Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for opgørelse af brændstofforbrugsafgift for afgiftspligtige biler, der er registreret første gang den 1. juli 2021 eller senere.

Afsnittet indeholder:

  • Opgørelse efter CO2-udledning
  • Fastsættelse af CO2-udledning 
  • Når der mangler oplysning CO2-udledning 

Opgørelse efter CO2-udledning 

Der skal betales afgift på baggrund af alle afgiftspligtige bilers CO2-udledning, når bilerne er registreret første gang den 1. juli 2021 eller senere, uanset om denne registrering er i Danmark eller i udlandet. For dieseldrevne køretøjer betales desuden udligningsafgift.

Afgiften beregnes ud fra bilers udledning af CO2, udtrykt som gram CO2 udledt pr. kørt kilometer. CO2-udledningen er fastsat efter den såkaldte WLTP-målenorm og indføres i Køretøjsregisteret ifm. bilens første registrering i Danmark. Se BRÆNDAL § 3 c.

Ordningen med opgørelse af brændstofforbrugsafgift eller CO2-udledning blev indført ved lov nr. 203 af 13. februar 2021. Samtidig blev der indført en fremadrettet årlig regulering af satserne.

Fastsættelse af afgiften

I nedenstående tabel A angives grundbeløb i 2021-niveau samt regulerede satser i det omfang, beløbene reguleres årligt. Beløbene reguleres på følgende måde.

Grundbeløbene for brændstofforbrugsafgift i tabel A forhøjes i forhold til 2020-niveauet i 2022 med 3,0 pct., i 2023 med 9,7 pct., i 2024 med 16,8 pct., i 2025 med 24,4 pct. og i 2026 med 36,9 pct. Beløbene afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 10. Fra 2027 og frem betales afgift efter 2026-satserne.

►Se BRÆNDAL § 3 c, stk. 1, som ændret ved § 2, nr. 3 i lov nr. 1489 af 10. december 2024 og BRÆNDAL § 3 c, stk. 3.◄ ►Bemærk at lovændringen alene indekserer de grundbeløb, som blev indført ved § 2, nr. 10 i lov nr. 203 af 13. februar 2021, til 2024-niveau i overensstemmelse med den ovenfor angivne procentsats for 2024. Den årlige regulering med de ovenfor angivne satser skal således beregnes i forhold til de ved lov nr. 203 af 13. februar 2021 indførte grundbeløb.◄

►For kalenderårene 2025 og 2026 nedsættes de angivne beløb for udligningsafgift med 30 pct. Fra og med kalenderåret 2027 nedsættes de angivne beløb for udligningsafgift med 21 pct. De beløb, der fremkommer ved disse procentreguleringer afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således nedsatte beløb for udligningsafgift opkræves fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter nedsættelsen.◄►◄ ►Se BRÆNDAL § 3 c, stk. 4, som indsat ved § 2, nr. 4, i lov nr. 1489 af 10. december 2024.◄

A. Forbrugsafgift for alle biler og udligningsafgift for dieseldrevne biler

A. Alle biler og udligningsafgift for dieseldrevne biler

 Gram CO2 pr. kørt kilometer

Grundbeløb

CO2-baseret forbrugsafgift (kr.) 

Grundbeløb (2024-satser)

CO2-baseret forbrugsafgift (kr.)

