestrides, at der er grundlag for at se bort fra aftalen, fordi denne i den følgende periode blev tilpasset på grund af ændrede forudsætninger. Den manglende indfrielse af det udstedte gældsbrev, der efter sit indhold skulle have været indfriet senest den 31. januar 2000, medfører ikke, at der skatteretligt kan ses bort fra aftalen. Fristen for indfrielsen af gældsbrevet blev ganske vist udskudt flere gange, men det var efter fælles overenskomst, og det kom aldrig på tale at hæve aftalen. Det var ikke ved aftaleindgåelsen til at forudse for parterne, at der opstod en krise på elmarkedet, og at F1x - efter at fristen for indfrielsen af gældsbrevet var udskudt adskillige gange - i juni 2001 meddelte, at man alligevel ikke ville finansiere projektet. Under alle omstændigheder havde kommanditisterne hele tiden mulighed for at betale købesummen på anden vis. Således kunne kommanditisterne f.eks. selv have erlagt den fulde købesum for møllen, hvilket blev resultatet i et tilsvarende projekt, G8 fase 1.

Der bør videre lægges vægt på, at pengestrømmene i tidsrummet, indtil finansieringen faldt endeligt på plads, foregik helt i overensstemmelse med aftalens ordlyd. Herunder afholdt G1.1.1 alle nødvendige udgifter og modtog alle indtægter og førte regnskab herover, således at der kunne laves en refusionsopgørelse over periodens drift, da finansieringen faldt endeligt på plads. Indtægter og udgifter blev helt i overensstemmelse hermed opført i kommanditselskabets årsregnskaber.

At hver af parterne, indtil finansiereingen var endeligt på plads, beholdt de aktiver, de var i besiddelse af, samt at der senere på grund af ændrede omstændigheder blev indgået en aftale om nedslag i købesummen medfører ikke, at der skatteretligt kan bortses fra den indgåede aftale. Heller ikke den omstændighed, at sælgers kreditor, G4, på et tidspunkt truede med at foranstalte tvangsauktion, har betydning for den skatteretlige bedømmelse, hvorved bemærkes, at sælgers pant i møllen ville være blevet aflyst, så snart finansieringen faldt på plads.

Der bør endelig lægges vægt på sagens videre forløb, hvorefter det i 2001 lykkedes at få finansieringen på plads, og hvorefter sælgeren afregnede indgåede indtægter og afholdte udgifter for den mellemliggende periode. Parterne opgjorde således afslutningsvis deres mellemværende ud fra, at aftalen havde været endelig og bindende fra den 30. december 1999.

Der er derfor intet grundlag for at bortse fra den indgåede aftale ved bedømmelsen af sagsøgerens skatteansættelse for årene 1999 og 2000.

Over for sagsøgtes subsidiære påstand har sagsøgeren gjort gældende, at det bl.a. ved G5s rapport om strømproduktionen er dokumenteret, at vindmøllen var i fuld drift på overtagelsestidspunktet i 1999. Heraf følger, at der kan afskrives allerede i dette år, jf. herved lov om skattemæssige afskrivninger § 11, stk. 2, og § 3, nr. 3. Der er derfor intet grundlag for at behandle dette år skattemæssigt anderledes end de følgende år.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at kommanditselskabet ikke i 1999 erhvervede endelig ret i skattemæssig henseende til den i sagen omhandlede vindmølle. Heraf følger, at sagsøgeren ikke som kommanditist i kommanditselskabet er berettiget til som ejer at foretage fradrag for selvangivne skattemæssige underskud i indkomstårene 1999 og 2000.

At der ikke forelå en endelig handel i 1999 følger af, at der vedrørende finansieringen af møllen først blev indgået en sådan aftale ultimo december 2001, hvilken aftale blev effektueret kort efter, nemlig i januar 2002.

Det følger af afskrivningsreglerne, at afskrivningsretten kun tilkommer ejeren. Da en vindmølle er skatteretligt løsøre og et driftsmiddel, kan der derfor ikke drages slutninger ud fra, hvorledes der normalt forholdes med fast ejendom.

Det er en væsentlig betingelse for en aftale som den foreliggende, at købesummen betales. Herunder er det en afgørende forudsætning, at der tilvejebringes en endelig finansiering. Dette var i denne sag særlig vigtigt, fordi sælgeselskabet selv havde finansieret sit køb af møllerne ved lån, således at der var et lån på USD 5 mio. med pant i vindmøllerne til långiveren G4 Ltd. Sælgerselskabet var således ikke i stand til at indfri sit eget lån, før man havde modtaget købesummen fra kommanditselskaberne, og de indtægter, som vindmøllen indbragte, var ligeledes pantsat til G4 Ltd. Den omstændighed, at der i 2000 og gennem det meste af 2001 ikke skete betaling, fordi finansieringen ikke kunne tilvejebringes, udgjorde for begge parter en væsentlig hindring for handlens gennemførelse. Der var tale om en hindring, som kommanditselskabet ikke selv havde rådighed over at fjerne, idet denne beroede på tilsagn fra trediemand.

