Dato for udgivelse | 27 dec 2001 16:41 |
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal | 23. november 2001 |
SKM-nummer | SKM2001.660.HR |
Myndighed | Højesteret |
Sagsnummer | 236/2000 |
Dokument type | Dom |
Overordnede emner | Skat |
Overemner-emner | SKAT internt |
Emneord | Renteudgifter, forfaldstidspunkt, periodisering, virksomhedsordningen, indskud, renter, gæld, omgørelse |
Resumé | Af en investeringslåneaftale fremgik, at renter skulle anses for forudforfaldne, at der hver 6. måned skulle tilskrives renter for den følgende 6 måneders periode, samt at der i låneperioden skulle foretages beregning og tilskrivning af renters rente. Lånebeløbet med tilskrevne renter kunne først kræves betalt den 30. juni 1995. Højesteret fandt i overensstemmelse med landsretten, at renterne efter parternes aftale og i overensstemmelse med almindelig sprogbrug først kunne anses for forfaldne på dette tidspunkt, jf. ligningslovens § 5, stk. 1. Da der ikke forelå bogføringspligt i henhold til bogføringslovens bestemmelser, kunne der ikke foretages periodisering af renterne i medfør af ligningslovens § 5, stk. 5. En efterfølgende ændring i virksomhedsordningen ved indskyldelse af privat gæld og renter heraf ville indebære en faktisk hævning fra virksomhedsordningen og kunne derfor ikke ske, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, og den tidligere gældende administrative praksis. |
Reference(r) | Ligningsloven § 5, stk. 1, 5 og 7 Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 2 Virksomhedsskatteloven § 6, stk. 2 Ligningsvejledningen 2000 A.E.1.1.2., E.G.2.2.2.2 |
Parter:
A,
B og
C
(advokat Poul G. Jensen)
mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)
Tidligere instans:
Østre Landsrets dom af 5. maj 2000, 13. afdeling
Afsagt af højesteretsdommerne:
Wendler Pedersen, Torben Melchior, Peter Blok, Per Walsøe og Børge Dahl.
Appellanterne, A, B og C, har gentaget deres påstande.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.
Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.
Højesterets bemærkninger.
Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanterne, A, B og C, hver betale 15.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.