►Indhold

Dette afsnit beskriver restanceinddrivelsesmyndighedens tilskrivning af renter på fordringer under inddrivelse.

Afsnittet indeholder:

• Tilskrivning af inddrivelsesrenter
• Fordringer, for hvilke der er mistanke om datafejl eller tvivl om retskraften
• Suspension af inddrivelsesrenter
• Særligt om henvisning i meddelelser mv.
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Tilskrivning af inddrivelsesrenter

Fordringer under inddrivelse forrentes i henhold til gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1 og 2, som senest er ændret ved § 1, nr. 8 og 9, i lov nr. 1565 af 12. december 2023. Ændringerne er i henhold til bekendtgørelse nr. 1104 af 25. oktober 2024 trådt i kraft den 1. november 2024.

Fordringer under inddrivelse ved restanceinddrivelsesmyndigheden, med undtagelse af bøder, forrentes med en årlig inddrivelsesrente svarende til renten efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2, med et fradrag på 4 pct., dog således, at renten ikke kan blive mindre end 0 pct. 

Se gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, 1. og 2. pkt..

Tvangsbøder er ikke omfattet af begrebet bøder i gældsinddrivelsesloven. Tvangsbøder tilskrives derfor inddrivelsesrenter fra den 1. i måneden efter modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Inddrivelsesrenter tilskrives dog tidligst fra den 1. oktober 2021. Se SKM2021.507.GÆLDST og gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1.

Inddrivelsesrenten tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelse af fordringen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Indtil dette tidspunkt forrentes fordringen efter de regler, der gælder for forrentning af fordringen ved fordringshaver.

Fordringer, der tilhører restanceinddrivelsesmyndigheden (eksempelvis inddrivelsesgebyrer), forrentes fra den 1. i måneden efter den måned, hvor fordringen er stiftet.

Se gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, 3. og 4. pkt.

Skatteministeren kan bestemme, hvornår en opskrivning af en fordring anses for at være modtaget med den virkning, at der tilskrives rente efter gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, herunder hvis der er tale om en opskrivning, der skyldes en fejlagtig nedskrivning, som er annulleret af fordringshaver eller den, der på vegne af fordringshaver opkræver fordringen.

Se gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 3, 1. pkt.

Der kan i medfør af gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 3, 1. pkt., fastsættes regler, der gælder for opskrivning af fordringer i hvert enkelt af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, og for opskrivning af fordringer, der er blevet overført fra ét inddrivelsessystem til et andet.

Se gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 3, 2. pkt.

Bemærk

Inddrivelsesrenter kan, ud fra de konkrete omstændigheder i en sag, være pålagt med rette, selvom der ikke sker særskilt orientering til skyldneren om den endelige overdragelse af en fordring til inddrivelse. Dette kræver dog, at skyldneren stedse er bekendt med tilstedeværelse af fordringen. Se SKM2023.332.ØLR.

Fordringer, for hvilke der er mistanke om datafejl eller tvivl om retskraften

Der tilskrives som udgangspunkt ikke inddrivelsesrenter på fordringer, for hvilke der er kendskab til eller mistanke om datafejl, der er til hinder for inddrivelse, eller tvivl om retskraften (ikkeinddrivelsesparate fordringer). Se gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, 5. pkt. og G.A.1.4.2 Ikkeinddrivelsesparate fordringer.

Skatteministeren kan dog fastsætte nærmere regler om anvendelsen af gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, 5. pkt., som vedtaget ved § 1, nr. 8 i lov nr. 1565 af 12. december 2023, og kan herunder bestemme, at den ikke skal anvendes i alle tilfælde og for alle typer af fordringer, og bestemme, i hvilken periode den skal finde anvendelse, og fastsætte regler om, at skyldneren skal varsles, hvis hindringen for inddrivelse ikke længere er til stede.

Se gældsinddrivelsesloven § 5, stk. 2, 2. pkt., der er vedtaget ved § 1, nr. 9 i lov nr. 1565 af 12. december 2023.  Bestemmelsen er ved bekendtgørelse nr. 1104 af 25. oktober 2024 trådt i kraft den 1. november 2024. Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, 5. pkt. er anvendt i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 51 og § 52.

Rentefritagelsen gælder for fordringer, der den 1. november 2024 eller senere er under inddrivelse. Rentefritagelsen indtræder fra og med den 1. i den anden måned efter den dag, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har registreret fordringen som ikkeinddrivelsesparat, hvis fordringen også er registeret som ikkeinddrivelsesparat denne 1. dag i den anden måned. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 51, stk. 1.

Registreres en fordring fx som ikkeinddrivelsesparat den 5. december 2024, indtræder rentefritagelsen den 1. februar 2025, hvis fordringen også denne dag, er registreret som ikkeinddrivelsesparat.

Det bemærkes, at rentefritagelsen tidligst kan indtræde den 1. november 2024, selvom fordringerne var registreret som ikkeinddrivelsesparate før denne dato. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 51, stk. 2.

Den 1. i den anden måned efter, at fordringen er registeret som inddrivelsesparat, dvs. der er ikke længere mistanke om datafejl eller tvivl om retskraften, kan restanceinddrivelsesmyndigheden vælge at lade rentefritagelsen ophøre. Skyldneren skal så vidt muligt varsles om rentefritagelsens ophør. Herefter ophører rentefritagelsen, når der er gået 14 dage fra datoen for varslet. Er det ikke muligt at sende et varsel til skyldneren, ophører rentefritagelsen 14 dage efter restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om ophøret. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 51, stk. 3.

Registreres en fordring fx som inddrivelsesparat den 5. marts 2025, kan restanceinddrivelsesmyndigheden vælge, at lade rentefritagelsen ophøre, hvis fordringen stadig er inddrivelsesparat den 1. maj 2025. Der tilskrives herefter inddrivelsesrenter, når der er gået 14 dage efter varsel eller beslutning om rentefritagelsens ophør.

Ved beslutningen om, hvornår skyldneren skal varsles eller beslutning skal træffes om ophør af rentefritagelsen, kan restanceinddrivelsesmyndigheden bl.a. tage hensyn til størrelsen på den eller de fordringer, som rentefritagelsen skal ophøre for. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan bl.a. vælge, ikke at lade rentefritagelsen ophøre, hvis størrelsen af fordringerne samlet er under 200 kr. Varsel eller beslutning om ophør skal dog sendes eller træffes mindst én gang om året. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 51, stk. 4.

Der opkræves ikke gebyr hos skyldner ifm. varsel eller beslutning om ophør af rentefritagelsen. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 51, stk. 5.

Bemærk

Muligheden for rentefritagelse gælder alene for fordringer, der forrentes med inddrivelsesrenten efter gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, 1.-4. pkt. Det betyder, at der fortsat tilskrives renter til fordringer under inddrivelse, der forrentes efter andre regler, selvom fordringerne bliver registreret som ikkeinddrivelsesparate. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 51, stk. 1, 1. pkt. og mere herom i G.A.2.1.2.

Særligt om fordringer, der er nedskrevet til nul

Hvis der sker en opskrivning af en fordring, der er nedskrevet til nul, omfattes fordringen af en rentefritagelse efter gældinddrivelseslovens § 5, stk. 1, 5. pkt., hvis fordringen på det tidspunkt, hvor den blev nedskrevet, var omfattet af rentefritagelsen. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 52, stk. 1.

Hvis en fordring, der er nedskrevet til nul, ikke længere er registreret som ikkeinddrivelsesparate, når en opskrivning af fordringen modtages til inddrivelse, kan varsel eller beslutning efter gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 2, tidligst sendes eller træffes, når opskrivningen af fordringen er modtaget til inddrivelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 52, stk. 2.

Opskrives en fordring, der er nedskrevet til nul, og var fordringen ikke omfattet af en rentefritagelse efter gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, 5. pkt., da den blev nedskrevet, indtræder en rentefritagelse fra og med den 1. i den anden måned efter den dag, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden modtog opskrivningen, hvis den både ved modtagelsen af opskrivningen af fordringen og den 1. i den anden måned efter modtagelsen er registreret som ikkeinddrivelsesparat. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 52, stk. 3.

Opskrives en fordring - der er nedskrevet til nul uden, at den på dette tidspunkt var omfattet af en rentefritagelse - fx den 5. december 2024, indtræder rentefritagelsen den 1. februar 2025, hvis fordringen både ved modtagelsen af opskrivningen og den 1. februar 2025, er registreret som ikkeinddrivelsesparat.

Suspension af inddrivelsesrenter

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan med hjemmel i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 4, vælge at suspendere inddrivelsen af renter, der er tilskrevet fordringen efter gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, eller af hele fordringen inklusive de modtagne renter og gebyrer samt renter og gebyrer, der er tilskrevet eller pålagt efter gældsinddrivelsesloven, hvis:

1. Restanceinddrivelsesmyndigheden har viden eller mistanke om, at en fordring er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden uden særskilt angivelse af hovedstol, renter og gebyrer eller
2. Der er tale om fordringer tilhørende fordringstyper, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har viden eller mistanke om, at der inden for fordringstypen oversendes fordringer uden særskilt angivelse af hovedstol, renter og gebyrer.

Suspenderes inddrivelsen efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 4, 1. eller 2. pkt., kan restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætte en rimelig frist for fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, til at søge mistanken afkræftet eller til efter restanceinddrivelsesmyndighedens anvisning at berigtige forholdet, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at en berigtigelse er mulig.

Restanceinddrivelsesmyndigheden ophæver suspensionen, når fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, har afkræftet mistanken eller berigtiget forholdet.

Afkræftes mistanken eller berigtiges forholdet ikke inden udløbet af den af restanceinddrivelsesmyndigheden fastsatte frist, kan restanceinddrivelsesmyndigheden bestemme, at allerede tilskrevne renter efter gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1 bortfalder, og at fordringen herefter ikke forrentes efter gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 4.

Motorkrav

For fordringer på motorkrav, dvs. fordringer på registreringsafgift, vægtafgift og andre fordringer, der vedrører Skatteforvaltningens køretøjsregister, undlader Skatteforvaltningen, hvis sådanne fordringer er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 1. maj 2020 eller senere, at beregne og opkræve de opkrævningsrenter, der vil påløbe sådanne fordringer fra dagen for deres modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden og indtil den dag, hvor der tilskrives renter efter gældinddrivelseslovens § 5, stk. 1.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10.

Særligt om henvisning i meddelelser mv.

Renter efter kildeskattelovens §§ 61, 62 A og 63 og den tidligere § 62 B samt selskabsskattelovens § 30 kan i meddelelser, underretninger, erindringsskrivelser, tilsigelser og afgørelser mv. afgivet eller truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden beskrives med henvisning til den årsopgørelse eller forskudsopgørelse, hvorpå renten er opkrævet.

Renter af arbejdsmarkedsbidrag kan beskrives alene med henvisning til arbejdsmarkedsbidragsopgørelsen.

Har restanceinddrivelsesmyndigheden modtaget fordringen med tillæg af renter og gebyrer uden særskilt angivelse af fordringen og dens renter og gebyrer, eller har restanceinddrivelsesmyndigheden en mistanke om en sådan manglende angivelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden i meddelelser, underretninger, erindringsskrivelser, tilsigelser og afgørelser mv. til skyldneren og andre beskrive denne som den er modtaget, og uden særskilt angivelse af eller oplysning om de pågældende renter og gebyrer.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 44, stk. 3 og 4.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.◄

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretten
►SKM2023.332.ØLR◄	►Sagen angik SKATs modregning i overskydende skat med såvel inddrivelsesrenter som tilsigelsesgebyr og retsafgift fra en udlægsforretning samt renter deraf. I forhold til inddrivelsesrenterne fandt Østre Landsret, at det under de konkrete omstændigheder ikke var påkrævet efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, at skatteyderen blev orienteret særskilt om den endelige overdragelse af restskatterne, som skatteyderen stedse var bekendt med tilstedeværelsen af. Det skulle ses i sammenhæng med, at formålet med underretningen er at gøre en skyldner bekendt med, at det offentlige har et krav, og at skyldneren kan identificere kravet. Renterne var derfor pålagt med rette og kunne anvendes til modregning. I forhold til retsafgift og tilsigelsesgebyr for udlægsforretningen stammede begge dele fra en fogedforretning, hvor pantefogedens udlæg var blevet ophævet af fogedretten, hvorved udlægget bortfaldt endeligt. Landsretten fandt herefter, at SKAT ikke var berettiget til at kræve retsafgiften betalt af A eller at opretholde tilsigelsesgebyret, og SKAT havde derfor ikke været berettiget til at modregne med kravene. Endelig blev et krav på tilbagebetaling af andre inddrivelsesrenter afvist efter skatteforvaltningslovens § 48, idet spørgsmålet ikke havde været prøvet materielt af skattemyndighederne.◄	-
Skatteforvaltningen
►SKM2021.507.GÆLDST◄	►Beskrivelse af ændring og præcisering af praksis for håndtering af tvangsbøder under inddrivelse, herunder tilskrivning af renter, beregning af retsafgift ved udlæg og placering i dækningsrækkefølgen. Tvangsbøder er ikke omfattet af begrebet bøder i gældsinddrivelsesloven.◄