Ved andre typer landbaserede spil er der ikke de samme tekniske foranstaltninger til at opfange og identificere problematisk spiladfærd, som tilfældet er ved onlinekasino, online væddemål og landbaserede væddemål. Derfor er der heller ikke i spillelovgivningen noget krav om at gøre sig bekendt med spillerens spilmønstre, som der er i bekendtgørelserne om onlinekasino, online væddemål og landbaserede væddemål. Det betyder dog ikke, at tilladelsesindehavere på det landbaserede område er fritaget fra at gribe ind over for spillere, som udviser tegn på en problematisk spiladfærd. Selvom opmærksomhedspligten ikke fremgår direkte af bekendtgørelserne for de landbaserede spil, så følger det implicit af SPILL § 1.
Se SPILL § 1.
Se også
- Afsnit J.A.4.2 om Beskrivelse af kriterierne i SPILL §§ 26-30.
►◄