Selskabet X A/S klagede til Ligningsrådet over, at den kommunale skattemyndighed havde afslået en anmodning om for indkomståret 1999 at tilbageføre afskrivninger på 8.507.758 kr. foretaget på goodwill

Det fremgik af sagens oplysninger, at X A/S pr. 31 januar 1997 overtog en konsulentvirksomhed. I forbindelse med overtagelsen erhvervede selskabet goodwill for i alt 85.077.577 kr.

Ved selvangivelsen for indkomståret 1999 afskrev selskabet med 10 pct. eller 8.507.758 kr. på anskaffelsessummen af den erhvervede goodwill.

Det fremgik af selskabets årsregnskab for 1999, at årets resultat var et underskud på 12.581.200 kr.

Selskabets repræsentant oplyste over for Ligningsrådet, at selskabets revisor ved udfærdigelsen af selvangivelsen for indkomståret 1999 ikke havde været opmærksom på, at afskrivning på goodwill i forbindelse med gennemførelsen af lov nr. 433 af 26. juni 1998 (den nye afskrivningslov), var blevet ændret fra at være bundne til at være ubundne. (Det følger af den nye afskrivningslovs § 40 sammenholdt med § 60, at afskrivninger på goodwill - uanset erhvervelsestidspunkt - er ændret fra at være bundne til at være ubundne, således at der ikke er nogen begrænsning af afskrivningsperiodens længde).

Repræsentanten anførte i denne forbindelse, at der ikke var blevet selvangivet afskrivninger på goodwill, hvis man på tidspunktet for udfærdigelsen af selvangivelsen havde været opmærksom på, at reglerne var blevet ændret.

Den kommunale skattemyndighed havde ved afgørelse af 17. juli 2001 afslået at tilbageføre de pågældende afskrivninger. I sin begrundelsen for afslaget henviste kommunen til, at anmodningen var blevet indgivet senere end 3 måneder efter fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret 1999. Kommunen anførte herved, at ifølge punkt 2.1 i TSS-cirkulære 2000-34 om efterfølgende af- og nedskrivninger, var imødekommelse af ansøgningen betinget af, at der forelå særlige omstændigheder, eller at afskrivningerne var foretaget uden at have skattemæssig effekt. Ingen af delene var efter kommunens opfattelse tilfældet. Kommunen henviste nærmere til, at det ikke kunne anses for at være nogen særlig omstændighed, at selskabets revisor ikke havde været opmærksom på, at skattemæssige afskrivninger på goodwill fra og med indkomståret 1999 ikke længere er bundne. Endvidere fandt kommunen, at de foretagne afskrivninger havde haft skattemæssig effekt, idet tilbageførsel af afskrivningerne ville medføre, at der vil kunne fremføres skattemæssige underskud fra tidlige indkomstår, samt at afskrivningsgrundlaget for senere indkomstår forøges.

Til støtte for imødekommelse af ansøgningen henviste selskabets repræsentant over for Ligningsrådet bl.a. til, at de betingelser, der opstilles herfor i TSS- cirkulære 2000-34 er opfyldt. Repræsentanten gjorde herved gældende, at der foreligger en situation, hvor der er tale om særlige omstændigheder. Ifølge repræsentantens bør det således anses for en særlig omstændighed, at der er sket en regelændring som den, der afspejler sig i overgangsreglen i afskrivningslovens § 60, hvorefter goodwill, der er erhvervet før 1. januar 1998, fortsat afskrives med 10 pct., men hvor afskrivningstypen fra og med indkomståret 1999 skifter fra at være bunden til at være ubunden efter principperne i den nye afskrivningslov. Endvidere gjorde repræsentanten gældende, at de foretagne afskrivningen ikke har haft nogen skattemæssig effekt, da afskrivningerne blot har forøget årets skattemæssige underskud.

Told- og Skattestyrelsen udtalte følgende i sagen:

"Ansøgningen er omfattet af punkt 2.1 i TSS-cirkulære 2000-34 om efterfølgende af- og nedskrivninger, idet indkomstansættelsen ikke er ændret, og idet ansøgningen er blevet indgivet efter udløbet af selvangivelsesfristen, men tidligere end 3 år før udløbet af det pågældende indkomstår. Efter bestemmelsen har den skattepligtige adgang til efterfølgende ændring af af- og nedskrivninger, når der foreligger særlige omstændigheder, eller når afskrivningerne er foretaget uden at have skattemæssig effekt. Endvidere har den skattepligtige adgang til efterfølgende at foretage bundne afskrivninger.

Efter det oplyste, skyldtes det selskabets revisorens manglende kendskab til lovgivningen, at der blev selvangivet afskrivninger på den erhvervede goodwill. Revisoren var ikke opmærksom på, at afskrivning på goodwill med virkning fra og med indkomståret 1999 var blevet gjort ubunden, således at afskrivningsperioden forlænges, hvis den skattepligtige i et eller flere år undlader at afskrive.

Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse kan det ikke anses for nogen særlig omstændighed i cirkulærets forstand, at selskabets revisor ikke har været opmærksom på, at der var blevet vedtaget en ny afskrivningslov, der ændrede regler for afskrivning på goodwill.Told- og skattestyrelsen lægger i denne forbindelse vægt på, at det udelukkende skyldes revisorens egne forhold, at han ikke har haft tilstrækkeligt kendskab til afskrivningsloven, og at der ikke er oplyst at foreligge særligt undskyldelige forhold.

Told- og Skattestyrelsen finder endvidere, at afskrivningerne har haft skattemæssig effekt, da der i kraft af de foretagne afskrivninger er blevet skabt et større fremførselsberettiget underskud."

Styrelsen indstillede herefter til Ligningsrådet, at den kommunale skattemyndigheds afslag på ansøgningen fastholdes.

Ligningsrådet tiltrådte Told- og Skattestyrelsens indstilling.