Indhold

Afsnittet handler om art, anvendelse samt frigivelse af sikkerhed.

Afsnittet indeholder:

  • Sikkerhedens art
  • Anvendelse af sikkerheden
  • Frigivelse af sikkerheden
  • ►Hvis der er indledt kontrol◄

Sikkerhedens art

Den krævede sikkerhed kan stilles i form af bankgaranti, børsnoterede obligationer, kontant indskud eller anden betryggende sikkerhed. Det er Skatteforvaltningen, der vurderer, om den tilbudte sikkerhed kan anses for betryggende, hvis der ikke er tale om en af de opregnede sikkerhedsformer.

►◄

Det fremgår af opkrævningsbekendtgørelsen § 5, at eventuel sikkerhedsstillelse i form af kontanter ikke forrentes. Hvis en virksomhed ønsker at stille sikkerheden i form af kontanter, bør Skatteforvaltningen derfor vejlede virksomheden om, at det vil være en fordel for virksomheden at indsætte beløbet på en spærret konto i en bank og derved drage fordel af, at beløbet forrentes.

Anvendelse af sikkerheden

Sikkerheden skal anvendes til dækning af restancerne, efterhånden som de opstår. Det betyder, at  sikkerheden skal anvendes, før der kan ske tvangsinddrivelse ved fx udlæg. Dette udledes af RPL § 507, der bestemmer, at pengekrav fuldbyrdes ved udlæg i så stor en del af skyldners formue, som er nødvendig til dækning af kravet. Når der er stillet sikkerhed, er det ikke nødvendigt at dække kravet med et udlæg.

Skatteforvaltningen kan dog foretage tvungen modregning, når betingelserne er til stede uden først at anvende en stillet sikkerhed.

Frigivelse af sikkerheden

Skatteforvaltningen skal som hovedregel på eget initiativ frigive sikkerhed, stillet efter OPKL § 11, stk. 1 og 2, når restancen er betalt, og virksomheden i de seneste 12 måneder har betalt skatter og afgifter efter opkrævningsloven rettidigt og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, herunder restskat, der vedrører virksomhedens drift. Se OPKL § 11, stk. 12, 1. punktum.

Hvis virksomheden overskrider blot en enkelt betalingsfrist vedrørende et enkelt registreringsforhold, vil der starte en ny 12-måneders frist fra dette tidspunkt.

Skatteforvaltningen kan dog vælge at frigive sikkerheden på trods af en enkeltstående, ganske kort fristoverskridelse vedrørende et enkelt registreringsforhold, når der foreligger ganske særlige omstændigheder.

►Hvis der er indledt kontrol◄

►Efter OPKL § 11, stk. 12, 2. til 4. pkt., kan Skatteforvaltningen undlade at udbetale en stillet sikkerhed, hvis der er indledt kontrol af virksomheden. Muligheden herfor blev indført ved lov nr. 789 af 4. maj 2021, som OPKL § 11, stk. 13, 2 til 4. pkt. Af forarbejderne til loven, punkt 2.3.2 i de almindelige bemærkninger fremgår det at:

"Forslaget har til formål at mindske risikoen for, at staten lider tab i situationer, hvor Skatteforvaltningen har frigivet en stillet sikkerhed, selv om der på frigivelsestidspunktet var en igangværende kontrol, der ville kunne resultere i en konstatering af, at virksomheden ikke rettidigt har betalt sine skatter og afgifter m.v. i de forudgående 12 måneder, jf. opkrævningslovens gældende § 11, stk. 13. Disse situationer vil den foreslåede ordning omfatte, og det foreslås, at Skatteforvaltningen i sådanne tilfælde skal kunne anvende sikkerheden efter stk. 1 eller 2 til hel eller delvis dækning af tilsvaret, hvilket også foreslås at skulle gælde, hvis tilsvaret skulle have været betalt tidligere end 12 måneder før det frigivelsestidspunkt, der skulle have været anvendt, hvis der ikke havde været gennemført en kontrol af virksomheden. Tilsvarende vil sikkerheden kunne anvendes til at dække nye tilsvar, der skulle have været betalt i perioden fra frigivelsestidspunktet udskydes i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 13, 2. pkt., og indtil sikkerheden frigives i medfør af de foreslåede bestemmelser i 3. og 4. pkt. Et sådant nyt tilsvar, der skulle have været betalt i den nævnte periode, vil ikke have betydning for, at den resterende del af sikkerheden, der overstiger den beløbsmæssige størrelse af det nye tilsvar, fortsat vil skulle frigives på tidspunktet fastsat i de foreslåede bestemmelser i 3. og 4. pkt."

Samt:

"Den altovervejende hovedregel forventes i praksis at være, at den nye bestemmelse vil skulle anvendes til at udskyde frigivelsestidspunktet for sikkerheden, når der er en igangværende kontrol af virksomheden. Den foreslåede bestemmelse er dog udformet som en såkaldt »kan-bestemmelse«. Skatteforvaltningen foreslås dermed at kunne beslutte ikke at anvende den foreslåede mulighed for at undlade at frigive en sikkerhed, uanset at der er indledt en kontrol af virksomheden. En sådan beslutning vil ikke have karakter af en forvaltningsretlig afgørelse og vil derfor ikke skulle meddeles virksomheden. Dette vil kunne være relevant, når Skatteforvaltningen påtænker at foretage et kontrolskridt, der er omfattet af retssikkerhedsloven. Ved sådanne kontrolskridt skal virksomheden som udgangspunkt underrettes om tvangsindgrebet, forud for at tvangsindgrebet gennemføres, jf. lovens § 5, stk. 1. Dog kan underretning undlades i de tilfælde, der nævnes i stk. 4, f.eks. når øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, såfremt en forudgående underretning skulle gives, jf. stk. 4, nr. 1. Udformningen af den foreslåede bestemmelse som en »kan-bestemmelse« giver i sådanne tilfælde Skatteforvaltningen mulighed for at kunne vælge ikke at udskyde frigivelsestidspunktet og dermed ikke at underrette virksomheden om den igangværende kontrolsag, når hensynet til hemmeligholdelsen af kontrolsagen vurderes at veje tungere end interessen i at udskyde frigivelsestidspunktet for sikkerheden."

Det fremgår yderligere af forarbejderne til lov nr. 789 af 4. maj 2021, at en kontrol anses for indledt, når der er planlagt eller foretaget kontrolskridt med henblik på at afklare de omstændigheder, der har givet anledning til at undersøge virksomheden.

Det kan eksempelvis være:

  • Når Skatteforvaltningen har modtaget informationer, der giver anledning til at påbegynde en kontrol
  • Når Skatteforvaltningen har udsendt en materialeindkaldelse med henblik på at få oplysninger om virksomheden, eller
  • Når der på baggrund af maskinel udsøgning af virksomheder er igangsat et kontrolprojekt, hvori den pågældende virksomhed indgår.

Vælger Skatteforvaltningen ikke at frigive sikkerheden, skal Skatteforvaltningen ved meddelelse gøre virksomheden opmærksom på, at der er en igangværende kontrol af virksomhedens angivelse m.v. af skatter og afgifter, og at frigivelsestidspunktet udskydes af denne grund. Meddelelsen har karakter af en forvaltningsretlig afgørelse, og virksomheden kan påklage afgørelsen efter skatteforvaltningslovens regler herom. En klage har ikke opsættende virkning.

Hvis Skatteforvaltningens kontrol af virksomheden resulterer i, at Skatteforvaltningen træffer afgørelse om forhøjelse af skatter og afgifter, som sikkerheden skal dække, vil den del af sikkerheden, der måtte overstige det beløb, der som følge af kontrollen træffes afgørelse om at forhøje virksomhedens tilsvar med, skulle frigives på afgørelsestidspunktet, mens den resterende del af sikkerheden vil skulle frigives, når tilsvarene er betalt. Se OPKL § 11, stk. 12, 3. pkt.

Fører Skatteforvaltningens kontrol til, at der ikke træffes afgørelse om forhøjelse af skatter og afgifter, frigives sikkerheden ved kontrollens afslutning, se OPKL § 11, stk. 12, 4. pkt.◄