►Tilladelsesindehaver med tilladelse i kategori 2 og 3 skal ved markedsføring på en klar og tydelig måde oplyse om følgende:

  1. tilladelsesindehavers navn, og 
  2. regler og vilkår for eventuelle rabatter, ekstratrækninger eller andre salgsfremmende foranstaltninger.

Se BEK nr. 1438/2024 § 21.

Tilladelsesindehaver med tilladelse i kategori 2 og 3 skal ved afholdelse af lotteri og markedsføring af et lotteri anvende Spillemyndighedens mærkningsordning.

For anvendelse af Spillemyndighedens mærkningsordning gælder:

  • Mærket skal være let synligt for deltageren. 
  • Tilladelsesindehaver skal til enhver tid benytte sig af den senest offentliggjorte version af mærket, der er udarbejdet af Spillemyndigheden.
  • Mærket må ikke anvendes på en måde, der giver indtryk af, at Spillemyndigheden er medarrangør eller sponsor.
  • Mærket må ikke benyttes af tilladelsesindehavers samarbejdspartnere eller andre parter, der ikke har en tilladelse fra Spillemyndigheden.

Tilladelsesindehaver med tilladelse i kategori 1 er undtaget kravet om brug af Spillemyndighedens mærkningsordning i forbindelse med afholdelse af lotteri og markedsføring af et lotteri. Hvis tilladelsesindehaver vælger at anvende Spillemyndighedens mærkningsordning, skal anvendelsen ske i overensstemmelse med kravene for tilladelseskategori 2 og 3.

Se BEK nr. 1438/2024 § 22.◄