►Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan uenighed mellem den sigtede og Skattestyrelsens straffesagsenheder skal behandles.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Behandling ved retten

Regel

Hvis der opstår uenighed mellem den sigtede og Skattestyrelsens straffesagsenheder om den sigtedes beføjelser, indbringes spørgsmålet for den ret, der har foretaget beskikkelsen. Se SKSL § 4.

Behandling ved retten 

Den sigtede henvises til selv at indbringe spørgsmål om tvistigheder om dennes beføjelser for den pågældende byret via sin forsvarer. Se SKSL § 4.

I sager, hvor den sigtede ikke har en forsvarer, yder Skattestyrelsen den nødvendige praktiske bistand til at indbringe spørgsmål om tvistigheder om dennes beføjelser for den pågældende byret. Se SKSL § 4.

Retten kan bestemme, at der skal afholdes et retsmøde med henblik på mundtlig forhandling af spørgsmålet.

Skattestyrelsen kan anmode om mundtlig forhandling. Dette bør dog kun ske i begrænset omfang og kun i sager af væsentlig betydning.

Rettens afgørelse træffes på begæring ved kendelse, der kan kæres til landsretten. Kærefristen er 14 dage regnet fra kendelsens dato. Kære sker ved skriftlig henvendelse til den byret, der har afsagt kendelse.◄