Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

Klagen angik et af Skatterådet afgivet bindende svar om, hvorvidt omgåelsesklausulen i LL § 3 ikke fandt anvendelse på de enkelte transaktioner eller på den samlede transaktion som beskrevet i anmodningen. Det fremgik af sagen, at aktionærerne i H1 A/S i stedet for et dansk holdingselskab i koncernen ønskede at etablere et nyt norsk holdingselskab.

Dette ønskedes gennemført ved en samlet omstrukturering, hvorved aktionærerne i H1 A/S ved en aktieombytning indskød deres aktier i H1 A/S i et nyt norsk holdingselskab, H2 AS, hvorefter H2 AS ejede alle aktier i H1 A/S, efterfulgt af en grænseoverskridende lodret fusion af H2 AS og H1 A/S med H2 AS som det fortsættende selskab. H2 AS kom herefter til at eje de aktiver, der ejedes af H1 A/S, herunder aktiebeholdningen i det børsnoterede norske selskab H3, aktiebeholdningen i H6 SA, Land Y2, og en likvid beholdning. Aktiver og passiver i H1 A/S udgik herved af dansk beskatning. Den grænseoverskridende fusion ønskedes i Danmark gennemført som en skattefri fusion i henhold til FUL § 15, stk. 4, og i Norge som en skattepligtig fusion.

Landsskatteretten bemærkede, at den påtænkte aktieombytning og fusion måtte anses for et arrangement eller serie af arrangementer. Det påhvilede i forhold til LL § 3 skattemyndighederne at fastslå, at der var tale om et arrangement med det hovedformål, eller et af hovedformålene, at opnå en skattefordel, der virkede mod indholdet af eller formålet med skatteretten.

Landsskatteretten fandt, at der var tale om et arrangement med det hovedformål, eller et af hovedformålene, at opnå en skattefordel, der virkede mod indholdet af eller formålet med skatteretten.

Det påhvilede herefter klageren at godtgøre, at arrangementet var tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejlede den økonomiske virkelighed.

Klageren fandtes ikke at have påvist en forretningsmæssig begrundelse for etableringen af H2 AS ved aktieombytning og H1 A/S´ ophør ved en grænseoverskridende lodret fusion. Formålet med disse transaktioner måtte anses at være at tilvejebringe en struktur, hvorefter aktiverne i H1 A/S kunne overføres til det nye norske holdingselskab uden at aktionærerne ville være begrænset skattepligtige af udbytte. Stiftelsen af det nye norske selskab ved aktieombytning fandtes alene at ske for at kunne gennemføre den grænseoverskridende skattefri fusion.

Landsskatteretten stadfæstede således Skatterådets afgørelse vedrørende det påklagede spørgsmål.

Stadfæster SKM2021.30.SR

Afgørelsen er indbragt for domstolene.

Sagen angik en klage over, at Skatterådet havde svaret nej på et spørgsmål om, hvorvidt en påtænkt omstrukturering ikke var omfattet af LL § 3.

Landsskatteretten afviste klagen under henvisning til, at klagerens selskab, H1 ApS, ifølge de offentligt tilgængelige oplysninger i Erhvervsstyrelsens selskabsregister (cvr.dk) var opløst ved erklæring med ophørsdato den 17. maj 2021, og at den påtænkte omstrukturering ifølge registreringerne vedrørende selskabet endnu ikke var gennemført. Klageren blev herefter ikke anset for at have en retlig interesse i, at Landsskatteretten tog stilling til, hvorvidt den påtænkte samlede omstrukturering ville være omfattet af LL § 3.

