I tilfælde, hvor en dansk advokat
- opfylder betingelserne for at være mellemmand i forhold til en indberetningspligtig grænseoverskridende ordning,
- er underlagt tavshedspligt efter reglerne om god advokatskik, og
- ved indberetning efter BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 27, stk. 1-2, reelt ville inkriminere den relevante skatteyder, eller der er væsentlig risiko herfor,
finder § 27, stk. 1 og 2 ikke anvendelse, jf. § 27, stk. 3. Det vil sige, at advokaten hverken selv skal indberette noget eller underrette den relevante skatteyder.
I stedet skal advokaten underrette enhver anden mellemmand om dennes indberetningsforpligtelse, jf. BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 27, stk. 3, 2. pkt. Underretningsforpligtelsen gælder over for andre mellemmænd, der ifølge oplysninger, som advokaten er bekendt med, i besiddelse af eller kontrollerer, er indberetningspligtige til Danmark efter BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 7 og/eller til et anden EU-medlemsland efter DAC artikel 8 ab, stk. 7, som implementeret i det pågældende lands lovgivning. Der er ingen formkrav til denne underretning, men advokaten skal kunne dokumentere, at den har fundet sted.
Den indberetning, som en anden dansk mellemmand skal foretage i henhold til en sådan underretning, skal følge de almindelige regler for indberetning efter BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 23.
Bemærk
I konsekvens af EU-dommen C-694 20 er det Skatteforvaltningens opfattelse, at advokatens forpligtelse til at underrette andre mellemmænd kun kan håndhæves, hvis både den relevante skatteyder og den pågældende anden mellemmand er klienter hos advokaten. Artikel 8ab, stk. 5, i direktivet er ændret ved Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet ("DAC8"). Når direktivet er gennemført, forventes § 27, stk. 3, i bekendtgørelsen ændret i overensstemmelse hermed. ►EU-dommen C-623/22 indskrænker anvendelsesområdet for underretningsforpligtelsen til kun at gælde for advokater og andre, der er beføjet til at udøve retlig repræsentation. Da de danske regler om advokaters tavshedspligt, beskrevet i afsnit A.B.1.2.9.5.4.1, kun angår advokater, er det Skattestyrelsens forventning, at denne dom ikke vil føre til yderligere ændringer i bekendtgørelsen.◄
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
EU-domme |
C-694 20 | Dommen angår artikel 8ab, stk. 5, i direktivet. Bestemmelsen omhandler situationer, hvor indberetningspligt for en advokat ville krænke fortroligheden af korrespondance mellem advokat og klient. Advokaten skal i så fald kunne fritages for forpligtelsen til selv at indberette, men skal underrette enhver anden mellemmand eller, hvis der ikke findes andre mellemmænd, skatteyderen/klienten om, at indberetningspligt påhviler denne. Ved dommen fastslås det, at denne forpligtelse ikke kan håndhæves i tilfælde, hvor den anden mellemmand ikke selv er klient hos samme advokat, fordi dette ville tilsidesætte retten til respekt for kommunikation mellem advokat og klient. | |
C-623/22►◄ |
Dommens hovedemne angår artikel 8ab, stk. 5, i direktivet og lægger sig i forlængelse af dommen i sagen C-694/20, for så vidt som den tidligere dom omhandlede advokater, mens nærværende dom omhandler andre mellemmænd, der er undergivet tavshedspligt i henhold til national ret. Ved dommen konstateres det for det første, at muligheden for at erstatte indberetningspligt med underretningspligt kun gælder for advokater og andre, der er beføjet til at udøve retlig repræsentation, og således ikke for fx revisorer, skatterådgivere og andre erhvervsgrupper, uanset om de måtte være undergivet tavshedspligt. For det andet fastslås det, at den undtagelse, der er fastslået ved den tidligere dom, og som har baggrund i, at selve eksistensen af et klientforhold kræves hemmeligholdt, kun gælder for advokater og ikke for andre personer, der måtte være beføjet til at udøve retlig repræsentation, herunder fx universitetsprofessorer i visse medlemsstater. Dommen afviser derudover en række fremførte argumenter for, at bistandsdirektivet i sin helhed og ændringsdirektivet DAC6 i særdeleshed skulle være ugyldigt. | |