Beskatningsgrundlaget for erhvervsdækningsafgiften er 80 % af grundværdien, som er fastsat efter EVL, i det forudgående kalenderår. Se ESL § 20, stk. 2.

Fastsættelsen af beskatningsgrundlaget for erhvervsejendomme sker ud fra et forsigtighedsprincip. Derfor tages udgangspunkt i 80 pct. af grundværdien, som er ansat efter EVL.

Er der fastsat en foreløbig grundværdi, jf. ESL § 17, stk. 4, anvendes denne som beskatningsgrundlag frem til udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter EVL § 5 eller § 6. Se ESL § 20, stk. 4 (tidligere stk. 3, jf. lov nr. 1471 af 10. december 2024).   

Hvis en erhvervsejendom kun en del af året anvendes til dækningsafgiftspligtige formål, pålægges kun delvis dækningsafgift. Skatteforvaltningen fastsætter andelen forholdsmæssigt på grundlag af periode(r) med anvendelse til dækningsafgiftspligtige formål fordelt på kalenderåret. Se ESL § 20, stk. 3 (tidligere stk. 2, jf. lov nr. 1471 af 10. december 2024)

Bestemmelsen i ESL § 20, stk. 3, omfatter ikke en situation, hvor driften af den dækningsafgiftspligtige virksomhed er ophørt. I den situation pålægges dækningsafgift, indtil ejendommen indrettes til et formål, der ikke er dækningsafgiftspligtigt, eller ejendommen kommer i en stand, der ikke er anvendelig til dækningsafgiftspligtig virksomhed.

Se C.H.4.4.10.2 om opkrævning på et foreløbigt grundlag for erhvervsejendomme, som kun en del af året anvendes til dækningsafgiftspligtige formål.

Se C.H.4.6.3 om stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift.