►Typen af gevinster, der må være i et almennyttigt lotteri, afhænger af tilladelseskategorien:

Tilladelseskategori 1

Gevinsterne fra lotteri afholdt i tilladelseskategori 1 kan udgøre varegevinster og gavekort. Gevinsterne må ikke kunne omveksles til kontanter. Gevinsterne kan både være sponsorerede og købte.

Værdien af hver enkelt gevinst må ikke overstige 750 kr. for varegevinster og 200 kr. for gavekort.

Der må ikke kunne vindes kontantgevinster i tilladelseskategori 1.

Se BEK nr. 1438/2024 § 14.

Tilladelseskategori 2 og 3

Gevinsterne fra lotteri afholdt i tilladelseskategori 2 og 3 kan udgøre både varegevinster, gavekort og kontantgevinster. Gevinsterne kan både være sponsorerede og købte.

Ved afvikling af lotteri, der afholdes som bingo, må værdien af hver enkelt kontantgevinst ikke overstige 5.000 kr. Der er ved afholdelse af bingo ingen begrænsninger i forhold til gevinsternes størrelse, når gevinsterne er gavekort og varegevinster, dog må disse ikke kunne omveksles til kontanter.

Værdien af hver enkelt gevinst i sidelotteri afholdt i forbindelse med bingo må ikke overstige 5.000 kr.

For øvrige lotterier afholdt i tilladelseskategori 2 og 3 er der ingen begrænsninger for gevinsternes størrelse.

Se BEK nr. 1438/2024 § 8, stk. 2, og § 18.◄

►◄