Spørgsmål

Kan spørger undlade at opkræve moms af synsprøver, der udføres af uddannede optometrister, overfor spørgers kunder, når samme ydelser leveres af øjenlæger uden moms?

Svar

Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger, der ejer en kæde af optikerbutikker, sælger synsprøver, der efter nugældende dansk praksis er momspligtig.

Synsprøverne leveres af ansatte, der besidder en professionsbacheloruddannelse i Optometri, hvis varighed er 3,5 år og er defineret som en mellemlang, videregående uddannelse.

De solgte synsprøver har til formål at vurdere bl.a. om der er behov for briller eller hvilken styrke brillerne skal have.

Selv samme ydelser leveres af øjenlæger, der besidder en længerevarende uddannelse, men denne profession opkræver ikke moms af synsprøver.

I forbindelse med sagen har SKAT forespurgt Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt synsprøver med det formål at konstatere bygningsfejl, nærsynethed eller langsynethed hører under det sundhedsmæssige område.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens svar, at synsprøver er omfattet af det sundhedsmæssige område, som behandling efter sundhedslovens § 5, der bl.a. omfatter undersøgelse og diagnosticering, og synsprøver er en undersøgelse.

Det fremgår endvidere af Sundhedsstyrelsens svar, at både øjenlæger og optikere er autoriserede sundhedspersoner, som har ret til at foretage synsbestemmelser, og synsprøven skal være udført af enten en optiker eller læge for at være omfattet af det sundhedsmæssige område.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det følger at momssystemdirektivet 2006/112/E0F Artikel 132, 1, litra c, at behandling at personer som led i udøvelsen at lægegerning og dertil knyttede erhverv, som fastsat af den pågældende medlemsstat, er momsfritaget.

EF-domstolen har i en række sager behandlet denne fritagelsesbestemmelse og senest i de forenede sager C- 443/04 og C-444/04. Det fremgår af denne afgørelse, at det tilkommer medlemsstaterne en skønsbeføjelse til at definere de til udøvelse af lægegerning knyttede erhverv (paramedicinske erhverv) såvel som den terapeutiske behandling, som henhører under sådanne erhverv.

Det fremgår imidlertid, at medlemsstaterne skal respektere dels det formål, som forfølges med bestemmelsen, hvilket er at sikre, at der kun indrømmes fritagelse for tjenesteydelser præsteret af personer, som er i besiddelse at de nødvendige, faglige kvalifikationer - men også princippet om afgiftsneutralitet, hvilket dækker over ligebehandlingsprincippet.

EF-domstolen slår med de forenede sager C-443/04 og C-444/04 fast, at medlemsstaterne ikke kan forskelsbehandle professioner såvel som behandlinger.

Dersom en medlemsstat udelukker en profession eller en særlig behandling leveret at en bestemt profession fra momsfritagelse, må der ikke samtidig være andre professioner, der udbyder samme ydelse momsfritaget. Hvis dette er tilfældet, ville udelukkelsen af en særlig profession eller udelukkelsen af en særlig behandling, udført af en særlig profession, betyde en krænkelse af dels formålet med fritagelsesbestemmelsen og dels det fællesskabsretlige princip, der forbyder forskelsbehandling.

En profession kan imidlertid godt udelukkes fra muligheden for momsfritagelse, men kun for så vidt, at ikke andre professioner kan levere samme ydelse og være momsfritaget herfor. Dette betyder, at hvis en behandling leveres af en profession, der er udelukket fra momsfritagelse - men behandlingen har samme kvalitet som den behandling, en anden profession leverer momsfrit - så er dette i strid med ligebehandlingsprincippet.

EF-domstolen har ydermere understreget i sag C-109/02, præmis 20, og C-498/03, præmis 54, at princippet om afgiftsneutralitet er til hinder for, at tjenesteydelser, der er sammenlignelige, og som dermed konkurrerer indbyrdes, behandles forskelligt med hensyn til momsen.

Det er spørgers opfattelse, at det er i strid med fællesskabsrettens principper om ligebehandling, der navnlig kommer til udtryk i princippet om afgiftsneutralitet, hvis de danske skattemyndigheder ikke momsfritager tjenesteydelser, der leveres af en profession, men momsfritager de selv samme tjenesteydelser, der leveres af en anden profession, hvor begge professioner må siges at have tilstrækkelige kvalifikationer til at udøve tjenesteydelsen, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Svaret på det stillede spørgsmål bør derfor efter vores opfattelse være ja. Hvorefter spørger kan undlade at opkræve moms af ydelserne.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 fremgår:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

1) Hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed."

Af momssystemdirektivets art. 132, stk. 1 fremgår:

"Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

...

"c) behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv som fastsat af den pågældende medlemsstat."

...

Praksis

Praksis vedrørende momsfritagelsen for hospitalsbehandling og lægevirksomhed fremgår af Momsvejledningen 2010-1 afsnit D.11.1.

EF-domstolen har bl.a. i dommene C-141/00 (Ambulanter Pflegedienst Kügler GmbH) og C-307/01 (Peter d' Ambrunil) taget stilling til rækkevidden af fritagelsen for behandling af personer som et led i udøvelsen af lægegerning og dertil knyttede erhverv.

Det fremgår af dommene, at for at være omfattet af momsfritagelsen skal følgende 2 betingelser være opfyldt:

1. ydelsen skal kunne karakteriseres som en behandling
2. ydelsen udføres af personer, der har de krævede faglige kvalifikationer.

Begge betingelser skal være opfyldt samtidig.

Ifølge domstolens praksis omfatter begrebet behandling lægelige indgreb med det formål at forebygge, diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder (anomalier).

SKATS indstilling og begrundelse

Det følger af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 sammenholdt med momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1 litra b og c og bl.a. EF-domstolens domme i C-141/00 og C-307/01, at 2 betingelser skal være opfyldt samtidigt, før de af spørger leverede synsprøver kan anses for omfattet af momsfritagelsen for hospitalsbehandling og lægevirksomhed.

1. ydelsen skal kunne karakteriseres som en behandling
2. ydelsen skal udføres som led i udøvelsen af lægegerning eller dertil knyttede erhverv.

Begrebet behandling i momsmæssig forstand omfatter alene ydelser leveret med henblik på at forebygge, diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder (anomalier).

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens udtalelse, at udførelsen af en synsprøve med det formål at konstatere bygningsfejl, nærsynethed eller langsynethed falder ind under sundhedslovens § 5. En synsprøve anses derfor som en behandling i sundhedslovens forstand, og synsprøverne hører derfor under det sundhedsmæssige område.

Med baggrund heri er det SKATs opfattelse, at en synsprøve i momsmæssig henseende må anses for en ydelse, der leveres med henblik på at stille en diagnose af en sundhedsmæssig anomali i form af eksempelvis bygningsfejl, nærsynethed eller langsynethed.

Det fremgår endvidere af Sundhedsstyrelsens udtalelse, at ingen andre end øjenlæger eller optikere kan opnå autorisation til at udføre synsprøver. Det må på denne baggrund konkluderes, at når synsprøver leveres af øjenlæger eller uddannede optikere, så må ydelsen anses for leveret som led i udøvelsen af lægegerning eller dertil knyttede erhverv.

Det er herefter SKATs opfattelse, at både synsprøver udført af øjenlæger og optikere må anses for at opfylde betingelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Det skal bemærkes, at der herved udelukkende er taget stilling den situation, hvor spørger sælger synsprøver til sine kunder som en selvstændig ydelse.

Indstilling

SKAT indstiller, at Skatterådet bekræfter, at spørgers leverancer i form af synsprøver er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling med den anførte begrundelse.