Skatterådet

►Spørger, der var hjemmehørende i Storbritannien, var det ultimative moderselskab i X-koncernen og børsnoteret i flere lande. X-koncernen havde i de seneste år arbejdet på at forenkle og internationalisere koncernstrukturen, således at alle de kommercielle selskaber blev placeret direkte under Spørger. H1 påtænkte derfor at sælge sine aktier i D1 Singapore til moderselskabet, Spørger. Betalingen for aktierne skulle ske helt eller delvist ved udstedelse af et gældsbrev mellem H1 (sælger) og Spørger (køber). Efter overdragelsen af aktierne ønskede X-koncernen, at der skete en udlodning af H1´s tilgodehavende fra aktiesalget til Spørger. Lånet ville herefter blive betragtet som afviklet ved konfusion.

Spørger ønskede bekræftet, at Spørger ikke var begrænset skattepligtig af udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af sit køb af aktierne i D1 Singapore mod et tilgodehavende efterfulgt af en udlodning af det opståede tilgodehavende fra H1. til Spørger, og at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse på de påtænkte transaktioner.

Spørgers aktier i H1 var datterselskabsaktier, idet H1 var et helejet datterselskab af Spørger. Efter den interne bestemmelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, var Spørger derfor som udgangspunkt ikke begrænset skattepligtig til Danmark.

Det skulle herefter vurderes, om Spørger som den umiddelbare modtager af tilgodehavendet var "retmæssig ejer" heraf. Hvis tilgodehavendet ikke var videreudloddet fra Spørger og ikke med sikkerhed var bestemt til at blive videreudloddet til de bagvedliggende aktionærer, vil Spørger være retmæssig ejer.

Skatterådet fandt, at Spørger kunne anses for retmæssig ejer af fordringen. Skatterådet lagde afgø-rende vægt på oplysningen om, at de overdragne kapitalandele, som modsvarede værdien af den udloddede fordring, forblev i Spørger. Konfusionen og aktieoverdragelsen skulle derfor vurderes under ét, og som en planlagt del af koncernens samlede omstruktureringsplan. Skatterådet lagde ydermere vægt på, at det var oplyst, at overskudslikviditet og eventuelt provenu fra salg af aktiver i D1Singapore ville blive udloddet som udbytte til H1, forinden H1 solgte aktierne i D1 Singapore til Spørger.

Skatterådet fandt på baggrund af det oplyste, at der ikke forelå misbrug ved udbytteudlodningen i form af salg af aktier efterfulgt af konfusion. Skatterådet lagde til grund for besvarelsen, at dispositionen var forretningsmæssig begrundet, da formålet var at samle koncernens kommercielle selskaber under Spørger. Opnåelsen af fordelen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien ansås dermed ikke for et af de væsentligste formål med arrangementet/transakti- onerne.

Skatterådet bekræftede herefter, at Spørger ikke var begrænset skattepligtig af udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse på de påtænkte transaktioner.◄

►Spørger ejede 100% af kapitalen i det danske selskab H1 og ønskede at få bekræftet, at der ikke var begrænset skattepligt til Danmark af udbyttebetalinger fra det danske selskab.

Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af udbytteudlodninger, idet Spørger var retmæssig ejer af udbytteudlodningerne. Derfor skulle der ske frafald af beskatning efter moder-/datterselskabsdirektivet, idet der efter Skatterådets opfattelse ikke forelå misbrug efter direktivet eller ligningslovens § 3. Der blev derved lagt vægt på, at etableringen af Spørger var forretningsmæssigt begrundet og ikke var sket med det formål at opnå en skattefordel. Derfor var der ikke begrænset skattepligt af udbytteudlodningerne efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Endvidere ønskede Spørger at få bekræftet, at der ikke var begrænset skattepligt til Danmark af rentebetalinger fra det danske selskab.

Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke var begrænset skattepligtig i Danmark af modtagne rentebetalinger, idet Spørger havde dispositionsret over selskabets midler og derfor måtte anses for retmæssige ejer af rentebetalingerne. Derfor skulle der ske frafald af beskatning efter rente-/royaldirektivet, idet der efter Skatterådets opfattelse ikke forelå misbrug efter direktivet eller ligningslovens § 3. Herved blev der lagt vægt på, at renterne blev beskattet i Spørgers hjemland, hvorfor lånearrangementet ikke blev antaget at være etableret med det formål at opnå en skattefordel. Derfor var der ikke begrænset skattepligt af rentebetalingerne efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.◄

►SKM2024.521.SR◄

►Under spørgsmål 1 ønskede Spørger bekræftet, at Spørger kunne overdrage sine kapitalandele i henholdsvis H1, H2 og H3 til tre selskaber, som Spørger stiftede i 20xx (H4, H5 og H6), og at betaling i form af gældsbreve som beskrevet nedenfor skulle beskattes som aktieavance.

Skatterådet fandt, at det ikke var muligt at udvide anvendelsesområdet for værnsreglen i SEL § 2 D, til at omkvalificere en skattepligtig aktieavance til et udbytte.

Skatterådet fandt endvidere, at der ikke var en skattefordel for et selskab, som kan tilsidesættes efter LL § 3, når moderselskaberne modtog udbytte, som anvendes til at nedbringe gælden til spørger med.

Under spørgsmål 2 bekræftede Skatterådet, at et udbytte efter overdragelserne til deres respektive moderselskaber skatteretligt var et udbytte, også når det efterfølgende anvendes til betaling af gældsbrevene til Spørger. Endvidere bekræftede Skatterådet, at moderselskabernes betalinger til Spørger til nedbringelse af hovedstolen, skulle skatteretlig anses som afbetaling af lånet.◄

SKM2024.105.SR

Spørger var et dansk anpartsselskab, der ejede et selskab beliggende i Spanien. Spørger var ejet af en fysisk person, der var bosiddende i Storbritannien.

Det påtænktes at gennemføre en omvendt lodret grænseoverskridende fusion af Spørger og dets datterselskab i Spanien, således, at det spanske selskab blev det fortsættende selskab.

Det ønskedes derfor bekræftet, at den grænseoverskridende fusion kunne gennemføres efter FUL § 15.

Det ønskedes desuden bekræftet, at det indskydende selskab i den konkrete situation ikke blev afståelsesbeskattet af den del af selskabets aktiver og passiver, som ikke efter fusionen allokeredes til et dansk fast driftssted, dvs. af aktierne i det spanske selskab, tilgodehavender og passiver.

Herudover ønskedes det bekræftet, at den fysiske aktionær i Spørger ikke blev udbytte- eller likvidationsbeskattet, hvis den fysiske aktionær alene modtog kapitalandele som vederlag i fusionen.

Endelig ønskedes det bekræftet, at transaktionen ikke blev tilsidesat efter LL § 3.

Skatterådet bekræftede de stillede spørgsmål.

Kontantvederlag i forbindelse med anpartsombytninger, der var gennemført i forbindelse med salg af virksomheden til en kapitalfond, skulle ikke udbyttebeskattes efter SEL § 2D.

Skatterådet bekræftede endvidere, at dispositionerne ikke var omfattet af LL § 3, eftersom et af de væsentligste formål med arrangementet ikke var at opnå en skattefordel som virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Der blev henset til, at Spørger forud for salget ejede ca. 5,4% og indirekte ca. 1,3% af anparterne i G1, mens Spørger efter overdragelsen indirekte ejede 2,85%. Der blev særlig lagt vægt på, at der ikke blev anvendt midler fra G1 eller dets datterselskaber til at finansiere opkøbet af anparterne i G1, så der ikke skete en indirekte hævning af selskabets indtjening. Der var således tale om reelt salg af anparter i G1, og ikke udlodning af udbytte fra selskabet.

SKM2023.46.SR

SKM2022.267.SR

En aktieombytning mod vederlag i både aktier og kontanter samt forudgående og efterfølgende strukturtilpasninger var hverken omfattet af ABL § 4 A, stk. 3, SEL § 2 D, eller LL § 3.

