Indhold

Dette afsnit beskriver Skatteforvaltningens muligheder for at fremskaffe oplysninger, når der foreligger en konkret mistanke.

Afsnittet indeholder:

  • Andre kontrolbeføjelser når der foreligger en konkret mistanke
  • Pålæg af oplysninger.

Andre kontrolbeføjelser når der foreligger en konkret mistanke

Fra det tidspunkt, hvor der foreligger en konkret mistanke, kan Skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke længere anvende en oplysningspligt. Det er ikke ensbetydende med, at myndigheden vil være afskåret fra at anvende andre kontrolbeføjelser, herunder tvangsindgreb, når blot tvangsindgrebet har et fornuftigt forvaltningsretligt formål.

Pålæg af oplysningspligt om oplysninger, som er uden betydning for bedømmelsen af en lovovertrædelse

RSL § 10, stk. 1, er ikke til hinder for, at den mistænkte pålægges at give oplysninger, som er uden betydning for bedømmelsen af, om den pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf.