►Sagen angik fortolkningen af ikrafttrædelsesbestemmelsen ved lovændringen i 2017 af den maksimale periode, hvor forskerskatteordningen i KSL §§ 48 E-F kunne anvendes.

Den maksimale periode, hvor det var muligt at blive beskattet efter forskerskatteordningen, blev ændret i 2010 fra 36 måneder til 60 måneder. Af ikrafttrædelsesbestemmelsen til lovændringen fremgik det, at forlængelsen ikke fandt anvendelse for personer, som før udgangen af indkomståret 2013 var blevet beskattet med 25 eller 30 % i 36 måneder. Klageren blev beskattet med 25 % i perioden 2005-2008 og var derfor allerede på dette tidspunkt afskåret fra på ny at blive beskattet efter ordningen, da den i 2010 blev forlænget til 60 måneder.

Den maksimale periode, hvor det var muligt at blive beskattet efter forskerskatteordningen, blev på ny ændret i 2017 fra 60 måneder til 84 måneder. Af ikrafttrædelsesbestemmelsen til lovændringen i 2017 fremgik det, at personer, der inden den 1. januar 2018 havde været beskattet efter kildeskattelovens § 48 F, stk. 1, i sammenlagt 60 måneder, ikke på ny kunne vælge beskatning efter lovens §§ 48 E og F.

Landsskatteretten fandt, at ikrafttrædelsesbestemmelsen til lovændringen i 2017 skulle fortolkes i lyset af lovændringen i 2010, og at lovgiver ved ændringerne i både 2010 og 2017 havde til hensigt at afskære personer, som tidligere havde brugt den maksimale periode, fra at anvende ordningen i den yderligere periode, der blev indført ved lovændringerne. Fra indførelsen af ordningen i 1992 havde det således været hensigten, at den kun kunne anvendes én gang. Retten fandt på den baggrund, at forlængelsen ved lovændringen i 2017 af den periode, som forskerskatteordningen kunne anvendes, ikke fandt anvendelse for personer, der inden lovændringen havde været beskattet efter ordningen i en tidligere maksimumperiode. Landsskatteretten lagde vægt på, at det ikke fremgik af hverken ikrafttrædelsesbestemmelsen eller forarbejderne til lovændringen i 2017, at personer, der før 2010 havde været beskattet efter ordningen i 36 måneder og derfor mistede retten til yderligere beskatning efter ordningen ved lovændringen i 2010, genvandt retten til yderligere beskatning ved ændringen i 2017. Da klageren var blevet beskattet efter forskerskatteordningen fra den 9. maj 2005 til den 8. maj 2008, dvs. i alt 3 år, hvilket var den maksimale periode, som forskerskatteordningen kunne anvendes på daværende tidspunkt, var klageren ikke berettiget til på ny at blive beskattet efter forskerskatteordningen.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.◄