►Regel

Skatteforvaltningen afgør om betingelsen i ESL § 12, stk. 2, 1. pkt., er opfyldt - det vil sige om mere end halvdelen af ejendommens grundværdi, vedrører den del af ejendommen, som anvendes til dækningsafgiftspligtige formål. 

Som en del af vurderingen af en ejendom træffer Skatteforvaltningen afgørelse om, hvor stor en del af ejendommen, der kan fritages for grundskyld, og hvor stor en del, der kan pålægges dækningsafgift. Skatteforvaltningen foretager en fordeling af grundværdien på den fritagne og ikke-fritagne del af ejendommen. 

Fordelingen foretages første gang i den vurdering af ejendommen, der blev foretaget i kalenderåret før det skatteår, hvor ændringen første gang skal have virkning. 

Disse vurderinger foretages som en del af vurderingen af ejendommen efter bestemmelserne i ESL § 12, stk. 5. Det følger af EVL § 15, stk. 2, 4. pkt., at der i selve ejendomsvurderingen kan indgå ansættelser og fordelinger foretaget i medfør af ESL.

Samspil med kommunale administrative varslinger

Når en kommune varsler Skatteforvaltningen om pålæg af dækningsafgift eller en fritagelse herfor, kan Skatteforvaltningen inddrage kommunen i vurderingen af, hvor stor en del af ejendommen, der kan henføres til den fritagne del. 

En kommunal administrativ varsling, som meddeles Skatteforvaltningen, om indsættelse af dækningsafgift, kan - som følge af Skatteforvaltningens skøn over, hvor stor en del af grundværdien, der kan henføres til den fritagne og den ikke-fritagne del - medføre, at ejendommen alligevel ikke pålægges dækningsafgift. 

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis kommunen har varslet, at en ejendom delvist anvendes til dækningsafgiftspligtige formål i form af kontor, men hvor den efterfølgende fordeling af grundværdien viser, at den del af ejendommen, som anvendes til kontor, ikke udgør mere end 50 pct. af den samlede grundværdi. 

Kommunens kompetence angår, om ejendommen anvendes til dækningsafgiftspligtig virksomhed. Skatteforvaltningens kompetence angår, om det er hele eller alene dele af ejendommen, der anvendes til dækningsafgiftspligtig virksomhed. 

Klage og genoptagelse

Skatteforvaltningens afgørelser efter ESL § 12, stk. 5, er en del af vurderingen. Afgørelserne kan påklages administrativt eller genoptages efter reglerne på vurderingsområdet, dvs. efter SFL §§ 6, 6a og 6b og kapitel 12. 

Klagemyndighederne kan ændre en afgørelse efter ESL § 12, stk. 5, selv om det ikke resulterer i ændring, der er større end 20 pct. 

Den skatteansættelse, som afgørelsen danner grundlag for, kan påklages administrativt eller genoptages efter reglerne i SFL § 5 og §§ 26-27.◄