BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 10 fastslår, at begrebet "skat" skal forstås i overensstemmelse med artikel 2 i bistandsdirektivet.

Bistandsdirektivets artikel 2 fastslår, at direktivet finder anvendelse på alle former for skatter, der opkræves af eller på vegne af en medlemsstat eller en medlemsstats territoriale eller administrative underenheder, herunder de lokale myndigheder.

►Ved EU-dommen C-623/22 er anvendelse på alle former for skatter, og det fastslås samtidig, at den omstændighed, at nærværende ordning ikke kun finder anvendelse for så vidt angår selskabsskat, ikke påvirker ordningens gyldighed. Det bemærkes herved, at der ikke er belæg for at konkludere, at aggressiv skatteplanlægningspraksis kun kan gennemføres på området for selskabsskat.◄

Ifølge artikel 2, stk. 2 og 3, finder bistandsdirektivet dog ikke anvendelse på følgende:

  • Merværdiafgifter (moms)
  • Toldafgifter
  • Harmoniserede punktafgifter
  • Obligatorisk sociale bidrag
  • Offentlige gebyrer
  • Betalinger af kontraktmæssig karakter, fx for almennyttige offentlige ydelser

Indkomstskatter for både personer og selskaber m.v. er således omfattet af begrebet "skat", herunder også eventuelle kildeskatter. Bo- og gaveafgift, pensionsafkastskat, ejendomsværdiskat, tinglysningsafgift, lønsumsafgift og registreringsafgift er også omfattet.

Selv om der således ikke skal udveksles oplysninger efter DAC6 om ordninger, der alene har til formål at undgå fx moms, er der intet til hinder for, at oplysninger, der er udvekslet, bruges til efterforskning af mulig unddragelse af momsforpligtelser. Det fremgår af artikel 16, stk. 1, i bistandsdirektivet.  

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

    
►C-623/22◄

Dommens hovedemne angår artikel 8ab, stk. 5, i direktivet, der omhandler advokaters tavshedspligt, se afsnit A.B.1.2.9.4.1.2.

 Dommen afviser derudover en række fremførte argumenter for, at bistandsdirektivet i sin helhed og ændringsdirektivet DAC6 i særdeleshed skulle være ugyldigt. Det udtales således,

  • at både bistandsdirektivet og DAC6 finder anvendelse på andre skatter end selskabsskat, og at dette er berettiget, for så vidt som aggressiv skatteplanlægning ikke kun forekommer i relation til selskabsskat,
  • at bl.a. begreberne "ordning" og "mellemmand", kendetegnene i bilaget til DAC6 samt begyndelsestidspunket for fristen på 30 dage til at opfylde indberetningspligten er fastlagt tilstrækkeligt klart og præcist med hensyn til de krav, der følger af retssikkerhedsprincippet og det strafferetlige legalitetsprincip (begge udlagt i dommen), og
  • at den omstændighed, at indberetningspligten under DAC6-ordningen kan udløses af ordninger, der er lovlige og reelle, ikke bevirker, at DAC6-ordningen udgør et uforholdsmæssigt indgreb i skatteydernes og mellemmændenes ret til beskyttelse af privatlivets fred.