I SEL § 8 C, stk. 1, nr. 14, defineres begrebet tilsidesat fast driftssted.

Ved tilsidesat fast driftssted forstås et arrangement, der anses for at give anledning til et fast driftssted i henhold til lovgivningen i enhedens jurisdiktion, men ikke anses for at give anledning til et fast driftssted i henhold til lovgivningen i den anden jurisdiktion.

Det er et tilsidesat fast driftssted, der udløser hybride mismatch efter SEL § 8 C, stk. 1, nr. 1, litra d. Begrebet anvendes endvidere i neutraliseringsreglen i SEL § 8 D, stk. 4, hvorefter enheden skal medregne den indkomst, der ellers ville blive henført til et tilsidesat fast driftssted i udlandet, når der er tale om et hybridt mismatch.

Et tilsidesat fast driftssted kan forekomme både i det tilfælde, hvor der er forskelle i jurisdiktionernes interne regler for statuering af fast driftssted, og i tilfælde, hvor der er forskel mellem interne regler og reglerne i en dobbeltbeskatningsoverenskomsts regler for statuering af fast driftssted.

Eksempelvis kan det land, hvori enheden er beliggende, være forpligtet til at lempe indkomst fra et fast driftssted i udlandet i overensstemmelse med den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst, medens det land, hvori aktiviteten foregår, ikke anser aktiviteten for at udgøre et fast driftssted efter interne regler.

Se også

Se også Definition af "hybridt mismatch" (C.D.2.4.7.2.1).