Dato for udgivelse
01 apr 2003 12:21
SKM-nummer
SKM2003.150.TSS
Myndighed
Told- og Skattestyrelsen
Sagsnummer
99/01-311-00031
Dokument type
Meddelelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Moms og lønsumsafgift
Emneord
Moms, delvis fradragsret, taxametertilskud, skoler
Resumé

Told- og Skattestyrelsen meddeler, at Skatteministeriet har besluttet ikke at indbringe Landsskatterettens kendelsen af 20. december 2002 for domstolene. Landsskatteretten har i kendelsen fastslået, at en købmandsskoles taxametertilskud fra staten ikke skal indgå i nævneren ved opgørelse af den delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1. Landsskatteretten har heller ikke fundet grundlag for at anvende reglerne om opgørelse af den delvise fradragsret efter lovens § 38, stk. 2, idet købmandsskolen ikke fandtes at have aktiviteter, der kunne betegnes som ikke-økonomisk virksomhed. Der henvises til SKM2003.20.TSS og SKM2003.43.LSR. Told- og Skattestyrelsen vil udsende nærmere retningslinier om kendelsens konsekvenser.

Reference(r)

Momsloven § 38, stk. 1 og § 38, stk. 2
Momsvejledningen 2002 J.2.1.1, J.2.1.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit D.A.11.4.2.2.4.3

I fortsættelse af Told- og Skattestyrelsens meddelelse i SKM2003.20.TSS meddeles, at Skatteministeriet har besluttet ikke at indbringe Landsskatterettens kendelse af 20. december 2002 for domstolene.

Landsskatteretten har i kendelsen der er offentliggjort i SKM2003.43.LSR fastslået, at en købmandsskoles taxametertilskud fra staten ikke skal indgå i nævneren ved opgørelse af den delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1. Landsskatteretten har heller ikke fundet grundlag for at anvende reglerne om opgørelse af den delvise fradragsret efter lovens § 38, stk. 2, idet købmandsskolen ikke fandtes at have aktiviteter, der kunne betegnes som ikke-økonomisk virksomhed.

Told- og Skattestyrelsen vil udsende nærmere retningslinier om kendelsens konsekvenser, herunder fastsætte en frist for ophævelse af den meddelte suspension af forældelsesfristen i henhold til 1908-loven.

Krav på tilbagebetaling vil ikke blive realitetsbehandlet af de regionale told- og skattemyndigheder, førend ovennævnte retningslinier foreligger.