►2025-satser

CO2-baseret forbrugsafgift (kr.)◄

►2025-satser

Udligningsafgift◄

Højst 58

330

390

 420 120
Over 58 men ikke over 65

370

440

 470 120
Over 65 men ikke over 73

390

460

 490 120
Over 73 men ikke over 80

410

480

 520 120
Over 80 men ikke over 87

430

510

 540 120
Over 87 men ikke over 102

460

540

 580 120
Over 102 men ikke over 116

500

590

 630 520
Over 116 men ikke over 131

540

640

 680 930
Over 131 men ikke over 145

580

680

 730 1.000
Over 145 men ikke over 160

890

1.040

 1.110 1.100
Over 160 men ikke over 174

1.190

1.390

 1.490 1.190
Over 174 men ikke over 189

1.510

1.770

 1.880 1.280
Over 189 men ikke over 203

1.820

2.130

 2.270 1.380
Over 203 men ikke over 218

2.120

2.480

 2.640 1.470
Over 2018 men ikke over 232

2.430

2.840

 3.030 1.590
Over 232 men ikke over 246

2.730

3.190

 3.400 1.680
Over 246 men ikke over 262

3.040

3.560

 3.790 1.800
Over 262 men ikke over 277

3.350

3.920

 4.170 1.880
Over 277 men ikke over 290

3.660

4.280

4.560  1.970
Over 290 men ikke over 319

4.260

4.980

 5.300 2.180
Over 319 men ikke over 350

4.900

5.730

 6.100 2.360
Over 350 men ikke over 377

5.510

6.440

 6.860 2.550
Over 377 men ikke  over 409

6.120

7.150

 7.620 2.770
Over 409 men ikke over 433

6.730

7.870

 8.380 2.930
Over 433 men ikke over 461

7.360

8.600

 9.160 3.110
Over 461 men ikke over 492

7.970

9.310

 9.920 3.340
Over 492 men ikke over 519

8.580

10.030

 10.680 3.520
Over 519 men ikke over 548

9.220

10.770

 11.470 3.710
Over 548 men ikke over 581

9.830

11.490

 12.230 3.920
Over 581 men ikke over 605

10.440

12.200

 12.990 4.120
over 605 men ikke over 645

11.050

12.910

 13.750 4.370
Over 645

11.680

13.650

 14.530 4.580

Se BRÆNDAL § 3 c, stk. 1 og 3.

For dieseldieseldrevne biler betales både brændstofforbrugsafgift og udligningsafgift.

Fastsættelse af CO2-udledning

Bilens CO2-udledning har betydning for fastsættelsen af brændstofforbrugsafgiften og udligningsafgiften.

Bilens CO2-udledning fastsættes efter WLTP-metoden (Worldwide harmonized Light vehicle Test Procedure), som defineret i bilag XXI til Kommissionens forordning nr. 1151/2017 af 1. juni 2017.

Se BRÆNDAL § 2

Når der mangler oplysning om CO2-udledning

Hvis der for benzin- eller dieseldrevne biler med en køreklar vægt på over 2.585 kg ikke foreligger oplysninger om CO2-udledning efter WLTP-metoden, fastsættes CO2-udledningen ved at multiplicere det efter BRÆNDAL § 3, stk. 9, beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100 km med ►36,2◄ for benzindrevne biler og med ►40◄ for dieseldrevne biler.

Efter BRÆNDAL § 3, stk. 9, fastsættes brændstofforbruget som summen af et fast element og et variabelt element, der beregnes som ►0,3 pct.◄ af den del af bilens køreklare vægt i kilogram, der overstiger 2.585 kg.

For dieseldrevne biler, der mindst opfylder emissionsnorm Euro 6, udgør det faste element ►9,5 l◄ pr. 100 km. For dieseldrevne biler, der opfylder emissionsnorm Euro 5, men ikke emissionsnorm Euro 6, udgør det faste element ►10,5 l◄ pr. 100 km. For dieseldrevne biler, der ikke som minimum opfylder emissionsnorm Euro 5, udgør det faste element ►11 l◄ pr. 100 km.

For benzindrevne biler beregnes forbruget som for dieseldrevne biler, men forbruget forhøjes med 10 pct.

►Se BRÆNDAL § 3, stk. 9, som ændret ved § 3, nr. 1-3, i lov nr. 1796 af 28. december 2023 og BRÆNDAL § 3 c, stk. 2, som ændret ved § 3, nr. 4 i lov nr. 1796 af 28. december 2023.◄