| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| EU-domme |
| C-262/10, Döhler Neuenkirchen GmbH | Manglende indgivelse af afslutningsopgørelsen inden for den fastsatte frist udgør en misligholdelse af en af de forpligtelser, der opstår ved anvendelse af proceduren for aktiv forædling, hvilket medfører, at toldskylden skal anses for at være opstået i henhold til TK art. 204, stk. 1, litra a), for samtlige de varer, hvor sidste frist for indgivelse af afslutningsopgørelse er overskredet. Toldskylden anses dog ikke for opstået, hvis betingelserne i GB art. 859, nr. 9) kan anses for at være opfyldt. | |
| C-28/11, Eurogate Distribution | En manglende bogføring i toldoplagsregnskabet på tidspunktet for varernes fraførsel fra toldoplaget anses for en misligholdelse af bevillingshavers bogføringsforpligtelse, hvilket medfører, at toldskylden anses for opstået i henhold til TK art. 204, stk. 1, litra a), uanset at varerne efterfølgende var genudført af EU. | Domstolen har i sag C-226/14 truffet afgørelse om, hvorvidt misligholdelsen medfører momspligt i den pågældende sag. Se afsnit D.A.4.9.3. |
| C-391/19, Unipack. | EU-domstolen har om DF artikel 172, stk. 2, som giver mulighed for udstedelse af en bevilling med tilbagevirkende kraft, hvis der er tale om ekstraordinære omstændigheder, udtalt, at forhold, såsom et førtidigt ophør af gyldigheden af en afgørelse om bindende tariferingsoplysninger som følge af en ændring af den kombinerede nomenklatur, toldmyndighedernes manglende reaktion i forhold til importer med urigtig kode eller varernes anvendelse til et formål, som er fritaget for antidumpingtold, ikke kan kvalificeres som ekstraordinære omstændigheder, der kan berettige til udstedelse af bevilling til særligt anvendelsesformål med tilbagevirkende kraft. | |
| ►C-781/23, Malmö Motorrenovering AB◄ | ►Domstolen har om EUTK artikel 251, som omhandler tidsrum inden for hvilket varer kan forblive under proceduren for midlertidig import, udtalt, at bestemmelsen skal fortolkes således, at en forlængelse af tidsrummet, inden for hvilket varer kan forblive under proceduren for midlertidig import, som er fastsat i henhold til denne artikels stk. 1, ikke kræver, at der foreligger »særlige omstændigheder« som omhandlet i denne artikels stk. 3, når denne forlængelse ikke medfører, at det samlede tidsrum, inden for hvilket varer kan forblive under denne procedure, overstiger den maksimale periode på 24 måneder, der er fastsat i denne artikels stk. 2.◄ | |