H1 var ejet med 40% af A, med 20% af H2, med 20% af H3 og med 20% af H4. H1 ejede 32% af H5. H1 var derfor et mellemholdingselskab efter ABL § 4 A, stk. 3. Køber ønskede at erhverve aktierne i H5. A skulle geninvestere/bevare en ejerandel via H1, H2 skulle geninvestere/bevare en ejerandel udenom H1, og H3 og H4 skulle udelukkende vederlægges kontant, hvorfor der før og efter købet blev gennemført en række strukturtilpasninger. Spørger havde anført, at den anvendte fremgangsmåde var eneste mulighed for at imødekomme købers krav. Skatterådet bekræftede, at strukturtilpasninger gennemført før og efter købet med henblik på at opnå den ønskede struktur medførte, at hverken ABL § 4 A, stk. 3, eller SEL § 2 D fandt anvendelse på transaktionerne.

Skatterådet bekræftede endvidere, at LL § 3 ikke fandt anvendelse på transaktionerne. H2, H3 og H4 opnåede en skattefordel, da de undgik udbyttebeskatning, af deres andel af kontantvederlaget. H3 og H4 afstod imidlertid samtlige deres anparter i H1, hvorfor hensigten med transaktionen ikke var at modtage udbytte skattefrit. H2’s ejerandel blev reduceret i forbindelse med transaktionen, hvorfor der for H2’s vedkommende var tale om et reelt salg af en del af aktierne. Et af de væsentligste formål med arrangementet kunne derfor ikke siges at være at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, uanset transaktionen var tilrettelagt på den for parterne skattemæssigt mest hensigtsmæssige måde. Der blev lagt særlig vægt på, at der efter det oplyste ikke blev anvendt midler fra H5 eller dets datterselskaber til at finansiere købet af H5.

SKM2022.249.SR

A, der var hjemmehørende i Japan, ønskede at ombytte sine aktier i et dansk selskab, H1, med aktier i sit japanske selskab, H2. Herefter ville H1 blive likvideret.

Skatterådet bekræftede, at likvidationsprovenuet skulle beskattes efter reglerne i ABL, jf. LL § 16 A, stk. 3. Dette skyldtes, at SEL § 2, stk. 1, litra c, ikke fandt anvendelse, da der var tale om et likvidationsprovenu fra et datterselskab, hvortil beskatningen skulle frafaldes efter dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Japan og Danmark. Endvidere fandt Skatterådet, at H1 ansås for den retmæssige ejer af likvidationsprovenuet.

Skatterådet fandt endvidere, at der ikke skulle ske udbyttebeskatning af likvidationsprovenuet i henhold til LL § 3, eftersom arrangementet ikke var i strid med formålet med skattelovgivningen eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten, idet lovgiver i intern dansk ret specifikt har undtaget personer fra udbyttebeskatning af overdragelsessummer, hvis personen er hjemmehørende i EU/EØS eller et land, som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst og en aftale om udveksling af skatteoplysninger med Danmark, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 6.

SKM2022.200.SR

Spørger havde fået afslag på anmodning om tilladelse til skattefri aktieombytning, idet Skattestyrelsen fandt, at formålet med ombytningen var at opnå en skattemæssig fordel ved at undgå tilskudsbeskatning. Ombytningen var således ikke forretningsmæssigt begrundet.

Spørger påklagede Skattestyrelsens afgørelse til Landsskatteretten. Mens sagen verserede i Landsskatteretten, anmodede Spørger om bindende svar om, hvorvidt aktieombytningen kunne gennemføres uden tilladelse efter det objektive system. Skattestyrelsen indstillede at anmodningen skulle afvises, da spørgsmålet ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed, da sagen vedrørende den samme omstrukturering verserede ved Landsskatteretten. Ved en besvarelse af anmodningen om bindende svar, ville der skulle foretages en vurdering efter LL § 3 - herunder af den forretningsmæssige begrundelse for omstruktureringen. Dette punkt var genstand for den verserende klagesag og ville kræve den samme skatteretlige vurdering. Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

SKM2021.280.SR

Spørger er dansk, og har boet i X-land i en årrække. Spørger er flyttet tilbage til Danmark.