I denne sammenhæng er det væsentligt, at K/S 4-projektet var en del af et større projekt, et masseanpartsprojekt, med samme udbyder. Udgangspunktet for det samlede projekt var fremmedfinansiering, og i projektdelen G8 fase 1 faldt finansieringen til jorden med den følge, at kommanditisterne til sidst selv var nødt til at finansiere købet. Det samlede kapitalbehov udgjorde formentlig 70 % af den samlede projektsum på 124 mio. kr., hvorfor fremmedfinansiering ikke i 1999 var en aktuel mulighed. Erfaringerne i G8 fase 1 betød også, at det ganske havde formodningen imod sig, at finansieringen blot skulle være en formssag. Sagsøgeren har ikke nærmere godtgjort ordlyden af F1xs tilsagn, og det må derfor bevismæssigt lægges til grund, at der ikke lå noget tilsagn, der kunne give anledning til realistisk at tro, at det blot var et spørgsmål om kort tid, før finansieringen var på plads. Der forelå derfor en suspensiv - og ikke en resolutiv - betingelse for handlens gennemførelse.

At salget ikke var endeligt i indkomstårene 1999 eller 2000 bestyrkes yderligere af, at der ikke fandt faktiske pengestrømme sted mellem sælgeren og kommanditselskabet i disse år. Den efterfølgende såkaldte refusionsopgørelse er alene af bogholderimæssige dispositioner.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at der forelå en så minimal elproduktion i 1999, at det ikke kan anses for bevist, at der var tale om en reel igangværende virksomhed, hvorfor der ikke kan gives fradrag for underskud i dette år.

Rettens bemærkninger

Det er en forudsætning for, at sagsøgeren kan opnå ret til fradrag for underskud fra K/S G1.1.1.4, at der er indgået en bindende tegningsaftale, ligesom afskrivningsgodet, vindmøllen, skal være erhvervet af kommanditselskabet.

Det er ubestridt, at den tegningsaftale, som parterne underskrev den 27. december 1999, var en for sagsøgeren bindende aftale om tegning af kommanditanparter i selskabet K/S G1.1.1.4.

Hvad angår kommanditselskabets erhvervelse af vindmøllen bemærkes det, at aftalen efter sin ordlyd fra og med den 31. december 1999 tillagde kommanditselskabet en ejers rettigheder og pligter dog under administration af sælgerselskabet G1.1.1. Administrationen skulle foregå, indtil den økonomiske berigtigelse fandt sted senest den 31. januar 2000, hvor kommanditselskabet skulle indfri det kortfristede gældsbrev, der var udstedt, indtil finansieringen faldt på plads. Gældsbrevet blev ganske vist ikke indfriet denne dag, men det må på baggrund af sagens oplysninger lægges til grund, at der vedblivende, indtil indfrielsen faktisk fandt sted i januar 2002, var enighed mellem parterne om at fastholde aftalen og udsætte fristen for indfrielse. Det fremgår også, at G1.1.1 efterfølgende med skæringsdag den 31. december 1999 foretog en fuldstændige afregning af indtægter og udgifter for perioden frem til det tidspunkt, hvor gældsbrevet blev indfriet. Det må således anses for utvivlsomt, at parterne har opfattet aftalen som bindende fra dens indgåelse.

Aftalen om kommanditselskabets erhvervelse af møllen var alene betinget af købesummens betaling. Det var indledningsvis forventningen, at finansieringen skulle tilvejebringes hos F1x, men kommanditisterne var ikke udelukket fra at tilvejebringe denne på anden vis, herunder eventuelt ved egenfinansiering. Da der således var tale om et vilkår, der var undergivet kommanditisternes - herunder sagsøgerens - rådighed og idet der ikke i det, der er anført af sagsøgte, er tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at det på aftaletidspunktet var usandsynligt, at kommanditisterne ville kunne opnå finansiering, har vilkåret ikke opsættende virkning.

Retten anser på dette grundlag den aftale, som parterne indgik den 31. december 1999, som endelig og også i skattemæssig henseende bindende, og det bemærkes, at den omstændighed, at finansieringen senere faldt endeligt på plads, også støtter, at der var tale om et realistisk projekt.

Herefter, og idet det ved oplysningerne om vindmøllernes produktion og salgstal for 1999 er godtgjort, at der på overdragelsestidspunktet ultimo 1999 var tale om en virksomhed i drift, er sagsøgeren berettiget til fra og med overdragelsesdatoen den 31. december 1999 at foretage fradrag for skattemæssigt underskud hidrørende fra kommanditselskabets drift.

Sagsøgerens påstand tages derfor til følge.

Efter sagens udfald skal sagsøgte betale sagsomkostninger til sagsøgeren med 84.360 kr., der udgør 3.360 kr. i retsafgift, 36.000 kr. i positive udgifter til sagsøgerens udarbejdelse af materialesamling og ekstrakt samt 45.000 kr. til dækning af sagsøgerens rimelige udgift til advokatbistand. Sidstnævnte beløb er fastsat med udgangspunkt i sagens værdi, herunder sagens betydning for sagsøgeren og andre investorer med tilknytning til det projekt, som sagen angår, og hovedforhandlingens varighed.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren, As skatteansættelse for indkomstårene 1999 og 2000 nedsættes til det selvangivne.

Sagsøgte skal inden 14 dage til sagsøgeren betale sagens omkostninger med 84.360 kr.