Udlån der ikke er omfattet af indberetningspligten efter skatteindberetningslovens § 51

  1. Udlån til de i selskabsskattelovens § 3 nævnte skattefrie institutioner m.v. eller statsanerkendte arbejdsløshedskasser.
  2. Udlån til pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber. 

Udlån der er undtaget fra indberetningspligten efter skatteindberetningslovens § 13 stk. 3

  1. Veksler
  2. Lån, hvoraf renter efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

Gældsbreve der ikke skal indberettes
Der må ikke indberettes om gældsbreve, som ligger i depot til forvaltning i fx et pengeinstitut, når gældsbrevets kreditor ikke yder eller formidler lån som et led i kreditors virksomhed.

Hvis lånet/gældsbrevet ikke er omfattet af skatteindberetningslovens § 13 eller § 14, er det låntager der skal oplyse identiteten af långiveren, hvis de vil have fradrag for renterne (skatteindberetningslovens § 41 stk. 1).  Indberetningen foretages via årsopgørelsen.

Garantiprovision
►Garantiprovision opkræves typisk af pengeinstitutter i forbindelse med omlægning af et realkreditlån til et nyt lån. Der er ikke indberetningspligt vedrørende garantiprovisioner, da garantien ikke er et lån. Borgeren skal selv oplyse garantiprovisionen i rubrik 44.◄