►Fordringstyper, der ikke forrentes med inddrivelsesrenten
Følgende fordringer forrentes som udgangspunkt ikke med inddrivelsesrenten:
- Fordringer, der i henhold til EU-regler skal forrentes med en anden rente
- Fordringer fastsat i henhold til en udenlandsk afgørelse om underholdsbidrag, hvor renten er højere end inddrivelsesrenten, idet disse fordringer forrentes i henhold til afgørelsen.
- Fordringer, der hviler på et pantebrev, et gældsbrev, et udenretligt frivillig forlig mv., og andre fordringer, hvor parterne har aftalt en morarente, som afviger fra inddrivelsesrenten (se dog nedenfor)
- Fordringer, der hviler på en retsafgørelse, hvor domstolene har truffet afgørelse om en forrentning, der afviger fra inddrivelsesrenten (se dog nedenfor).
Se gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 2 og gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 2.
For fordringer under 3) og 4) hvor renten:
- Er lavere end inddrivelsesrenten, kan fordringshaveren vælge, at fordringen ikke skal forrentes eller skal forrentes med en rentesats, som ikke overstiger den aftalte eller fastsatte rente, hvis renten understøttes af restanceinddrivelsesmyndighedens it-system
- Er højere end inddrivelsesrenten, kan fordringshaveren vælge, at fordringen skal forrentes med inddrivelsesrenten eller forrentes med den aftalte eller fastsatte rente, hvis renten understøttes af restanceinddrivelsesmyndighedens it-system.
Hvis fordringshaver ønsker at fastholde en anden rente end inddrivelsesrenten, og denne ikke understøttes af restanceinddrivelsesmyndighedens it-system, skal fordringshaver selv beregne renten og indsende oplysninger om renten til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 3◄