Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for lønindeholdelse.

Lønindeholdelse er et tvangsinddrivelsesmiddel, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive gælden ved at der via skattekortet indeholdes en procentdel af skyldners A-indkomst.

  • Regelgrundlag
  • Hvornår kan lønindeholdelse foretages?
  • Hvad er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse?
  • ►Skifte mellem lønindeholdelsesform ◄
  • ►Anvendelse af lønindeholdte beløb, når fordringerne i afgørelsen er indfriet ◄
  • Gebyr ved afgørelse om lønindeholdelse
  • Forholdet til forældelse
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

    Regelgrundlag

    Reglerne om lønindeholdelse findes i gældsinddrivelseslovens § 10. Lønindeholdelse kan kun iværksættes, når der er udtrykkelig lovhjemmel til det. Det er kun restanceinddrivelsesmyndigheden, der kan træffe en afgørelse om lønindeholdelse. Efter gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 1 kan fordringer, der er omfattet af gældsinddrivelsesloven med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger inddrives ved lønindeholdelse, medmindre andet fremgår af bilag 1 til gældsinddrivelsesloven. I bilag 1 til gældsinddrivelsesloven fremgår de fordringstyper, der ikke kan inddrives ved lønindeholdelse.

    Reglerne gælder som udgangspunkt uafhængigt af, om lønindeholdelsen sker efter de almindelige regler, såkaldt almindelig lønindeholdelse, som kun kan omfatte fordringer i inddrivelsessystemet PSRM, eller efter de særlige regler i gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 6 - såkaldt tværgående lønindeholdelse, som kan omfatte fordringer i inddrivelsessystemet DMI og/eller fordringer i inddrivelsessystemet PSRM.

    Se afsnit G.A.3.1.2.2, der angiver hvilke fordringstyper der kan foretages lønindeholdelse for.

    Hvornår kan lønindeholdelse foretages?

    Fordringshaver overdrager fordringer til inddrivelse ved restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.

    Restanceinddrivelsesmyndigheden kan herefter træffe afgørelse om lønindeholdelse, se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 2 .Dvs. der kan kun træffes afgørelse om lønindeholdelse for fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

    Restanceinddrivelsesmyndigheden kan kun træffe afgørelse om lønindeholdelse for krav, der samlet udgør mindst 100 kr. inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 15.

    Herudover skal de almindelige betingelser for foretagelse af lønindeholdelse i gældsinddrivelsesloven og gældsinddrivelsesbekendtgørelsen være opfyldt. Se G.A.3.1.2 om lønindeholdelse, hvor betingelserne er beskrevet i de enkelte afsnit.

    Selvom der er foretaget udlæg hos skyldneren, kan der samtidig iværksættes lønindeholdelse. Se UfR 1998.542 ØLR.

    Hvad er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse?

    Restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om lønindeholdelse efter bestemmelsen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14. Lønindeholdelsen kan ud over den misligholdte gæld også omfatte renter, omkostninger, gebyrer og udlagte retsafgifter, se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 1.

    Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at løbende renter på en fordring, der er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse, også kan inddrives ved lønindeholdelsen.

    ►Skifte mellem lønindeholdelsesform  

    Restanceinddrivelsesmyndigheden kan i medfør af gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 7,

    beslutte, at skifte fra en lønindeholdelsesform til den anden. Det indebærer, at en igangværende almindelig lønindeholdelse kan ophøre, og der kan iværksættes en ny tværgående lønindeholdelse, eller omvendt.

    En beslutning om at skifte fra en lønindeholdelsesform til en anden sker ved afgørelse, dvs. at der først træffes en afgørelse om ophør af den igangværende lønindeholdelse, hvorefter der skal varsles, og senere træffes ny afgørelse om lønindeholdelse.

    Særligt ift. fastsættelse af skyldners betalingsevne

    Ved skifte mellem lønindeholdelsesformer kan restanceinddrivelsesmyndigheden beslutte, at betalingsevnen enten skal fastsættes ud fra tabeltrækket i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1., eller anvende en betalingsevne fastsat ud fra en konkret betalingsevnevurdering, hvis en sådan blev anvendt i den lønindeholdelse, som skal ophøre. Det er en forudsætning for at genanvende betalingsevnen, at den er fastsat ud fra en konkret betalingsevnevurdering, og at denne er foretaget inden for de seneste 12 måneder regnet fra, at skyldner varsles om den nye lønindeholdelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 12.

    Bemærk

    Ved modtagelse af varsel om ny afgørelse om lønindeholdelse, hvor betalingsevnen er genanvendt, vil skyldner stadig skulle oplyses om og have mulighed for at indsende et nyt budget, hvis der er sket ændringer i skyldners økonomiske forhold. Herudover vil skyldner stadig kunne komme med indsigelser til iværksættelse af lønindeholdelsen. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 12, 2. pkt. ◄

    ►Anvendelse af lønindeholdte beløb, når fordringerne i afgørelsen er indfriet

    Der kan opstå situationer, hvor det sidste lønindeholdte beløb overstiger restgælden omfattet af afgørelsen om lønindeholdelse. Der opstår herved et overskydende beløb.

    Restanceinddrivelsesmyndigheden kan anvende det overskydende beløb til modregning i anden gæld, for hvilken der kunne være truffet afgørelse om lønindeholdelse. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 3.

    Bemærk

    Der gælder særlige regler for såkaldt tværgående lønindeholdelse efter gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 6. Se afsnit G.A.2.3.4.3 Korrektionspuljen for tværgående lønindeholdelse.◄

    Gebyr ved afgørelse om lønindeholdelse

    Restanceinddrivelsesmyndigheden opkræver et gebyr på 300 kr. ved iværksættelse af lønindeholdelse, se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 33.

    ►Gebyrfrihed ved afgørelse om ny lønindeholdelse

    I forbindelse med afgørelse om skifte mellem lønindeholdelsesform vil skyldneren ikke blive pålagt et gebyr ved iværksættelse af ny lønindeholdelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 33, stk. 2.

    Gebyrfritagelsen er dog begrænset tidsmæssigt, så den nye afgørelse om lønindeholdelse kun vil være uden gebyr, hvis skyldner varsles om den nye lønindeholdelse senest 6 måneder efter, at der er truffet afgørelse om ophør af den igangværende lønindeholdelse. ◄

    Forholdet til forældelse

    Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om lønindeholdelse til dækning af en eller flere fordringer, så længe fordringerne, der ønskes dækket, ikke er forældede.

    Se nærmere i afsnit G.A.2.4.4.1.2 om afbrydelse af forældelse ved lønindeholdelse.

    Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

    Skemaet viser relevante afgørelser på området:

    Afgørelse

    Afgørelsen i stikord

    Yderligere kommentarer

    Landsretten

    UfR 1998.542 ØLR

    Skyldner gjorde i fogedretten indsigelse mod skattegrundlag for udlæg og lønindeholdelsespålæg. Det tiltrådtes, at der var foretaget udlæg for forfaldne morarenter. Prøvelse af, om skattekravet var ophørt ved modregning, kunne ikke foretages af fogedretten.

    På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at der kan iværksættes lønindeholdelse, selv om der også er foretaget udlæg hos skyldneren.