Indhold

Dette afsnit beskriver kort reglerne om midlertidige afgørelser om forbud og påbud.

Afsnittet indeholder:

• Hvad er midlertidige afgørelser om forbud og påbud?
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvad er midlertidige afgørelser om forbud og påbud?

Reglerne om "midlertidige afgørelser om forbud og påbud" er placeret i RPL kapitel 40 (§§ 411-431).

En "midlertidig afgørelse om forbud og påbud" er en midlertidig retsafgørelse, der betyder, at en fysisk eller juridisk person, som forbuddet eller påbuddet omfatter, er forpligtet til at undlade, foretage eller tåle bestemte handlinger, der krænker forbuds-/påbudsrekvirentens ret.

I modsætning til tidligere er det ikke fogedretten, der tager stilling til spørgsmålet og træffer afgørelse i sagen, men derimod de almindelige domstole. Sager om forbud og påbud vil derfor, som andre almindelige civile sager, skulle starte ved byretten. Se RPL § 412.

For så vidt angår sager, der angår varemærke- og designsager (og krænkelse af rettigheder i denne forbindelse), vil disse sager dog skulle anlægges ved Sø- & Handelsretten i København.

I modsætning til de tidligere regler, der var gældende indtil 2012, skal der ikke efterfølgende anlægges justifikationssag efter "fogedforbuddet", idet domstolene vil tage stilling til dette spørgsmål i forbindelse med nedlæggelsen af forbuddet/påbuddet.

Forbuds- og påbudssager kan som sagt gå ud på, at en fysisk eller juridisk person mv. skal foretage, undlade eller tåle bestemte handlinger. Se RPL § 411.

Dette kan eksempelvis gå ud på, at en person skal fjerne en vejbom, eller tage et skilt ned.

Den, der anmoder om nedlæggelse af et forbud/påbud, skal godtgøre eller sandsynliggøre,

• at den pågældende har den ret, der søges beskyttet ved forbuddet eller påbuddet
• at modpartens adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud eller påbud, og
• at partens mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis parten henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse. Se RPL § 413.

Formålet med reglerne er således at give en "krænket" person eller virksomhed mv. mulighed for at hurtigt at forhindre eller pålægge en given adfærd hos en anden part.

Skatteforvaltningen har mulighed for at benytte reglerne til at forbyde (eller eventuelt påbyde) visse handlinger, der aktuelt eller fremtidigt måtte krænke Skatteforvaltningens ret.

En "midlertidig afgørelse om forbud eller påbud" kan nedlægges langt hurtigere, end en retssag kan gennemføres, bl.a. fordi der kan nedlægges forbud, selvom rekvirenten ikke fuldt ud har godtgjort sit krav, når bare kravet er sandsynliggjort. Se RPL § 413.

Skatteforvaltningen kan bruge reglerne om "midlertidige afgørelser om forbud eller påbud", fx når en virksomhed videreføres, selvom den er nægtet registrering eller har fået frataget registreringen efter OPKL § 11 a. Se forudsætningsvist SKM2009.258.ØLR og SKM2013.509.BR..

Forbud/påbud kan ikke bruges til at skaffe bevis for allerede skete krænkelser. Denne bevisførelse kan kun ske, i det omfang bevisførelsen er nødvendig for at sandsynliggøre, at rekvirentens ret stadig vil blive krænket.

Hvis modparten forsætligt overtræder en midlertidig afgørelse om forbud eller påbud kan parten straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder. Se RPL § 430.

Der er mulighed for, at retten træffer afgørelse om, at den, der anmoder om en midlertidig afgørelse om forbud og påbud, stiller sikkerhed for den eventuelle skade og ulempe, som påføres modparten ved et fejlagtigt pålagt forbud eller påbud.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.