►Indhold

Dette afsnit beskriver de særlige regler, der gælder for anvendelse af beløb, som inddrives ved tværgående lønindeholdelse.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Dækning med nutidsvirkning
• Ikkeinddrivelsesparat gæld dækkes ikke
• Anvendelse af lønindeholdte beløb, når fordringerne i afgørelsen er indfriet.

Regelgrundlag

Der gælder en række særregler for håndtering af beløb, der inddrives ved såkaldt tværgående lønindeholdelse efter gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 6. Reglerne indebærer bl.a. en fravigelse af udgangspunktet om, at dækning sker med virkning fra betalingstidspunktet, samt en fravigelse af dækningsrækkefølgen.

Særreglerne fremgår af gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 6 og stk. 8-9, samt af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 11.

Læs mere om tværgående lønindeholdelse i G.A.3.1.2.1.2 Tværgående lønindeholdelse.

Dækning med nutidsvirkning

Ved tværgående lønindeholdelse dækkes fordringer med rentemæssig virkning fra og med den dag, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden træffer beslutning om dækning. Altså sker dækningen i "nutid", hvilket indebærer, at der fortsat tilskrives renter til den eller de fordringer, der dækkes helt eller delvist, i perioden fra betaling sker, indtil der træffes beslutning om dækning. Se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 6, 2. pkt.

Reglen udgør en fravigelse af gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 4, 2. pkt., hvorefter dækning af fordringer under inddrivelse sker med virkning fra betalingstidspunktet. Dvs. det tidspunkt, hvor skyldneren mistede rådigheden over beløbet. Se mere herom i G.A.2.3.2.1 Dækningsrækkefølgen. Ved lønindeholdelse er betalingstidspunktet det tidspunkt, hvor netto-A-indkomsten udbetales til skyldneren. Restanceinddrivelsesmyndigheden lægger i den forbindelse det tidspunkt til grund, som den indeholdelsespligtige har oplyst.

Derfor ydes skyldner en rentegodtgørelse, som består af renter efter gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, beregnet af det lønindeholdte beløb fra og med dagen for betalingen, til og med restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om at anvende beløbet. Det gælder uanset om beløbet anvendes til dækning eller udbetales til skyldner, og uanset om en dækket fordring var rentebærende eller ej. Se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 6, 2. pkt. Rentegodtgørelsen ydes kun, hvis den udgør mindst 10 kr. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 11.

Bemærk

Særligt relevant i forhold til at dækning sker i nutid er, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan beslutte, at behandling af lønindeholdte beløb, herunder deres anvendelse til dækning af fordringer omfattet af afgørelsen om lønindeholdelse, først skal ske, når der er gået et af restanceinddrivelsesmyndigheden fastsat antal dage fra lønindeholdelsen.

Dette følger af gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 10, som både anvendes i forbindelse med almindelig lønindeholdelse og tværgående lønindeholdelse efter gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 6.

Som beskrevet ovenfor, vil der i denne periode tilskrives renter til de fordringer, der helt eller delvist dækkes med det lønindeholdte beløb. Samtidig vil der dog blive beregnet rentegodtgørelse af det lønindeholdte beløb.

Ikkeinddrivelsesparat gæld dækkes ikke

Når restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver et beløb ved tværgående lønindeholdelse, skal beløbet anvendes til dækning af de fordringer, der er omfattet af den tværgående lønindeholdelse på tidspunktet, hvor beløbet anvendes. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 3, 1. pkt.

Bliver en fordring omfattet af afgørelsen om tværgående lønindeholdelse ikkeinddrivelsesparat, kan fordringen imidlertid springes over ved dækningen med de lønindeholdte beløb. Se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 8. Læs mere om ikkeinddrivelsesparate fordringer i G.A.1.4.2 Ikkeinddrivelsesparate fordringer.

Bestemmelsen sikrer, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan anvende lønindeholdte beløb til dækning af skyldners inddrivelsesparate gæld omfattet af afgørelsen om tværgående lønindeholdelse, uden først at skulle afklare de eventuelle ikkeinddrivelsesparate fordringer, der ellers skulle være dækket i henhold til dækningsrækkefølgen i gældsinddrivelseslovens § 4.

Selv om fordringen springes over som følge af ikkeinddrivelsesparathed, og selv om fordringen ved lønindeholdelsens afslutning fortsat er ikkeinddrivelsesparat, vil virkningen af forældelsesafbrydelsen på baggrund af underretningen om afgørelsen om lønindeholdelsen blive fastholdt. Se forældelseslovens § 18, stk. 4 sammenholdt med  gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2, 2. pkt.

Hvis en ikkeinddrivelsesparat fordring udgår fra lønindeholdelsen, vil der fra dette tidspunkt løbe en ny forældelsesfrist for fordringen. Se forældelseslovens § 19, stk. 6, 2. pkt., om ophør af en lønindeholdelse. Det er hensigten, at ikkeinddrivelsesparate fordringer skal udgå i forbindelse med, at der træffes ny afgørelse om tilføjelse af en eller flere fordringer efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 8.

Anvendelse af lønindeholdte beløb, når fordringerne i afgørelsen er indfriet

Der kan opstå situationer, hvor der resterer et overskydende beløb efter, at restanceinddrivelsesmyndigheden har anvendt et lønindeholdt beløb til dækning af alle inddrivelsesparate fordringer omfattet af afgørelsen om tværgående lønindeholdelse.

Overskydende beløb anvendes til modregning eller udbetaling

Et sådant overskydende beløb overføres til restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelsessystem for offentlige udbetalinger. Beløbet kan herefter anvendes til modregning eller udbetaling til skyldner. Der kan ske modregning med gæld, der er under inddrivelse, og som vil kunne inddrives ved lønindeholdelse. Se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 9, 1. pkt.

Hensigten med bestemmelsen er at give restanceinddrivelsesmyndigheden mulighed for at anvende beløbet til modregning eller udbetaling. Dette i stedet for at skulle forsøge at anvende det overskydende beløb til dækning af eventuel ikkeinddrivelsesparat gæld omfattet af afgørelsen om tværgående lønindeholdelse.

Rentegodtgørelse af overskydende beløb

Overskydende beløb, der overføres til restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelsessystem for offentlige udbetalinger iht. ovenstående, forrentes efter gældsinddrivelseslovens § 8 b. Der er tale om en såkaldt rentegodtgørelse.

Rentegodtgørelsen ydes fra den 1. i måneden efter, at det overskydende beløb er registreret i modtagelsessystemet. Beløbet forrentes dog ikke, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden senest 5 bankdage efter registreringen, træffer beslutning om at anvende beløbet til modregning eller udbetaling.

Forrentningen sker frem til det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden træffer beslutning om at anvende beløbet til modregning eller udbetaling.

Se gældsinddrivelsesloven § 10, stk. 9, 2. pkt. og mere om rentegodtgørelse efter gældsinddrivelseslovens § 8 b i G.A.2.3.3.3 Rentegodtgørelse af udbetalinger fra det offentlige.◄