Efter SPILL § 8, stk. 1, kan tilladelse til udbud af klasselotteri gives til Danske Spil A/S, Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri. ►Dette betyder, at det alene er Danske Spil A/S, Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri, der som udgangspunkt kan få Spillemyndighedens tilladelse til at udbyde landbaseret og online klasselotteri i Danmark.◄

►◄

Den 1. april 2022 blev Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S sammenlagt, hvorved Det Danske Klasselotteri A/S blev et helejet datterselskab under Danske Spil A/S.

Tilladelsen til Danske Spil A/S kan med skatteministerens godkendelse overdrages til et af Danske Spil A/S helejet datterselskab. Der er udstedt en tilladelse til udbud af klasselotteri til Danske Spil A/S, som er overdraget til Det Danske Klasselotteri A/S.

Se SPILL § 8.

►◄

Den 1. juli 2023 overgik ressortansvaret for administrationen af og tilsynet med Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri fra justitsministeren til skatteministeren. På vegne af skatteministeren forestår Spillemyndigheden administrationen af og tilsynet med Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri, herunder opgaver vedrørende udstedelse af tilladelse, tilsyn med klasselotteriernes spil samt tilsyn med klasselotteriernes overholdelse af spilleloven, regler udstedt i medfør af spilleloven og vilkår for tilladelse.

Justitsministeriet varetager fortsat opgaver vedrørende udnævnelser, anvendelse af overskud mv. for Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri.

Se BEK nr. 174/2023 § 2.

►◄

►Vilkår for tilladelse

Efter SPILL § 32 er der fastsat vilkår for tilladelserne til udbud af klasselotteri.

Tilladelserne findes på www.spillemyndigheden.dk.

Se SPILL § 32.◄

Bemærk

Tilladelse til udbud af klasselotteri omfatter ikke udbud i Grønland.

Se også

  • ►Afsnit J.A.3.2 om specielle forhold for at opnå tilladelse i Grønland.◄
  • ►◄
  • ►◄