Spørger ønsker at gennemføre en skattepligtig ombytning af kapitalandele af sine ejerandele i et dansk, et y-landsk og et x-landsk selskab med anparter i et dansk holdingselskab, som spørger har stiftet i 20XX. I forbindelse med ombytningen modtager spørger vederlag delvist i anparter, delvist ved udstedelse af et gældsbrev (kontantvederlag).

Det ønskes bekræftet, at vederlaget i sin helhed kan anses for aktieavance omfattet af aktieavancebeskatningsloven, således at kontantvederlaget ikke skal beskattes som udbytte.

Spørger har tidligere fået et bindende svar fra Skattestyrelsen, hvor Skattestyrelsen har taget stilling til værdiansættelsen (indgangsværdierne) på spørgers anparter og svaret bekræftende på, at spørger ved den påtænkte aktieombytning kan anvende indgangsværdien som handelsværdien.

Aktieombytningen blev imidlertid aldrig gennemført. I den mellemliggende periode var der sket ændringer i værdien af selskaberne. Dette ville medføre en øget aktieavance, og det kunne lægges til grund, at ombytning ville ske til handelsværdien på overdragelsestidspunktet.

Spørger ønskede sikkerhed for, at Skatterådet ikke anså den beskrevne disposition for omfattet af LL § 3.

Skatterådet bekræftede, at hele vederlaget skulle beskattes som aktieavance, og at hverken SEL § 2 D eller LL § 3 fandt anvendelse.

SKM2020.359.SR

To anpartshavere påtænkte at foretage en ændring af ejerstrukturen. Den ønskede struktur skulle opnås ved gennemførsel af en fusion, to anpartsombytninger og en spaltning. I den forbindelse ønskede anpartshaverne bekræftet, at omstruktureringen hverken selvstændigt eller i sammenhæng med et eller flere trin var omfattet af LL § 3.

Ved de skattefrie anpartsombytninger opnåede anpartshaverne en udskydelse af beskatningen, idet deres anparter ikke skattemæssigt kunne anses for afstået. Derimod opnåede de deltagende selskaber ikke en fordel ved gennemførslen af de påtænkte omstruktureringer, der gik ud over den retsstilling, som de i forvejen besad.

Da der ikke blev opnået en skattemæssig fordel for et selskab, som kunne tilsidesættes efter LL § 3, stk. 1, bekræftede Skatterådet, at LL § 3 ikke fandt anvendelse på de enkelte trin i omstruktureringen eller i sammenhæng med hinanden.

SKM2020.448.SR

To søsterselskaber ønsker at foretage en skattefri grænseoverskridende fusion.

Skatterådet bekræfter, at fusionen kan gennemføres efter FUL § 15, stk. 4, når den skattemæssige fusionsdato tidligst er den dato, hvor fusionen er vedtaget i alle de selskaber, der deltager i fusionen.

Skatterådet finder dog, at omstruktureringen er omfattet af LL § 3. Konsekvensen heraf er, at fusionen vil være skattepligtig.

Ved fusionen opnår koncernen den fordel, at egenkapitalen i det danske holdingselskab samt ejerskabet til en fransk ejendom flyttes skattefrit til H5.

H5 er 100 % ejet af H6, der er 100 % ejet af A. A er hjemmehørende i X-land. Der er ingen kildeskat på udbytteudlodninger fra Malta til en personlig aktionær i X-land, og den personlige aktionær bliver alene beskattet med 5 % i X-land.

Skatterådet afviser i spørgsmål 2-4 at svare på, hvorvidt H6 er begrænset skattepligtig til Danmark af fremtidige udbytter fra henholdsvis H2, H3 og H4, med henvisning til at en anmodning om bindende svar kan afvises i tilfælde, hvor omstændighederne er for usikre, jf. SFL § 24, stk. 2.